Skjoldunge maraton

Sjælland. 15. juli 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 05:04:58
  • Tempo: 07:14 min/km
  • Hastighed: 8,3 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 153 bpm

Løbsoversigt

Det længste maraton, ever

I fugleflugtslinje er der 15 km mellem Roskilde og Hvalsø. Ad landevejen er godt 20 km. I dag løb vi den smukkeste vej, og så var der 42.195 km.

Løbets blev sat i gang ved Rektorhaven nær Roskilde Domkirke. Herfra løb vi ned til Vikingeskibsmuseet og videre ud langs Roskilde Fjord. Det var solskin og der var godt humør i feltet, der endnu var rimelig samlet.

Navnet til løbet er hentet i Danmarkshistorien, der hvor der bliver lidt uklart hvad der er sagn og hvad der er fakta. Skjoldungerne var konger som var efterkommer af kong Skjold. Kong Skjold var søn af Odin og Rind – så det var en ganske særlige slægt. Skjoldungerne var konger af Sjælland og var fra Lejre.
Undervej på ruten om vi forbi Gamle Lejre og de marker hvor kongsgården engang lå.

Turen bød på godt 900 positive højdemeter. De meste interessante passager var de smalle spor i Boserupskoven og igen i Bidstrup skovene. De lå i hver sin ende af løbet og imellem var der masser af spor i markskel, mark- og grusveje, samt skovstier.

Undervejs passerede vi en fjord, syv skove og et overdrev og et par golfbaner. En flot rute der bød på masser af natur, plus en god del historie.

Afmærkningen var god og det var nærmest umulig at komme i tvivl om vejen frem. Alligevel havde jeg lidt svært ved at komme fremad. Efter knap 30 km var jeg helt færdig. Det i en sådan grad at dagens strabadser ikke retfærdiggør det. Men jeg var færdig. Jeg måtte gå en del for at gennemføre og når frem til mål ved Hvalsø Hallen.

Det var selvfølgelig en skuffelse. Tiden er så elendig, at den gider jeg ikke snakke om. Men jeg komme igennem og Skjoldunge maraton sommeren 2017, bliver sådan et løb jeg kan kigge tilbage på en anden dag og tænke: Jeg kom igennem dengang, så kan jeg også komme igennem nu.

Efter løbet skulle jeg hente min datter hos eks’en, så der var ikke tid til at hænge ud i målområdet. Der var eller chips, cola og masser af hygge.


Skjoldunge maraton trail # 2

  • Start: Kildehuset/Lille Maglekildestræde 8, Roskilde
  • Land: Danmark
  • Arrangører: Martin TrailGnu Koppä
  • Distance: maraton
  • Underlag: skovsti, jord, grus, græs, asfalt
  • Deltagerantal: 54
  • Sko: Brooks PureGrit 3

Skjoldunge maraton trail

Et nyt musikalsk bekendtskab

Inspirationen til at tage på en festival, er tit et eller flere velkendte bands som skal genses og hvor det på forhånd er rimeligt givet hvad oplevelsen er. De gode festivaler formår også at give gæsterne noget med hjem, som de ikke vidste at du skulle have med.

Årets Copenhell gav mig sådan et par gaver. På forhånd havde jeg måske troet, at Huldre skulle være overraskelsen. En ny musikalsk ven. Det det blev ikke Huldre jeg tog med hjem fra Refshaleøen.

Det nye bekendtskab blev etableret tidligt fredag på Pandemonium-scenen. Der spillede Slægt. Det er ikke et band jeg havde hørt meget om inden. Men et par bemærkning om at de var godt og noget jeg skulle tjekke ud, havde fået mig til at møde op foran festivalens mindste scene.

Jeg var måske lidt forbeholden. Slægt har rødder i black metal-genren og det er ikke lige den genre jeg dyrker mest.

Slægt live på Copenhell 2017.

Alle forbehold blev hurtigt fjernes. Det har var godt; melodiøs, hårdt og grimt på den fede måde. Der var variation i musikken uden at det blev rodet. Så absolut festivalens største positive overraskelse – og da koncerten var slut havde jeg allerede beslutte mig for, at lære Slægt bedre at kende.

Slægt har udgivet tre albums. Først værk var Ildsvanger (2015), hvor Slægt var Oskar J. Frederiksens soloprojekt. På indspilningen spillede Adam “Ccsquele” Nielsen trommer. Albummet udkom i starten af 2015, men materialet var fra 2012-2013.

