Kategoriarkiv: Historie

Af gravhøjene ved Snoldelev

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.

Oldtidsminder ved Store Rørbæk

Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.

Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.

Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.

På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.

3 oldtidshøje

På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.

Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere.
Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.

100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.

Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.

Appendix: Karen og Store Rørbæk

Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.

I april fortalte Karen om oldtidsfund og lokalområdets kulturhistorie og en fin sti der fører rundt i landskabet omkring Store Rørbæk.
Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund: Frisk luft til børn og voksne i en Coronatid – ud på oldtidsstien, der måske forsvinder?

Af oldtidsminderne på Skjoldungestien

Skjoldungestien går gennem Nationalpark Skjoldungernes Land der byder på spændende natur, kultur, historie og smukke landskaber. Det er et landskab fyldt med historie, blandt andet den del oldtidsminder. Her nogle eksempler besøgt på en vandretur i maj 2020.

Syvhøje

Trods navnet er der otte tætliggende gravhøje. Højene vurderes at være fra den Yngre Bronzealder eller Ældre Jernalder. Højene ligger i Oren Skov og er fritlagt af skovs ejeren (Ledreborg) i 2011.
Google Maps: 55°35’08.0″N 11°55’31.8″Ø

To høje ved Ledreborg

Ved Ledreborg Slot og Ledreborg Palace Golf Club er der en del oldtidsminder. Disse to findes ved Skottehusvej, på hver sin side af Slangealleen.

Gravhøjen øst for Slangealleen er placeret på en indhegnet mark. Rundhøjen er omtrent 5x30x30 meter og ligger godt 50 meter fra offentlig vej.

Den anden høj i kanten af golfklubens baner og du kan være heldig at finde en golfkugle eller to ved højen.
Google Maps: 55°36’24.97″N 11°56’42.14Ø

Mysselhøj

På vej om Gl. Lejre passere Skjoldungestien Mysselhøj. Fra højen er der udsigt til landskabet omkring Gl. Lejre – Skjoldungernes landskab.
Højen har jævnt rundede sider og en forholdsvis flad top.

Gl. Lejre

Lejre emmer af sagn og myter. Der er en del oldtidsminder i landskabet. En tysk krønike fra 1016 fortælle er Lejre tidligere var hovedstedet i rige. Her mødtes daneren til store blót, hvor man ofrede dyr og mennesker. I nærheden af to store stendynger er der fundet knogler fra svin og okser. Det kan være rester efter de omtalte ofringer.

Oprindelig lå der syv skibssætninger Lejreområdet. Skibssætninger er gravmonumenter over døde, især fra yngre jernalder og vikingetiden – fra år 500 til 1000.

Resterne af en tidligere 100 meter lange skibssætning ses stadig. Der er bevaret 28 sten. Stenene er sat i form af et skib, som har ført de afdøde til dødsriget. I området er der fundet mange grave fra vikingetiden og deres ses også flere rundhøj fra oldtiden.

Dømmeshøj

Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Højens ældste kendte navn Dembningshøy (1600-tallet) bliver normalt tolket som dødningshøj.
Google Maps: 55°38’39.5″N 12°01’16.7″Ø

8 oldtidshøje ved Solrød

Nord for Solrød findes 8 rundhøje. Højene ved Solrød er sandsynligvis opført i den ældre bronzealder 1800 – 1000 f.v.t.

Højene ligger på en rækker og det antages at de har fulgt en af bronzealderens veje.

I højene blev både mænd, kvinder og børn begravet. Med sig havde de døde kam, smykker, våben og andre personlige ejendele. Ejendele der afspejlede den afdødes position i det liv der var slut.

Kort over Solrød med de otte gravhøje

Gravhøj 1
Kassemose Høj
Ligger en en offentlig park og er tilgroet.
Google Maps: 55°32’13.1″N 12°11’28.7″Ø

En museal berejsning for Nationalmuseet i 1876 meldte: “En rund Gravhøj beplantet med Træer. Gaardejer Niels Larsen har paa denne Mark for kort siden sløjfet ikke mindre end 4 andre Gravhøje, men kunde ikke give nogen Oplysning om muligen fundne Oldsager. Interesse for sligt syntes kun ringe i Solrød.”

Gravhøj 2
Rundhøj
Google Maps: 55°32’18.6″N 12°11’38.6″Ø

Gravhøj 3
En smuk rund gravhøj.

