Kategoriarkiv: Musik

Metalfest på klippeøen

Bevæbnet med en smartphone med coronapas, en kærlig kæreste og min battle vest begav jeg mig til Bornholm. Nu skulle der efter halvandet års corona-helvede høres noget god tråd.

Dejligt med en forlænget weekend med kæresten. Dejligt med en masse god musik og ikke mindst spændende hvordan det er igen at være til koncert efter to corona-nedlukninger.

Vel arriveret på Bornholm og installeret i Rønne Vandrerhjem (som så absolut kan anbefales hvis du skal bruge overnatning på Rønneegnen) begav Mette og jeg os mod Store Torv.

Selv om Raise Your Horns har flere år på bagen, var det vores første djævlefest på klippeøen. Festivalen afvikledes i Musikhuzet i Rønne. Adgang var ikke via hoveddøren, men via en port ved siden af spillestedet. Ganske diskret. Hvis man ikke lige vidste det, var det ikke lige til at se det – men det var her der var metalfest.

Musikken spillede i salen i Musikhuzet. I baggården var der en plade/cd-bod, en kebab-bod og en smykkesælger. Og vigtigst af alt: Fadølsanlægget og velskænket øl fra Svaneke bryggeri.

Første band på programmet var svenske Havamal. Vikingmetal. For os, første gang med livemusik i meget lang tid. Den kritiske sans var slået helt fra. Alt gik. Efter Havamal gik Valkenrag på. Polsk død. Sejr eller Valhalla lød det fra scene. Om Valkenrag sejrede vil jeg lade være usagt. Men festen var for alvor i gang.

Polske Valkenrag gir den gas. Foto: Mette Jensen.

Tredje band på den første dag. Det efter en overraskende mængder øl – der var åbenbart noget som skulle indhentes – tid til at tyske Décembre Noir gik på. Doom’et død med numre der helst holder en længde på mere en 5 minutter. Kvalitetstid og Mette blev fan, hvilket resulterede i en playliste med autografer. Den kommer sikkert op på væggen i en fin ramme.

Efter koncerten fik vi en lille snak med Décembre Noir ude i baggråden. En snak om løst og fast og ingenting. Det er noget af det små festivaler som Raise Your Horns kan. Musikerne er en del af festen. Oftest er det musikerne selv der står for at sælge merchandise og det hele er ned på jorden.

Tungsten. Virkelig fedt bandnavn – og så har jeg sagt det positive jeg har at sige om dem. Fredag aften sluttede med jyske Bæst. Det var som altid en fest med Århusdrengene på scenen.

Efter Bæst blev det til et par øl mere inden vi spadserede (ikke helt den lige vej) tilbage til Rønne Vandrerhjem. Ved Arsenalvej måtte vi lige ligge i græsset og konstatere at stjernen var virkelig langt væk.

Tømmermænd og metal

Morgenmaden på Rønne Vandrerhjem var i den bedre ende af vandrerhjemsmorgenbuffeter. Det var ikke mindst scrambled eggs, bacon og cocktailpølserne der gjorde lykke blandt de tømmermændsplagede, sortklædte morgenzombier.

Formiddagen blev brugt på afslapning og kærlighed på vandrehjemmet inden Mette og jeg igen bevægelse os mod Musikhuzet. Det gik lidt langsomt, men vi nåede frem og tog hul på dagens først øl.

Med knap 300 deltagere var vi på anden dagen kommet dertil, hvor de fleste deltagere var kendte ansigtet. Vi vidste hvem der hang med hvem og enkelte var vi begyndt at hilse på. Så er der dem vi undervejs faldt i snak med. Størstedelen i sort, men ellers vidt forskellige. Alle med kærlighed til metal.

Det blev tid til dagens første band: Vansind. Igen et godt bandnavn. Efter halvanden nummer besluttede vi, at det var mere hævi, at gå i kebabboden og hænge ud med en kebabrulle.

Jeg synes efterhånden det er lidt uklart hvad genren black metal dækker over. Men klokken lidt over tre gik Lotan på. Det var noget med ham der Satan. Forsangeren og bassisten lignede mere nogle der spillede i et New York-hardcore-band end black metal-musikkere. Lotan var et band med en meget klar alfahan.

Lotan vækkede det tømmermændsramte publikum, men det blev mere festlige da dødsveteranerne fra Frederikssund, Six Strings Slaughter (også kendt som æggedeleren), gik på scenen. Six Strings Slaughter fik vagt appetitten. Det næste bande sprang vi over. I stedet var det tid til en ribeye steak og trekornslaks på Cafe Munter.

