Årets sidste dag. Årets sidste maraton. I dag fejrede jeg, at jeg har rundet de 100 maraton og nu officielt er med i løbetosseklubben – også kaldet Klub 100 maraton.
Dagen maraton var på Amager hvor Kastrup Rotary Klub traditionen tro arrangerede nytårsløbet Socialmaraton.
Socialmaraton løbes på en halvmaratonrute der gennemløbes to gange. På andet gennemløb ændres der retning.
Efter løbet fik jeg det officielle certifikat for at have gennemført 100 maraton. Certifikatet blev overrakt af Michael Nilsson fra Klub 100s bestyrelse. Han holdt også en kort tale, tak for den.
Landskabet på den københavnske Vestegne er fladt. Men med lidt planlægning er det muligt at løbe en tur med gode højdemeter.
På turne i videoen passere jeg Herstedhøje. Det er et kunstigt anlagt bakkelandskab bestående af jord, murbrokker og betonklodser, der blev kasseret som byggeaffald. Herstedhøje ligger nord for Herstedøster. Højeste punkt er 67 meter over havoverfladen og lige godt 30 meter højere end den omkringliggende terræn.
På vej til Vestvolden passere jeg Oxbjerget (Oksebjerget). Igen en kunstig anlagt bakke der er omkring 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Oxbjerget ligger i Hundeskoven.
Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallets som en del af Københavns Befæstningsanlæg. Sporene på selve volden giver en fornemmelse af terrænløb og da det er en vold er det også muligt at hente lidt højdemeter her.
Jeg ved ikke om Plutobakkerne har et officielt navn, de ligger i Mågeparken. Her er igen tale om et par bakker anlagt af byggeaffald.
Mig bekendt har bakkerne ved Brøndby Havn ikke et navn. De er anlagt med overskydende jord fra anlæggelsen af den nye Ringstedbane.
For at det ikke skal være løgn, så er den strand jeg løb på mellem Brøndby Havn og Vallensbæk også kunstig anlagt.
2 x PR i far og søn-dysten: Det var en søvnig søndag morgen og jeg kom ud af døren uden mit løbeur. Derfor var det svært at styre tempoet og jeg kom for hurtigt afsted. Det lykkedes alligevel at tage 33 sekunder af min bedste tid. Andreas tog flere minutter af hans bedste tid. Jeg har dog stadig et forspring 3 minutter og 3 sekunder.
Handelsstandens Gymnastikforening (HG) blev stiftet i april 1880 med det formål at udvikle handelsstandens unge mænds færdigheder i gymnastik og våbenbrug (stokkeslag). Foreningen voksede og trivedes og tog gerne konkurrencen op med andre københavnske idrætsforeninger. I en periode mødtes de også med norske Oslo Turnforening til indbyrdes konkurrencer.
I 1930 havde gymnastikforeningen 50 års jubilæum og udgav i den forbindelse et festskrift: “Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930”, som er kilden til størstedelen af nedenstående tekst. Festskriftet blev redigeret af Vigo Andersen, Einar Blem, Axel W. Lind og Knud Jørgensen.
Foreningens første gymnastikdyst var mod Roskilde Gymnastikforening. Kampen fandt sted søndag den 18. marts 1886, publikum betalte 1. kr. for en billet til Industriforeningens sal. HG vandt kampen.
HG vægtede samarbejder. I juli 1899 afholdtes i Søpavillonen et møde, hvor formændene for danske gymnastikforeninger var indbudt. Her blev Dansk Gymnastik Forbund dannet.
I 1907 blev det første hold oprettet for kvinder, men først i 1915 fik de kvindelige medlemmer samme ret som mændene.
Kampene mod Oslo Turnforening
I 1912 tog HG kontakt til Oslo Turnforening (OT) for at arrangere en konkurrence mellem de to foreninger i København. 18. januar 1913 mødtes HG og OT til dyst i et stuvende fuldt Odd Fellow Palæ. Nordmændene sejrede med 16 point mod københavnernes 15¾ point. Selv om HG tabte, var det et lærerigt møde, hvor begge foreninger fik inspiration og lærte af hinanden.
Kampen melle Oslo Turnforening og Handelsstandens Gymnastikforening 1913.
