Tilbage til rødderne

Engang for år tilbage stod der ind til flere Annihilator-cd’er på min reol. Men de er for længst forsvundet og det canadiske band har længe været ude af bevisdstheden. Et besøg i Fona ændrede dog det.

Efter arbejde kom jeg forbi en Fona for at købe en gave. Af gammel vane kiggede jeg lige i deres heavy metal afdeling. Der spottede jeg et “to for en”-tilbud.
Roadrunner Recoreds har taget en række titler fra deres katalog. Dem har de sat samme to og to – men samme kunstner forstås. Disse udgivelser kan så købes for en relativ billig penge. Fonas pris var 99,- danske kroner.

Til sagen. Jeg blev fristet og købte Alice in Hell og Never, Neverland, fra 1989 og 1990. Jeg har ikke fulgt Annihilator de seneste år, men af deres bagkatalog, er det klart deres bedste skiver.

Straks cd’en kom på anlægget, var jeg tilbage i de tidlige 90ere Dengang da der var gang i trash- og death metalscenen. Jeg må indrømme, at de to skiver stadig holder, med fede skift og “gang i den” guitar.

Som en ekstra bonus er der seks ekstra nummer. Alle demoudgave. På Alice in Hell drejer det sig om Powerdrain, Schizos (Are Never Alone) Part I & II og Ligeia. Demoudgaverne på Never, Neverland er af Kraf Dinner, Mayham (Reduced to Ash) og Freed from the pit.

Annihilator

Publiceret på sh.newsun.dk 06.07. 2004

Freund

Beim Grünen Jäger 23, 20359 Hamburg, tlf. (0)40 439 7322, Tyskland
Denne tekst er et copy&paste fra Brøndby PubSpotters.

Når man træder ind i Freund, er man ikke i tvivl om, at man er gået ind på en fodboldpub. Overalt hænger der fodboldtørklæder. De fleste er fra tyske klubber, men der er også en del italienske og engelske klubber repræsenteret. Her og der hænger der et landsholdtørklæde og i en afkrog på stedet, findes et Danmark-tørklæde fra da dynamikholdet havde sin storhedstid.

Da vi ankom var der enkelte gæster på Freund. De sad alle i baren og hørte en tysk variant af Sport på 3eren, med populærmusik og sportsresultater. Mens de følger med i dagens sportsbegivenheder er der gang i raflebærerne. Over baren hænger en lyskæde med fodbolde.
Baren har et rimeligt sortiment af øl og sprut. Vi købte to Paulander Weißbier til 2,6 € stykket.

Som underholdning er der en spillemaskine og dart. Når der ikke høres sportsradio, er det muligt at vælge musik fra en jukebox.
Ovenover pubben er der hotelværelser. Det er ikke muligt at reservere, men er man havnet i Hamburg uden et sted at sove, kan man jo lige smutte forbi og høre om der er et værelse fri. For et enkelværelse må man slippe 30 €. Et dobbeltværelse koster 60 og et trippelværelse står i 70 €.

Publiceret på sh.newsun.dk 26.06. 2004

Goldener Anker

Thadenstraße 25, 22767 Hamburg, Tyskland.
Denne tekst er et copy&paste fra Brøndby PubSpotters.

Et gavlmaleri på Thadenstraße der reklamerer for Schultheiss Bier og Astra-gadeskildt fangede opmærksomheden på en gåtur en søndag eftermiddag.

Goldener Anker er et nikotingult værtshus. Engang var væggene hvide, men det er længe siden. Det eneste der ikke er nikotingult, er de relativt nye plastikblomster og de havehynder som kunder kan sidde på. I loftet hænger der noget afbleget nytårspynt.

På Goldener Anker serveres der Astra og Holsten på flaske. En flaske langes over træbaren for 1,5 €. Bag en rigtig bodegamutter står der glas og kopper på brune hylder. Her står også enkelte flasker sprut. I baren hænger der desuden en FC St. Pauli Retter-trøje.
Mellem de bordarrangementer, som står ved de fastbyggede bænke, er der knagerækker til stedets gæster. For kunder der keder sig, er der to spillemaskiner. Den ene bruger værtshuset kat som sovested.