Med den alder musikerne i Six Strings Slaughter har, kunne det i øvrigt godt undre, at jeg dette var første gange jeg så bandet – i hvert tilfælde så vidt jeg husker.

“Tag elastikken ud af håret og sving det så”.
Chronicle viste sig som dødsbandet vi ikke vidste vi var kommet for at høre. De unge nordjydske musikere kunne deres kram og fyrede et tight og energiske sæt af. Får du chancen, så se og hør dem … and Oceans kan også godt få en anbefaling med på vejen.

Eller rettere … and Oceans kan få en lille anbefaling hvis du spørger mig – også selv om det er et af de black metal-bands der har et elorgel med på scenen. Mette var mere skeptisk og syntes det var pudseløjerligt.

Festivalens klimas. Afsky. Foto: Mette Jensen.

Til sidst kom det bedste. Afsky. Ole Luks musikalske lydbillede var stærke sager. Der blev malet store følelser og stemninger ud fra den røgfulde scene. Nærmest stillestående og dog den meste intense sanger på hele festivalen. Tak for en oplevelse der gik helt ind i rygmarven.

Det blev ikke til meget efterfest. En øl i hånden på hjemturen til vandrerhjemmet. Så godnat og farvel for denne gang. Tak til Raise Your Horns for en fed fest. Tak til de frivillige der gør det muligt at vi kan drikke igennem og feste i to dage. Tak til alle jer der fik musikken til at spille.

Raise Your Horns

Under the Guillotine

Kreator: Tysk speed metal-antologi. Kreator er et af de bedste thrash-band. Som amerikanske Slayer holder bandet et højt bundniveau hele vejen.

I San Franciscos Bay Area groede thrash metal frem, alt mens tyske Kreator sparkede røv med en heftig omgang speed metal. Det er alt sammen historie – og “Under the Guillotine” er musikalsk musikhistorie med et udvalg af numre fra Kreators tidlige karriere.

Cd-cover med band-logo

Første nummer på “Under the Guillotine” er “Extreme Aggression” fra albummet af samme navn. Rammende for Kreators tidlige karriere. Det var ekstremt.
Herefter følge et remix af “Terrible Certainty” – som er titelnumret fra Kreators tredje studiealbum. Et album der nærmest hver gang jeg hører det på overrasker. Jeg ved ikke hvorfor, men tilsyneladende glemmer jeg altid hvor fedt et album det er.

Det femte nummer “Flag Of Hate” er en klassiker. Fuld fart fremad – det er lige før bandet ikke selv kan følge med. Et nummer der er helt på højde med “Pleasure to Kill”.

“Pleasure To Kill has remained a permanent fixture in Kreator’s live sets since its namesake album’s release. Thirty-five years later, the band are still one of Europe’s biggest and most revered metal bands, with a vast catalogue of acclaimed full-lengths. Nonetheless, the one song that is absolutely guaranteed to send any Kreator crowd into a violent, limb-threatening frenzy is the nasty one about the murderous vampire, written by a bunch of freshfaced teenagers with big dreams and deeply unpleasant video collections, more than three decades ago.”
(citat: “The Story Behind Pleasure to Kill by Kreator” i Metal Hammer. Feb 2021.)

Det er muligt at “Pleasure to Kill” er the shit for pøblen. Men mit favoritnummer blandt det tidlige Kreator er “Tormentor” fra “Endless Pain”-pladen.

Nye tider

Nummeret “Renewal” dukker op som det ottende nummer på den først cd. “Renewal” er også titlen på Kreators sjette album. Det er med dette album denne opsamlings-cd slutter. Der er også sket en stor udvikling fra “Endless Pain” til “Renewal”.

Efter min meninger er der en tendens til at nedgøre “Renewal”. Det er et godt album, som viser en mere alsidig side af Kreator. Et album med nogle solide numre på.

Den anden “Under The Guillotine”-cd åbner med “Some Pain Will Last” efterfulgt af et remix af “Europe After The Rain”. Cd’en rummer flere live-numre og en (indtil nu) sjælden udgave af “Winter Martyrium”. Efter 20 numre slutter det hele under guillotinen.

Kreator
cd: Under The Guillotine : The Noise Records Anthology. BMG / Noise, 2021 (2021). NOISE2CD101.

