Kategoriarkiv: Politik

Overvågningskapitalismens tidsalder

Vi er alle kapitalismens råstof. Shoshana Zuboff har undersøgt hvordan den digitale kapitalisme har skabt en altomsluttende forretningmodel baseret på overvågning.

Anmeldelser og interview

Akademisk superstjerne bliver hyldet for sit 700 sider lange angreb på grådige kapitalister af Johan Moe Fejerskov på Politiken
“Den amerikanske forfatter og Harvard-professor Shoshana Zuboff har skrevet en opsigtsvækkende bog om digitale kapitalister, der gik fra at servicere brugerne til at tjene milliarder på at overvåge almindelige mennesker. Er det virkelig det samfund, vi ønsker, spørger hun.”

En skærm, der ser os af Tobias Marcus Møller på Weekendavisen
“Overvågningskapitalisme, kalder Shoshana Zuboff fænomenet i sin nye bog; et ord, som med den amerikanske professor nu er gledet ind i sproget.”

Google og Facebook har skabt en ny kapitalisme, hvor råstoffet er dit privatliv. Har du læst og accepteret brugerbetingelserne? af Otto Lerche Kristiansen på Information.
Den amerikanske professor emeritus ved Harvard Business School og forfatter Shoshana Zuboff har brugt syv år på at undersøge, hvordan Google og Facebook har forandret samfundet. I en ny bog – som netop er udkommet på dansk – beskriver hun, at de har skabt overvågningskapitalismen – en helt ny form for kapitalisme baseret på overvågning. Råstoffet er vores privatliv.

Opgør med den tech-monopoliserede fremtid af Tobias Liebetrau på Version2
“Apple, Amazon, Alphabet, Facebook og Microsoft er blandt verdens mest værdifulde virksomheder. De har løbende opkøbt konkurrenter, udbygget deres markedsandele og dermed skabt selvforstærkende former for markedsdominans. De har disrupted, som det hedder med et af tidens fetischerede modeord.”

Overvågningskapitalisme truer med at koste os menneskeligheden af Mie Oehlenschläger på Altinget
“Harvard-professor Shoshana Zuboff har skrevet en fremragende bog om overvågningskapitalisme – en altomsluttende forretningsmodel, der vil kontrollere og ændre vores adfærd.”

Interview fra Democracy Now!

Corporations have created a new kind of marketplace out of our private human experiences. That is the conclusion of an explosive new book that argues big tech platforms like Facebook and Google are elephant poachers, and our personal data is ivory tusks.

Overvågningskapitalismens tidsalder : Kampen for en en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje
Af Shoshana Zuboff. Informations Forlag, 2019. ISBN: 978-87-93773-48-6. 700 sider.

Bibliotek.dk: Overvågningskapitalismens tidsalder
Informations Forlag: Overvågningskapitalismens tidsalder

Kampen for retsstaten

Preben Wilhjelm har skrevet en bog om vores retskulturelle arv og retssikkerheden. Og om, at det ikke står alt for godt til med politikernes respekt for retsstaten og folkets rettigheder.

“De fleste vil nok mene, at vi i dag lægger større vægt på den enkeltes beskyttlse mod overgreb fra statsmagtens side, end man gjorde, dengang Retsplejeloven blev vedtaget i 1919. Men fremstillingen her viser noget andet. Hovedvægten er lagt på historien om lovens tilblivelse. Hvordan var udgangspunktet? Hvad var det, man diskuterede? Og hvad blev resultatet?”
(citat: Lindhardt og Ringhof)

Anmeldelser

Preben Wilhjelm kæmper mod ligegyldigheden over for den enkeltes retssikkerhed af Gry Inger Reiter på Information
“Politikere og myndigheder har i vore dage langt mindre respekt for den enkeltes frihed, end den danske retsplejelovs fædre havde for 100 år siden. Det viser venstrefløjskoryfæet Preben Wilhjelm i sin nye bog.”

Preben Wilhjelm skriver klogt om dét, der er en indikation på, om et samfund er acceptabelt eller ej af Per Stig Møller på Berlingske
“Enkelt, klart, kort og veldokumenteret viser Preben Wilhjelm i sin nye bog, hvorledes retspolitikken har udviklet sig fra enevælden over Grundloven af 1849 til i dag.”

