Kategoriarkiv: Sport

Træningstest: BodyAttack

BodyAttackNu har jeg efterhånden fået godt fat i BodyCombat og synes det er tid til at prøve noget nyt.

Sidste fredag da jeg stod og ventede på at det blev tid til at træne BodyCombat, kiggede jeg ind gennem ruden til træningssalen. Det jeg så, så sjovt ud. Jeg kom til at snakke med et par andre der også ventede på at det blev BodyCombattid.

Det vi kiggede på var BodyAttack – for at være helt præcis track 9 fra release 78. En ung pige advarede mig om, at koreografien til BodyAttack var alt for kompliceret til mænd. Vist noget med koordinering mellem højre og vestre siden af kroppen og det åbenbart kun er kvinder der er istand til det. Hun kunne også fortælle, at der på Vestegnen ikke var nogle mænd der turde prøve BodyAttack. Ja, de gik lige frem i en lang bue udenom.

BodyAttack er cardio-træning som opbygger styrke og udholdenhed. Det er intervaltræning der kombinere atletiske bevægelse med styre- og stabilisering-øvelser. BodyAttack er et af “Les Mills”-konceptprogrammer.

På trods af advarslen troppede jeg i dag op til BodyAttack i det lokale FitnessDK-center. Jeg synes det gik fint med at følge med. Det var ikke alt der sad i skabt, men det var jo også første gang. Den fuldstændig umulige koordineringsøvelse udeblev.

Pulsen kom op et par gange, mine vatarme blev udfordret, men de skal ikke så meget til før det sker. Der er lidt for meget old school aerobic over BodyAttack. Selv om jeg fik sved på panden og gjorde hvad jeg kunde for at yde max, blev jeg ikke rigtig fange og instruktørerne formåede ikke at motivere til at yde det lidt mere.
Det bliver ikke en del af mit træningsprogram.

Les Mills

Publiceret på sh.newsun.dk 20.10. 2012

Træningstur til Gladsaxe Fort

Inspireret af min gode kollega Erik Høy, der fornylig er begyndt at blogge om vandring, løb jeg en tur til Gladsaxe Fort.

Gladsaxe Fort er et trekantfort og indgår som det sydligste af den kæde af forter, der i begyndelsen af 1890erne blev opført mellem Vestvolden og Dyrehaven. Fortet er opført 1892 og stod færdigt i august 1893. Det er et betonstøbt trekantfort med en tør grav. Fortets bemanding bestod af 4 officerer, 14 underofficerer og 100 artillerister. Fortet var i brug frem til 1920.

Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy
Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy

Efter at militæret havde trukket sig fra fortet har det været benyttet af forskellige selskaber, f.eks. Fort bryggeriet. Den tyske brygmester Henry Luppy købet i 1927 fortet og grundlagde A/S Fort-Bryggeriet. En brand i 1940 blev bryggeriets endelige og de lokale kunne ikke mere drikke en “Bajere med krudt i”.
Siden 1983 har Hjemmeværnet holdt til i Gladsaxe Fort. Læs mere om Gladsaxe Fort på Vestvolden.info.

Løbeturen

Det er en grå søndag. Det regner lidt indimellem og byen er fugtig.

Den bedste løbevej fra Sjællandsgadekvarteret til Utterslev Mose er via Lersø Parkallé. Når først jeg er drejet af fra Jagtvej er der nærmest ingen trafik og kun få lysreguleringer. Dejligt når man skal løbe.

Omkring Utterslev Mose er der masser af gode stier. Det er en af de lokaliteter i København hvor det er rigtig godt at løbe. Sådan er det også i dag, selv om der ind imellem er nogle store vandpytter.

Vestvolden er for mig et velkendt landskab, men i dag bliver det kun til en ganske kort stræk inden jeg drejer ned ad Mørkhøjvej. Her løber jeg også kun ganske kort inden jeg drejer væk og ind i ukendt land.

Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy
Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy

Eventyret begynder. Uden store problemer finder jeg Den Navneløse Sti, som vil føre mig til Gladsaxe Fort. Det meste af vejer er stien svagt stienden. Men ikke nok til at det betyder noget.

Gladsaxe Fort ligner de øvrige bygningsværker der blev bygget i slutningen af 1800-tallet som en del af Københavns nye befæstning. Her sker ikke så meget, men over i et hjørne af græsarealet foran fortet står en ældre herre med et par hunde. Han stirre olmt. Jeg tror han tænker: “Skal de der løbere nu også til at forstyrre freden på mit fort.”

Så er det hjem igen: Den Navneløse Sti. Mørkhøjvej og lidt af Vestvolden. Da jeg rammer Utterslev Mose sætter jeg farte lidt op, men ikke så det for alvor kan udfordre. Dette her er en hyggetur.
Hjemad mødre jeg lidt flere løbere. Når jeg husker det hilser jeg pænt på den.

