Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.
Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”. Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.
Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.
Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.
Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.
På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.
Klekkendehøj
Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.
Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.
Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.
Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.
Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.
Kong Askers Høj
Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.
Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.
“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder. (citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)
Sprovedyssen
Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.
Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.
“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.” (citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)
Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere. I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”
Det er nok ikke mange der ved runesten er der – og endnu færre har set den. Men i porten til Bispegården på Nørregade findes en runesten.
Lund-sten 2, eller Bispegården-sten som runestenen også kaldes, blev fundet i det 18. århundrede i Lund. Runerne er fra yngre vikingetid og teksten på stenen lyder: “Toke lod gøre kirken og…”. Ja, hvad Toke gjorde ud over en kirke finder vi nok aldrig ud af.
I slutningen af 18. århundrede fandt Sjöborg stenen i et gærde ved Södergatan i Lund. Stenen kom til København, da biskop Faxe i Lund forærede den biskop Münter der lod den indmure i porten til bispegården i Nørregade.
Stenen er placeret i porten til Bispegården, Nørregade 11.
En flot rundhøj vest for Hårlev ved Maglehøjvej. I højen er en jættestue, men højens indre er desværre aflåst men en massiv jerndør.
Maglehøjen blev tinglyst af husmand Hans Madsen 9. juni 1891.
Baghøje
4 rundhøje ved Himlingøje.
Gravpladsen i Himlingøje er anderledes end de fleste samtidige gravpladser. Fra jernalderen finder arkæologernes ofte rige og fattige grave sammen. Men i Himlingøje var gravpladsen forbeholdt fyrsteslægten. De døde har fået luksusgenstande med i graven – smykker og udstyr af guld, sølv og glas.
I dag ses fire gravhøje i området. De er nummereret med nummer 1 nærmest jernbanen og nummer fire tættest på Firhøjgård.
Den rundhøj der ligger tættest på banen er delvis bortgravet for at give plads til jernbanesporet.
Rundhøj
Rest af en stor rundhøj nord for Rødvig Camping.
“I Vestsiden findes to ældre, helt tilgroede Nedgravninger, den sydlige c. 7 m. lang, 5 1/2 m. bred, den nordligste c. 8 m. l., c. 5 m. bred, begge indtil 1 1/2 – 2 m. dybe. Ifølge Meddelelse hidrøre de fra paabegyndt, men atter opgiven Skattegravning i den nuværende Ejers Bedstefaders Tid. Midt i Toppen er der en tilgroet Sænkning med ubestemte Omrids, hvori voxer et Ahorntræ. Den Sænkning skal efter Meddelse hidrøre fra en Nedgravning omtrent samtidig med de to fornævnte. Der gravedes et brøndlignende Hul, hvori man steg ned ad en Tækkestige. Men en Gang, da Arbejdet var forladt skred Hullet sammen. Skovl, Spade og Tækkestige blev staaende deri, og Arbejdet blev af overtroiske Grunde opgivet, uden at noget var fundet. – Randstene skulle i sin Tid være bortførte fra Højen; nogle vare saa store, at de maatte Slæbes bort af fire Heste.” (citat: Nationalmuseet, Danske Afd. 1900)
I midten af en cirkel dannet af en jordvold står en lille jættestuen. Jættestuen blev undersøgt i 1910. Graven var i forvejen røvet af gravrøvere, men arkæologerne fandt dog flintflækker og nogle ornamenterede lerkarskår, anden keramik og et brudstykke af en lerske. Jættestuen er restaureret af Nationalmuseet i sommeren 1943 og gør et fint indtryk. Jættestuen har oprindeligt været dækket af en rundhøj.
Flot langdysse i Kjeldsvangkilen ved Hillerød: Rokkestenen. Før i tiden kaldtes højen for Kong Kjelds Høj.
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Velbevaret langdysse. Det store dæksten til gravkammeret kunne i 1800-tallet rokke – deraf navnet. Dækstenen vejer 12-14 tons. Hele vejen rundt om højen står store randsten. I 1938 blev Rokkestenen restaureret og fredet. Langdyssen er omtrent 35 meter lang og ikke særlig høj.
Syd for Rokkestenen ligger en tilgroet mergelgrav.
En trampesti fører fra Peder Oxes Allé til Rokkestenen. Stien følger et stendige. Det er et gammelt vangedige mellem Hillerødsholm og Favrholm. Stien finder du nær busstoppestedet Jernaldervejen.
Mange kender Admiral Gjeddes Gaards hyggelige baggård med gule bindingsværk og den store trætavle med husets historie. I gården står der også en lille runesten.
Runestenen i Admiral Gjeddes Gaard er en kopi af Skardestenen – også kaldet Haddeby-sten 3. Originalen finde på Hedebymuseet.
Den originale runesten blev fundet i 1857 ved foden af den ene af to gravhøj som blev kaldet Tvebjerge ved Hedeby i Schleswig. Stenen er fra yngre vikingetid og er dateret til 983-1014 e.v.t.
Indskriften på stene er “Kong Svend satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu fandt døden ved Hedeby”.
Den var den tidligere ejer af Admiral Gjeddes Gaard og modstandsmand Steen Hansen (1902-1974) der i sin tid fik kopien af Skardestenen i gave. Under besættelsen var Steen Hansen leder af modstandsgruppen Dannevirke ind til han blev arresteret i december 1943.
I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.
Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.
Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.
Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.