Preben Wilhjelm til kamp for retsstaten af Frank Hvilsom på Politiken
“Retsplejeloven, danskernes værn mod indgreb i den personlige frihed, er et enestående retssikkerhedsmæssigt værk, men arven lader vi forfalde, advarer den tidligere venstrefløjspolitiker.”

Retssikkerhedens frie fald? af Preben Etwil på Historie-online.dk
“Preben Wilhjelms seneste bog handler om kampen for retsgarantier, dvs. for opbygning af demokratiske institutioner, for afskaffelsen af censur, for indførelse af forsamlings- og foreningsfrihed, men først og fremmest for etablering af garantier for den enkelte borger imod overgreb fra statsmagten.”

Retsstaten smuldrer under tidens Facebook-politikere af Trier Mogensen på Altinget
“Tidens politikere har glemt de mest basale retsprincipper om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra staten, lyder den velargumenterede advarsel i ny bog af Preben Wilhjelm.”

Preben Wilhjelm på forsiden af Kampen for retsstaten

Om Preben Wilhjelm

Preben WilhjelmSocialistisk Bibliotek
“I anledning af Preben Wilhjelms 80 årsdag (30. januar 2015) og en aktuel erindringsbog udarbejdede vi en her en personliste om Preben Wilhjelm og en række af hans bøger/pjecer.”

Preben WilhjelmWikipedia
“Preben Wilhjelm (født 30. januar 1935 i Valby) er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker. Efter få måneders medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti i 1958 var han medstifter af Socialistisk Folkeparti og efter bruddet i 1967 velkendt som specialist i retspolitik og i en årrække som det det mest fremtrædende medlem af Folketinget for Venstresocialisterne.”

Preben Wilhjelm, (f. 1935) af Rosanna Farbøl på Danmarkshistorien.dk
“Preben Wilhjelm er fysiker og tidligere politiker for Socialistisk Folkeparti (SF) og Venstresocialisterne (VS), som han var medstifter af. Preben Wilhjelm var kendt som en skarp profil på venstrefløjen, og han var en respekteret retsordfører for VS. Han forlod Folketinget i 1984, men er fortsat en markant stemme i den offentlige debat. Han har skrevet en række bøger om aktuelle emner i forbindelse med retspolitik, Irakkrigen og den økonomiske krise i 2008 samt to erindringsbøger.”

Wilhjelm, PrebenLeksikon.org
“Preben Wilhjelm (1935-), dansk venstrefløjspolitiker, jurist og atomfysiker. Født i Valby, København i januar 1935 i beskedne kår. Faderen var styrmand og døde i 1940, da hans skib blev torpederet og sænket.”

Kampen for retsstaten
Af Preben Wilhjelm. Lindhardt og Ringhof, 2018. ISBN: 978-87-11-90452-7. 174 sider.
Udgivet i forbindelse med 100-året for Retsplejeloven 1919.
DK5: 34.7

Bibliotek.dk: Kampen for retsstaten
Lindhardt og Ringhof: Kampen for retsstaten

Folkesocialisten

Min gamle samfundsfagslærer har skrevet en bog. Og selv om han er SF’er, husker jeg ham som en skarp analytiker, så den må jeg hellere få læst når jeg får tid.

Aage Frendsen er som sagt medlem af SF – og har været det i mange år. Han har siddet i Folketinget som suppleant ad flere omgange, senest i 1994. Han er cand.mag. i samfundsfag og historie og jeg havde fornøjelse af hans undervisning, da jeg for længe siden tog HF på Århus Akademi. Han var en inspirerende og vidende underviser.

Aage Frandsen har tidligere udgivet bøgerne “Lovgivningsprocessen i praksis”, “Partiledelse” og “Politik i praksis”, men nu tror jeg ligefrem han har skrevet en bog jeg vil læse. Det er “Folkesocialisten” med undertitlen “SF’s historie”.