Discogs: Under The Guillotine
Kreator

CD 1

  • Extreme Aggression
  • Terrible Certainty (Remix)
  • Endless Pain
  • People Of The Lie
  • Flag Of Hate
  • Awakening Of The Gods
  • Terror Zone
  • Renewal (Remix)
  • Tormentor (End Of The World Demo)
  • Choir Of The Damned
  • Pleasure To Kill
  • Betrayer
  • Toxic Trace
  • After The Attack
  • Behind The Mirror

CD 2

  • Some Pain Will Last
  • Europe After The Rain (Remix)
  • Gangland
  • Winter Martyrium (Rare Version)
  • Impossible To Cure
  • When the Sun Burns Red (Live In Fürth)
  • Brainseed (Remix)
  • Trauma
  • Riot Of Violence (Live In Fürth)
  • Love Us Or Hate Us (Live At Dynamo)
  • Total Death
  • Bonebreaker (End Of The World Demo)
  • Lambs To The Slaughter
  • The Pestilence (Live In Fürth)
  • Under The Guillotine

“guillotine; fransk henrettelsesmaskine, opkaldt efter lægen Joseph Ignace Guillotin (1738-1814), som i Nationalforsamlingen i 1789 var fremkommet med forslag om, at dødsstraf skulle eksekveres ens for alle”.
(citat: Den Store Danske/lex.dk)

Nevermore

Morbid Angel: Død på den ene side, techno på den anden.

“Nevermore” er vel et at de numre på “Illud Divinum Insanus”-albummet som minder mest om bandets tidligere kreationer – og derfor er også et af de numre som mere konservative death metal-lyttere fremhæver som godt på “Illud Divinum Insanus”. Der er muligvis også derfor “Nevermore” i sin tid blev valgt som A-side nummeret til singlen.

Da Pete Sandoval havde skulle opereres for diskusprolaps blev trommeren på “Illud Divinum Insanus”-albummet spillet af Tim Yeung. Tim Yeung blev i 2006 kåret som verdens hurtigste trommeslager da han ramte 872 slag på stortrommen på et minut.

B-siden er Combichrist’s remis af “Destructos Vs The Earth”. Selv om det er fra 2011, besidder remixet et ret kraftigt 90er techno feel.

Morbid Angel
vinyl: Nevermore. Season Of Mist, 2011 (2011). SOM 222E.
Producer: Andy LaPlegua og Morbid Angel.
David Vincent, bas, vokal. Trey Azagthoth, guitar. Thor “Destructhor” Anders Myhren, guitar. Tim Yeung, trommer.

Discogs: Nevermore
Morbid Angel

Side A

  • Nevermore

Side B

  • Destructos Vs The Earth. Remix: Combichrist

Blasphemous Rumours / Somebody

Depeche Mode: Begge numre på singlen er fra Depeche Modes fjerde studiealbum “Some Great Reward” udsendt 24. september 1984 – singlen blev udsendt 29. oktober samme år.

En ung piges selvmordsforsøg og efterfølgende religiøse vækkelse er temaet i “Blasphemous Rumours”. En religiøs vækkelse der efterfølges af at pigens bliver kørt ned og ender med et live “on a life support machine”.

“I don’t want to start
Any blasphemous rumors
But I think that God’s
Got a sick sense of humor
And when I die
I expect to find Him laughing”
(citat: Depeche Mode “Blasphemous Rumours”.)

Depeche Mode
vinyl: Blasphemous Rumours : Somebody. Mute Records, 1984 (1984). 7 BONG 7.
Producer: Daniel Miller, Depeche Mode, Gareth Jones.
Alan Wilder, keyboards. Dave Gahan, vokal. Martin Gore, keyboards. Andy Fletcher, keyboards.

Depeche Mode
Discogs: Blasphemous Rumours / Somebody

Side A

  • Somebody (Remix)

Side AA

  • Blasphemous Rumours

Welcome To The Process : Too Much Punch

G.G.F.H.: Grøn singleplade med dunkel, elektronisk musik.

Mørk og forskruet electronica fra de egne af den menneskelige sjæl, hvor vi helst ikke vil kommer i virkeligheden, men som kan være spændende at udforske i musikken eller litteraturen.

G.G.F.H. (Global Genocide Forget Heaven) er et to-personers projekt hjemmehørende i Oakland, Californien.

Jeg oplevede G.G.F.H. for årtier siden i Huset i Magstræde. De varmede op for My Dying Bride. To udmærkede acts, men en aparte sammensætningen på samme turne.
Med på scenen havde G.G.F.H. tv-skærme hvor der kørte vhs-videoer med film der var dunkle psykiatri, splatter, bagsidevirkelighed og okkult som G.G.F.H.s musik.

G.G.F.H.
vinyl: Welcome To The Process : Too Much Punch. Peaceville Records, 1994 (1994). CC8.
Michael Geist (Ghost). Brian J. Walls.

