Kokkedal maraton : tung trail

Kokkedal. 3. september 2022.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:57:42
  • Tempo: 07:03 min/km
  • Hastighed: 8,5 km/t

Løbsoversigt

I Kokkedal har Gert Jensen efterhånden arrangeret cannonball-løbet Kokkedal maraton nogle gange. I dag passer det endelig ind i vores kalender, så mig og Mette kan løbe med. Vi ankommer planmæssigt en halv times tid inden start, og når knap nok at kommer ud af bilen, inden vi er inviteret indenfor til en kop morgenkaffe.

Gert har fire rute som han skifter mellem. I dag er vi heldige og skal løbe den ene af de fire ruter, som er kategoriseret som en trailrute.

Ruten er markeret med små, røde flag og lyserøde kridtpile.

Klokken nærmer sig otte, hvor der er start på dagens løb. Vi forlader den varme stue og går ud på Skovbrynet, hvor der er opsat et fint, lille depot og tegnet en start/mål-linje på vejen. Gert byder velkommen og introducere ruten.

Vi er en lille flok i dag. Fem løbere er tilmeldt maratondistancen og en enkelt (Mette) står klar til at løbe et halvmaraton. Efter at alle har fået satellitforbindelse på deres løbeur, sætter vi i gang.

Ud ad Kokkedal er der en tynd, grøn naturstribe, Å parken, der følger Usserød Å ud af byen. Det er her vi løber. I starten løber vi på fine, jævne grusstier. Efter knap to kilometer krydser vi Ullerødvej og rammer et fint singletrack, der følger å-løbet mod nord.

Usserød Å.

Da jeg rammer de tre kilometer, har jeg lige forladt det smalle spor langs åen og løber på en mark. Der er muldjord under skoen et kort stykke inden markeringsflagene leder mig ind i skoven ved Nivå Kirke. Her er igen et lækkert spor og vi kommer rundt i hele den lille skov.

Herefter krydser vi et åbent område som en lille flok køer afgræsser. Stien er ikke lige tydelig alle steder, men der er sat markeringsflag i nogle af de småbuske er står her og der. Inden vi igen krydser Ullerødvej, er der en kort passage gennem lidt tilgroet småskov.

Vi er tilbage på de jævne grusstier. Ruten tilbage herfra til Skovbrynet afviger kun en smule fra turen ud. Men inden vi kan gå i depotet og tanke op til næste runde, er der en lille rundtur i skoven syd for Skovbrynet.

Turen gentages seks gange for et maraton.

Det er en langsom dag i løbeskoene. Anden runde blive en smule hurtigere end første runde. Og jeg tænker egentlig, at tempoet skal yderligere op, men det sker ikke. Tværtimod. Kroppen er tidlig tung og træt. Det bliver en af de dage, hvor jeg bare skal stille og roligt igennem. Heldigvis er det en smuk rute, så det er fint med tid til at nyde naturen omkring Usserød Å.

På sidste runde finder jeg mp3-afspilleren frem og sætter færøske Svartmálm på – et passende soundtrack til en tung dag i trailsporet.

Brombær

Dagens løb er navngivet Brombær trail. Det var ikke fordi der var masser af brombær på ruten som jeg kunne spise. Men efter løbet serverer Gert en dejlig hjemmebagt brombærkage med kaffe.

“Brombær (norsk Bjørnebær ell. Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. i Norden vildtvoksende og tillige for visse fremmede, i Haverne dyrkede Rubus-Arter med i moden Tilstand meget mørke, næsten sorte Frugter, der er spiselige.”
(citat: Salmonsens konversationsleksikon : Bind IV: Bridge-Cikader, 1916)

Jeg må have et ekstra stykke af kagen, inden vi kan vende snuden hjemad.

Af fem deltagere på maratondistancen var det kun tre der gennemførte, mens 100% af løberne på halvmaraton gennemførte.


Kokkedal maraton – brombær trail

  • Arrangør: Gert Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Skovbrynet, Kokkedal
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, jord, asfalt
  • Deltagerantal: 6
  • Sko: Salomon Speedcross 5 Limited Edition

Kokkedal maraton

Vestvoldsmaraton

Vestegnen. 28. august 2022.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:05
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

En løber på ydersiden af Vestvolden – den side af volden prøjserne forventedes at angribe fra.
De steder hvor deltagerne skal dreje, er der kommet permanente markeringer af ruten. Så lokale, der står og mangler en godt syv kilometer lang træningsruten kan bruge ruten når de har lyst.