I lektørudtalelsen til bogen skriver Allan Thomsen Volhøj: “Frandsen er ikke den mest markante skikkelse i SF, men i denne bog kan man se at han er en vigtig person, som der bliver lyttet til i de svære perioder. Han fortæller indsigtsfuldt og passioneret om SF, men er også reflekterende om de forkerte beslutninger han, eller andre, var med til at træffe. Man skal have et vist kendskab til dansk politik og dansk historie for at få fuldt udbytte af bogen”

Folkesocialisten : SF’s historie
Af Aage Frandsen. Momenta, 2018. ISBN: 978-87-93622-04-3.
DK5: 32.269, Socialistisk Folkeparti

Bibliotek.dk: Folkesocialisten

Socialismens idé

Den tyske filosof Axel Honneths bog “Die Idee des Sozialismus” er udkommet i en dansk oversættelse: “Socialismens idé : forsøg på en aktualisering”.

Axel Honneth er tidligere elev af Jürgen Habermas og fører arven fra Frankfurterskolen videre. Honneth er hovedsageligt kendt for sin anerkendelsesteori som er beskrevet i “Behovet for anerkendelse” og “Kamp om anerkendelse”.

Om “Socialismens idé” skriver forlaget Hans Reitzel: “Socialismen har dannet grundlag for modstand mod kapitalismens bagsider i mere end 150 år. Men selv om vi i dag er vidne til stigende ulighed, og selv om der er udbredt utilfredshed med dele af den finansielle sektor og politisk fokus på store virksomheders skatteunddragelse, er det få, der vil fremhæve socialismen som en god løsning. Hvordan kan det være, at socialismen har mistet sin kraft? Og hvad skal der til for at forny den i det 21. århundrede?
Axel Honneth argumenterer for, at socialismen har mistet sin appel, fordi den er funderet i industrisamfundet og kun i mindre grad svarer til nutidens samfund. Hvis socialismen skal give mening i dag, er det derfor nødvendigt at reformulere den, så den svarer til vor tids samfund. Kun på den måde vil vi kunne genoplive dens grundlæggende ambition: at skabe et økonomisk system, der er foreneligt med solidaritet og frihed.”

Da Die Idee des Sozialismus udkom i 2015 brage Information artiklen “Socialismen er endnu ikke født“. Her skrev Frank Beck Lassen: “Faren ved Honneths strategi er, at socialismen bliver til filosofi. Til endnu en normativ teori på det liberale filosofimarked (’du kan også leve livet på denne måde, men kun hvis du har lyst’). Det må ifølge Honneth aldrig blive sandheden om socialismen. Skal socialismen leve op til sit navn, må den levere synlige bidrag til større social retfærdighed ved at fokusere på eksperimenter, på kommunikation og på offentligheden.”

Lektør Erik Nicolaisen Høy skriver at bogen “giver et sammenhængende bud på hvad der gik galt for socialistiske tænkere siden pionertiden. Bogen er forståelig for målgruppen, dog med en hel del fodnoter som bryder med flowet i bogen. Den fokuserer udelukkende på de filosofiske og ideologiske sider af socialismen uden at forbinde det med hvordan det udmøntedes i praksis.”

Flere omtaler af bogen

Forholder sig ikke til nutidens ulighed af Allan Vokstrup på Arbejderen
Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse (interview) af Christian Bennike på Information
Vil du være med til den nye socialisme? af Rune Lykkeberg på Politiken

Socialismens idé : Forsøg på en aktualisering
Af Axel Honneth. Hans Reitzel, 2017. ISBN: 978-87-412-6540-7. 191 sider.
DK5: 32.16

Bibliotek.dk: Socialismens idé
Hans Reitze: Socialismens idé

Dem der bestemmer

En bog om den 1%.  Forfatteren dokumentere hvordan overklassens økonomiske netværk omsættes til rå magt. Og hvordan magtelitens magt har indflydelse på de fleste dagligdag, selv om magtudøvelsen foregår i det skjulte.

Forlaget Tiderne Skifter skriver i præsentationen: “En fjerdedel af alle danske arbejdspladser er i selskaber ejet og/eller styret af overklassen. Den omfattende danske søtransport er et væsentligt overklasseforetagende. Den stærkt kontroversielle forening Bæredygtigt Landbrug er en overklasseopfindelse. I kulturlivet styrer overklassen så mange fonde, at de årlige donationer kan sammenlignes med Kulturministeriets budget.”