Discogs: Welcome To The Process / Too Much Punch

Side A

  • Welcome To The Process

Side B

  • Too Much Punch
  • Dread

Kærester

Gnags: Kærlighedssang på gul vinyl.

Ikke overraskende, så er “Vilde kaniner” den mest spillede Gnags-sang på DR. Sangen er blevet spillet 2556 gange på en DR kanal (1.2. 2021). “Kærester” er inden for top ti af Gnags sange på DR med 1390 afspilninger. “Kærester” fortjener hver en afspilning, for det er noget så sjældent som en helt okay pop-kærlighedssang.

Pladespiller med gul vinyl og et cover med bandfoto.

På b-siden af singlen “Kærester” er det lidt mere kedelige nummer. “Fløj Med Vinden På En Sommerdag”.

Singlen er presser på gul vinyl. Hvorfor gul, der symbolisere jalousi, falskhed og had er valgt til en kærlighedssang er måske lidt underligt.

Gnags
vinyl: Kærester. Genlyd Grammofon, 1985 (1985). GENS 1028.
Producer: Jack Nuber og Gnags.
Per Christian Frost, bas og guitar. Jens Johan Gjerluf Nielsen, trommer. Jacob Riis-Olsen, guitar. Ivan Sørensen, keyboards. Peter A. G. Nielsen, vokal. Mads Michelsen, trommer.
Gæstemusikere: Elisabeth og Lis Sørensen.

Discogs: Kærester

Side A

  • Kærester

Side B

  • Fløj Med Vinden På En Sommerdag

Zarah : (Ich weiß es wird einmal ein wunder geschehn)

Nina Hagen: Dans med det tyske punk/pop-ikon.

Sangen “Ich weiss, es wird einmal ein Wunder geschehen” skrev Bruno Balz og Michael Jary til filmen “Die große Liebe”, hvor Zarah Leander fremførte sangen. Den svenske sangerinde Zarah Leander havde stor succes i Tyskland mellem 1936 og 1943.

Nina Hagens coverversion af “Ich weiss es wird einmal ein wunder geschehn” blev indspillet til albummet “Angstlos”. I Nina Hagens version bliver “Ich weiss es wird einmal ein wunder geschehn” vel nærmest til et disco-kabaret-nummer. Det til trods, var det nok svært at få pladevenderen på det lokal diskotek til at spille nummeret – dengang i startfirserne.

B-siden, “Frühling In Paris”, er mere danse-poppet. Var det ikke for Nina Hagens karakteristiske stemme vil det være ret kedeligt.

Hagen, Nina
vinyl: Zarah : (Ich weiss es wird einmal ein wunder geschehn). CBS Schallplatten, 1983 (1983). CBSA 3687.
Producer: Giorgio Moroder og Keith Forsey.

Discogs: Zarah (Ich Weiss, Es Wird Einmal Ein Wunder Geschehn)

Side A

  • Zarah (Ich Weiss, Es Wird Einmal Ein Wunder Geschehn)

Side B

  • Frühling In Paris

Komponisten Niels W. Gade

Fra hjørnet af Gothersgade og Borgergade er der ikke langt ned til restauranten Chicos Cantina. Skjult mellem stedets menukort hænger en mindetavle for komponisten Niels W. Gade.

Niels W. Gade var enebarn. Hans far var snedker og instrumentmager Søren Nielsen Gade. Gade blev født 22. februar 1817. Familien boede i Borgergade, hvor faderen også havde sit instrumentmagerværksted.

Borgergade var dengang en smal gade med 1700-talshuse. Her boede mange handlende og håndværkere. I 1821 fik faderen borgerbrev som musikalsk instrumentmager, og den lille familie flyttede til hjørnet af Nygade og Skovbogade. To år senere flyttede de igen, men de blev i kvarteret.

Allerede som barn viste Gade et talent for musik. Hans skolegang var kort, men i en periode fra han var elleve til fjorten gik han i skole. Inden da havde han læst ABC med sin mor.

Efter påbud fra hans far begyndte Gade en snedkeruddannelse, men efter et halvt år fik han nok af det. Gade begyndte herefter at studere musikteori hos A. P. Berggreen og violinspil hos Frederich Wexschall.

I sit voksenliv blev Niels W. Gade en dominerende skikkelse i det danske musikliv, med en ikke ubetydelig succes i Europa.

Mindetavle med tekst og reliefbillede af husfacade.