Vestvoldsmaraton # 40

  • Arrangør: Peter Møllebro
  • Land: Danmark
  • Start: Brøndbyskoven
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, skovvej/sti
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 25

Vestvoldsmaraton

Derfor giver det ikke mening at bruge BMI som mål for sundhed

Begrebet BMI, som blev udviklet for næsten 200 år siden til at lave en beskrivelse af den ‘gennemsnitlige mand’, er utidssvarende samt både racistisk og sexistisk, skriver forfatteren.

Af Nicholas Fuller
Forskningsleder, Charles Perkins Centre Research Program, University of Sydney.
Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk's Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Stephanie Lammers-Clark har oversat artiklen fra The Conversation for Videnskab.dk.

Vi er et samfund, hvor alle er som besatte af tal, og aldrig mere, end når vi skal styre vores helbred.

Vi bruger smartwatches til at tælle skridt og spore vores daglige aktivitet, beregne vores fitness og overvåge vores puls og søvnkvalitet for at måle vores sundhed og velvære.

Mave med målebånd og vægt
Som enkeltstående beregning er BMI ikke et godt mål for sundhed – det er unøjagtigt og uklart og mangler i sin nuværende form at tage højde for køn, kultur og mange vigtige faktorer, der påvirker risikoen for sygdom. Foto: Bruno, Pixabay.

Lægerne kan være lige så besatte af tal, for de stoler på målinger og beregninger til at kvantificere vores sundhed, og én af de mest populære er Body Mass Index (BMI).

Men BMI – et mål for forholdet mellem vægt og højde – bliver i stigende grad kigget grundigt efter i sømmene.

Flere og flere forskere stiller i dag spørgsmålstegn ved BMI-beregningens nøjagtighed samt lægernes fiksering på at bruge det som en enkel indikator for sundhed og sund vægt.

Her er alt, hvad du behøver at vide om BMI – og hvorfor det er det er det rene sludder at bruge begrebet som det eneste mål for sundhed.

Vi starter med en lille historielektion.

Hvor kom BMI fra, og hvorfor er begrebet forbundet med sundhed?

Begrebet BMI blev udviklet i 1832 (ja, for næsten 200 år siden!) af den belgiske statistiker Lambert Adolphe Quetelet, som blev opfordret til at lave en beskrivelse af den ‘gennemsnitlige mand’ for at hjælpe regeringen med at vurdere forekomsten af fedme blandt befolkningen generelt.

Så spoler vi tiden 100 år frem til USA, hvor forsikringsselskaber, som tilbød livsforsikring, begyndte at sammenligne folks vægt med en gennemsnitlig befolkningsvægt for lignende personer for at beregne forsikringspræmierne baseret på en forudsagt risiko for at dø.

Den amerikanske fysiolog Ancel Keys, som var irriteret over denne noget uvidenskabelige tilgang, brugte Lambert Adolphe Quetelets metode i forskning med 7.000 raske mænd.

Ancel Keys fandt, at metoden var en mere præcis og enklere forudsigelse af sundhed. Desuden var den billig.

Lambert Adolphe Quetelets beregning blev omdøbt til BMI og brugt som en primær indikator for sundhed, takket være efterfølgende studier, der bekræftede øget risiko for hjertesygdomme, leversygdomme, gigt, visse kræftformer, diabetes og søvnapnø ved øget BMI.

Brugen af metoden blev hurtigt udbredt, og i dag findes BMI overalt, lige fra lægens operation til fitnesscenteret.

Hvordan måles BMI, og hvad betyder tallene?

BMI-formlen er enkel og nem at beregne takket være de mange gratis BMI-beregnere tilgængelige online.

Udregningen af BMI foretages ved at dividere vægt i kilo med højde gange højde i meter.

Resultat klassificerer en person i én af fire kategorier, der kort beskriver kropsvægten:

  • Under 18,5: Undervægtig
  • 18,5-25: Normalvægtig
  • 25-30: Overvægtig
  • Over 30: Svært overvægtig

Så er BMI et præcist mål for sundhed? Kort sagt: nej.

Selvom BMI er en tilgængelig og overkommelig måde at screene en persons helbred på, bør det ikke bruges på som et enkelt mål for sundhed.

