Trinkteufel

Naunynstraße 60, 10997 Berlin 030 61 47 128
Teksten er et copy&paste fra Pubspotters.dk.

Udefra lokker stedet med graffitidødningehoveder. I et af vinduerne hænger der en bas og to el-guitarer. Det lugter af rock ‘n’ roll. Et skilt på døren, gør opmærksom på, at hunde ikke er tilladt efter klokken 20:00. Trinkteufel ligger på hjørnet af Naunynstraße og Adalberstrasße.

Indenfor er der dømt pirattema. Dødningehoveder, skeletter, døde pirater, edderkopper, rotter på loft og vægge. Den primære farve er sort – både på væggene og publikums tøj. Musikken er rock ‘n’ roll, vel af mærke af den hårde slags. Heavy, punk, hardcore. You name it, they play it. Bag baren er der en større cd-samling og en del sprutflasker.

Nogle gange spiller der et band, men det må spottes og vurderes ved en anden lejlighed.

Som på et hvert værdig værtshus er der masser af øl og andet til ganen. Her et par priseksempler:
Dåse-Guinness koster 2,5 €, Schneider Weiss 2,6 €.

Konen siger, at jeg skal skrive noget om anarkosatanisme. (Noget med et klistermærke på toilettet). Det være hermed gjort.

Der blev både spillet Sex Pistols og Motorhead og udefinerbart hard core. Skummelt og dejligt værtshus. Et af den slag steder hvor den ene øl tager den anden, den ene time den anden. Anbefales!

Åbningstider
Mandag-tordag: 13:00 – 04:00
Fredag-søndag: Åbent

Trinkteufel

Publiceret på sh.newsun.dk 20.01. 2007

Wirtshaus Eckbert

Maybachufer 21, 12047 Berlin. Tlf.: 030 62 72 57 26
Teksten er et copy&paste fra Pubspotters.dk.

Efter et besøg i Berlins FC St. Pauli-shop fan-tastic i Kreuzberg, er det tid til at finde dagens første beværtning. Efter lidt tilfældig vandren rundt i kvarteret ender selskabet ved Eckbert på hjørnet af Maybachufer og Bürknerstraße

Udefra er det et af disse karakteristiske huse, der ender i en spids vinkel. Udenfor er der et lille område, der i sommersæsonen kan bruges til udendørsservering. Værtshuset ligger ved en af Berlins kanaler. Vinduerne er store, så kunderne kan kigge ud på vandet og livet i byen. Væggene er orange, borde og stole i lyst træ. Stedet er inddelt i tre rum. De to af rummene er adskilte af et fiskeakvarium.

Fadøl og øl koster fra 2,2 til 3 €. Fadølsudvalget er: Jever Pils, Alster, Leibinger Edelpils, Memminger Hefe Hell og Jarosover Schwarzbier. Der er sprut, long drinks og andet godt til ganen. En Jack Daniel’s koster 2,7 €. Og der er mad, hvilket er godt til en tømmermandsplaget krop.

Ud over mad og drikke, serveres der nicaraguanske cigaretter og cubanske cigarer. Dejligt med et land, hvor der stadig er frihed til at ryge en smøg på et værtshus.

Konen siger at jeg skal skrive, at dametoilettet er rent og nysseligt.

Mandag-fredag åbnes stedet klokken 11:30 og lørdag klokken 10:00.

Publiceret på sh.newsun.dk 18.01. 2007

Statistik

Hovedtallene for 2006.

Statistik for sh site 2006

  I alt   Pr. dag   Visning pr. besøg
  Besøg Sider Besøg Sider  
Januar 17.145 41.604 553 1.342 2,5
Februar 15.260 37.430 545 1.336 2,5
Marts 24.843 53.759 801 1.734 2
April 20.026 47.850 667 1.595 2,5
Maj 19.623 52.204 633 1.684 2,5
Juni 21.351 47.127 711 1.570 2
Juli 18.716 41.218 603 1.329 2
August 15.094 40.287 486 1.299 2,5
September 17.351 43.330 578 1.444 2,5
Oktober 20.398 47.822 658 1.542 2,5
November 24.421 52.539 814 1.751 2
December 27.796 53.927 896 1.739 2

Statistik for Tidsskriftcentret.dk 2006

  I alt   Pr. dag   Visning pr. besøg
  Besøg Sider Besøg Sider  
Januar 34.675 155.725 1.118 5.023 4,5
Februar 36.128 115.236 1.290 4.115 3
Marts 47.140 180.613 1.520 5.826 4
April 39.750 174.900 1.325 5.830 4,5
Maj 36.890 142.321 1.190 4.591 4
Juni 45.619 147.214 1.520 4.907 3
Juli 41.243 129.965 1.330 4.192 3
August 30.208 126.248  974 4.072 4
September 34.387 137.661 1.146 4.588 4
Oktober 36.632 152.252 1.181 4.911 4
November 45.622 217.308 1.520 7.243 5
December 58.299 194.106 1.880 6.261 3,5

Publiceret på sh.newsun.dk 02.01. 2007

Se og hør Metallica

metallicaNy videosamling er simpelthen et must for alle heavy-metal-fans.