I 2015 udsendte Slægt mini albummet “Beautiful and Damned”. Her er Slægt blevet et regulært band bestående af Oskar J. Frederiksen, Anders M. Jørgensen, Olle Bergholz og Adam CCsquele Nielsen.

Seneste udgivelse fra Slægt er Domus Mysterium. Dagen efter Copenhell var slut, bestilte jeg den via Slægts profil på Bandcamp. Leveringen var ikke hurtigt, så der var godt tid til at jeg kunne gå og glæde mig til at høre cd’en.

Så ligger pakken der en dag i postkassen. Op i lejligheden og åbne. Cd-coveret er lavet i 2 millimeter tykt. Det er rustikt, mat sort pap. Med dybetryk og sølv er der trykt på forsiden – ikke ord men en figur.
Selve cd’en er sort og bookletten er foldet. På den ene af siderne af bookletten er der coverart, på den anden et bandfoto og tekster.

Domus Mysterium.

Domus Mysterium rummer otte numre:

  • Succumb
  • I Smell Blood
  • Egovore
  • The Eye of the Devil
  • The Tower
  • Burning Feathers
  • Remember it’s a Nightmare
  • Domus Mysterium

En blid begyndelse glide over ind insisterende, nærmest meditative guitarriff. Det er musik med virkning. Pling. Slægt er i gang og tempoet ryger op. Der varieres – uden at der er tvivl om at vi skal derude af, det er jo metal.
Ind imellem ledes tankerne i retning af noget symfonisk rock fra et andet årtusinde, men straks kommer black metal ånden fræsende ind over og placere Slægt et helt andet sted.

The Tower er umiddelbart albummets stærkeste nummer. Varieret, velkomponeret og en virkelig fed energi. Jeg ved at den slags har det med at ændre sig over tid, men pt; absolut det bedste. Og det i et stærkt felt.

Domus Mysterium er en helstøbt udgivelse, hvor der er sammenhæng fra først tone til det hele forsvinder i hvid støj. Det er musik jeg får lyst til at høre igen, allerede mens jeg er i gang med at høre det.
Jeg tror sku’ Domus Mysterium skal på min løbeplayliste.

Slægt
Discogs: Slægt
Wikipedia: Slægt

Bissens gips bisp

Du kender sikker udtrykket “bispens gibs gebis”, men det hedder “Bissens gips bisp”.

Udtrykket stammer fra Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Udstillingen åbnede 13. juni og sluttes d. 28. oktober.

Til udstillingen havde billedhugger Vilhelm Bissen skabt en kolossal gipsstatue forestillende Biskop Absalon.
Efter udstillingen blev skulpturen opstilling i forhallen til Københavns Rådhus på Nytorv hvorfra den senere forsvandt.

Den blev genfundet i begyndelsen af 1980erne på Christiansborg Slots loft. Men kun for at blive knust p.g.a. brøstfældighed.

Spørgsmålet i 1872 var: “Har du set Bissens gips bisp?” – det er endnu sværere at sige hurtigt end “bispens gibs gebis”.

På nedenstående foto anes Absalon-Statuen i forhallen til Glashallen.

Foto: KBH Billeder: Glashallen. I Forhallen er opstillet Absalon-Statuen af støbt i Gips, denne blev senere erhvervet af Kjøbenhavns Kommune, og fik sin endelige Plads i Forhallen til Raad og Domhuset paa Nytorv.

I artiklen Udstillingen 1888 og dens Forgængere skrev Adolf Bauer følgende om Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling 1872:

“Næste Gang, København fik en Udstilling, blev altsaa først i 1872. Havde Vejen været lang og besværlig, blev Resultatet til Gengæld saa meget desto mere tilfredsstillende. Udstillingen blev ikke blot den største og righoldigste, som Norden endnu havde set, den blev tillige den smukkeste og endelig ogsaa den, der satte de varigste Frugter. Indtrykket af denne Udsålling er sikkert endnu saa levende, at der ikke behøves særlig at dvæles herved, men nogle positive Data til Bestyrkelse for denne Dom bør dog anføres.