Her er hvorfor.

BMI tager ikke højde for et vigtigere tal – kroppens fedtprocent

BMI er baseret på kropsvægt, men en persons sygdomsrisiko er forbundet med kropsfedt, ikke vægt.

Selvom kropsvægten kan være en indikation på kropsfedt, er der en vigtig grund til, at den ikke altid fortæller hele historien: Muskler er meget mere kompakte end fedt.

Fordi BMI-beregnerne ikke kan skelne fedt fra muskler, kan man let blive fejlklassificeret.

I yderste konsekvens har BMI klassificeret atleter i topform, eksempelvis sprinteren Usain Bolt, som næsten overvægtig, og den amerikanske fodboldspiller Tom Brady som overvægtig.

BMI måler ikke fordelingen af kropsfedt

Adskillige studier har fundet, at personer med samme BMI kan have meget forskellige sygdomsrisikoprofil, hovedsaglig drevet af, hvor fedtet er fordelt i kroppen. Det skyldes, at ikke alt fedt er ‘lige’.

Hvis man har fedt lagret omkring maven, er risikoen for kronisk sygdom meget højere, end hvis man har fedt lagret omkring hofterne, fordi fordelingen er en indikator for, hvor meget visceralt fedt (eller indre fedt) man har.

Visceralt fedt er en type fedt dybt inde i maven omkring de indre organer, der øger risikoen for slagtilfælde, type 2-diabetes og hjertesygdomme.

I hvide befolkningsgrupper er en taljeomkreds på mere end 80 centimeter for kvinder og mere end 94 centimeter for mænd forbundet med en øget risiko for kronisk sygdom.

For asiatiske befolkningsgrupper er det mere end 80 centimeter for kvinder eller 90 centimeter for mænd.

BMI tager ikke højde for demografiske forskelle

BMI er noget, ingen af os kan lide: Både racistisk og sexistisk.

Da Lambert Adolphe Quetelet skabte og Ancel Keys validerede BMI, studerede de hovedsagligt mandlige, midaldrende angelsaksiske befolkninger.

Deres metode er stadig fremherskende, selvom BMI-beregninger og klassifikationer i dag bruges overalt i verden.

Vores kroppe har i sagens natur nogle distinkte karakteristika som skyldes vores køn; kvinder generelt har mindre muskelmasse og mere fedtmasse end mænd.

Tager ikke højde for alder eller etnicitet

Vi ved også, at vi med alderen taber vi muskelmasse, og at denne rykker sig, i takt med at vi bliver ældre.

Forskning har også bekræftet signifikante forskelle i kropsvægt, sammensætning og sygdomsrisiko baseret på etnicitet.

Det inkluderer resultater fra begyndelsen af 2000’erne, som fandt, at personer af asiatisk herkomst bør have et lavere BMI, og at personer af polynesisk herkomst kan være sunde med højere BMI.

Det har ført til foreslåede omdefinerede BMI-grænseværdier for personer af asiatisk etnicitet (hvor et sundt BMI er mindre end 23) og af polynesisk herkomst (hvor et sundt BMI er mindre end 26).

Så hvad skal vi bruge i stedet for?

For lige at slå det fast: Vægt og sundhed hænger sammen. Utallige studier viser, at personer, der er fede eller overvægtige, har en øget risiko for sygdom.

Men selvom BMI kan bruges som et screeningsredskab, bør det ikke være det eneste redskab til at vurdere en persons helbred og sunde vægt.

I stedet skal vi fokusere på mål, der fortæller os mere om fedt i kroppen, og hvor det er fordelt, måling af taljeomkreds, talje-til-hofte-forhold og kropsfedt for at få en bedre forståelse af sundhed og risiko.

Ikke et godt mål for sundhed

Vi skal også tage højde for de mange andre måder at måle helbred og sandsynligheden for sygdom, blandt andet:

  • Niveauet af triglycerider (en type fedt, der findes i blodet)
  • Blodtryk
  • Blodsukker
  • Hjertefrekvens
  • Tilstedeværelse af betændelse
  • Stressniveauet

Som enkeltstående beregning er BMI ikke et godt mål for sundhed – det er unøjagtigt og uklart og mangler i sin nuværende form at tage højde for mange vigtige faktorer, der påvirker risikoen for sygdom.