Metallicas samlede musikvideoer er udkommet med titlen The Videos 1989 – 2004. Her er kvalitet i både billeder og lyd.

Der fulgte ingen videoer med numrene på Metallicas tre første udgivelser. Først med One fra …and justice for all (1988) gjorde Metallica deres entre på M-TV. Dét, med en video, der havde krigens elendighed som tema.
One er historien om en krigsinvalide, der er sprængt i stykker, men stadig er i live. Videoen bruger blandt andet sekvenser fra filmen Johnny Got His Gun (1971).

Med albummet Metallica (1991) sprang bandet for alvor ud i produktion af videoer.
De videoer herfra, der bør fremhæves, er Enter Sandman: sengetid i børneværelset og den dystre sort/hvide video, The Unforgiven, om et menneskes håbløse kamp for at blive fri. Fra Load-cd’en (1996) er der Until it Sleeps: En surrerealistisk billedrejse med stærke referencer til middelaldermaleren Hieronymus Bosch.

The Memory Remains fra Re-Load (1997) er en svingtur i sindets hus. Et sted mellem drøm og virkelighed.
Den socialrealistiske Turn the Page fra Garage Inc. (1998) fortæller historien om en enlig mor på landevejen, der tjener til livet på voksenklubber.
Endeligt St. Anger (2003) fra cd’en med samme titel, der er optaget i St. Quentin State Prison.

The Videos 1989 – 2004 er en flot udgivelse. 21 videoer og ekstra materiale. Et must i en hver heavy metal-samling.

Metallica. The Videos 1989 – 2004. Vertigo. 2006.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 13. december 2006, nr. 228.

Autumn horribilis

bifsifDet startede egentlig meget godt, men som sommeren svandt bort, bladene faldt af træerne og mørket tog til, raslede Brøndby IF ned gennem Superligaen.

Efterårssæsonen blev skud i gang 19. juli med en hjemmekamp mod oprykkerne fra Vejle. Kampen endte 2-1. For Brøndby IF scorede Martin Ericsson og Morten D. Rasmussen. Men inden de fik bolden i mål havde Bora Zivkovic bragt Vejle Boldklub foran – og det allerede i 2. minut. I løbet af første halvleg gik tankerne tilbage til sommeren 2004, hvor Brøndby IF åbnede efteråret med et hjemmebanenederlag til OB.

Over sommeren har Brøndby IF fået ny træner. Michael Laudrup havde forladt Vestegnen og René Meulensteen var tiltrådt. Meulensteen har tidligere trænet talentholdet i Manchester United og været cheftræner i Qatar-klubberne Al-Etehad og Al-Sadd. Med sig tog han Mark Howard og Adam Eckersley fra Manchester Uniteds talentskole. Eckersley kun på et halv års lejekontrakt.

Som skrevet, fik Brøndby IF scoret to gange og de første 3 point var hjemme. Inden kampen og frem til transfer-vinduet lukkede, var mange fans fremme med kritik af indkøbspolitikken. Der manglede profiler til erstatning af spillere som Johan Elmander, Daniel Agger og Morten Skoubo. Erstatningerne kom ikke, til gengæld blev der købt flere Lotto-kuponer som Giovanni Rector, Peguero Jean Philippe og Hannes Sigurdsson.

På trods af de mange unge spillere og de manglede profiler, startede det godt. Det blev ikke til sejre i Jylland, men til uafgjort i det jyske var også okay for en kortere periode. En hjemmekamp var lig 3 point. Blandt de nye spillere var Peguero Jean Philippe fra Haiti. Han var blot en af mange spilledere som blev skadet i løbet af efteråret. Det skete i 3. runde, hvor han scorede mod Viborg FF og samtidig pådrog sig en korsbåndsskade. Den holdt ham ude resten af sæsonen og et godt stykke ind i foråret. I de få kampe han nåede at spille, viste han nogle gode takter. Han har nok en større fremtid for sig, end islandske Hannes Sigurdsson.

Et tophold bør selvsagt have en bredde, der gør at de kan overleve med mange skader. Med en skadesliste der 1. november inkluderede Hannes Sigurdsson, Jean Philippe Peguero, Kasper Lorentzen, Kim Daugaard, Mark Howard, Morten Duncan Rasmussen, Morten Rasmussen, Ruben Bagger og Trond Andersen er det klart at det har haft en betydning.