Gravhøj 4
Skjelhøj
Et stort kileformet område er gravet bort.
Google Maps: 55°32’22.08N 12°11’31.62Ø

Gravhøj 5
Rundhøj
Højen har kantet overflade fra ældre nedgravninger.

Gravhøj 6
Rundhøj

Gravhøj 7
Rundhøj

Gravhøj 8
Rundhøj
Google Maps: 55°32’33.16″N 12°11’42.61″Ø

Mutter Gribs Hule

Tæt ved krydset Helsingevej og Enghavevej lægger Mutter Gribs Hule – og herfra er der ikke langt til tre andre oldtidsminder.

Mutter Gribs Hule, en ca. 5.200 år gammel fællesgrav fra bondestenalderen.

Mutter Gribs Hule blev fredet tilbage i 1877. De store dæksten som oprindeligt dannede loft over gangen og gravkammeret var dog fjernet forinden.

Oldtidsmindet blev restaureret i 1990 og stedet står i dag som en velbevaret jættestue, bortset fra de manglende dæksten.
Google Maps: 55°58’48.6″N 12°17’21.4″Ø

Mutter Grib er en sagnfigur af nyere dato. Ifølge den lokale overtro boede der i jættestuen en heks med syv sønner. Heksen Mutter Grib lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

Rundhøj

På den modsatte side af Helsingevej, sådan godt hundrede meter fra Mutter Gribs Hule lægger rundhøj. Der er en sti fra parkeringspladsen.

Det er ikke mere end en halv meter høj og kan nemt misses i det kuperede terræn i Gribskov. Afgravet i top og med ujævne sider.

Ødelagt grav

Ikke langt fra gravhøjen findes et ødelagt gravkammer fra stenalderen
Google Maps: 55°58’44.4″N 12°17’22.9″Ø

Rundhøj

Fra Mutter Gribs Hule er der via Enghavevej cirka 300 meter til en rundhøj.

Velbevaret. 1 randsten ses.
Google Maps: 55°58’37.7″N 12°17’04.7″Ø

Gravhøje ved Reerslev

Nær landsbyerne Reerslev og Stærkende i Høje-Taastrup Kommune er der fire gravhøje som er et besøg værd og når du er der, er det nærliggende at vandre videre i Hedeland.

Engang var der 11 høje i området. Alle placeret på højtliggende steder i en forholdsvis lige linje. Men syv af højene er borte og kan ikke ses mere.

Maglehøj

Maglehøj ligger længst mod syd af de fire høje. Sydvest for landsbyen Stærkende.
Google Maps: 5536457°N 1210461°Ø

Maglehøj er en høj på 7 meter og den står flot i landskabet på Hedeland Golfklubs bane. Maglehøj betyder “Den store høj” og den er da også den største af de fire høje ved Reerslev.

Højen menes at være bygget som et gravmonument for en højtstående person fra ældre bronzealder, for omtrent 3500 år siden. Den er beskadiget ved en stor udhuling i østsiden, men er ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1988): “Meget seværdig på grund af størrelsen og placeringen højt på bakkekam.”

Fra udgravninger af gravhøje ved arkæologerne, at det var dygtige håndværkere der byggede højene. Rundt om højens fod satte man en kæde af sten. Ved byggeriet af Maglehøj, blev der brugt mere end 700.000 græstørv.

Præstehøj

Ganske tæt på Reerslev og synlig fra Brandhøjgårdvej ligger Præstehøj. Højen er flad på toppen og ikke så høj og prægtig som Maglehøj.

Højen ligger “paa Præstegaardsjorden er en smuk Gravhøj i Form af en afstumpet Kegle. Platauet er fra Øst til Vest 16 Alen, fra Nord til Syd 18 1/2 Alen. Højen er velbevaret og fortjener at fredes.” (citat: Nationalmuseet 1876).

Bavnehøj

Bavnehøj er “Stærkt beskadiget Gravhøj, som nu kaldes Sneglehøj”, da der for faa Aar siden er bleven anlagt en saakaldt Sneglegang paa den. Den synes at være bleven udgravet, men har endnu en anselig Højde ca. 10 Alen.” (citat: Nationalmuseet, 1876)

Jeg synes højen er ganske smuk. Særligt når den ses i distancen fra Tranemosevej og stien ved Flintesø.

