Et lille mesterværk

x00000035Et af de numre som er obligatorisk til en Metallica-koncert er Master of Puppets fra pladen af samme navn. Her godt tyve år efter at pladen udkom, står den som en af trash metal’s klassikere.

Vi skriver 1986. Metallica, bandet med danske Lars Ulrich på trommer, udsender deres tredje lp: Master of Puppets. Indspillet i slutningen af 1985 i Sweet Silence-studiet på Amager.

Mod to udgiveler, Kill ’em’ All (1983) og Ride the Lightning (1984), er Metallica blevet et navn indenfor heavy metal scenen. De er dog langt fra den stjernestatus de senere har opnået. Sammen med bands som Slayer, Megadeth og Testament er de på dette tidspunkt et af de førende bands indenfor den metal-genren trash.

Pladen ligger ud med meget hurtige og simple Battery, der efterfølges af titelnumret. Den mest udbredte tolkning af Master of Puppets-numret, er den der handler om heroinmisbrug. Det overordnede tema på pladen er kontrol og afmagt. H.P. Lovecraft og Cthulhy-myterne er inspirationskilden til The Thing That Should Not Be.
Herefter indlæggelse. En melodisk basgang. Welcome Home (Sanitarium).

Aggressive hurtige rytmer. Soldater i krig. Disposable Heroes. Fra krig til tv-prædikanterne og Leper Messiah. Betal ved kasse et og du er frelst. Orien, den syvende sang på albummet. Et 8 minutter og 28 sekunder langt instrumentalt nummer. Et lille mesterværk af den afdøde basis Cliff Burton og guitarist Kirk Hammett.

Master of Puppets afsluttes med Damage Inc. Det er meningsløs vold og destruktion. Musikalsk er det fuld fart frem.

Med Master of Puppets-albummet viste Metallica deres store evner for musikalsk arrangement og sans for detaljer. Det er både aggressivt, hård metal og smuk, melodisk og forunderlig musik.

Metallica: Master of Puppets. Elektra Records,1986.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 13. februar 2007, nr. 31.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.