Brøndby IF var ubesejret frem til Superligaens 11 runde. Det er fakta, men mere om 11. runde senere.

UEFA Cup

I kvalifikations runderne til UEFA-cuppen var Valur Reykjavik og Flora Tallinn blevet sendt ud. I første runde, der gav adgang til gruppespillet ventede Eintracht Frankfurt eV. Det var her det begyndte at gå galt.

Kampen blev bevidnet på et værtshus på Frederiksberg. De første 45 minutter blev afviklet som det kunne forventes. Begge hold spillede for at vinde og det kunne gå begge veje. Halvleg, en ny øl og en rimelig optimistisk stemning.

Fire minutter inde i anden halvleg. Henrik Kildentoft havde hånden på bolden. Straffe til Eintracht Frankfurt eV og rødt kort til Kildentoft. Unge Mark Howard viser sine frustrationer og berører en tysker med panden. Dommeren uddeler det andet røde kort. 1-0 til tyskerne.

Efter de to udvisninger ændrede kampen karakter. Frankfurt overtog spillet og det endte 4-0. I returopgøret 14 dage senere på Brøndby Stadion stod kun ære på spil. Adgangen til gruppespillet blev tabt i Frankfurt på Commerzbank Arena.

Returkampen blev spillet 28. september. Kampen endte 2-2 og det meste bemærkelsesværdig var det tyske publikum. De gik amok på den fede måde – de havde selvfølgelig også noget at fejre. Det var med et bitter følelse, at hjemmepublikumet forlod stadion. Der var dog en mulighed for hurtig genrejsning. 1 oktober ventede FCK og Parken. Superligaens 11. runde. New Firm.

FUCK

I runden inden FCK-kampen, havde Brøndby IF været en tur i Odense. Det var blevet til uafgjort 2-2 mod et stærkt OB. FCK mødte op med en hjemmesejr over FC Midtjylland i ryggen. På dette tidspunkt var der 1 point imellem de to klubber. Brøndby havde 19 og FCK 20 point.

Der blev sunget godt igennem den dag i Parken. Starten af første halvleg var jævnbyrdig og det var svært at udpege en favorit til sejren. Som så tit, en forudsigelig kamp der levede sit eget liv. I New Firm annulleres den aktuelle formkurver og andre lignende parameter.

Efter to gange gult måtte Mark Howard forlade banen i 35. minut. Englænderens manglende rutine kostede igen Brøndby IF dyrt. Fem minutter inde i anden halvleg bliver udvisningen straffet og svenske Fredrik Berglund afgør kampen. Der blev kæmpet godt, og hvis noget sådan findes, så var det et hæderligt nederlag.

Nedad

Først var Brøndby IF røget ud af UEFA-Cuppen, dernæst indkasserede det unge hold det første nederlag i Superligaen anno 2006/07. Det var det, kunne man tro og håbe. Efter en landsholdspause ventede FC Midtjylland hjemme på Vestegnen. René Meulensteen og Peder Siggaard havde 14 dage til at genrejse holdet mentalt. En overkommelig modstander på Brøndby Stadion og en oplagt mulighed for at rejse sig.

I kampens første minutter pressede Brøndby IF midtjyderne i bund. Men luften gik hurtigt af ballonen og FC Midtjylland åd stille og roligt kampen. Da slutfløjtet lød, stod der 1-3 på måltavlen. Ydmyget på hjemmebane. Udstillet til hån, men det var kun starten.

Næste kamp var en udsat kamp fra 7. runde. En hjemmekamp mod Silkeborg IF. Knap 8.000 tilskuere var vidner til det en skuffende 1-1 kamp. Herfra gik turen til Horsens. Småregn og uafgjort 0-0. Hjem på eget stadion, hvor nok en ydmygelse ventede. Brøndby IF – AaB, 1-2. Brøndby kom foran i 6. minut, men kunne ikke holde nordjyderne fra fadet og måtte igen se sig besejret på eget græs. Til Odense igen, hvor et godt kæmpende Brøndby-hold tabte 1-0.

Defensiven var i periode foruroligende tynd. Selv Per Nielsen var på glat is. Oppe i front kæmpede færøske Hannes Sigurdsson så godt som hans talent rakte. Det var Don Quixote mod vindmøllerne. Hans mål blev sat ind på hovedstød. Måske var det, det han kunne? På midtbanen manglede der en general som trådte i karakter. Marcus Lantz har det i sig, men i de perioder hvor han var skadefri, fandt han ikke viljen, fandenivoldskheden og lederskabet frem.

Brøndby IF var gledet ned på en 7. plads. Overhalet af FC Midtjylland, AaB, OB, FC Nordsjælland og Esbjerg fB. Førstepladsen indtog FCK. Der var tolv point op til nummer et. Otte point ned til nummer ti.