Brandhøj

Brandhøj er den af de fire højde der ligger længst mod nord, ganske tæt på stationsbyen Hedehusene.
I toppen ses en stor flad indgravning fra vest.
Google Maps: 55.63821°N 12.18867°Ø

Gammel bondeovertro knytter sig til gravhøjene. Her holdt trolde, elverpiger og nisser til. Og beskadigede man højene, kunne de underjordiske væsner finde på at tage hævn.
Det har desværre ikke forhindret landet bønder i at overpløje en del høje.

To gravhøje nær Torslunde

Der har været en del oldtidshøje i Ishøj Kommune, men de fleste er overpløjede. I landskabet nær landsbyen Torslunde finder der stadig to synlige rundhøje.

Dalshøj. Rundhøj ved Dahlshøjgaard (Torslundevej 34) uden for Ishøj Landsby, på vej mod Torslunde.
Højen ligger mellem træer øst for gården. Toppen er gravet bort, da der i nyere tid har været en anlagt et lysthus på højen.

Rundhøj ved Benzonsdal Hovedgaard syd forTorslunde. På højens står en krans af træer.
Google Maps: 55.62326°N 12.25843°Ø

3 oldtidsgrave

Nord for Kagerup ligge 3 mindre oldtidsminder. Fra parkeringspladsen ved Eriksvej/Duemosehus er der ikke langt at gå. Følg Tagmosevej til den slår et 45° knæk mod øst. I stedet for at følge vejen, fortsætter du lige ud af stien. Efter at stigen drejer mod øst ligger oldtidsminderne lidt inde i skoven på din venstre side.

Stenbygget grav, dateret 3950 – 501 f.v.t. Ødelagt kammer i skov.
Den første oldtidsgrav i rækken af 3 – når du kommer ad stien fra Kagerup.
Google Map: 56°00’06.9″N 12°16’20.2″E

Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t. Rundhøj, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Rest af høj med ødelagte dele af en jættestue. Kamrets er omtrent 6×2 meter. En oversten ligger nedstyrtet i kammeret.
Den smukkeste af de tre oldtidsminder. Den ligger som den sidste i rækken.

Gravrøse, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t. Tomt af dysse. Stenet, noget omrodet overflade.
Den sidste af de tre oldtidsminder er ikke så synlig som de to andre. Den ligger mellem ødelagte grav og den ødelagte jættestue – nærmeste jættestuen. En del af de stenene er dækkes af blad og mos som gør den svær at finde.

De fattige har altid ret

Bertel Budtz-Müller endte sine dage på Vestegnen. Han blev født i Viborg i 1890 og voksede op i Thisted i et konservativt hjem. Som ung blev han officer i garden, men 1. Verdenskrig radikaliseredes hans verdenssyn. Efter hans flamske beskrivelse af sammenstødet mellem demonstranter og politiet under Slaget på Grønttorvet, blev han udstødt af hæren.

Som forfatter debuterede han i 1917 med “I Kains spor : Et oprør”, der var et kritisk indlæg i værdikampen under 1. Verdenskrig.

Han meldte han sig under fanerne i Socialistisk Arbejderparti og skrev jævnligt i Klassekampen. Efter Slaget på Grønttorvet, skrev Bertel Budtz Müller “De røde faner”, som kom på forsiden af Klassekampen.

Forsiden af avisen Klassekampen med artiklen “De røde Faner” på forsiden

“Politibetjentene vandt Sejr over sagsløse Tilskuere og tvang Fanerne bort – for een Dag. Men naar Betjentene vadsker deres Knipler og Hænder, naar Borgerskabet ser Blodet skylle i Rendestenene, da vil de med en utryg Anelse for det kommende se, at den røde Farve lader sig kun udbrede og ikke tilintetgøre med Vold – hvor Fanerne forsvandt og tav, vil Blodet skrige, skrige rødt om Hævn og Krig.”
Efter den svada i Klassekampen blev Bertel Budtz Müller verfet ud at hæren, ude det dog blev sagt, at det var hans politiske standpunkt der var årsagen.

Da Socialistisk Arbejderparti blev splittet i 1919 fulgte han den flok, der sammen med SUF dannede Venstresocialistisk Parti. VSP blev i 1920 medlem af Komintern ændrede det navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Bertel Budtz-Müller gør sig som skuespilforfatter og fra 1921, en tid som redaktør for tidsskriftet “Baalet” og som medarbejder for Arbejdet og Arbejderbladet. I 1924 stillede han op for kommunisterne ved folketingsvalget, men han opnår ikke valg. Herefter forlader han DKP og nærmer sig i stedet socialdemokraterne.