I en anmeldelse på Tidsskriftet Epsilon skriver Jørgen Refshauge: “Han [Søren Jakobsen] har tidligere udgivet to-tre bøger om denne øverste del af samfundetslagene. Han har arbejdet delvist videnskabeligt med emnet, og fremstillingen er holdt i en nøgtern og redegørende tone, selv om der, heldigvis, ind imellem forekommer et par små finter.”

Lektør Steffen Gordon Nielsen vurdere bogen som værende en “særegne blanding af sensationsjournalistik og økonomisk analyse” der ikke minder om andet, men som ” virker troværdigt og fungerer godt. Som læser både underholdes og forarges man, når han giver eksempler på overklassens ofte overdrevne magtudøvelse i samfundet”.

Søren Jakobsen er journalist og forfatter med en fortid på Ekstra Bladet som erhvervsjournalist.
I 1977 vandt han samme med Jakob Andersen Cavlingprisen for en artikelserie om ulovlig brug af private spioner i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Han har en lange række af udgivelser bag sig og har bl.a. skrevet som LEGO og Kirk-familien.
Bibliografi.dk

I interviewet Der er for lidt indsigt i overklassens magt på Arbejderen udtaler Søren Jakobsen: “Vi har lullet os ind i en drøm om, at Danmark er et samfund, hvor alle er lige og har lige adgang til uddannelse, sygehuse og så videre. Men sådan er det ikke. Der er jo oprettet gode privatskoler og private sygehuse stort set uden ventelister for dem, der har penge. Og med flere private velfærdstiltag vokser uligheden. Det sætter sig alvorlige spor rundt omkring. Det skal vi være bevidste om og forholde os til, og gøre op med os selv, om vi vil gøre noget ved.”

Overklassemagt : På strejftog i de øverste danske magtcirkler
Af Søren Jakobsen. Tiderne Skifter, 2016. 249 sider. ISBN: 978-87-02-21771-1.
DK5: 30.1622

Bibliotek.dk
Tiderne Skifter

Gem

Gem

Gem

Rejser i flygtningestrømmen

Good luck, habibiVi husker alle billederne af flygtninge der vandrede på de jyske motorveje i sommeren 2015. Den massive flygtningestrøm satte igen gang i flygtningedebatten.
Journalist Thomas Ubbesen har bevæget sig ud af den hjemlige andedam og skildre i bogen “Good luck, habibi” det opbrud, der skete, da Mellemøstens krigsflygtninge og Afrikas og Asiens forhutlede masser begav sig på vandring og pludselig kom marcherende på de europæiske motorveje.

Bogen er udgivet på Gyldendal der skriver “Ud over Ubbesens oplevelser hører vi også den tragiske historie om en ældre syrisk far, der sammen med sin voksne datter forlader sult, terror og krig derhjemme og begiver sig ud på den lange vandring mod nord sammen med hundredetusinder af andre. Flugten foregår med ét ben i cyberspace og ét i den virkelige virkelighed, der hvor krigsherrer og menneskesmuglere hersker over liv og død. Midt i dette drama, giver forfatteren også en række kvalificerede bud på, hvilke megatrends, der har ført frem til det paradigmeskifte, vi som samfund og individer står overfor.”

I en foromtal til bogen, En halv menneskehed er på vandring – det må ikke ties ihjel, på POV skriver Thomas Ubbesen “Der driver døde mennesker i land på stranden ved Sabratha ved den libyske kyst. 120 lig alene de sidste ti dage. Og det fortsætter. Nogle af dem bliver talt med i den statistik, der angiver, at 3123 er druknet i Middelhavet i år. Andre bliver aldrig talt nogen steder og rådner bare op i solen eller bliver smidt i et hul i sandet. Der blev fundet 53 på en enkelt dag, læser jeg på nyhedsbureauerne fra Libyen. Det kunne man sagtens tage ned og lave nogle reportager om.”
Han fortsætter senere samme sted: “For vi og de andre europæere skal jo på et nogenlunde informeret grundlag kunne fortsætte diskussionen om, hvad vi vil ofre for at hjælpe eller redde nødstedte mennesker, der ikke er ”nogen af vore egne”, men bare mennesker. Så vi nogenlunde nøgternt kan se i øjnene og debattere, at verden er i enorm forandring, og at menneskemængder fra hele denne globaliserede klode vil fortsætte med at komme i vores retning.”