New Firm igen

Med masser af skader og Lantz ude med karantæne, blev det et meget ungt hold der stillede op i Parken. For første gang i mange år, var der forudsigeligt hvordan kampen ville ende. Spørgsmål var kun hvor stor FCKs sejr ville blive. 3-1. På trods at nederlaget fik Brøndby vist vilje og var godt med i perioder af kampen.

Parkens sikkerhedstjeneste havde udstedt forbud mod flag, bannere og tifo på udebanetribunen. Det forhindrede ikke nogle i at ødelægge sæder. Forbudet kunne kun tolkes som en kollektiv straf. Restrektionerne, der også betød at der var lukket for salg af øl, vand og mad, forhindrede ikke de fremmødte Brøndby-supportere i at yde en flot vokal indsats.

Efter kampen sagde Thomas Rasmussen at “et hold i vores situation er altid sårbart, og det koster altid lidt ekstra at komme bagud. Det ser vi i dag, hvor vi egentlig starter godt, men får et knæk ved deres første mål. Vi kommer så godt igen, spillemæssigt, men vi har ikke rigtig noget.”

Pokalen

Brøndby IF trådte ind i Landspokalturneringen i 3. runde. Modstanderen var Brønshøj Boldklub. Kampen blev spillet 20. september, altså inden Eintracht Frankfurt-kampene og det første New Firm opgør. Kampen blev vundet 0-2.

I fjerde runde skulle Brøndby-holdet til Odense. Det kun tre dage efter sæsonens anden Superligakamp mod FCK. Brøndby IF var ikke udspillet. Men med en stærk defensiv lykkedes det OB, at forhindre store målchancer. Per Nielsen forærede til gengæld odenseanerne et straffe. Chris Sørensen takkede og scorede kamenens enlige mål.

Det var formentlig farvel til europæiske fodbold i sæsonen 2007-2008. Assistenttræner Peder Siggaard udtalte efterfølgende, at “vi skal passe på med at begynde at evaluere sæsonen allerede nu. Foråret byder på 15 kampe, hvor der kan ske meget. At spille med om mesterskabet er nok for stor en mundfuld, men på den anden side har både vi og FCK før været i en situation hvor der er blevet vendt op og ned på tingene i løbet af forårssæsonen.”

Grunden til at det var Peder Siggaard og ikke cheftræner René Meulensteen der udtalte sig, var at Meulensteen opholdte sig i Holland hvor hans mor lå på hendes dødsleje. Han var væk i flere kampe, bl.a. anden gang FCK og Parken stod på programmet i Superligaen.

Peder Siggaard var optimist og ville ikke evaluere endnu. Alle andre havde svært ved at se hvordan Brøndby IF skulle kvalificere sig til europæisk fodbold i sæsonen 2007-2008. Et forfærdeligt efterår så ud til at få konsekvenser langt ud i fremtiden.

De sidste kampe

I den absolutte bund, under nedrykningsstregen sammen med Vejle Boldklub, lå Silkeborg IF. 8 point efter 16 kampe. Her skete det endeligt. 3 point. Det startede dog med en mindre katastrofe. 11 minutter spillet. Bagud til Silkeborg på Brøndby Stadion. “Ikke igen” tænkte mange. Det lignede en fortsættelse af en ustoppelige nedtur.

Heldigvis havde Brøndby IF Davis Williams på holdet og i 42. minut udlignede han. Et flot skud fra afstanden.
81. minut. Williams igen blev spillet i dybden. Målmanden reddede. Retur til Williams. Bolden videre til Ericsson der scorede i et tomt mål.
Overtiden. Mike Jensen. 3-1. Forløsningen er kolossal.

Sidste kamp. I Jylland mod Randers FC. Mod spil, chancer, talentmasse og alt mulig andet vandt jyderne. 2-0. Begge mål sat ind i de sidste ti minutter. På den anden side, var forskelle på Brøndby IF og Randers FC ikke kolossal – og det siger vel alt! Syv måneder uden sejr i Jylland!

Tiltrængt pause

Nu er der vinterpause. Tid til skandinaviske træningskampe (dog om penge). Tid til investeringer i fremtiden. René Meulensteen kan ikke klandres de dårlige resultater i efteråret.. Spillerne kan ikke klandres.
Meulensteen har gjort hvad han kunne med det materiale som han havde til rådighed. Ledelsen var for langsomme til at få en afklaring med Michael Laudrup. Meulensteen havde ikke en chance for at vurdere holdets styrker og svagheder inden transfervinduet lukkede. Spillerne, de er ikke forpligtede over evne.