Udstillingen aabnedes den 13. Juni med Ploug og Gades prægtige Kantate: »Velkommen til Arbejdets Kappestrid«, og stod ialt aaben i 138 Dage, i hvilket Tidsrum den modtog 511,137 enkelte Besøg, hvorhos der løstes 5462 Abonnementskort. Den samlede Indtægt af Besøget var 200,986 Rdl. 3 Mk. 3 Sk. Den var oprindelig beregnet paa at have et Areal af 2 Tdr. Land, men dette maatte efterhaanden udvides til at omfatte 6 Tdr. Land, og Udstillernes Antal udgjorde 3673, hvoraf 325 i Kunstafdelingen, idet denne Udstilling første Gang medtog Kunsten som en ligeberettiget Faktor.Af de 3348 Udstillere i Industriafdelingen vare 2120 fra Danmark. 765 fra Sverig, 437 fra Norge og 26 fra Udlandet. Det var ikke blot det absolut største Antal danske Udstillere, der nogensinde havde givet Møde, 4½ Gange flere end i 1852, men ingensinde havde Deltagelsen fra Provinserne været saa stor; der var mødt 1101 Udstillere fra København, 1019 fra det øvrige Danmark…”
(Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift. Ny række, nr 6, 1888)

Gåsetårn maraton

Vordingborg. 2. juli 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:43:40
  • Tempo: 05:18 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 164 bpm

Løbsoversigt


Gåsetårn maraton # 39 – Sommermaraton

  • Start: Vordingborg Sydhavn
  • Land: Danmark
  • Arrangører: Malene Jeppesen og Søren Jeppesen
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, natursti
  • Deltagerantal: 101
  • Sko: Adidas Ultra Boost

Gåsetårn maraton

Gem

Succes maraton

Næstved. 27. juni 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:21
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 157 bpm

Løbsoversigt

I gang igen efter Copenhell – en lidt hård diæt at løbe på.


Succes maraton # 33

  • Arrangører: Morten Blok
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton
  • Start: Rugvænget, Næstved
  • Underlag: asfalt, markvej
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 12

Succes maraton

Gem

Gem

Noter fra tre dage i helved

Det var så min debut som festivaldeltager på Copenhell. Jeg har været fristet mange gange, men der har altid lige været et eller andet der også skulle passes. Med en del Roskilde Festivaler i bagagen tænkte jeg at det nok gik.

Der tilbage i 1990erne kom jeg for sent til System of a Down. Jeg opdagede først det geniale Los Angeles-band da de udgav Mezmerize i 2004. Jeg fik ikke set dem live inden de gik på en lang pause i 2006. Da bandet i 2011 igen begyndte at spille sammen, lovede jeg mig selv, at jeg ville se dem når muligheden bød sig. Fra de blev annonceret at de kom til Copenhell og til jeg havde købt billet gik der ret kort tid.

At Slayer også kom på programmet gjorde kun billetkøbet endnu mere rigtigt.

Godt i gang

Jeg ankom torsdag inden hele festivalområdet var åben. Kun  området omkring Pandæmonium var tilgængelig. Slentrede lidt rundt og indåndede stemning.
Det første band gik på. Det var ikke specielt imponerende. I stedet fandt jeg nogle af de gode mennesker fra Metal i Enhedslisten. Vi gik i Biergarten og gjorde hvad man nu gør i en ølhave.

Efter en øls tid gik vi over til scenerne Halvíti og Hades. Her fandt vi et godt spot på bakken med udsigt til begge senere. Base camp for resten af dagen var etableret.

Første koncert hvor jeg forlod bakken var Carcass på Hades. En stabil indsats af britiske dødsmetalband, der dog ikke fik undertegnede op at ringe.

Efter kadaver-oplevelsen var det tilbage til bakken og festen med Metal i Enhedslisten.

Torsdagen sluttede med System of a Down. Jeg var ikke helt oppe foran da bandet åbnede med Soldier Side (intro) – jeg er jo ikke 21 mere. Men musikken trak mig stille og roligt fremad . Uundgåeligt jeg endte i mosh pitten samme med en masse glade metalhoveder. Her blev det klart hvorfor jeg træner så meget som jeg gør: Så kan jeg overleve Copenhell, selv i en alder af nogle og fyrre.

Genfødt

Som en zombie blev jeg bragt fra Ishøj til Refshaleøen med tog og bus. En ensom Jesus-mand med usikker og vag stemme hilst på med Jesus lys udenfor indgangen til Copenhell. Tænker hans dag var noget op ad bakke.