I 1914 var der revanchekamp i Oslo. På trods af at det igen blev til et nederlag for HB, beskrives turen som “en yderst fornøjelig Tur, hvor vore elskværdige Værter næsten fordunklede deres hidtidige store Ry som splendide Værter” i festskriftet fra 1930.
Revanchen kom i december 1916. “Det blev en Jættedyst, hvor det umulige blev muligt, og hvor Præstation fordunklede Præstation og henrev Publikum til Begejstring, trods Lummerheden i Salen.” skrives der i jubilæumsskriftet om denne tredje dyst mod nordmændene. Det var en uomtvistelig sejr og nordmændene måtte se sig slået. Der var dog ingen bitterhed og til den efterfølgende fest var der en kammeratlig tone.
Om den første gang de to gymnastikforeninger mødtes til dyst skrev Torleif Torkildsen, formand i Oslo Turnforening, følgende: ”Konkurrancen holdtes i Odd Fellowpalæets store sal, som var fuldt besat av et meget representativt publikum. Under de respektive landes flag marsjerte begge tropper inn og møttes straks av et hjertelig bifald, som tiltok, eftersom konkurrancen skred frem. Efter at dommerkollegiet hadde trukket sig tilbake, fremviste utenfor konkurrance ”H. G.” smidighetsøvelser og vor forening trampoline- sprang. Dette var øiensynlig noe, som faldt i publikums smak. Den danske presse taler om en ”fjellhøi” hest og om trampolinen som en ”kastemaskin”. Smidighetsøvelsene vakte den største interesse blant vore turnere, hvorav flere saa slike øvelser for første gang. Øvelsenes store gymnastiske verdi var man ganske klar over, og det var allerede den gang full enighet om, at de burde komme til anvendelse hos os. Imidlertid var dommerne ferdig med sine over- veielser, og presidenten i Dansk Idrettsforbund, O.R.Sakfører Nathansen kunde meddele det forventningsfulle publikum, at Oslo Turnforening hadde seiret med 16 points, mens »H. G.« hadde op- naadd 15⅔. Det var sikkerlig skrankeøvelsene (Barreøvelserne), som hadde gitt os dette lille forsprang.”
HG eksisterede frem til 1980, hvor den fusionerede med Gladsaxe Håndboldklub under navnet Gladsaxe/HG.
Mandag aften, da jeg var på vej i seng, rundede jeg de 100 maraton og kom med i Klub 100 maraton.
Jeg skulle lige tjekke Facebook og mailen inden jeg lagde mig til at sove. I indbakken lå “Klub 100 nyhedsbrev”. Heri var en længere udredning omkring Klub 100 maratons bestyrelses tidligere beslutning om at Skjoldunge maraton #2 ikke kunne tælles med i den officielle maratonstatistik og den for nylig overståede generalforsamling. Konklusionen på udredningen var, at sommerudgave af Skjoldunge maraton alligevel kan tælles med i statistikken. Pludselig var jeg kommet med i Klub 100 på en halvkedelig mandag aften i november.
Det var meningen at jeg skulle løbe mit maraton nummer 100 til Socialmaraton 31. december på Amager. Jeg havde oprindeligt tænkt at Gåsetårn maraton 5. november skulle være mit 99. maraton. Men når nu jeg ikke kunne tælle Skjoldunge maraton med, måtte jeg finde et ekstra maraton. Det blev Holger Danske maraton 19. november.
Mandag aften blev Holger Danske maraton i stedet mit maraton nummer 100.
15. juli: Jeg løber Skjoldunge maraton #2 som mit 94. maraton
9. september: Jeg tilmelder mig Socialmaraton på Amager 31. december for at løbe mit maraton nummer 100 på årets sidste dag.
11. september: Jeg sender mit løbecv til Klub 100 maraton og kommer på boblerlisten med 96 maraton.
28. oktober: I “Klub 100 nyhedsbrev” udmeldes det, at Skjoldunge maraton #2 ikke kan tælles med som et maraton.
19. november: Jeg løber Holger Danske maraton som mit 99. maraton.
20. november: Klub 100 maraton melder ud, at Skjoldunge maraton #2 alligevel kan tælles med som et maraton.
En lidt pudsig måde at komme i Klub 100 på.