For at finde årsagen til efterårets katastrofe, skal der ses et andet sted hen. Sæsonen 2004/05 endte med The Double. Herfra var der alle muligheder for at udvikle Brøndby IF i positiv retning. Klubben var interessant for spillere og pressen var positiv. Nu et par år efter, må det konstateres at ledelsen ikke brugte denne position optimalt.

I stedet for at udvikle, sætte nye mål og når nye højder, er der satset på de middelmådige. Profiler der har forlad klubben er ikke blevet udskiftet med nye profiler. Efter 12 år i top to erklærer Hr. Bjerregaard “mellemsæson” i pressen (dog med en lille forsinkelse i forhold til sæsonstart). Brøndby IF går ikke efter guldet! Sikkert nødtvungen. Men det er Bjerregaard og den øvrige ledelse der bærer ansvaret for, at klubben er manøvreret ud hvor det er svært at tiltrække attraktive spillere og hvor guldet ikke er indenfor rækkevidde. End ikke muligheden for europæiske kampe, kan Brøndby IF friste med i vintertransferen.

Der skal handles. Men den aktuelle stilling i Superligaen og udsigten til manglende kampe på international plan, er Brøndby IF mindre attraktiv end vanligt. Det kan betyde at ledelsen må punge mere ud for nye spillere en Per Bjerregaard har for vane.

To af spillerne på venstreback-pladsen skal væk og der skal investeres i en nye spillere som har nok i sig til at være førstevalg på pladsen. Hannes Sigurdsson høre ikke til på førsteholdet. Med de skader der er i klubben skal der købes nyt offensivt spillermateriale. I den rette Brøndby-ånd, må der gerne købes ungt og satses på talent. Men der skal mindst en rutineret profil ind i hver kæde. Bjerregaard og Bjerregaard – i må bruge af de 80 millioner!

Stillingen i Superligaen

 Nr. Hold K. Mål Diff. Point
 1 FCK 17 33-11 22 40
 2 FC Midtjylland 18 36-20 16 37
 3 OB 18 24-15 9 35
 4 AaB 18 23-17 6 31
 5 FC Nordsjælland 18 35-20 15 30
 6 Esbjerg fB 18 31-29 2 26
 7 Brøndby IF 18 24-21 3 24
 8 Randers FC 17 23-24 -1 22
 9 Viborg FF 18 18-35 -17 18
 10 AC Horsens 18 12-23 -11 16
 11 Vejle Boldklub 18 19-42 -23 9
 12 Silkeborg IF 18 15-36 -21 8

Brøndby IF’s point pr. kamp: 1,333
Brøndby IF’s mål pr. kamp: 1,333
Mål mod Brøndby IF pr. kamp: 1,167

Publiceret på sh.newsun.dk 19.11. 2006

Homo Fanaticus

Bogen Homo Fanaticus giver et indblik i de mest fanatiske fodboldfans liv og holdninger.

Med Homo Fanaticus vil forfatteren, Lise Joern, undersøge hvad der ligger bag det usædvanlige engagement, som de mest aktive fans skaber på stadion med sang, råb og visuelle effekter. Bogen forsøger også at kortlægge problemer som negativ medieomtale, voldsepisoder og det øgede politi- og kontrolløropbud.

Den religiøse elendighed

Bogens første kapitel, Sport og religion, indledes med følgende smøre: “Der findes mange sammenlignelige fænomener i sport og religion. Der er i begge tilfælde tale om sociale institutioner med fællesskabsdannelsen som et centralt aspekt.” (citat side 12).
Når noget umiddelbart irrationelt skal beskrive, er det fristende at benytte et velkendt forklaringsunivers som forklarer det uforklarlige. Noget basalt irrationelt som f.eks. religion. Når nu det er forskning og en forsker der skriver, vil det være rart om forfatteren formåede at kommet dybere.

At en journalist i det formiddagsblad bruger den religiøse verden, eller at en fan bruger lignende referencer til at beskrive en oplevelse med er fint. Det kan endda gøres med succes. Men en forsker. Det holder ikke. Lise Joern må da også krybe til korset og erkende at fodbold ikke er religion. Og at den teologiske forklaringsramme ikke holder. Bogens første kapitel er i bedste tilfælde tidsspilde på et intellektuelt plan.

Was denn?

“Fanbegrebet stammer umiddelbart fra det engelske fanatic. Af dette ord har man i USA med vanlig forkærlighed for kortformer dannet ordet fan. Fanatikeren beskrives som en person, der ensidigt, lidenskabeligt og intolerant går ind for en sag og har interesser og tilbøjeligheder, der går ud over det almindelige.” (citat side 32).

Bogen bygger på seks kvalitative interviewundersøgelser med seks fanatikere fra casuals- og ultrasmiljøerne i Danmark, samt 1951 online spørgeundersøgelser. De seks informanter er anonymiserede.