På en søndag eftermiddag er Goldener Anker ikke overrendt af kunder og det er tydeligt, at det er et af den slags værtshuse, der overlever på en flok af trofaste stamkunder.

For enden af lokalet er et stort foto af en sky line fra en amerikansk by. Fotografiet er så tilrøget, at der er et kunstigt, brunt filter over motivet. Ved trappen ned til kælderen er et billede af en skov, dette billede har samme brune effekt. Neden for trappen findes toilettet. Det er ikke pænt, men forholdsvis rent.

Publiceret på sh.newsun.dk 14.06. 2004

Treffpunkt bei Elsa und Bernd

Kaiserstraße 18, 24534 Neumünster. Tlf: (0)40 321 48381, Tyskland.
Denne tekst er et copy&paste fra Brøndby PubSpotters.

Treffpunkt bei Elsa und Bernd blev spottet til en omgang pre-match-øl i forbindelsen en en FC St. Pauli-kamp mod VfR Neumünster. Kampen endte med en FC St. Pauli-sejr på 1-0.
I værtshuset op på gaden udenfor fyldte St. Pauli-fansene godt op. Et par af stedets stamkunder sad i et hjørne og så lidt forskrækket på de mange gæster fra Hamburg. Værtshuset ligger centralt og tæt på stationen og er derfor optimal som mødested for udenbys gæster.

Stedet er ikke særligt stort, så det er godt, at der er masser af plads på gaden udenfor. Det styres af et ældre ægtepar og begrebet værtshus er det helt rigtige for Treffpunkt bei Elsa & Bernd, da det nærmest er værtsparrets dagligstue, som gæsterne træder ind i.

Udvalget på Treffpunkt bei Elsa und Bernd er ikke stort. En pilsner på flaske står i 1,5 €. Den primære farve på væggene er æggesnapsegult og der er forholdsvist lyst i lokalerne. Undenfor reklameres der for Holsten Pilsener.

Publiceret på sh.newsun.dk 09.06. 2004

Local

Wohlwillstraße 20, 20359 Hamburg. Tlf (0)40 319 6537, Tyskland.
Denne tekst er et copy&paste fra Brøndby PubSpotters.

Hvordan er det lige at man hælder en weißbier op? Tja, kender du ikke svaret, skal du ikke spørge bartenderen på Local, for hun kan tydeligvis ikke finde ud af det. Hun er ny i faget og et par andre kunder, må på et tidspunkt forklare hende, hvad en Tequila Sunrise er – og hvordan den laves. Sprutudvalget ligger tæt på det, man kalder standart. Dog bemærkes det, at Local har to slags Havanna Club. Ud over øl og spiritus, serveres der varme drikke, hvor kaffebønnen udnyttes på forskellige måde.
En Franziskaner weißbier står i 3,20 €.

Når man har fået det man nu skal have, og har tid til at kigge sig omkring, vil man se, at Local er en hyggelig cafe. Stedet er ikke oversmart. Der er højt til loftet og det er et relativt lyst rum. Som det nu engang er med caféer, så har Local en stor glasfacade ud til gaden. Spejlene er til gengæld reduceret til et oval eksemplar, der hænger højt over baren.
I kælderen er der bordfodbold, kondomautomat og arrangementspjecer. På toilettet, der også er placeret i kælderen er der pyntet med politiske klistermærker.

Local blev spottet på undertegnedes bryllupsrejse. Vi var kommet til Hamburg for at hænge ud uden børn og for at se FC St. Pauli spille ude mod VfR Neumünster. Vi ankom fredag aften. Vi havde ikke været ude i godt tid og alle hotelværelser var bookede. Så der var ikke andet at gøre, end at crawle pubber til lørdag formiddag, hvor vi skulle mødes med en flok St. Pauli-fans på Hamburg Hbf. Inden Local havde vi besøgt Jolly Roger og Na und?. Efter besøget på Local fortsatte turen videre på Miller.

Publiceret på sh.newsun.dk 03.06. 2004

Na und?