Lektør Carsten Güllich-Nørby vurdere at “Good luck, habibi” er “fremragende journalistisk dokumentar, der motionerer tankerne og provokerer til egne refleksioner om flygtningekrisen”

Good luck, habibi : Rejser i flygtningestrømmen
Af Thomas Ubbesen. Gyldendal, 2016. 239 sider. ISBN: 978-87-02-20078-2.
DK5: 32.6

Bibliotek.dk: Good luck, habibi
Gyldendal: Good luck, habibi

Den nye klassekamp

Den nye klassekampSlavoj Žižek er altid en oplevelse. Han formår at skrive klogt ude at blive kedelig eller hovsengesnovsen. Žižek er i toppen på min anbefalingslisten over nulevende samfundskritiske forfattere.

I bogen analysere Slavoj Žižek de bagvedliggende årsager til flygtningestrømme og islamisk terror. Analysen peger på en hovedårsag; den globale kapitalisme.

Forlaget Information skriver: “De massive flygtningestrømme og omfattende terrorisme har kastet kontinentet ud i den største krise siden Anden Verdenskrig. En krise, som ikke løses af en stadigt mere højrepopulistisk strammerkurs, men som heller ikke løses ved at gøre enhver problematisering af flygtningestrømmen til et moralsk fallit, som Žižek kritiserer dele af venstrefløjen for. Vi har, skriver den slovenske filosof Žižek, brug for et opgør med venstrefløjens sociale tabuer og blinde accept. Vi har brug for en ny, universel kommunisme.”

Bogen er anmeldt af Michael Agerbo Mørch på Kulturkapellet: Ingen fred under kapitalismen, og af Jakob Brønnum på POV: Slavoj Žižek – De gjorde det for at såre os.

Om Žižek

Slavoj Žižek på Wikipedia [da]
“Slavoj Žižek (født 21. marts 1949 i Ljubljana, Slovenien) er sociolog, filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker. Han har en doktorgrad i filosofi fra universitetet i Ljubljana og har studeret psykoanalyse ved Paris Universitet. I 1990 kandiderede han for præsidentposten i Slovenien for partiet Sloveniens Liberale Demokrati (slovensk: Liberalna demokracija Slovenije) – dog uden at vinde.”

Slavoj Žižek på Wikipedia [en]
“Slavoj Žižek; born 21 March 1949) is a Slovenian psychoanalytic philosopher, cultural critic, and Hegelian Marxist. He is a senior researcher at the Institute for Sociology and Philosophy at the University of Ljubljana, Global Distinguished Professor of German at New York University,[1] and international director of the Birkbeck Institute for the Humanities of the University of London.[2] His work is located at the intersection of a range of subjects, including continental philosophy, political theory, cultural studies, psychoanalysis, film criticism, and theology.”

Den nye klassekamp : De sande årsager til flugt og terror
Af Slavoj Žižek. Information, 2016. 128 sider. ISBN: 978-87-7514-530-0.
DK5: 32.6

Bibliotek.dk: Den nye klassekamp
Informations Forlag: Den nye klassekamp

Gadens stemmer på tryk

Gadens stemmerI storbyen møder vi dem dagligt. Men vi hører dem nok ikke så meget – eller rettere, det eneste vi hører opfordringen til at give lidt til det næste måltid eller den næste øl, måske formuleret som et tilbud om at købe en avis.

I bogen Gadens stemmer kom seks nuværende og tidligere hjemløse til ordre. De fortæller om om kaotiske barndomme og brudte familiebånd, stofmisbrug, sociale deroute og spinkle håb.

Lektør Kirstine Hagen Thomasen skriver om bogen: “De seks livsberetninger er stærke og meget smukt og sammenhængende fortalt. Det er ikke til at sige, hvor meget Malene Ravn har redigeret i sin genfortælling, men dén og anonymiseringen gør, at bogen fungerer som generel tankevækker og øjenåbner snarere end som præsentation af seks individer.”

I Lad gadens stemmer fortælle (29. juni 2016) på Vesterbro Bladet er Sami, som er én af de seks nuværende og tidligere hjemløse interviewet. Interviewet er efterfulgt af et lille uddrag fra bogen.