I kapitlet Fodboldsupporteren forsøger forfatteren at kommer nærmere denne fanatiker. Hvor står denne, hvordan og hvorfor agerer de som de gør. Lise Joern skriver om loyalitet, forholdet mellem de officielle fanklubber og de uofficielle fans, den udenlandske inspiration, kammeratskabet, loyalitet og ære.

“I den uofficielle fraktion finder informanten altså det han leder efter, dvs. det nære fællesskab, hvor man ret faktisk har kontakt til hinanden, og hvor det at gå til fodbold indebærer mere end blot at overvære kampen på stadion”. (citat side 81) Der er pre-match øl og en tur tilbage på pubben, klubhuset eller hvor man nu mødes efter kampen. Og den løse kontakt på nettet og mobilen i løbet af ugen. Bogens beskrivelse af supporterlivet er hængt meget op på casuals-gruppernes gøren og laden. Visse karaktiristika (f.eks. vold) er specielle for dem, men det overordnede billede er genkendeligt fra mange forskellige grupper.

Hooligan

Det bogen kan er at tilføre flere nuancer i debatten om balladermagere. Det typiske politi- og pressebillede er at en hooligan, er en person der kun kommer for volden og som ikke er fodboldfan. Det er en person der gentagende gange ender i slagsmål og/eller begår hærværk. Det er muligt, at der findes sådanne typer. Men der findes også dedikerede fans der har en voldelig adfærd.

Min personlige er erfaringer fra livet med Brøndby IF, de samtaler jeg har haft med andre fodbold-supportere og bogens generelle billede går alle i den retning. De fans der skaber problemer, er også mennesker som går op i fodbold og deres klub – ofte indgår i den masse som er mest stemningsskabende på tribunerne. Jeg er overbevist om, at myndighedernes og pressens tese om den voldelig hooligan, der kommer for volden og er ligeglad med fodbolden, resultere i fejlslagne strategier – i værste fald strategier der eskalere konflikten mellem politiet og fodboldfans.

Hooligan-begrebet dækker kun en lille gruppe af ekstreme personer – selv med en definition der medtager reelle fodboldfans. Der findes en langt større gruppe af “problem fans”. “Problem fans” er personer som er lidt på kant. De kan måske lades sig rive med en enkelt gang og endt i noget kriminelt, de er højtråbende og provokerende, men de tilhører ikke grupperne af fans der bevidst opsøger konfrontationen.

Endeligt er der også dem, der f.eks. uprovokeret får slag af politiet. Om end det er lovstridigt, er det en forståelig reaktion, hvis der ryger et slag tilbage.

Fra TV 2

Tordag den 19. oktober 2006 bragte TV 2 programmet LPS (Lige På og Sport) et indslag med to fans fra det uofficielle miljø omkring Brøndby IF. Her blev fortalt historie om et meget voldeligt miljø om medfans der er blevet genoplivet og hemmelige håndtegn til modstanderne. Fra fanscenen på Vestegnen blev indslaget mødt med undren. Ingen kunne genkende de fantastiske historie, som TV 2 kilder kunne fortæller om. På diverse debatfora og på Suburban Casuals site blev der stillet spørgsmålstegn ved udsendelsen og to informanters identitet. Der var ingen Brøndby-supportere der anede hvem de var. Hverken blandt de officielle fans i Brøndby Support eller i det uofficielle miljø.

Nogle af historierne i Homo Fanatikos ligner LPS-historierne. Bogens informanter har smurt lidt tykt på og måske ligefrem er kommet med en røverhistorie eller to. Det har selvfølgeligt gjort dem mere spændende og farligere end de måske egentlig er. Seks anonyme kilder er et tyndt grundlag og bogen har et stort troværdighedsproblem. Det er synd, for det er særdeles vigtigt at der kommer en sagligt beskrivelse af de fans der skaber problemer i forbindelse med fodbold.

Informanterne

Bogen er en del af et større projekt under Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (SDU), hvis formål det er at undersøge dansk supporterkultur. Det er jo altid spændende at se hvordan sidemanden ser sig selv – og hvad det er han lægger i hans tøjstil.

Ud over citater fra interviewene med de seks informanter, fyger det med citat fra sociologier, forfattere, filosoffer, journalister osv. På få sider bliver læseren præsenteret for biskop Kjeld Holm, Umberto Eco, Nick Hornby, Reinhard Kopiez og Guido Nrink. Der skydes ind fra højre og venstre, for oven og fra neden. Alle er lige gode, kloge, oplyste og brugbare. Der er for meget postmodernistisk vrøvl og værdirelativisme efter min smag. Der citeres efter forgodtbefindende, fra et ocean af kilder – alt efter hvad der passer i forfatterens verdensbillede.