Wohlwillstraße 47, 20359 Hamburg. Tyskland.
Denne tekst er et copy&paste fra Brøndby PubSpotters.

Udefra ser Na und? lidt kedelig ud. Gæsterne gør deres entre gennem et tungt velour-gardin, som giver stedet lidt natklubstemning. Når man er kommet ind, møder man en lang, brun bar med en hæs bartender. Hans alder antyder, at han har en del erfaring ud i livet. Barens overflade er rød og af plastic. Denne overflade skaber associationer til 1970´ernes køkkener. Som så mange andre steder i Hamburg, står der saltstænger på baren.

Vi forsøgte at bestille en Hefe-Weissbier Dunkel, men bartenderen forstod ikke en skid og vi endte op med en Einbecken Ur-Bock Dark på flaske. For den måtte vi slippe 2 €. Den smager for øvrigt okay, men det er så også hvad der er at skrive om den. Øllet på Na Und? blev serveret meget koldt.
Stedets sprutudvalg er begrænset, til gengæld tilbydes der forskellige vine til kunderne på Na Und?

Der var ikke så mange gæster. Det skyldes nok, at vi var der rimelig tidligt på aftenen. Og nok også at de kunder, som det lidt luskede sted tiltrækker, først kom senere. De kunder der var der, kunne nyde populærmusik, af den slags som kun tyskere holder af.
Af underholdning har værtshuset en spillemaskine, dart og en jukebox (2405).

De mørke vægge i lokalet er pyntet med reklamespejle. I den bagerste ende af Na Und? står to borde. Over hver af dem hænger der en frynselampe. Bag baren hænger der små dumme vittigheder af den slags, som man køber på en tankstation og som er trykt på et plasticskilt.
Toiletterne ligger i kælderen. På trappen ned lugter der af mug.

Da vi ankom til Na und? havde vi lige besøgt Jolly Roger Det var en skuffende oplevelse at komme til Na und? Men det berettiger ikke en advarsel, da der egentligt var hyggeligt og en rar stemning. Den hæse bartender gjorde hvad han kunne, for at give os en god service.

Stedet åbner klokken 18:00

Publiceret på sh.newsun.dk 27.05. 2004

Mørkets sange

Som et at de få heavy-metal band, har My Dying Bride kvaliteten, til at få et bredere publikum. Et godt sted at starte er ‘Songs of Darkness, Words of Light’.

My Dying Bride gjorde sig bemærket i starten af 1990’erne med sort og melankolsk doom-metal.

Bandets besætning der, ud over de obligatoriske trommer, bas og guitar, bestod af en violinist, gav en særegen lyd. De fleste af det engelske bands tekster var på engelsk, men enkelte tekster blev sunget på latin.

Når metaltidsskrifterne skrev om My Dying Bride, var det med referencer til William Shakespeare og andre navne, samt begreber, der normalt ikke optrådte i heavy metal-blade.

Bandet, der blev dannet i sommeren 1990, debuterede med EP’en ‘Symphonaire Infernus Et Spera Empyrium’. Kort efter blev det fulgt op af albummet ‘As The Flower Withers’. Allerede med de to udgivelser, skrev My Dying Bride sig ind i heavy metal-historien som fornyere af doom metal og avantgarde for den nye bølge af gothic metal.

Siden er violinisten forsvundet. I stedet er der kommet et keyboard med i My Dying Brides lydbillede. Med undtagelse af ‘34.788%… Complete’ har My Dying Brides udspil være variationer over de samme temaer. Der er blevet skruet op eller ned for forskellige elementer i musikken, men grundessensen har været den samme. ‘34.788%… Complete’ der kom i 1998 adskiller sig fra de øvrige album. Musikken var mere ovre i en syret rockgenre.

My Dying Bride har udsendt deres ottende studiealbum, ‘Songs of Darkness, Words of Light’. Musikken er typisk – massiv og dreven. I visse passager er den mere spinkel og lukket, eller aggressiv og åben. Stilen er mørk og alt på cd’en iklædt melankoli. Det er genkendeligt My Dying Bride, uden nyskabelser. Det er lange maleriske numre, der omhandler de dystre sider af livet.