Selvom BMI kan være et nyttigt udgangspunkt til at forstå dit helbred, bør det aldrig være den eneste måling, du bruger.

The Conversation
Videnskab.dk : Forskerzonen kan du også læse Nicholas Fullers artikel Kan man være overvægtig og sund? hvor han skriver, at livsstil har større betydning for sundheden end tallet på vægten.

South Coast Ultra

Møn. 20. august 2022.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: 50 km
  • Placering samlet: 8 af 25
  • Placering mænd: 8 af 20
  • Tid: 06:15:12
  • Tempo: 07:30 min/km
  • Hastighed: 8 km/t

Løbsoversigt

Nogle vil mene, at en start klokken ni er en sen start for et 50 kilometer løb, men når starten er ved GeoCenter Møns Klint og vi står op i vores egen seng i Hillerød, er jeg glad for at South Coast Ultra ikke starter tidligere.

Vel ankommen til GeoCenter Møns Klint finder jeg et toilet. Morgenkaffen har virket. Da det er overstået henter jeg vores løbenumre. Der er rigeligt med tid til at blive klar til start. Lidt i ni forlader jeg en halvsovende Mette i bilen. Hun løber 15 kilometer og har først start klokken ti.

Folk der snakker sammen.
Morgenhygge i startområdet.

Jeg for småsnakket med et par løbevenner inden arrangørerne begynder den obligatoriske løbsbriefing. Det sker klokken fem minutter i start. Klokken bliver ni. Alle os der har valgt at bruge dagen på at løbe 50 kilometer sætter i gang.

South Coast Ultra er en del af Trail Fox Series og arrangeres af Running26. Arrangementet laver Running26 i samarbejde med GeoCenter Møns Klint og Vordingborg Kommune.

En flok løbere løber på en sti langs en vej.
Løbet er i gang. Her er feltet af løbere stadig rimelig samlet, men det spredes hurtig ud i små grupper.

Vi mærker hurtigt, at vi er i et, for Danmark, ganske bakket terræn. Og jeg konstaterer tidligt, at arrangørerne har været gode til at finde nogle lækre spor. Der er dog andet end single track på ruten, f.eks. skovvej og ind imellem en smule asfalt. Enkelte steder er sporet så lidt brugt, at det nærmest må kategoriseres som off road.

Efter de første 10 kilometer kommer vi ned til havet og løbe. Rullesten – en lidt speciel løbedisciplin. Efter omtrent halvanden kilometer nedenfor kalkklinten går det stejlt op. Løbet forsætter i Klinteskoven.

Jeg kan konstatere, at tempoet er dalet efter de først ti kilometer. Men med undtagelse af den halvanden kilometer på stenstranden, går det også meget op og ned.

Lille flag
Ruten er markeret med mange små flag og enkelte pile.

Mon det var omkring de 21 kilometer, at ruten passerede forbi målportalen ved GeoCenter Møns Klint?
Herfra løb vi videre ad den handicapvenlige træbro der er lavet i Klinteskoven. Kun for kort efter at blive ledt ned på den mere ujævne skovbund igen. Efter få kilometer er jeg tilbage ved GeoCenter Møns Klint, denne gang på en sti i skovbrynet ved parkeringspladsen.

Det er en noget snørklet rute, men sådan må det være, når arrangørerne skal finde 50 kilometer på et forholdsvis lille område.

Hvor de første mange kilometer stort set kun bød på skov og strand, kommer løberne på anden halvdel af ruten også ud i bakkelandskabet syd for Klinteskoven. Her er der kvæg og geder som afgræsser de grønne arealer. Ruten er ikke for folk med fobi for kvæg.

På et tidspunkt passere vi hen over Kongsbjerg, der med sine 135 moh, er områdets højeste punkt. (Alt i alt tæller mit løbur lidt over 2.000 højdemeter i dag).

Ansigt med kasket.
Et sted mellem 40 og 45 kilometer ude på ruten.

Efter 45 kilometer rammer jeg det sidste depot på ruten. Jeg fylder mine to soft bottles op med vand. Drikke lidt saft og begiver mig afsted ud på de sidste fem kilometer. De er næsten alle er på standen. I starten er der lidt sandstrand men snart er alt rullesten og ind imellem lidt kalk. For mit vedkommende bliver det en blanding af løb og gang.

