Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16. Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund. Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.
Det er søndag, og som så ofte brugte jeg søndagen på en længere løbetur. Sammen med Mette kørte jeg i morges til Kalundborg, hvor der var 5 tårns løbet.
5 tårns løbet arrangeres af den lokale løbeklub 5 tårns motion. Det med de 5 tårne, kommer af den lokale Vor frue kirke der har 5 tårne. Kirken er formentlig opført mellem 1200-1230. En mulig tolkning af de 5 tårne er, at de skulle lede tankerne hen på Det himmelske Jerusalem, som man i middelalderen forestilles sig som en befæstet by med 5 tårne.
Til løbet. Det afvikles på samme halvmaratonrute som Kalundborg Vintermaraton – dog lige med en ekstra bakke på de sidste kilometer. Ruten er derfor kendt, men landskabet ser noget grønnere nu, end i januar hvor vinterløbet afvikles.
Os der løb maraton, vi var en beskeden flok på 11 kvinder og mænd, blev sendt af sted klokken 09:00. Halvmaratonløberne startede først 11:00, så Mette havde lige et par timer til sove i bilen.
Det har været et koldt forår og dagen startede også med en kold vind. Den bed lidt i huden på de bare arme i modvind og var kold om ryggen i medvind. Ruten har en del bakker, hvoraf en enkelt, efter omtrent 3 km, var en gåbakke. Her var der god tid til at hilse på et par lokale som var ude og tage billeder med iPhonen.
Den del af ruten der ligger uden for Kalundborg by passer den lokale golfbane et par gange. Ellers var landskabet præget af landbrugsjord. I øjeblikket med en del gule rapsmarker.
Jeg rundede halvmaraton og start/mål ved 5 tårne motions’ klubhus efter en time og 58 minutter. Alle halvmaratonløberne stod klar til start og sendte mig ud på anden omgang klap og opmuntrende tilråb.
Af sted igen. Jeg tog en Powerade med fra depotet hvor jeg havde en lille taske stående med forsyninger. Efter anden tur op ad gåbakken fik jeg selskab af en snaksagelig halvmaratonløber. Vi fulgtes omtrent 5 kilometer. Herfra løb jeg med Solbrud i ørerne resten af turen.
Temperaturen steg i løbet af formiddagen. Vinden forsvandt ikke, men kulden gjorde.
Efter en brag kamp de sidste 3 kilometer, kom jeg i mål et my under 4 timer. Skiftede til tørt tøj, fandt en kop kaffe og satte mig i solen for at vente på Mette – hun mente i øvrigt, at der var mere end én gåbakke på ruten.
Det var gjort noget ud af medaljerne da Lea Witzell og Jimmi Bjerregaard begge løb deres halvmaraton nummer 100.
Billeder fra det traditionelle påskeløb Helvede i Nord.
Forberedelse.Mange løbere på et smalt spor.Op da bakke, og lige om lidt ned igen.Ud i kanten for at undgå det løse sand.Løbet bød på masser af gode spor.Overhaling i sporet.Mod slutninger kom vi en tur på stranden.
Det blev en langsom tur i dag og det var ikke med min gode vilje. Men jeg kom da rundt alle 8 gange på Oringepynten som det kræver for at nå maraton-distancen. Der var forårstemning og sol. Kæresten var med og løb et halvmaraton, så selv om det var en langsom dag og min ene lægmuskel drillede mere end godt er, var det en god dag.
3, 2, 1. Start!Selv om det er anlagt natur, kan du jo godt være smukt.Jeg blev overhalt nogle gange.Masser af stigninger på ruten, nogle dog ganske små.Rutemarkering.Over broen og videre mod mål.Udsigt fra Roskilde skibakke.
Et halvt maraton rundt i den kunstige natur i Hedeland. En tur med bakker og fine spor.