Næste gang jeg løber maraton bliver stadig Socialmaraton på Amager den 31.12. Selv om det nu bliver mit maraton nummer 101, så bliver det stadig her jeg fejre min entre i Klub 100 og det er her jeg får udleveret Klub 100-certifikatet for at have gennemført 100 maraton.
“På det konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamling besluttede bestyrelsen at omgøre sin tidligere beslutning og give en dispensation, så Skjoldunge Marathon #2 kan tælle med på ranglisten. Samtidig gør bestyrelsen medlemmer og boblere opmærksom på, at eventuelt fremtidige Skjoldunge Marathon-arrangementer ikke vil kunne tælle med på ranglisten, medmindre arrangøren opfylder løbskriterierne punktligt. Der vil dermed ikke blive givet nye dispensationer. Arrangøren anfører fortsat og helt ukorrekt på sin hjemmeside, at løbet opfylder Klub 100’s løbskriterier.” (citat: Klub 100 nyhedsbrev den 20. november 2017. Udsendt af Per Hviid)
En frisk vind og byger var dagens menu til Holger Danske maraton. Jeg fik løbet mit maraton nummer 99.
Holger Danske er et ud og hjem maraton. Der er start ved Helsingør Badminton Klub på Nordre Starndvej. Herfra løbes et halvt maraton til Øster Alle i Gilleleje hvor løberne vender om og løber tilbage igen.
Viden kom fra nordvest, så der var modvind ud og medvind hjem. Det er bedst sådan, men det er som om at modvinden tager mere end medvinden giver. Der kom nogle spredte byger undervej. Dem mærkede man mest på vejen ud. En enkelt gang blev regndråberne suppleret med hagl.
Depoterne var primitive med vand, cola og forskellige chips. Arrangøren havde ikke fået en sponsoraftale om energigel på plads, så sådan noget var der ikke på menuen. Jeg havde min egen med, så fint nok. Men der var ingen frugt. Det var straks værre. Jeg kunne godt have bruget lidt banan og måske appelsin undervejs.
Jeg havde lagt Solbrud Jærtegn på mp3afspilleren, så dem var jeg i selskab med på de sidste 10 km. Solbrud fungere fint som løbemusik, om end det er lidt for meget en lydmur de kommer med på min løbeplaylistse. Men de er fine som en afveksling.
Da jeg løb Holger Danske maraton var jeg overbevist om at det var mit maraton nummer 99. Men det blev til nummer 100. Forklaringen er her: I Klub 100 maraton uden at løbe
Løbesko. Jeg har mine favoritmodeller både til trailløb og asfalt. Jeg har flere forskellige sko, så der er noget at vælge mellem. Jeg er nok lidt konservativ i mine indkøbsvaner og køber de mærker og modeller jeg kender. Det er sjældent, at jeg køber uprøvede modeller.
Fordelen ved at vælge det kendte, er at jeg ved hvad jeg får og at jeg ikke spilder penge på løbesko der ikke passer til mig.
Jeg har prøvet at købe en sko, som aldrig blev rigtig gode at løbe i, selvom skoen havde føltes fint på løbebåndet i løbebutikken.
På den måde fik jeg brændt godt 1000 kr af – og det blev mit eneste bekendtskab med løbesko fra Nike.
Måske er det godt nok med de samme velkendte modeller på skohylden. Men da jeg læste om Brooks Levitate på Loberen.dk blev jeg fristet.
Levitate ligner et modsvar fra Brooks til Adidas’ Boost-serie.
Tilbage i 2013 lancerede Adidas de første boost-sko. Som noget nyt var mellemsål lavet af TPU (Termoplastisk Polyurethanelastomer). Et plastisk materiale som det var lykkedes Adidas at puste en masse luft ind i, så materialet bestod af en masse små plastbobler med høj slidstyrke Det gav både en støddæmpende effekt og en fjedrende effekt.
Med boost har Adidas leveret en sko som er usædvanlig responsive.
Nu har Brooks, i øvrigt i samarbejde med BASF der også stod bage Boost-materialet, udviklet en sko med en mellemsål bestående af materiale PU (Polyurethan) indkapslet i TPU.