Foran Pandæmonium blev jeg igen menneske. Genfødt af et djævelsk velspillende Slægt. Jeg ved ikke helt hvilke subgenre der dækker de unge kunstneres musikalske udtryk. Men det var mørkt og med en guitarlyd hen ad black metal, men så meget mere interessant. De unge mænd har potentialet. Dem skal jeg lære bedre at kende.

Copenhell er en fest for folk i alle andre. Og det er utvivlsomt Danmarks flinkeste festival. Måske var det derfor at andendagen ikke blev en musikdag for mig. I stedet blev der sunket en helvedes masse øl og jeg genfandt en gammel ven. En dag godt brugt – og med de bands der var booket fredag, gik jeg ikke glip at det helt store.

Diabolsk musik og noget ude fra skoven

Regnslagsvejr. Bæst. Død med død på. Stramt og energisk. De er åbenbart store i 8000 C, det bliver de nok snart i hele DK. Tilslut brød solen frem for, i hvert tilfælde for en kort bemærkning. Og igen startede dagen med god dansk tråd.

Regnen kom og regnen gik. Vi gik ud af Biergarten, vi gik ind i Biergarten. Frem og tilbage. Over på bakken, frem med tæppet. Dryp fra himlen. Tilbage til Biergarten.

Over til Hades hvor en skov var flyttet ind på scenen: Jeg dræber en kanin. Der er min bror, min søster og den halve slægt. Skær hånden af for der er rart i kisten. Det banker på døren. Det er kaninen uden hud på poterne. Vi er trolovede og smadre landsbyen (hvad har landsbyboeren nu gjort jer).
Der er nogle skumle svampe i den skov hvor Huldre bor.

Dødspause på Pandæmonium. Memoriam. Et sammenrend af Bolt Thrower- og Benediction-medlemmer. Tung dødsmetal. Lidt nyt mest gammelt. The old wave of british death metal.

Den ægte vare – af en slags. Musikken fra de mørke skovelveres midsommerfest. Myrkur. Atmosfærisk black metal der næsten ikke ville stoppe for at give plads til kongerne. Jeg bliver ikke fan. Men interessant var det og slet ikke dårligt. Bare ikke lige mit shit.

Slayer. Kongerne – og grunden til at alle de andre egentlig ligeså godt kunne lade være. Som altid lykkedes det Slayer at levere varen. Jeg tror ikke det er muligt for dem at levere en dårlig koncert.
Afslutningen South of Heaven, Raining Blood, Chemical Warfare og endeligt Angel of Death var helt forrygende. Slayer ramte den lige i røven – igen. Tak.

Copenhell
#copenhell

Note til Moses Hansen: Intet er annulleret!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gadekæret – landsby i byen

Gadekæret er lidt anderledes end resten af Ishøj. Området er bygget som en byenhed og når jeg løber gennem området får en fornemmelse af landsby. Det er nok ikke helt ved siden af.

Som der står en en omtale i Arkitektur 1977, nr. 8: “Den [Gadekæret] ligger umiddelbart ved et af Køge Bugt-planens store etagehusbebyggelser, og den må uundgåeligt opfattes som et bevidst formet alternativ til 60’ernes uniforme etagehusmiljøer. Det er en revaluering af de gamle småbysamfunds kvaliteter: variationen i bebyggelse indenfor beslægtede bygningstyper, de relative lave hushøjder, det uregelmæssige gadenet, intimiteten i de smalle gader og stræder, og fællesskabets symboler, torvet og grønningen.”

Gadekæret. Almennyttige boliger. Foto: Ishøj Lokalhistorisk Arkiv.

Og det er intimt, særligt synes jeg, når jeg på en sommerdag bevæger mig ned gennem de små bagage og møde beboer i gang med at klippe hæk eller på vej videre. I midten af de hele er en sø – eller om du vil et gadekær. Her er åbent og hyggeligt med bro, træer og ænder.

Gadekæret, altså søen midt i boligkomplekset, er ikke en naturlig sø. Da området stadig var landbrugsjord var der et sumpet område på en mark. Det valgte KBI at udgrave, fylde med vand og indrette til regnvandsbassin for bebyggelsen.

I landejendommen Mosegård er indrettet beboerhus. Mosegård ligge ved den ene af to fællesområder med suppleringsrum. Her er der bl.a. en lokalkøbmand. Parkeringspladserne er placeret i byggeriet yderkant, så vejnettet mellem boligerne er forbeholdt bløde trafikanter.