Bertel Budtz-Müller endte sine dage på Vestegnen. Han blev født i Viborg i 1890 og voksede op i Thisted i et konservativt hjem. Som ung blev han officer i garden, men 1. Verdenskrig radikaliseredes hans verdenssyn. Efter hans flamske beskrivelse af sammenstødet mellem demonstranter og politiet under Slaget på Grønttorvet, blev han udstødt af hæren.
Som forfatter debuterede han i 1917 med “I Kains spor : Et oprør”, der var et kritisk indlæg i værdikampen under 1. Verdenskrig.
Han meldte han sig under fanerne i Socialistisk Arbejderparti og skrev jævnligt i Klassekampen. Efter Slaget på Grønttorvet, skrev Bertel Budtz Müller “De røde faner”, som kom på forsiden af Klassekampen.
Forsiden af avisen Klassekampen med artiklen “De røde Faner” på forsiden
“Politibetjentene vandt Sejr over sagsløse Tilskuere og tvang Fanerne bort – for een Dag. Men naar Betjentene vadsker deres Knipler og Hænder, naar Borgerskabet ser Blodet skylle i Rendestenene, da vil de med en utryg Anelse for det kommende se, at den røde Farve lader sig kun udbrede og ikke tilintetgøre med Vold – hvor Fanerne forsvandt og tav, vil Blodet skrige, skrige rødt om Hævn og Krig.” Efter den svada i Klassekampen blev Bertel Budtz Müller verfet ud at hæren, ude det dog blev sagt, at det var hans politiske standpunkt der var årsagen.
Da Socialistisk Arbejderparti blev splittet i 1919 fulgte han den flok, der sammen med SUF dannede Venstresocialistisk Parti. VSP blev i 1920 medlem af Komintern ændrede det navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
Bertel Budtz-Müller gør sig som skuespilforfatter og fra 1921, en tid som redaktør for tidsskriftet “Baalet” og som medarbejder for Arbejdet og Arbejderbladet. I 1924 stillede han op for kommunisterne ved folketingsvalget, men han opnår ikke valg. Herefter forlader han DKP og nærmer sig i stedet socialdemokraterne.
“Budtz Müller var en farverig person. I de seks-syv år, han var med i den revolutionære bevægelse, satte han sig mange spor. Han var en mand med mange talenter, men som også efterlod forskellige projekter halvfærdige bag sig” (citat: Morten Thing: Kommunismens kultur : DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Tiderne Skifter, 1993.)
I 1925 oprettede Bertel Budtz-Müller Arbejdernes Teater. Teatret åbnede med Staunings skuespil “Livets Løgne”. Det øvrige repertoire var Sophus Claussen, Ernst Toller, Budtz Müller m.fl. I 1929 overlod han ledelsen af teateret til Robert Schmidt.
Bertel Budtz-Müller skriver mange skuespil og teoretiske artikler om skuespil. Han skriver desuden en rækker fortællinger om thyboer og Thy.
Rytterskolen Hvidovre Kirkeplads 1. Her boede Bertel og Frida Budtz-Müller.
I 1938 flyttede Bertel til Hvidovre sammen med sin kone Frida Budtz-Müller. De slog sig ned i Rytterskolen til en årlig husleje af 1.000 kr. Både Frida og Bertel blev kendte personer i kommunen. I hjemmet var arbejderdigteren Oskar Hansen en hyppig gæst og Hemingway skulle også have været forbi, da han var på vej til Stockholm.