“Budtz Müller var en farverig person. I de seks-syv år, han var med i den revolutionære bevægelse, satte han sig mange spor. Han var en mand med mange talenter, men som også efterlod forskellige projekter halvfærdige bag sig”
(citat: Morten Thing: Kommunismens kultur : DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Tiderne Skifter, 1993.)

I 1925 oprettede Bertel Budtz-Müller Arbejdernes Teater. Teatret åbnede med Staunings skuespil “Livets Løgne”. Det øvrige repertoire var Sophus Claussen, Ernst Toller, Budtz Müller m.fl. I 1929 overlod han ledelsen af teateret til Robert Schmidt.

Bertel Budtz-Müller skriver mange skuespil og teoretiske artikler om skuespil. Han skriver desuden en rækker fortællinger om thyboer og Thy.

Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1. Her boede Bertel og Frida Budtz-Müller.

I 1938 flyttede Bertel til Hvidovre sammen med sin kone Frida Budtz-Müller. De slog sig ned i Rytterskolen til en årlig husleje af 1.000 kr.
Både Frida og Bertel blev kendte personer i kommunen. I hjemmet var arbejderdigteren Oskar Hansen en hyppig gæst og Hemingway skulle også have været forbi, da han var på vej til Stockholm.

I 1943 blev Bertel Budtz-Müller optaget i Kraks Blå Bog. Her er hans tekst fra bogen:
BUDTZ MÛLLER Bertel Forfatter; f. 13 Juli 1890 i Viborg; Søn af Stadsdyrlæge H. Chr. Müller, Winthersmøllegaard ved Thisted og Hustru Mette Mathilde f. Madsen; gift m. Skuespillerinde Frida B. M., f. 7 April 1894 i Kbhvn., Datter af Albertina Larsson, Tidan, Vester Götland.
Udgaaet fra Thisted Realskole og Thisted priv. Gymnasium; studerende ved Landbohøjskolen; beskæftiget ved Forstvæsenet til 1913; værnepligtig Officer ved Sikringsstyrken til 1918; dramaturgisk Uddannelse herhjemme og i Udlandet; Stifter af og Bevillingshaver ved Arbejdernes Teater 1923-28; Leder af og Bevillingshaver ved Sommerspil i Søndermarken (1928).
Har skrevet: Livsspillene Det døde Kød (1918), Floden (1918) og Blændværket (1923); Dramaerne Ebbe Skammelsøn (1918) og LIden Engel 1922 m. fl. Guld (Betty Nansen Teatret, 1933); Ingildskvadet og Folkeviserne (dansk Skolescene, 1924); Tribunespil (Riddersalen, 1921-23); endvidere Om Iscenesættelse (1930); Grønne Dage i den grønne Skov (1935) og en Række andre Bøger; Hørespil; Film m.m.; Novellist og Kronikør ved en Række Dag- og Ugeblade herhjemme og i det øvrige Skandinavien til 1939; redaktør af Jægerbogen 1937-42.
Medlem af Bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1924-33; Skandinavisk Medlem af Den internationale Forfatterorganisations grundlæggende Komité i Paris 1932; Formand for Thyboforeningen 1941-43.
Adresse: Rytterskolen, Hvidovre pr. Valby.
Sommerbolig: Winthermøllegaard pr. Thisted.
(citat: Kraks blaa bog : Fem Tusinde nulevende danske Mænds og Kvinders Levnedsløb indtil Aar 1943. Gad.)

I 1946 døde Bertel Budtz-Müller. Posthum udkomme romanen “Det rette erotiske Compani” (1947).

Klip fra Frederiksborg Amts Tidende 13 maj 1948.

1. maj 1948 skrev Frederiksborg Amts Tidende: “En Komite har igennem nogen Tid arbejdet med Planens Gennemførelse, og Arbejdet er for saa vidt nu afsluttet, idet Billedhuggeren Johan Galster har lagt sidste Haand paa den ovenfor afbildede Portraelmedaillon.
I Overværelse af Bertel Budtz Müllers Hustru, Skuespillerinden frida Budtz Müller vil Mindestenen blive afsløret den 26. Juni.”

Bertel Budtz Müllers gravsted på Hvidovre kirkegård.

Inskription på gravsten: “DIGTEREN / BERTEL BUDTZ-MÜLLER /// FØDT D 13. JULI 1890 /// DØD D 2. MATS 1946 /// DE FATTIGE HAR ALTID / RET DET VAR HANS TRO”.

Dansk Forfatterleksikon
Danske Litteraturpriser