Lise Joern ligger stor vægt på de seks informanter. Når de vrøvler – og det sker – så vrøvler bogens forfatter også. Til beskrivelsen af et så forskelligartet og uhomogent miljø, er grundlaget lidt for tyndt. Den vægtning som det italienske fanmiljø får som inspirationskilde for hele den danske fanscene, er mere udtryk for én af informanternes personlige kæphest, end for noget andet.

På flere sider forsøger Lise Joern at bortforklare racisme bland uofficielle fans og fodboldfans generelt. Det kan kun læses som et holdningsindlæg inspireret af en af informanterne.

Når FCK-fan laver et banner med teksten: “Sigøjnere stjæler med arme og ben” (11. 5. 2006) og det kun kort efter en mediestorm om et klistermærke med teksten “FCK-fans mod muslimer”, så er der en problem. Når der til en OB – Brøndby-kamp er folk med tilknytning til Brøndby der klister Dansk Front-klistermærker op i byen og der kommer abelyde fra away-tribunen på Odense Stadion samme dag. Så er der en sammenhæng. Der er et problem.

Her udstilles projektets problem. Kildematerialet er for tyndt. Som sagspartnere har informanterne haft for mange interesser i klemme til at de – og dermed bogen – er troværdige.

Fodboldlitteraturen kommer i dag med en højere hastighed end for ti år siden. Det danske marked er dog langt fra eksempelvist det engelske bogmarked. Lixtallet er relativt højt i Homo Fanaticus, men ind i mellem bliver det til vrøvl på et højt plan. Alligevel er det en interessant bog, alene fordi den forsøger at komme ind bag Fred Perry-trøjen på de uofficielle fans. På trods af dens troværdighedsproblemer er det overordnede billede der tegnes mere troværdig end det partsindlæg politiet udgav under titlen Hooliganismerapport (2005).

Joern, Lise
Homo Fanaticus. Forlaget Bavnbanke. 200 sider. ISBN: 87-8898-650-0.

Publiceret på sh.newsun.dk 15.11. 2006

Slaytaniske toner

De kristne, moralske vogtere i USA har aldrig været glade for metal-bandet Slayer.

Cd’en Christ Illusion med en forrevet Jesus-figur og et menneskeligt helvede som frontcover, kan nok også få et par religiøse moralvogtere op af stolen.

Slayer ynder ikke kompromisset. Musikken bliver blæst af sted i kanonfart og lyrikken ud på et overdrev, hvor kun Slayer kan boltre sig uden at blive platte.
Bandet har en tradition for at skrive om livets mørkeste sider og de afskyeligheder, der er i verden. Yndede emner er død, religion, krig, sindssyge og had.

På Christ Illusion er masser af materiale for Moral Minority og resten af verdens højrereligiøse moralvogtere.
Som Slayer tidligere har pointeret, så er det mere interessant at skrive om menneskets mørke sider og gerninger, end at skildre en hyggelig picnic i parken.

Med den krig og galskab vi er vidner til for tiden, er der temaer nok for det amerikanske band. I nummeret Consfearacy lyder det:
“I need to redefine / All the things I hate today / Politic that fail / From a president derailed / I hate the shit economy / It might as well be sodomy / I know that in the end / I’m expected to pretende / But I can’t relate / To your verbal idiocy / No one’s in control / When the govermant’s the enemy.”

Den musikalske intensitet er næsten på højde med 80`er-klassikeren Reign in blood.
Når Slayer sender nyt på gaden er forventningerne høje. Sådan må og skal det være.
Christ Illusion er, hvad der forventes og ingen Slayer-fan kan være skuffet over dette værk.
Det er slaytaniske toner fra start til slut. Slayer beviser nok engang, at de er kongerne af thrash-metal.

Slayer: Christ Illusion. American Recordings.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 6. september 2006, nr. 158.

En skarp pen i oceanet af støj

Arundhati Roy, der blev verdenskendt for romanen De små tings Gud og modtog Bookerprisen for sammen, skriver med en skarp pen og med poesien som passager. Hendes stil og sproglige dygtighed gør et bogen er en fornøjelse at læse. Det de dystre fakta til trods.

Vi er alle – verdens befolkning – fanget mellem den Internationale Valutafond IMF’s checkhæfte og USA’s krydsermissiler. Det mærkes ikke så meget her i Danmark, da vi er så heldige, at vi har fået lov at være Kejser Bush’s logrende skødehund – og da vores regering er mere en villig til at føre neoliberalismen politik ud i livet. I velfærdsstatens navn, betyder det et langsomt, men sikkert, farvel til velfærdsstaten.