Kompositionerne på ‘Songs of Darkness, Words of Light’ ligger i forlængelse af 1990’er albummene ÒLike Gods of the Sun’ og mesterværket ‘Turn Loose the Swans’.

Som et at de få bandt indenfor genren, har My Dying Bride kvaliteten, til at få et bredere publikum end fordømte teenagere og gotiske personager. Et godt sted at starte er ‘Songs of Darkness, Words of Light’.

For dem der er præget af fordomme, kan det oplyses, at der er masser af melodi og variation!

My Dying Bride. Songs of Darkness, Words of Light. Peaceville Records.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 24. marts 2004, nr. 59.

Statistik

Statistik for sh-site 2003.
[sh-site.dk – sh.newsun.dk – newsun.dk – boldtilalle.dk – altinfo.dk]

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
Januar 1899 9634 61 310 5
Februar 2329 9971 83 356 4,5
Marts 2528 10708 81 345 4
April 2442 7894 81 263 3
Maj 2716 9028 87 291 3,5
Juni 2065 6394 68 213 3
Juli 2744 18881 88 609 7
August 2578 13799 83 445 5,5
September 2276 11922 76 397 5
Oktober 2943 17688 94 570 6
November 3429 13814 114 460 4
December 3646 22348 117 720 6

Publiceret på sh.newsun.dk 10.01. 2004

Fabriksarbejdere fra DDR

Tyske Rammstein er aktuelle med dvd’en Lichtspielhaus. Her er bandets samlede produktion af musikvideoer.

Det tyske band Rammstein blev dannet i 1993 af fabriksarbejdere fra det gamle DDR.

Navnet Rammstein kommer fra en by i Vesttyskland, hvor 80 mennesker omkom i forbindelse med et American Air Force-flyshow. Navnet er, som så meget andet omkring Rammstein, kontroversielt.

Deres stil kan beskrives som industriel metal med en knivspids af dansemusik. Selv kalder de stilen fra tanz-metal.. Musikken er kompakt, aggressiv og hård. På scenen levere Rammstein et storslået show med ild og forskellige remedier.’

Rammsteins musik er blevet brugt i flere film, for eksempel Lost Highway og Matrix.

Godt og ærligt

Når Lichtspielhaus sættes på dvd-afspilleren kommer en dyster og maskinelt menu frem. Tager man den på autopilot starter turen i Rammstein univers med ‘Du Reichts so Gut’ fra 1995. Herefter sejler man videre med ‘Seeman’ og kommer videre forbi ‘Engel’, ‘Links 2-3-4’, ‘Ich will’ og vidoerejsen ender med ‘Fauer Frei!’.

Hele vejen er en industriel ørkenstemning med undertoner af sadomasochisme og med lange totalitære skygger. Ind i mellem ligner billedstrømmen mest noget fra en hardcore fetichfest. Det er ikke hygge, det er ikke pænt, men det er godt og ærligt.

Rammstein er et godt liveband. Deres lyd er kompakt og de spiller tied. Bandet leverer et flot sceneshow som ofte inkluderer ild. Tidsmæssigt spænder liveoptagelserne over en periode fra 1996 til 2001 og viser bandets udvikling.

Godt liveband

Desværre kommer hverken show eller lyd fuldt igennem på liveoptagelser på Lichtspielhaus. På den anden side er optagelserne over gennemsnittet af live-shows, som er udgivet med diverse bands. Det kan godt betale sig at bruge tid på at se og høre den.

Lichtspielhaus indeholder et dusin musikvideoer, seks live-optagelser samt baggrundsmateriale. Baggrundsmaterialet er tekstet på engelsk. Det er spændende materiale, hvis man ønsker et kig over skulderen på videoproducenten og alle de andre der er med i produktionen af en musikvideo.

Lichtspielhaus-dvd’en præsenteres i et lækkert foldeud-cover, hvor der er tænkt over billedvalg og design. Et lille ekstra plus for det.

Rammstein. Lichtspielhaus. Motor/Urban, 2003. 210 minutter.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 10. januar 2004, nr. 7.

Langløber & bibliotekar