Ø Maraton

Amager. 29. marts 2013.

Resultat

  • Distance: 50 km
  • Tid: 04:52:31
  • Tempo: 05:51 min/km
  • Hastighed: 10,3 km/t

Løbsoversigt

Første halvtreds

Ø maraton8 km er ikke så langt, men har man først løbet 42 km, kan det godt være en udfordring. I dag løb jeg mit første 50 km løb.

Det var med en vis spænding, at jeg i dag tog ud til Ø maraton på Amager. Dels skulle jeg løbe længere end jeg tidligere har gjort, dels var jeg spændt på hvordan mit knæ reagerede.

Det sidste først. I den sidste del af vinteren har jeg døjet med lidt smerter i højre knæ. Ikke noget alvorligt. Men dog generende – og hver gang jeg har troet det var væk, kom det tilbage når jeg satte afstanden på mine træningsløb op eller gennemførte et maraton.

Jeg har løbet 11 maraton siden maj 2012. Nu var det så tid til at løb lidt længere. Og hvordan synes jeg så det gik?

50 km er omtrent som køreafstanden mellem København og Hornbæk. Det synes jo overkommeligt. Men i dag skulle der ikke løbes fra a til b. I stedet rundt og rundt og rundt. I alt 9 og en halv gange rundt på en rute ved Amager Strandpark.

Det gik som planlagt. Jeg satte fra starten et tempo mod en sluttid lige under de fem timer – og jeg kom i mål på 04:52:31. De sidste kilometer var hårde at komme igennem, men jeg havde god mental support i form af Gojira og Genghis Tron. Board up the house kom helt perfekt på det sidste stykke, hvor jeg virkelig måtte kæmpe for at holde tempoet oppe.

Det er begrænset hvor meget der er at skrive om et løb ude uventede kriser og overraskelser. Så jeg vil blot sige tillykke til løbsarrangør Henriette Lisse, der i dag blev 40.

Inden starten

Fødselar Henriette Lisse og Nicholas Feltsen.
Fødselar Henriette Lisse og Nicholas Feltsen.

Ø maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 29.03. 2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.