Bygningerne er opført af sandwichelementer af beton, udført med en okkerfarvet forstøbning. Den gullige farvenuance hedder Frederiksberg gul.

Landsbystemningen udstreges af gadenavnene: Brolæggerpladsen, Bødkerpladsen, Drejerpladsen, Kærgangen, Murergården, Ovenkæret, Skrædderpladsen, Spindestræde, Spolestræde, Sættergården.

Begyndelsen

Arkitekterne bag udformningen af Gadekæret var Kooperativ Byggeindustri a/s (KBI). Gadekæret blev bygget med 563 boliger og en række suppleringsrum. Husene variere fra en til tre etager – dog er to-etagehuse fremherskende. Husene er opført i 1975-79 med Vridsløselille Andelsboligforening som bygherrer.
KBI havde tidligere stået bag byggeriet af Vejleåparken.

Vridsløselille Andelsboligforening havde rødder i det utraditionelle og politisk markerede boligmiljø i Albertslund. Dengang var foreningen var toneangivende og progressive i boligdebatten omkring tæt-lavt byggeri og beboerdemokrati.

Ambitionerne var store og “Gadekærets fædre havde sat sig sammen og besluttet, at nu skulle det gøres ordentligt, nu skulle det bevises, at man sagtens kunne bygge stort uden at det gik ud over livskvaliteten. Samtidig skulle det demonstreres, at godt byggeri, perfekte livsbetingelser og gennemtænkte løsninger kunne bringes i front uden at det blev rasende dyrt – at bygge og at bo i.”
(citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)
I 1979 lå den månedlige husleje mellem 530 og 2600 kr.

Gadekæret består af et samlet areal etageareal på 67.500 kvadratmeter, inklusiv plejehjemmet. Det dækker et grundareal på omtrent 225.000 kvadratmeter.

Gadekæret, anlægsfasen. Foto: Ishøj Lokalhistorisk Arkiv.

I Byggeindustrien (1977, nr. 10) skrev Henrik Nissen: “Gadekæret er et godt eksempel på, hvorledes en dristig boligforening i samarbejde med et fremsynet projekteringsteam har realiseret en række af de nye idéer, der er aktuelle i den danske boligdebat”.

Priser og berømmelse

I 1978 tildelte Betonelement-Foreningen Betonelement-prisen til arkitekt Knud E. Rasmussen med begrundelsen: “Med pressen som lidenskabelig bannerfører har udtryk som betonslum, betonskuffer og betondepressioner været daglig kost på mange avisers forsider. Det må være ubegribelig mangel på omtanke, der får hæderlige journalister til at deltage i så urimelig forfølgelse. For lige så lidt som der findes grimme toner eller grimme farver, der der grimme materialer, men der findes skrækkelige måder at sætte tonerne sammen på, talentløse måder at sætte farver sammen og menneskefjendske måder at bruge materialer på. Men materialerne er uden skyld.
(…)
Bygningsblokkene måtte placeres så en enkelt kran eller to kunne klare hele montagen uden at man behøvede at flytte sporene mere end højest nødvendigt. Det er blandt andet bruddet med kransporets tyranni, der placerer Gadekæret i særklasse. Hver enkelt gade eller stræde og hvert eneste grønområde i bebyggelsen har fået en rumlig identitet, der adskiller den fra de andre, og uden at være kaotisk er bebyggelsesplanen meget oplevelsesrig, og man kan færdes korte og lange ture i bebyggelsen og stadig møde nye udtryk.”
(citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)

Renovering

I 2012-1014 blev Gadekæret renoveret. Badeværelserne blev fornyet og der blev sat mekaniske ventilatorer op i boligerne. Døre og vinduer blev udskiftet og der blev foretaget sokkelisolering samt facaderenovering og opsætning af nye indgangspartier.
12 grønne områder blev også renoveret bl.a. med nye legepladser.

Inden renoveringen blev sat i gang havde mange boligernes badeværelser så utætte gulve og skimmelsvamp. Indeklimaet i bebyggelsen er generelt meget dårligt. Så det var godt der skete noget.

Jubilæum 2017

I slutningen af maj 2017 havde Gadekæret 40 års jubilæum. Jubilæet blev markeret med en fest ved gadekæret hvor der var musik og forskellige boder.