Fra mosen løber jeg hjem ad Tagensvej. Det er en lidt kortere end Lersø Parkallé. Tilgengæld er der masser af biler, cyklister, fodgængere og lysreguleringer der forstyrre løberytmen.
Fra Bispebjerg Torv løber jeg med Gojira “The Dawn” i ørerne. Et godt løbenummer med masser af mental kraft. Og hjem kommer jeg, men Lersø Parkallé er så klart at foretrække.

Kort

Alt i alt en rigtig god tur, så tak til Erik for at give mig ideen til at løbe til Gladsaxe Fort. Det er ikke sidste gang jeg bruger hans vandringsberetninger som inspiration til træningsture.

Hjemme igen går jeg på Cafe Ae for at re-loade, men jeg overloader nok nærmere. Så i morgen skal den have ekstra gas til BodyCombat ➫ CXWORX.

Publiceret på sh.newsun.dk 14.10. 2012

Holte trail : Det er sundt for huden

Rude Skov, 30. september 2012. (Salomon trail tour finale).

Resultat

  • Startnr.: 3154
  • Distance: 15 km
  • Placering mænd: 92 af 187
  • Tid: 01:22:35
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Løb mod murenHolte er ikke lige mit hood og ikke et sted jeg kommer så tit. Men i dag var der en godt grund til at tagen en tur til byen ved Kongevejen.

15 km trailløb i Rude Skov. Det er sku’ okay! Masser af bakker, rødder, grene, træstubbe og andre forhindringer. Der var meget at holde øje med. Som bonus havde arrangørerne indlagt et mudderbad på ruten. Det skulle jo være så sundt for huden 🙂

Stemningen ude på ruten var god. Der blev givet besked når der f.eks. kom modkørende mountainbikere eller heste. De fleste var gode til at give plads når de hurtige løbere strøg forbi. Og det gjorde de ind i mellem.
Eks-konen og sønne var med som support – og det er jo altid godt med lidt support.
Eneste minus var en meget mavebitter frue til hest et sted i skoven.

Tiden blev 01:22:35, men det kommer sig ikke så nøje. Det var sjovt, udfordrende og god træning frem mod Sahara Marathon.

Muder

Publiceret på sh.newsun.dk 30.09. 2012

Skodsborg maraton : 42195 hårde meter

Ermelunden, 16. september 2012.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:33:26
  • Tempo: 06:29 min/km
  • Hastighed: 9,3 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton – Halvorsen trail blev mit hidtil mest ressourcekrævende løb.

Op og ned, op og ned, stejlt op og ned, op og ned, op og stejlt ned. Grussti, skovsti, næsten ingen sti. Rødder, grene, blade – og en hest.

Bom. Der fangede en rod min fod.

Halvorsen trail blev afviklet i Ermelunden nord for København. I anledning af Jesper Halvorsens 40 års fødselsdag, var Skodsborg maraton et trailløb.

Det var noget helt andet end de flade løb, jeg tidligere har løbet og en anden udfordring. De konstante skift i terrænet gjorde det umuligt at finde en rytme. I stedet måtte jeg løbe et skridt af gangen, som det nu kunne blive, alt efter hældning, underlag, rødder, løse grene mm.

Jeg kom i mål. Løbende. Men der var ikke ret meget mere at give af. Det er første gang jeg i den grad har følt mig tømt efter et løb.

Når det så er sagt, var det en smuk rute. Der var et godt depot og en god stemning. Det var totalt fedt at løbe og komme igennem. Og som ekskonen skrev i en sms; nu er jeg kommet et skridt nærmere Sahara Marathon.

Halvorsen trail

Halvorsen trail

Halvorsen trail

Halvorsen trail

Halvorsen trail

Skodsborg maraton
Halvorsen trail

Publiceret på sh.newsun.dk 16.09. 2012

Powerade København halvmaraton : Anden gang

København, 9. september 2012.

Resultat

  • Startnr.: 975
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 1446 af 7504
  • Placering mænd: 1321 af 4853
  • Nettotid: 01:38:38
  • Bruttotid: 01:39:49
  • Tempo: 04:40 min/km
  • Hastighed: 12,84 km/t
  • Nettotid som 21-29 årig: 01:33:56 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

kbh halvmaratonFørste gang er altid spændende. Hvad venter der og hvordan følelse det. Anden gang er lidt noget andet, det er ikke længere ukendt territorium, men det er stadig en udfordring.

Powerade København halvmaraton 2011 var mit første officielle løb. Siden er det blevet til 2 løb på 10 km, et enkelt løb på 15 km, i alt 5 halvmaraton og 2 maratonløb. Nå ja, så løb jeg også DHL stafet i år.