Forfatteren til Gadens Stemmer Malene Ravn har lavet tv, radio og været freelance skribent. Hun har to romaner på samvittigheden og kan kalde sig cand.mag. Bogen er udgivet af Saxo og pengene fra salget af bogen går til den sociale virksomhed Gadens Stemmer.

Gadens stemmer : Her kommer skravlet som rejser sig op : Fortællinger
Af Malene Ravn. Saxo, 2016. ISBN: 978-87-93412-27-9. 168 sider.
DK5: 30.1628

Bibliotek.dk: Gadens stemmer
Saxo: Gadens stemmer

Den tunesiske revolution

TunesienNoter for en bustur af Douz til Sousse, sommeren 2014.

Den 17. december 2010 satte den unge tuneseren Mohammed Bouazizi ild til sig selv i provinsbyen Sidi Bouzid.

Med forbrændinger på 90% af kroppen blev han indlagt på det lokale hospital. De kunne ikke behandle hans alvorlige brandsår og han blev overflyttet til hospitalet i Sfax.

4. January 2011 – 18 dage efter selvafbrændingen døde Mohammed Bouazizi.

Mohammed Bouazizi symboliserede tre af de faktorer der var baggrunden for omvæltningerne i Tunesien. Han kom fra den vestlige del af landet, der er hårdere ramt af fattigere end den østlige. Som mange andre unge var han ramt af arbejdsløshed. Han havde ikke råd til bestikkelse.

Landet manglede desuden ytringsfrihed og fattigdomsproblemerne blev forstærket af høj inflation.

Mange medier har skrevet at Mohammed Bouazizi havde en universitetsgrad, men det passer ikke. Der er generelt mange forskellige og modstridende beretninger omkring Mohamed Bouazizi og omstændighederne inden hans desperate selvantændelse.

Mohammed Bouazizi var kommet ud på arbejdsmarkedet som ganske ung og havde haft forskellige småjobs. Der skulle penge på bordet, blandt andet til en syg onkel.

I 2010 var han som mange andre ramt af arbejdsløshed. For at få en indkomst forsøgte han sig som grønthandler på gaderne i Sidi Bouzid. Han havde ikke råd til at bestikke de lokale myndigheder og kunne derfor ikke få den nødvendig tilladelse, som var påkrævet for at sælge grønt.

Den manglede tilladelse førte til gentagne situationer med politiet, hvor han blev chikaneret og fik konfiskeret sine grøntsager.

17. december 2010 blev det for meget. Efter at politiet havde konfiskeret hans frugt – og at han formodentlig havde været udsat for politivold (her er forskellige udlægninger af situationen) – tog Mohammed Bouazizi hen til lokalguvernørens kontor for at klage. Guvernøren nægtede at se ham, hvorefter Bouazizi er citeret for at sige: “Hvis du ikke kan se mig, jeg vil brænde mig selv”.

Mohammed Bouazizi købte benzin ved en nærliggende tankstation og vendte tilbage til guvernørens kontor. Stående midt i trafikken råbte han: “Hvordan forventer du at jeg skal tjene til livet?”. Han hældt benzinen over sig og sætte sig ild med en tændstik.

Mohammed Bouazizi selvafbrænding førte til protester i Sidi Bouzid. På trods af politiets repression voksede protester de kommende dage og spredte sige til nabobyerne. Fra det fattige Vesttunesien voksende bevægelse og protesterne nåede ud til kystbyerne. Den 27. december nåede de hovedstaden Tunis.

Efter Mohammed Bouazizi død om morgenen den 4. januar, tog protesterne til og regimet var reelt truet.

14. januar 2011 flygtede præsident Zine El Abidine Ben Ali ud af landet.
23. oktober 2011 blev der afholdt valg grundlovgivende forsamling.

De grundlæggende sociale uligheder mellem fattig og rige og mellem det vestlige og østlige Tunesien er ikke ændret. Landet kæmper nu med en endnu større arbejdsløshed og korruption er ingenlunde afskaffet.

