Julestjerneløbet

Store Dyrehave. 5. december 2021.

Resultat

  • Startnr.: 39
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 11 af 35
  • Placering mænd: 11 af 27
  • Tid: 01:44:10
  • Tempo: 04:56 min/km
  • Hastighed: 12,15 km/t

Løbsoversigt

Store Dyrehave er et dejligt sted at løbe. Det har den lokal løbeklub Langgarverne forlængst fundet ud af og i år har deres juleløb 40 års jubilæum.

Selv om Julestjerneløbet er et arrangement med mange år på bagen, er det første gang jeg har fundet vej til løbet. Mette er selvfølgelig med – og i dag løber vi begge halvmaraton. Vi har også lokket nogle af vores unge børn med – to af Mettes og et af mine.

Store Dyrehave er præget af kuperet terræn. Julestjerneløbet afvikles på parforcejagtvejene Etvej, Tovej, Trevej, Firevej, Femvej, Seksvej, Syvvej og Ottevej.

Centrum af stjernen, hvor parforcejagtvejene mødes. Kort: OpenStreetMap.

Start og mål er for enden af Ottevej ved Overdrevsvejen (hvor Ottevej for øvrigt er blevet til Glarmestervej).
Fra midten hvor parforcevejene mødes, løbes der frem og tilbage ad de øvrige syv vejen indtil vi har været hele vejen rundt og så løber tilbage til mål ad Ottevej.
Der løbes ikke lige langt ud af hver vej, så stjernes arme har forskellig længde. Men det er ikke det der fucker stjerneform op. Det gør til den gengæld forlængelse af turen, der er for enden af Firevej, hvor vi løber omtrent halvanden kilometer ud til siden.

Det er de brede skovveje vi løber på. Enkelte steder er der lidt sammenpresset, frosset sne som er lidt glat. Ellers er der ikke de store udfordringer på den kuperede tur.

Julestjerneløbet er et familieløb med hygge og opvarmede telte på pladsen. Ud over 5, 10, 15 km og halvmaraton er der et kort børneløb.

I mål er der varm, velkrydret supper og alle løbere får en gul, stjerneformet medalje.

Medalje. Foto: Mette Jensen.

Team sh løb

  • Sune: 04:56 min/km (halvmaraton – 01:44:10)
  • Andreas: 06:10 min/km (10 km – 01:01:42)
  • Christian: 06:34 min/km (5 km – 00:32:53)
  • Mette: 7:08 min/km (halvmaraton – 02:30:46)
  • Isabell: 08:28 min/km (5 km – 00:42:21)


Julestjerneløbet # 40

  • Arrangører: Langgarverne
  • Start: Store Dyrehave ved krydset Overdrevsvejen/Glarmestervej
  • Land: Danmark
  • Distance: halvmaraton, 15, 10, 5 km
  • Underlag: grusvej
  • Deltagerantal: 365
  • Sko: Brooks PureGrit 5

Julestjerneløbet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.