Første gang løb Powerade København halvmaraton var ikke en entydig succes, men det var min egen skyld. Nu stod jeg for anden gang til start på Østerbro. Og målet var en ny PR på de 21,1 km.

Powerade København halvmaraton er det lille, at Københavns to store løb. Copenhagen Marathon er det absolut største – både hvad angår antal løbere, det omkringværende set up, tilskuere og stemning. Men efterårshalvmaratonløbet byder også på fine ramme og et medlevende publikum.

I år var der godt 8.000 tilmeldte løbere. Knap så mange mødte op og gennemførte. For mit vedkommende gik starten godt. Men på de første 10 km var der to løbere der røg i jorden. På den sidste lød det som om det gjorde rigtig ondt. Men vi ligger også tæt på de første km når der er så mange deltagere. Det er med at være vågen og passe på hinanden.

Et hvert løb er noget særligt. Ruten, vejret, de andre løbere, tilskuerne, dagsformen og mange andre ting spiller ind og gør det unikt. Noget af det der gjorde dette løb specielt, var at min storesøster Marianne løb med. Hun bor i Odder og vi er ikke ligefrem en familie der overrender hinanden. Så det var noget ganske særligt. Desværre vred hun op på den ene fod efter knap 10 km, men hun er jo sej og løb videre 🙂

Det var fedt at løbe og vide, at hun løb i feltet, selv om forskel i tempo gjorde at vi allerede fra starten var langt fra hinanden.

Supporten ude på ruten var rigtig fin. For mit vedkommen var der lidt ekstra denne gang, så lige en tak til Gedved, søstrene og anden familie der var kommet fra Fyn og Jylland, eks-konen, sønnen og alle andre kendte og ukendte folk der gav energi fra sidelinjen.

Min mål om en ny PR blev indfriet med en tid på 01:38:38.

Powerade København halvmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 09.09. 2012

Malmö halvmarathon : Første løb i udlandet

Malmö, 11. august 2012.

Resultat

Startnr.: 2246
Distance: halvmaraton
Placering: 528
Nettotid: 01:47:17
Bruttotid: 01:47:42
Tempo: 05:05 min/km
Hastighed: 11,8 km/t

Løbsoversigt

Malmø ½MDet blev så første officielle løb i udlandet, selv om Malmö ikke helt følels som så eksotisk og fremmet.

Det var planen at jeg ville sætte ny pr. på dagen. Det lykkedes ikke. Det der primært gik galt, var mentalt. Fra starten af var der for meget gang i den indre dialog og gennem hele løbet snakkede jeg alt for meget med mig selv. Er lidt skuffe over at jeg ikke fik stoppen tankerne og kom mentalt ind i løbet.

Vejret var der ikke noget galt med. Sol og lidt vind. Start- og målområdet var ved Stapelbäddsparken. Rute var flad og bød på bystemning, lidt urban landskabsarkitektur med store indkøbs- og lagerbygninger og vejanlæg, villaveje samt strand- og havnestemning.

Der var meget publikum på de første km. der gik gennem Malmö centrum. Ude på ruten var det mere sparsomt med opbakning. På de sidste par km. var der igen masser af folk og stemning.

Dagens personlige support stod Frans Sørensen for. Det gjorde han udemærket, så jeg kan ikke give ham skylden for det lidt langsomme tempo.

Den hurtigste kvinde på dagen var Charlotte Skaunsgård (Sparta Atletik) med tiden 01:22:34. Hurtigste mand var også en dansker, nemlig Kent Sørensen (Sparta Atletik) med tiden 1:11:26.

Malmö halvmarathon

Publiceret på sh.newsun.dk 12.08. 2012

Skinnermaraton : Det lille maraton

Hundige Havn, 21. juli 2012.

Resultat

Distance: maraton
Tid: 04:05:27
Tempo: 05:48 min/km
Hastighed: 10,4 km/t

Løbsoversigt

Sune løber Skinnermaraton. Foto: Vibe Kramhøft

At løbe et stort opsat maraton som Copenhagen Marathon er én ting. Her er mange løbere, der kan bruges som trækdyr. Der er energi og støtte fra de tusinder af tilskuere. Der er musik på ruten og meget andet som gør rammen speciel og hjælper på motivationen.
Det er straks noget andet, at løbe et maraton med få deltagere og ingen tilskuere på ruten.

Skinnermaraton er et cannonball maratonløb. Cannonball er et løb, hvor deltagerne sørger for sig selv. Ofte er der dog enkelte depoter med væske, som deltagerne betaler et lille beløb for. Der er sjælent over 50 deltagere og ingen officiel tidstagning.