Efter godt seks timer nærmer jeg mig mål. Nu mangler blot Danmarks længste trappe op til GeoCenter Møns Klint. Jeg forsøger at holde et rask tempo op ad trappen, men kan også mærke en niven i lægmusklen – kroppens måde at sige: “Pas på – ellers kommer der en krampe”.

Op komme jeg. I mål kommer jeg. Får en medalje og et kys af kæresten. Alt er godt.

Stenet strand og kalkklint.
Møns klint.

“Møns Klint og Høje Møn er et enestående landskab, hvis lige kun findes meget få steder i verden. Det stærkt kuperede terræn består af høje, langstrakte bakkerygge opbygget af kridt, der hyppigt træder frem som hvidt fjeld under den mørke muld i bøgeskovens bund. Langs selve klinten står skrivekridtet frem, visse steder som mere end 100 m høje, lodrette klipper adskilt af dybe sandfyldte slugter, der fra landskabets top falder ned mod kysten.”
(citat: Trap Danmark : Bind 25 : Vordingborg, Lolland, Guldborgsund. Trap Danmark / Gad, 2022.)


South Coast Ultra – Møns Klint

  • Arrangør: Running26
  • Land: Danmark
  • Start: GeoCenter Møns Klint
  • Distance: 50, 30, 15, 5, 2 km
  • Underlag: kalk, jord, skov, træ
  • Deltagerantal: 335
  • Sko: Salomon Speedcross 5 Limited Edition

South Coast Ultra

Græsrandøje

Sommerfuglen Græsrandøje spottet i Kildedalen i Hillerød.

Græsrandøje (Maniola jurtina), også kendt som stort okseøje. Græsrandøje er i takvingefamilien og er Danmarks talrigeste dagsommerfugl. Men jeg synes nu ikke jeg har set den så ofte.

Græsrandøje ses på lokaliteter hvor der er højt græs. Vingefang er 31-47 mm.

Britiske forskere har undersøgt variationen på pletterne på bagvingeundersiderne.

“Det viste sig, at variationen ikke var tilfældig, men bl.a. var koblet til levestedets udseende. Sommerfugle fra lokaliteter med kort græs havde gennemgående mange pletter, mens eksemplarer for lokaliteter med højt græs havde få eller ingen pletter.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at pletterne havde nogen større betydning, men den engelske genetiker Paul Brakefield har ved en række undersøgelser påvist, at de små sorte prikker har en afgørende indvirkning på sommerfuglenes overlevelsesevne. På lokaliteter med lav græsvegetation og på uhomogene lokaliteter, hvor sommerfuglene må flyve meget omkring for at finde egnede ynglepladser, er dyrene meget udsatte for fugleangreb. Pletterne virker distraherende på fuglene, der hakker efter bagvingerne i stedet for kroppen. Sommerfuglene overlever fint med et hak eller to i bagvingerne.” (citat: “Danske dagsommerfugle” af Michael Stoltze (1996))

Runden maraton

Nordsjælland, 6. august 2022.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:16:11
  • Tempo: 06:04 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Et maraton der er én hel runde uden gentagelser er en sjældenhed. Selv ruter til store events som Copenhagen Marathon og HCA maraton har masser af gentagelser og strækninger, der løbes to eller tre gange. I Nordsjælland er der et cannonball-maraton uden gentagelser: Runden maraton. Løbet har start ved udkanten af Helsingør.

Runden maraton arrangeres af Lisbeth Olsen, som har brugt sit lokal kendskab til at lave en rundstrækning på 42,195 km. Lisbeth Olsen er pt. registret for 124 maraton og 29 ultraløb på Klub 100s rangliste. Men hvem tæller?

I anledning af at det er store badedag med 20 grader varmt vand i Øresund, er der start og mål ved dykkerklubben Aquanauts klubhus. Klubhuset ligger ved Nordre Strandvej, helt ned til vandet.

Det er en lille, eksklusiv flok der stiller til start med løbeveste og softbottles. Der er godt nok et depot ved 24 km, men ellers skal deltagerne selv have væske og energi med til hele turen.

En lige markvej med kornmarker på begge sider
Roads go ever ever on.

Ruten til Runden maraton er ikke afmærket. Deltagerne kan enten løbe det som et socialløb og følges med arrangørerne i et adstadigt tempo, eller downloade ruten fra Komoot. Efter en del fejl-40 problemer, er det lykkedes det mig at få fat i gpx-filen og få ruten på mit løbeur.