Mindetavlen sidder på bygningen Borgergade 2. Over for det sted stod det hus, hvor Niels W. Gade blev født. Teksten på tavlen er: “UDFOR / DETTE / STED I / HUSET / DER LAA / BORGER / GADE 17 / FØDTES / NIELS W / GADE / 22 FEBR / 1817”.

Ejendommen, Borgergade 17 (tidligere nr. 197), blev revet ned i 1942. Mindetavlen blev afsløret 26. september 1946.

Motivet på tavlen er en gengivelse af husfacaden på det hus hvor Niels W. Gade blev født.

Litteratur:
Minder om Niels W. Gade : kendte Mænds og Kvinders Erindringer. Schultz, 1930. 186 sider.
Niels W. Gade : et dansk verdensnavn af Inger Sørensen. Gyldendal, 2002. 429 sider.

Kilde: Stræderne i København. 2011, januar.

Jaded

Jaded: Noget der er samlet op i Ungdomshuset.

Gad vide hvilken branden der har hjembragt denne single til samlingen? Formentlig fra et arrangement i Ungdomshuset, Jagtvej 69.

Nu står “Jaded” i single-samlingen og bliver sjældent fundet frem. Måske fordi det er sådan en omgang lidt kedelig hardcore med en knivspids metal.

Sort cover, vinylsingle og del af indersleeve med ulæselig tekst

Musikken er indspillet i 1997 af SEB – hvem det nu end er. De fire bandmedlemmer var tilsyneladende nogle vrede, unge? mænd der ikke var tilfreds med tingenes tilstand.

Jaded
vinyl: Jaded. [selvudgivelse]. 1998 (1998). Diego, trommer. Rene, guitar. Lars, vokal. Bishof, bas.

Discogs; Jaded

Side A

  • Boxfull Of Lies
  • Fight Inside

Side B

  • Sedated
  • Towards Extinction

Bathory

Bathory: Lad der blive sortmetal.

Med inspiration fra den blodige grevinde Elizabeth Báthory, der efter sigende torturerede og dræbte hundrede af piger og unge kvinder, grundlagde Quorthon metalbandet Bathory i 1983.

Sort cd-cover med en ged.

Inden Bathory var Quorthon aktiv i det svenske Oi! og punk-miljø. Han ville noget vildere. Quorthon annoncerede efter en hurtig trommeslager og fandt Jonas Åkerlund og bassist Frederick Hanoi. De tre øvede første gang sammen i marts 1983 i et øvelokale i Sigtunagatan i Stockholm. De spillede en række koncerter som blev Bathory eneste live-optrædener.

Jonas og Frederick var i en periode i London. Imens de var væk fandt Quorthon midlertidigt sammen med bassist Rickard Bergman og trommeslager Johan Elvén. De tre havde tidligere spillet sammen i OI-bandet Stridskuk. Som Bathory optog de fire numre sammen i øvelokalet. Numrene “Die in Fire” og “You Don’t Move Me” overlevede til senere brug.

Da Jonas og Frederick returnerede til Sverige fandt Bathory tilbage til den oprindelige sammensætning. I starten af 1984 fik bandet mulighed for at indspille to sange til kompilationsalbummet “Scandinavian Metal Attack”.

Konstellationen var ikke holdbar. Quorthon musikalske idéer var noget mere ekstreme end Jonas’ og Fredericks.

Efter “Scandinavian Metal Attack” fik Quorthon tilbud om at lave et album. Quorthon fik igen fat på Rickard Bergman (Stridskuk), men måtte finde en ny trommeslager. Det blev Stefan Larsson.

Budget var stramt, studiet primitivt og bandet måtte arbejde hurtigt. Resultatet blev albummet Bathory som blev udgivet i efteråret 1984. Ud fra 1984-standarder, er det en ret vild udgivelse. Musikken er simpel. Det er lyrikken også.

“I have turned my back on Christ
To hell I have sacrificed
I have made love to the Pagan Queen
The gates of hell I have seen”
(citat: In Conspiracy With Satan)

Quorthon borgerlige navn var Tomas Forsberg. Han blev fundet død i 2004. Dødsårsagen var en medfødt hjertefejl.

Bathory
cd: Bathory. Black Mark Production, 1984 (2003). BMCD666-1.
Producer: Quorthon og Stig Börje Forsberg.
Quorthon, vokal og guitar. Rickard Bergman, bas. Stefan Larsson, trommer.

Discogs: Bathory

Darkness

  • Storm Of Damnation
  • Hades
  • Reaper
  • Necromansy
  • Sacrifice

Evil

  • In Conspirasy With Satan
  • Armageddon
  • Raise The Dead
  • War