Skinnermaraton ved Hundige arrangeres af Leif Skinnerup og deltagelse koster 100,- kr. Start og mål er ved Hundige Havn, hvorfra der løbes syv gange rundt om Jægersø. Der løbes både lørdag og søndag hen over sommeren. Om søndagen er ruten en anden, men distancen den samme: 42.195 km.

I første omgang havde jeg tilmeldt mig Skinnermaraton søndag den 22. juli. Jeg blev siden inviteret til Baggårdsfest på Nørrebro den 21. juli. Feste vil jeg gerne. Uden større besvær fik jeg flyttet min tilmelding til lørdag i stedet.

Løbet

I starten af juli fik jeg et lille vred i anklen. Det er tre uger siden og ind i mellem mærker jeg stadig lidt til det. Så det var med lidt ekstra nervøsitet at jeg kastede mig ud i dagens udfordring.

Jeg er ikke et morgenmenneske – heller ikke når der skal løbes. Men op kom jeg og med en taxa til Hundige. Fra halv syv var der indskrivning. Som minutterne nærmede sig syv mødte der flere og flere op – og det endte med at vi var 40 løbere.

Blandt løberne var løberkendis som Anette Fredskov, der var ude på sit syvende af 366 maraton i træk og Tor Rønnow der bl.a. er medforfatter til Elsk at løbe.

Claus Ø, Leif Skinnerup og Tor Rønnow, der alle var med, har løbet over 250 maraton. Erhard Filtenborg, med over 400 maratonløb i benene, og lægen Jerk Langer med over 170 maraton var også mødt op. Flere af de øvrige deltager nærmer sig deres maraton nummer 100. Et par af løberne havde taget turen helt fra Svendborg.
I den lille flok var der mange med en del maratonløb i benene og jeg følte mig som noget af en nybegynder og amatør i selskabet.

Efter indskrivning og gruppefoto blev løbet sat i gang klokken 7:00. Mit oplæg var at ende på en tid mellem 4 og 4:30 – gerne tættere på fire end fireenhalv. Desuden skulle det helst lykkedes, at løbe med nogenlunde samme tempo hele vejen.

Begge dele lykkedes og jeg kom i mål med på tiden 4.05.27. Derudover er Skinnermaraton en superhyggelig løbeoplevelse. God stemning hele vejen og masser af smil og opmuntrende kommentarer fra de andre løbere på ruten. – Og anklen gav ingen problemer.

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 21.07. 2012

Functional første gang

Efter nogle uger fandt jeg ud af, at det var sjovere med holdtræning end at køre solo. Og jeg har gennem et stykke tid suppleret løbetræningen i byens gader, styrke- og konditionstræning i FitnessDK, med BodyCombat. Konditionstræning, der i koreografien ligner noget der har med kampsport at gøre.

Ind i mellem prøver jeg nye hold. I dag var turen kommet til at teste Functional. Det er styrketræning med “udspring i fysioterapien og hospitalernes genoptræningscentre, hvor man begyndte at udvikle øvelser, der ikke havde ensidigt fokus på at træne bestemte muskler, men snarere efterlignede de funktioner, man ønskede at genoprette”. (citat: FitnessDK)

Når nu der er fokus på hele kroppen, er jeg spændt på hvordan træningen vil passe til min ubalancerede krop. Nederste halvdel løber, der kan gennemføre et maraton, øverste halvdel bibliotekar, der ikke har det alt for godt med armbøjninger o.l.

Instruktøreren fik kastet mig direkte ud i mit paradox. Veltrænede ben og vatarme. Functional foregår på den måde, at man træner to og to, som skifter øvelser. Startede med tre minutters løb på løbebånd med en stigning på 15% som den ene øvelse. Den anden var armbøjninger. Mens den ene løb, lavede den anden armbøjninger, hvorefter vi byttede. Og det hele gentages fem gange.

Løb. Fint nok. Armbøjninger blev hurtigt et problem. Jeg blev selvfølgelig ved, men endte godt nok med nogle langsomme tøsearmbøjnonger med lange pauser. De næste øvelser indbefattede bl.a. halvtunge bolde og reb.

Functional er vildt hårdt. Jeg kunne virkelig mærke tyve års inaktivitet og femogtyve år m rygning. Fra min løbetræning havde jeg evnen til at blive ved til træningen var slut. Og det var faktisk både godt og sjovt.

Spørgsmålet er om den styrketræning jeg får via Functional er nok. Eller om det stadig er nødvendigt at supplerere med lidt solotræning med fokus på musklerne omkring knæet.
Any way, Functional bliver en del af mit træningsprogram fremover.

Publiceret på sh.newsun.dk 04.07. 2012