Hedelands Naturtrail : Ud i naturen

Hedeland. 15. april 2018.

  • Startnr.: 2170
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 12 af 83
  • Placering mænd: 11 af 61
  • Tid: 01:48:00
  • Tempo: 05:07 min/km
  • Hastighed: 11,7 km/t

Løbsoversigt

Vinteren er over. Det er bare med at komme afsted. Ud i naturen, ud i den friske luft. Ud og løbe en tur. I dag løber vi i Hedeland, men først en tur langt tilbage.

I 1890erne blev der oprettet to råstofgrave i det senere Hedeland og et teglværk i Hedehusene. Siden da er der blevet grave en del i området efter råstoffer – og det bliver der stadig.

Senere, i 1960erne da hovedstaden voksede ud mod syd og vest, opstod ideen om at gøre noget ved de mange grusgrave – der ellers så ud til at ville udvikles sig til uorganiserede lossepladser.

De tre kommuner Roskilde, Greve og Høje Tåstrup og amterne Roskilde og København gik sammen i et interessentskab der skulle omdanne de brugte grusgravsarealer til et offentligt rekreativt områder.

Det blev til Hedeland. Et 15 km² stort, grønt område med et kuperet landskab, ideelt til trailløb.
Og i dag skal der løbes. I landskabet. Op ad bakkerne og ned igen. Godt 21 kilometer. Et halvt maraton.

Start og mål er nær Tune Hallerne. Ud over halvmaratondistancen er det muligt at nøjes med 10 eller 4,2 km. Vi der løber længst starter først.

Det er en tåget forårsformiddag. Starten markeres at et tågehorn. Ruten er markeret godt op med små flag, pile og plasticbånd, så det er intet problem at finde vej.

Underlagt er hårdt. Nærmest som frossen jord, men det er lunt og jeg har efterladt løbejakken derhjemme.

Vi start på en grussti, men der er masser af fine singelspor på ruten. Masser af små bakker. Et par steder, når vi er nede i landskabet, er der lidt fugtige. Er man virkelige ihærdig er det muligt at få lidt mudder med hjem.

Det er ikke noget stort løb målt på deltagerantal Selv hvor sporerne er smalle og bevoksningen tæt er plads ikke et problem.

De første omtrent 8 km løber vi på samme rute som 10 km-løberne. Efter at vi har forladt den fælles rute løber vi hovedsageligt nord på. Op mod Roskilde Skibakke. Vi nærmer os skibakken, der er rutens mest udfordrende punkt, men vi drejer af, løber forbi og videre ud på flere festlige singelspor.

Første efter 16 kilometer rammer vi skibakken. Den er meget blød og sumpet i bunden. Nogle imbecile tosser har kørt løjpen op. Det gør det ikke mindre udfordrende at komme op. Halvvejs oppe vælge jeg at begynde at gå. Det gør jeg resten af vejen op. På toppen er der et depot. Snupper en kop rød saft. Så afsted mod mål.

Den sidste del af ruten er ikke specielt udfordrende, jeg kan derfor løbe i et fint tempoet på de sidste kilometer. I mål er der vand, saft, kakao og æbler. Mod et beskedent beløb kan der købes kaffe og kage. Jeg vælger drømmekage.

I mål. Foto: Anders/Victoria, Hedelands Naturtrail


Hedelands Naturtrail

  • Arrangør: Tune IF Trim / FHI Fløng Kondi
  • Land: Danmark
  • Start: Hedeland Naturpark. Tunehøj 7, Tune
  • Distance: halvmaraton, 10, 4,1 km
  • Underlag: skovsti, jord, grus
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG
  • Deltagerantal: 247

Hedelands Naturtrail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.