Jeg er aldrig blevet fortrolig med GPX-løb. Altså løb hvor deltagerne selv finder vej ved hjælp at løbeurets vejviserfunktion. Jeg skylder her en tak til Ricky Batman, for den vejledning han har lagt på nettet. Med den fik jeg trods alt ruten på uret og kan starte rutevisningen ved løbsstart.

Sov og fældet træ.

Efter løbsbriefing og gruppefoto på stranden kommer vi af sted. Heldigt for mig, stikker Gert Jensen af fra feltet og jeg følger med i hans udbrud. Gert kender ruten og jeg slipper for at løbe efter ruten på mit ur – selvom den vises helt som den skal.

Vi løber ind mod Helsingør fra starten af, men vender rundt ved Heilebo Park. Herfra løber vi væk fra byen og ind i landet.

Nu vil det blive en lang og kedelig roman, hvis jeg beskriver hele den 42 komma en snas lange rute. Men et par ord skal den have.

Et træ, en løber og lyng.
I Rusland.

Ruten til Runden maraton er afvekslende. Der er skiftende underlag. Der er lidt by, men mest landzone. Der er skove, der er marker og der er kyst. Vi kommer rundt en masse smukke steder og ser flere at de lokale seværdigheder. Vi kommer gennem Rusland med Rudolph Tegners skulpturer – ved museet kan der i øvrigt tappes vand om nødvendigt.

Jeg er i godt selskab hele vejen rundt og som de første komme Gert og jeg tilbage til start. Her venter kage og kaffe i Aquanauts klubhus. Mens jeg nyder kaffen, kommer de andre løbere stille og roligt i mål.

Kyststrækning med bunker.
Badet i Øresund springer jeg over.


Runden maraton – store badedag

  • Arrangør: Lisbeth Olsen
  • Land: Danmark
  • Start: Aquanauts klubhus, Helsingør
  • Distance: maraton
  • Underlag: grus, jord, græs, sand, asfalt
  • Deltagerantal: 15
  • Sko: Brooks Levitate 4

Runden maraton

Danmarks ældste egetræ

Kongeegen er Nordeuropas ældste egetræ. Egetræet er mellem 1500 og 2000 år gammel. Det står i Jægerspris Nordskov i nordenden af Hornsherred.

Jægerspris Nordskov er 17 km² stor. Det er en blandet nåle- og løvskov som vokser på et varieret terræn. Skoven består af de fire skove Fællesskoven, Studehaven, Kohaven og Slotshegnet der alle ejes af Kong Frederik 7.s Stiftelse. Jægerspris Nordskov kan besøges efter de regler der er for offentlig adgang til private skov.

Kongeegen

Kongeegen er ikke hvad den har været. Meget af den er rådnet op indefra, som P. Chr Nielsen skriver i “Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov” bragt i “Dansk Dendrologisk Årsskrift” (1957): I 1673 har Kongeegen og Storkeegen utvivlsomt allerede været rådne indvendig, …” Det er uvis hvor længe Kongeegen endnu kan holde sig i live.

“Kongeegen var i sin storhedstid 4 m. i diameter og 14 m i omkreds. Man mener, at Kongeegen er fra ca. år 0 til år 500 og altså en velvoksen og meget gammel eg, der allerede eksisterede på Gorm den Gamles tid omkring år 1000.”
(citat: “Eg” af Ulla Lunn, 2022)

I dag står en tynd skal af træet tilbage. Der er dog stadig livskraft i egetræet – modsat de to andre gamle egetræer, Storkeegen og Snoegen, i Jægerspris Nordskov, der begge er døde.

Kongeegen finder du ved Strandvej, lidt vest for t-krydset hvor Fremvadsvej rammer Strandvej.

Storkeegen

Storkeegen anslås til at være mellem 800 opg 1000 år gammel. Den hedder Storkeegen fordi P. C. Skovgaard i 1843 malede et billede med titlen “Eg med storkerede i Nordskoven ved Jægerspris”.

Den sidste levende gren faldt af Storkeegen i 1980.

Snoegen

Snoegen er mellem 600 og 700 år. Den sidste del af træets krone døde i 1991.

Andet fra skoven

De tre gamle egetræer ligger i Jægerspris Nordskov. Det er oplagt at vandre eller spadsere – alt efter temperament – hvis du vil besøge træerne. Der er noget særligt ved at stå ved et træ der allerede var gammelt da Absalon byggede en borg i Hafn.