I 1943 blev Bertel Budtz-Müller optaget i Kraks Blå Bog. Her er hans tekst fra bogen: “BUDTZ MÛLLER Bertel Forfatter; f. 13 Juli 1890 i Viborg; Søn af Stadsdyrlæge H. Chr. Müller, Winthersmøllegaard ved Thisted og Hustru Mette Mathilde f. Madsen; gift m. Skuespillerinde Frida B. M., f. 7 April 1894 i Kbhvn., Datter af Albertina Larsson, Tidan, Vester Götland. Udgaaet fra Thisted Realskole og Thisted priv. Gymnasium; studerende ved Landbohøjskolen; beskæftiget ved Forstvæsenet til 1913; værnepligtig Officer ved Sikringsstyrken til 1918; dramaturgisk Uddannelse herhjemme og i Udlandet; Stifter af og Bevillingshaver ved Arbejdernes Teater 1923-28; Leder af og Bevillingshaver ved Sommerspil i Søndermarken (1928). Har skrevet: Livsspillene Det døde Kød (1918), Floden (1918) og Blændværket (1923); Dramaerne Ebbe Skammelsøn (1918) og LIden Engel 1922 m. fl. Guld (Betty Nansen Teatret, 1933); Ingildskvadet og Folkeviserne (dansk Skolescene, 1924); Tribunespil (Riddersalen, 1921-23); endvidere Om Iscenesættelse (1930); Grønne Dage i den grønne Skov (1935) og en Række andre Bøger; Hørespil; Film m.m.; Novellist og Kronikør ved en Række Dag- og Ugeblade herhjemme og i det øvrige Skandinavien til 1939; redaktør af Jægerbogen 1937-42. Medlem af Bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1924-33; Skandinavisk Medlem af Den internationale Forfatterorganisations grundlæggende Komité i Paris 1932; Formand for Thyboforeningen 1941-43. Adresse: Rytterskolen, Hvidovre pr. Valby. Sommerbolig: Winthermøllegaard pr. Thisted. (citat: Kraks blaa bog : Fem Tusinde nulevende danske Mænds og Kvinders Levnedsløb indtil Aar 1943. Gad.)
1. maj 1948 skrev Frederiksborg Amts Tidende: “En Komite har igennem nogen Tid arbejdet med Planens Gennemførelse, og Arbejdet er for saa vidt nu afsluttet, idet Billedhuggeren Johan Galster har lagt sidste Haand paa den ovenfor afbildede Portraelmedaillon. I Overværelse af Bertel Budtz Müllers Hustru, Skuespillerinden frida Budtz Müller vil Mindestenen blive afsløret den 26. Juni.”
Bertel Budtz Müllers gravsted på Hvidovre kirkegård.
Inskription på gravsten: “DIGTEREN / BERTEL BUDTZ-MÜLLER /// FØDT D 13. JULI 1890 /// DØD D 2. MATS 1946 /// DE FATTIGE HAR ALTID / RET DET VAR HANS TRO”.
Succes maraton har hjemme i Næstved, hvor løbet afvikles af Morten Blok. I dag har han flyttet løbet til Vestsjælland. Her bliver det afviklet på en rundstrækning på Mindeshoved ved Skælskør.
Landskabet på Mindeshoved er fladt. Det er sparsom med træ og i dag blæser det. En kølig vind fra nordvest kommer med god fart ud fra havet.
Inden vi går i gang siger Morten pænt goddag og konstatere at vi vist alle har løbet en del cannonball, så han ikke behøver at bruge tid på regler og praktik. Et fællesfoto og så af sted.
Vi starter på Gaden (ja, det hedder vejen) og løber op til Mindeshovedvej hvor vi drejer til venstre. Op mod vinden. Den kan mærkes i dag. Vi følger Mindeshovedvej til Gedehavevej, hvor vi drejer til højre Her løber vi lidt langs Skælskør Fjord og vinden kommer i ryggen.
Vi fortsætter ad Gedehavevej, ind til vejen rammer Mindeshovedvej. Vi drejer til højre, løber lidt ad Mindeshovedvej ind til vi kommer til Gaden, her skal vi en tur i depotet. Repeat: Af sted ad Gaden. Syv gange skal vi gennemløbe ruten og så slutter vi med en epilog frem og tilbage ad Mindshovedvej.
Der er flere flotte udsigter på ruten. Her løber vi langs vandet.
Vejret er besværligt i dag. Sådan er det gerne i skiftet mellem vinter og sommer – og vice versa. Når vi løber i modvind er det koldt og der kommer handsker på. Når vi drejer ned ad Gedehavevej og får vinden i ryggen, gør solen at det er varmt. Lidt for varmt til alt det tøj jeg har på. Men jeg kan ikke undvære den vindtætte jakke i modvinden.