PU skulle have samme eminente returneringer som Boost. I modsætning til Boost er PU-materialet indbygget i en fast TPU-skal. Det betyder at retureningerien ikke fordeles til siden og spildes, men sendes tilbage til løberen. Sålen har fået det mundrette navnet “DNA AMP mellemsålen”.
Jeg har løbet to ture i Brooks Levitate, først en godt syv km lang træningstur på asfalt i Ishøj og så en længere tur til Gåsetårn maraton, hvor ruten bød på asfalt og grus- og jordstier.
Skoen sidder godt på foden og er rar at løbe i. Træningstuen i Ishøj var i et noget højere tempo end maratonet i Vordingborg, men i begge tempi føles skoen behagelig.
De stier til Gåsetårn maraton der ikke er asfalt, er jævne og rimelig faste.
Mod slutningen af løbet begyndte det at regne. Her kom Brooks Levitate til kort. Ligeså snart underlaget blev en smule fedtet, forvandlede løbeskoen sig til en skøjte. Men nu er skoen jo også en udpræget asfaltsko, så det er der ikke den store overraskelse i.
Jeg er tilfreds og fortryder ikke mit køb.
Brooks Levitate har det drop på 8 mm og er til løbere med en neutral løbestil. En størrelse 42,5 vejer 305 g.
Skoen har en vævet overdel, der tilpasser sig foden.
Til løbet i dag havde jeg lagt de to Slægt-album “Beautiful and Damned” og “Domus Mysterium” på mp3afspilleren, så de sidste 10 kilometer blev løbet i selskab med Slægt. Men jeg må konstatere, at Slægt i forbindelse med løb, ikke har samme kraft som Ensiferum og og særdeles Finntroll. Så det københavnske københavnske black heavy metal-band bliver ikke en del af min primære løbeplayliste.
Dagens løb var i mit maraton nummer 98. Jeg troede også at Sydkystløbet for tre uger siden var min maraton nummer 98, men så skete dette.
Trailløb er blevet populært i de seneste år. Men det er selvfølgelig ikke noget nyt at løbe i terrænet og i mange år har atletikken haft sit cross-løb. Det første danske terrænløb blev arrangeret i 1896 nord for København.
Handelsstandens Gymnastikforening arrangerede sammen med Københavns Fodsports-Forening og Københavns Roklub til det første danske terrænløb: Fortunløbet. Til det første år med en rute der løb fra Fortunen forbi Peter Liep og via Hjortekær tilbage til Fortunen.
Fortunløbet: Foto: Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar. KIF, 1920.
Inspiration til løbet kom fra England, hvor cross-country-running var populært. En disciplin der derover kan spores tilbage til 1837.
Handelsstandens Gymnastikforening vurderede ikke at løbet var ikke noget større succes, hvorfor foreningen efterfølgende koncentrerede sig om gymnastik- og svømning som var det foreningen dengang have på deres faste program.
Københavns Fodsports-Forening (i dag kendt som Københavns Idræts Forening) var mere positive og fortsatte med at arrangere Fortunløbet. Løbet blev voksede og blev et vigtigt indslag på den danske idrætskalender. Løbet overlevede i 42 år og blev altid afholdt tredje søndag i marts.
Det første terrænløb blev afviklet 15. marts 1896 med start klokken ti. Om løbet kan følgende læses i Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar af K. Jensen (Kbh., 1920): “K. F. F. udsatte et Vandreskjold, der skulde vindes to Gange, og de 4 Hold à 6 Mænd havde følgende Points: K. F. F. 46, A. I. K. 66, Freja 93 og Handelsstandens Gymnastikforening 95. De 24 Mand løb Distancen i Tider fra 34 Min. 52 Sek. til 57 Min. 11⅖ Sek., et ret godt første Forsøg. Men Tidtagningen var upraktisk, idet der startede 1 Mand fra hvert Hold ad Gangen med 2 Min. Mellemrum mellem hvert Heat. Saaledes at tage Tid for hver enkelt Deltager vilde jo nu forlængst være en praktisk Umulighed, og den blev allerede forladt næste Aar, men den kunde gaa med de 24 Deltagere, blandt hvilke Konkurrencen ikke var videre skarp og formedes sig som en gemytlig Styrkeprøve.”
Det første danske terrænløb. Fra: Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930. HG, 1930, side 59.