Avisen Sydkysten (23. maj 2017, uge 21) havde et interview med Alice og Torsten Lynge der har boet i Gadekæret siden boligerne blev opført. De første lejligheder blev udlejet i 1977. Alice og Torsten flyttede ind i september 1978.

Parret lod sig lokke fra Vallensbæk til Ishøj med udsigt til at få egen have. Med to børn var det ønskværdig med en have lige udenfor døren.

Til Sydkysten sagde Torsten: “Da vi flyttede, tænkte vi at her var et sted, hvor vi følte os tilpas fra starten. Livet har været godt her for os i Gadekæret”. Og fortæller videre om de mange år i Ishøj: “Vi har aldrig haft tanker om at flytte herfra. Folk skifter hus hvert tredje eller fjerde år. Jeg fatter ikke tanken. Vi har følt, at det var her, vi skulle leve vores liv”.

Alice supplere: “Vi glæder os over, at vi bor her hver dag. Vi tænker ikke på store ferier, vi vil hellere være i vores have”.

Gadekæret VA afd. 12

Toppen af Nokken

København. 18. juni 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:24:52
  • Tempo: 06:17 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 152 bpm

Løbsoversigt

Varm dag ved havnen


Toppen af Nokken # 27

  • Arrangør: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 41

Toppen af Nokken

Gem

Socialismens idé

Den tyske filosof Axel Honneths bog “Die Idee des Sozialismus” er udkommet i en dansk oversættelse: “Socialismens idé : forsøg på en aktualisering”.

Axel Honneth er tidligere elev af Jürgen Habermas og fører arven fra Frankfurterskolen videre. Honneth er hovedsageligt kendt for sin anerkendelsesteori som er beskrevet i “Behovet for anerkendelse” og “Kamp om anerkendelse”.

Om “Socialismens idé” skriver forlaget Hans Reitzel: “Socialismen har dannet grundlag for modstand mod kapitalismens bagsider i mere end 150 år. Men selv om vi i dag er vidne til stigende ulighed, og selv om der er udbredt utilfredshed med dele af den finansielle sektor og politisk fokus på store virksomheders skatteunddragelse, er det få, der vil fremhæve socialismen som en god løsning. Hvordan kan det være, at socialismen har mistet sin kraft? Og hvad skal der til for at forny den i det 21. århundrede?
Axel Honneth argumenterer for, at socialismen har mistet sin appel, fordi den er funderet i industrisamfundet og kun i mindre grad svarer til nutidens samfund. Hvis socialismen skal give mening i dag, er det derfor nødvendigt at reformulere den, så den svarer til vor tids samfund. Kun på den måde vil vi kunne genoplive dens grundlæggende ambition: at skabe et økonomisk system, der er foreneligt med solidaritet og frihed.”

Da Die Idee des Sozialismus udkom i 2015 brage Information artiklen “Socialismen er endnu ikke født“. Her skrev Frank Beck Lassen: “Faren ved Honneths strategi er, at socialismen bliver til filosofi. Til endnu en normativ teori på det liberale filosofimarked (’du kan også leve livet på denne måde, men kun hvis du har lyst’). Det må ifølge Honneth aldrig blive sandheden om socialismen. Skal socialismen leve op til sit navn, må den levere synlige bidrag til større social retfærdighed ved at fokusere på eksperimenter, på kommunikation og på offentligheden.”

Lektør Erik Nicolaisen Høy skriver at bogen “giver et sammenhængende bud på hvad der gik galt for socialistiske tænkere siden pionertiden. Bogen er forståelig for målgruppen, dog med en hel del fodnoter som bryder med flowet i bogen. Den fokuserer udelukkende på de filosofiske og ideologiske sider af socialismen uden at forbinde det med hvordan det udmøntedes i praksis.”

Flere omtaler af bogen

Forholder sig ikke til nutidens ulighed af Allan Vokstrup på Arbejderen
Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse (interview) af Christian Bennike på Information
Vil du være med til den nye socialisme? af Rune Lykkeberg på Politiken

Socialismens idé : Forsøg på en aktualisering
Af Axel Honneth. Hans Reitzel, 2017. ISBN: 978-87-412-6540-7. 191 sider.
DK5: 32.16

Bibliotek.dk: Socialismens idé
Hans Reitze: Socialismens idé

Langløber & bibliotekar