Fra den ottende kilometer ligger en løber i blå jakke sig forrest. Efter sidste weekendens Trailman Ultra har jeg egentlig en plan om at tage det med ro i dag. Jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg skal sætte tempoet lidt ned, men jeg slipper ikke den blå løber af syne og lader mig trække med.
Afstanden mellem os svinger fra omtrent 400 meter og en lille kilometer. Vi nærmer os de 30 kilometer og jeg begynder at trække ind på den blå løber. Inden den sidste hele runde går vi stort set samtidig i depot. Ikke længe efter er det mig der ligger i front.
Det var ikke meningen. Benene har stort set fra start været trætte, så nu er det ingen undskyldning, at de stadig er trætte. Der er heller ikke nogle højdemeter som jeg kan undskylde mig med. Det er ikke andet at gøre end at holde på og holde tempoet.
Mål! Helt alene. De tre løbere på halvmaratondistancen er for længst taget hjem. De fire andre maratonløbere er alle ude på sidste runde. Notere min tide og skifter til tørt tøj inden jeg spiser en medbragt proteinbar og drikker lidt sodavand.
Den eneste løber der ikke nået i mål inden jeg kører hjemad, er Morten – så jeg får ikke sagt tak for i dag. Det var ellers en fin rute han har lavet. Den gad jeg godt genbesøge på en sommerdag.
En god og lang dag i Bidstrup Skovene hvor jeg havde sat mig for at løbe 72 kilometer. Her var der premiere på Trailmans nye ultraløb Trailman ultra. Ruten var 18 kilometer og bød på et bløde ridespor, off road mellem træerne, lidt af Valdemarsvejen, en tur over Gyldenløves Høj og en tur ned Helvedskedlen. Det gave en masse højdemeter.
Ruten var markeret med små flag.Løber på vej.Langs en sø.Skovvej.Vandløb.Spor i skoven.En 18 kilometer-løber med godt fart i benene.Op ad en mudret sti.Hop.Løber i bunden af Helvedskedlen.Et par løbere i skoven.Mindesten for modstandfolk på toppen af Gyldenløves Høj.Fin gård i udkanten af skoven.
Jeg er fan af Bidstrup Skovene og omegn – og folkene fra Trailman havde mikset en afvekslende og smuk rute sammen. Jeg kom igennem i en rimelig tid. Det var sådan en dag, hvor jeg løb de sidste 2 km på omtrent 13 minutter og syntes det gik vildt hurtigt.
Tosseløbs cannonball afvikles normalt som et byløb i Ringsted. I dag var løbet flyttet på landet og ruten henlagt til skoven ved Vigersted.
Løbet er i gang og løberne er kommet ud af Vigersted.På vej ud i skoven.Ikke det værste sted at bo.Der var lidt bakker på turen.På vej i depotet hvor der var vand, sodavand, banan og slik.Sten i vand.Skoven var våd, grøfter og vandløb var fyldte.1 kilometer til Vigersted, få 100 meter til mål. Ruten var for lang: Godt og vel 1½ km for lang.
Mål, start og depot var i udkanten af Vigersted. Der der efter megen nedbør var store mængder vand på ruten så den var ændret. Men det var stadig en skovtur ud i Humleore og Høed Skov.
— Tosseløbs cannonball # 9 – på tur til Vigersted
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
Tosseløbs cannonball kan en kronologi vi andre aldrig før har set.
Kronologien starter med et, to og tre. Men så kommer syv inden fire, hvorefter fem, elve og ti følger inden seks og otte.
Logikken er ikke den rækkefølge hvorefter løbene afvikles, måske er det okkult numerologi, et tilfældighedsspil eller noget helt tredje.
Nu har Tosseløbs cannonball indført en særlig kronologi til deres basis-løb. I dag var det Basis # 1. Så får vi se hvornår basis-kronologi løber af sporet.
Tosseløbs cannonball # 1 – Basis
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