Nok om det. Nok om Danmark. Forlaget People’sPress har udgivet Arundhati Roy samlede essays på dansk. Tekstsamlingen har titlen Menigmands guide til Imperiet.
Var det ikke for hendes insisterende opfordringer til handling og håb for en anden mulighed, end den fremtid som markedets globalisering tegner for verden befolkning, ville læsning af bogen være en lang vandring i elendighed og trældom.
Læseren tager på vandring med Indiens kasteløs og naturfolk, der ofres (og det i bogstavelig form) på fremskridtets alter og i liberalismens navn. Vi ser, hvordan Ghandis arv til det indiske folk trækkes ned i sølet af hindu-nationalister, der massakrer 2.000 muslimer i provinsen Gujarat. Alt mens de men den anden hånd, solgte landets værdier til de multinationale koncerner.

Fra Indien problemer går en rød tråd til resten af verden. Hvor de første essays fra 1998 til 2000 meget omhandler Indiske problemer, herunder konflikten med Pakistan og deres indbyrdes atomkapløb, bliver Arundhati Roy til stadighed mere og mere globalt fokuseret. Globaliseringskritikken og kritikken af den amerikanske regering udenrigspolitik og IMF m.v., fylder mere og mere.

I en avis læste jeg en anmeldelse, hvor skribenten ikke så nogen grund til, at vi danskere læste essays fra en indisk debat om opførslen af vanddæmninger i Indien. Han har ikke læst essayene ordentligt, eller også lever han i en lille nationale osteklokke. Menigmands guide til Imperiet anskueliggør at udviklingen i Indien hænger sammen med udviklingen i Euroap – og resten af verden. Vi i vesten bære et medansvar for udviklingen på Jorden. Det er os, eller retter eliten i Vesten, der presser liberalismen ned over hovedet på alle andre. Det er IMF, Verdensbanken, USA, NATO og EU er i en uskøn alliance forstærker modsætningerne mellem fattige og rige.

Arundhati Roy formår at kæde de store politiker samme med almindelige mennesker liv. Hun skærer igennem mediernes flimmer og anskueliggør virkeligheden bag den fries presses og spin doktorernes slør. Hun repræsenter et alternativ til markedets globalisering, nemlig menneskelig globalisering. Arundhati Roy vedkender sig ikke nogen ideologi, og er på den måde tidstypisk for mange af deltagerne i bevægelserne som går mod markedets globalisering.

Roy, Arundhati
Menigmands guide til Imperiet : Essays. Peolpe’sPress, 2005. 305 sider. ISBN: 87-91518-52-0.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. August 2006, nr. 3.

Arbejderklasse-rock ‘n’ roll

De, der var mødt frem til Motörhead på Skanderborg Festival fik ørevoksen blæst ud. Musikken blev oplevet med hele kroppen.

“We are Motörhead and we play rock `n` roll”. Så er det sagt. Og der er egentlig ikke grund til at skrive mere. Men kulturredaktøren bliver nok utilfreds med en anmeldelse på 24 ord.

Efter en dag med moderate regnbyger var det blevet tid til fredagens sidste optræden på Skanderborg Festivalens hovedscene.

Som band er der ingen tvivl om, at Motörhead kan fylde rummet ud mellem scene og skoven. Men er det et band, som rammer publikummet på denne festival? Fremmødet var pænt, men ikke imponerende.

Der blev skålet med publikum. Trommeslageren kunne spille og drikke på en gang. Guitarristens mikrofonholder var forsynet med fadølsholder. Sympatiske træk, når musikkerne samtidig kan fyre et professionelt show af.

De, der var mødt frem fik ørevoksen blæst ud. Musikken blev oplevet med hele kroppen.

Frontmand Lemmy sagde ikke meget. Men han dedikerede et nummer til Johnny Ramone, guitarrist i The Ramones, som døde i 2004. Til Lemmys overraskelse var det ikke lige et navn, der vandt den store genklang.

Efter et set, der bød på gamle klassikere og forsmag på Motörheads kommende cd, Kiss of Death, gik Lemmy Kilmister, Phil Campbell og Mikkey Dee af scenen.

De virkelige hårde fans foran scenen krævede mere. Desværre stod de fleste blot og forventede at få mere, uden at gøre en indsats selv. Motörhead forbarmede sig med to ekstranumre: Ace of Spades og Overkill.

Her er ingen analyser eller konkret politik, Men hvis noget er, så er Motörhead arbejderklasse-rock ‘n’ roll.

På Bøgescene gjorde de arbejdet færdigt. Publikum kunne kravle tilfreds i soveposen med en vished for at vågne med et lille smil på læben, og med sikkerhed for, at de første to ord vil være: Hej tinnitus!

Motörhead

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 15. august 2006, nr. 142.

Hyggeløber & bibliotekar