Det tunesiske revolution der fulgte efter Mohammed Bouazizi selvafbrænding og som endte med Zine El Abidine Ben Alis regimes fald blev i vestlige medier betegnet Jasminrevolutionen. Navnet antyder at det var en forholdsvis ublodig revolution. Det er også korrekt sammenlignet med tidligere tiders revolutionen som den franske (1789-1799) eller den russiske (1917). Men tuneserne bryder sig ikke om betegnelsen.
Mange tunesere døde eller blev alvorligt sårede i løbet revolutionen. Alene det 11. januar, hvor præsidenttro sikkerhedsstyrkerne angreb demonstrationerne blev flere hundrede dræbt. Som en tuneser sagde under et besøg i Sousse sommeren 2014: En død demonstrant var én for meget.

I januar 2014 nåde en række af de partier der blev valgt i oktober 2011 til enighed om en ny forfatning. Siden da har en teknokratisk regering styret landet, mens befolkningen venter på at der afholdes parlamentsvalg.

Den tunesiske revolution ses som den første af en serie samfundsomvæltninger samlet kaldet det arabiske forår.

En skarp pen i oceanet af støj

Arundhati Roy, der blev verdenskendt for romanen De små tings Gud og modtog Bookerprisen for sammen, skriver med en skarp pen og med poesien som passager. Hendes stil og sproglige dygtighed gør et bogen er en fornøjelse at læse. Det de dystre fakta til trods.

Vi er alle – verdens befolkning – fanget mellem den Internationale Valutafond IMF’s checkhæfte og USA’s krydsermissiler. Det mærkes ikke så meget her i Danmark, da vi er så heldige, at vi har fået lov at være Kejser Bush’s logrende skødehund – og da vores regering er mere en villig til at føre neoliberalismen politik ud i livet. I velfærdsstatens navn, betyder det et langsomt, men sikkert, farvel til velfærdsstaten.

Nok om det. Nok om Danmark. Forlaget People’sPress har udgivet Arundhati Roy samlede essays på dansk. Tekstsamlingen har titlen Menigmands guide til Imperiet.
Var det ikke for hendes insisterende opfordringer til handling og håb for en anden mulighed, end den fremtid som markedets globalisering tegner for verden befolkning, ville læsning af bogen være en lang vandring i elendighed og trældom.
Læseren tager på vandring med Indiens kasteløs og naturfolk, der ofres (og det i bogstavelig form) på fremskridtets alter og i liberalismens navn. Vi ser, hvordan Ghandis arv til det indiske folk trækkes ned i sølet af hindu-nationalister, der massakrer 2.000 muslimer i provinsen Gujarat. Alt mens de men den anden hånd, solgte landets værdier til de multinationale koncerner.

Fra Indien problemer går en rød tråd til resten af verden. Hvor de første essays fra 1998 til 2000 meget omhandler Indiske problemer, herunder konflikten med Pakistan og deres indbyrdes atomkapløb, bliver Arundhati Roy til stadighed mere og mere globalt fokuseret. Globaliseringskritikken og kritikken af den amerikanske regering udenrigspolitik og IMF m.v., fylder mere og mere.

I en avis læste jeg en anmeldelse, hvor skribenten ikke så nogen grund til, at vi danskere læste essays fra en indisk debat om opførslen af vanddæmninger i Indien. Han har ikke læst essayene ordentligt, eller også lever han i en lille nationale osteklokke. Menigmands guide til Imperiet anskueliggør at udviklingen i Indien hænger sammen med udviklingen i Euroap – og resten af verden. Vi i vesten bære et medansvar for udviklingen på Jorden. Det er os, eller retter eliten i Vesten, der presser liberalismen ned over hovedet på alle andre. Det er IMF, Verdensbanken, USA, NATO og EU er i en uskøn alliance forstærker modsætningerne mellem fattige og rige.

Arundhati Roy formår at kæde de store politiker samme med almindelige mennesker liv. Hun skærer igennem mediernes flimmer og anskueliggør virkeligheden bag den fries presses og spin doktorernes slør. Hun repræsenter et alternativ til markedets globalisering, nemlig menneskelig globalisering. Arundhati Roy vedkender sig ikke nogen ideologi, og er på den måde tidstypisk for mange af deltagerne i bevægelserne som går mod markedets globalisering.

Roy, Arundhati
Menigmands guide til Imperiet : Essays. Peolpe’sPress, 2005. 305 sider. ISBN: 87-91518-52-0.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. August 2006, nr. 3.