Jægerspris Nordskov er en dejlig skov. Og der er meget at kigge på – ud over egetræerne.

To Hegn

To dages vandretur i Krogenberg Hegn og Nyrup Hegn med børn. Jeg havde taget et par børn på 19 og 7 med på vandretur. Vi havde en enkelt overnatning. Det var super hyggeligt.

Det er nærmest blevet en tradition med en overnatning i skoven i løbet af sommeren. I år skiftede vi de kendte skove, som Gribskov og Store Dyrehave, ud med et par mindre kendte småskove i Nordsjælland. Jeg bookede på forhånd shelterpladsen ved Ravnebakken i Krogenberg Hegn.

Det var en tur uden bil, så vi gik fra station til station. Første dag startede vi ved Kvistgård Station. Vi skulle ud af byen og over Helsingørsvej inden vi kunne komme ind i Krogenberg Hegn.

Krogenberg Hegn er en statsskov. Det er en blandet nåle og løvskov. Det er ikke nogen stor skov, men den hænger sammen med Danstrup Hegn mod vest og der er kun et smalt stykke åbent land, som adskiller Krogenberg Hegn fra Nyrup Hegn.

Efter at vi har krydset Helsingørsvej og forladt Hornbækvej møder vi ikke andre mennesker. Men lidt frøer krydser vores vej og et par af os spotter noget vildt på afstand. Vi går både af skovvejene og de mindre spor, der er i skoven.

Shelterpladsen ligger i læ med skranter hele vejen rundt. Der er to shelter med hver sin bålplads. Her fik vi besøg af en mor og datter fra den nærliggende landsby. Der ud over var vores ophold på shelterpladsen uforstyrret.

Vi ender med at sove i vores medbragte telt og hængekøje. På pladsen er et toilet af den slags, der består af en hul i jorden med et transportabelt skur over. Det er placeret i god af stand af shelters og teltpladser.

Mette plejer at står for trangia-mad, når hun er med på vandring. Og nu er der er to vandretyper. Dem der har Trangia med og dem der har en Jetboil med, når de tager på tur. Jeg tilhører sidstnævnte, så der var astronautmad på menuen til aftensmad.

Dag to

Næste morgen vågnede vi tidligt. Sådan er det når vi sover i telt.
Det var en lidt kølig morgen, men varmen kom stille og roligt. Efter at vi havde spist havregrød og drukket morgen kaffe og te – og pakket ned, var det tid til at vandre videre.

Vi forlod Krogenberg Hegn gik videre i Nyrup Hegn. Nyrup Hegn er også en statsskov. Den ligger syd for Gurre. Skoven er ikke stor men hyggelig. Som på førstedagen, mødte vi ikke andre mennesker i skoven.

Vi kommer forbi Ole Rømers Høj. Højens stammer fra Ole Rømers opmålinger af landet. Milehøjen er den eneste der er bevaret i Danmark – den mangler dog milestenen på toppen af højen.

Milehøjen findes ved krydset Gamle Kongevej og Pladshøjsvej.

Vandreturen slutter ved Mørdrup Station hvorfra vi tager toget til Helsingør. Der spiste vi velfortjent is inden turen gik hjem.

Første dag gik vi lidt over 6 km og anden dag blev det til knap 5 km. Vi gik lidt omveje så det kan gøres kortere, men turen kan også forlænges, f.eks. i Krogenberg Hegn hvor der er et par oldtidshøje.

Skinnermaraton

Strandparken. 31. juli 2022.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:30
  • Tempo: 05:29 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

To løber på et asfaltsti. I baggrunden havgus.
Fra morgenstunden drev havgusen hen over Strandparken, så de første par timer var det lidt køligt. Senere brændte solen igennem og varmen kom til Vestegnen.
Medalje af glas.
Nok en unik medalje fra Skinnermaraton til samlingen.
Glad Mette.
Mette siger “Ikke en sommer uden et Skinnermaraton!”.
Undervandsfoto af havbund.
Efter løbet skulle vi til fødselsdagsfest, så jeg måtte have et hurtigt bad i Køge Bugt.


Skinnermaraton # 173

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 26
  • Sko: Adidas Energy Boost

Skinnermaraton

Langløber, metalhoved & bibliotekar