Sydkystløbet : På tur med Týr

Strandparken. 16. oktober 2016.

Resultat

  • Startnr.: 3091
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 44
  • Placering mænd: 39
  • Tid: 03:44:37
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

På en fugtig, blæsend gråvejrssøndag blev det tid til det lokale maraton: Sydkystløbet.  Strandparken lagde stier til maraton, halvmaraton, kvartmaraton – samt et børneløb på 3,9 km.

Løbet startede i sydenden af Strandparken nær Lynghuse. I start- og målområdet var der også depot hvor vi kunne forsynes sig med vand, energidrik, banan m.m. Fra start løb vi i modvind ad Hjelmestien, rundt om ARKEN og videre ad Skovvej.
Vi, der løb det et helt maraton, startede tidligere end halv og kvartmaraton løberne, men vi løbe alle på samme kvartmaratonrute.

De tidligere år har løberne løbet frem og tilbage ad Nældestien mellem Ishøj Havn og Vallensbæk Havn. I år løb vi kun halvvejs fra Ishøj Havn hvor vi drejede fra Nældestien og løb op til Ishøj Strandvej. Der vi løb langs fodboldbanerne og retur til Strandparken via Strandparkstien.

Vi løb ad stierne til Strandvangen hvorefter den anden ruteændring kom. Som noget nyt fortsatte vi videre ad Søvangen. Det var sjovt som det nærmest var vindstille på hvor vi ellers havde medvind.
Vi kom igen i ud Ishøj Strandvej, hvorfra vi løb tilbage til Strandparken ad Hundige Havnevej og videre til start- og målområdet.

5 km og 3,9 km løbene blev afviklet på egne korte rundstrækninger omkring Lille Vejlesø.

På ruten og i depotet var der som altid superflink betjening og god opbakning fra de frivillige fra Greve Trim.

Sønnen, Andreas, satte distancerekord og løb et kvartmaraton. På forhånd var målet at holdt et tempo på 6:00. Han løb 05:49 min/km så det er absolut godkendt.

I øret

På et maraton har jeg gerne musik i ørerne på de sidste 10 km, også i dag. De seneste måneder har jeg foretrukket finske Finntroll mp3-afpillerne. I dag løb jeg i stedet med det færøske metalband Týr i høretelefonerne.

Týr spiller en god gang heavy metal med inspiration fra nordisk folkemusik og med referencer til nordisk mytologi.

Organisationen Sea Shepherd Conservation Society ledet af Paul Watson har fokus på bandet og forsøger at få koncertarrangørere til at aflyse deres show.
Hvorfor det? Det er såmænd fordi Heri Joensen har deltaget i det traditionelle færøske grindefangst.

Som lang flertallet af mine medmennesker er jeg kødspiser. For at spise kød må vi slå dyr ihjel – og her er grindefangst intet mod det der sker på vores industrielle slagtehuse.
Grindefangst er ikke kommercielt. Det ser nok dramatisk ud når hvalerne blod farver havet rødt.

Grindefangst er reguleret og det er kun fangere med en officiel tilladelse der står for fangsten af hvalerne og som slår dyrene ihjel.

Skulle du sidde og være bekymret om dyrene i havets velfærd og naturressourcer, er det mere oplagt at kigge på industriel overfiskeri og plastikforurening af havnen. Her er nogle seriøse problemer.

Spørg du mig, er Sea Shepherd Conservation Society og lignede organisationer mest af alt udtryk fra en forkælet, urban middelklasse der er alt for distanceret fra naturen og den mad vi alle spiser.

Måske var det fugtige gråvejr, blæsten og den færøske metal der gik op en højere enhed. Lige meget hvad, så fungerede Týr  godt om mentalt boost på de sidste kilometer.
De gæve færinger komme helt sikker med på mp3-afspilleren på flere løbeture.

Sydkystløbet
Sydkystløbet
Sydkystløbet logo


Sydkystløbet # 41 – Efterår

  • Arrangører: Greve Trim
  • Land: Danmark
  • Start: Hjelmestien, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 1030

Sydkystløbet

Løb i oldtidens Ægypten

Faraoen Den (Første dynasti, ca. 2970 fvt.) først siddende i hans Heb Sed trone og til højre løbende det symbolske løb som bevis på at han havde styrken til at reagere.
Faraoen Den (Første dynasti, ca. 2970 fvt.) først siddende i hans Heb Sed trone og til højre ses faraoen løbende det symbolske løb som bevis på at han havde styrken til at reagere.

Løb har gennem tiden haft mange formål. De åbenlyse er jagt, transport og kommunikation. I den lidt mere kuriøse ende findes de løb, som de ægyptiske faraoer løb for at vise værdige som hersker. Også de ægyptiske soldater løb – og de løb noget længere end faraoens symbolske løbetur i en tempelgård.

Heb Sed-festen blev afholdt i tempelgården ved Djosers tempelkompleks i Sakkara.
Faraoen skulle først gøre offer til en række guder. Han blev først kronet med den hvide krone for Øvre Ægypten og derefter den røde krone for Nedre Ægypten.
Efter kroningen løb faraoen, iklædt en kort kilt med dyrehale, fire gange rundt i tempelgården og blev derpå ført væk i en stor procession for at besøge et kapel med guderne for Øvre og Nedre Ægypten.

Ved at gennemføre løbet fornyede faraoen den styrke og livskraft han besad i egenskab af at være Ra’s søn.
Traditionelt (med undtagelser) blev det afholdt i faraoen tredivte regeringsår – og hvert tredje år derefter.

Hed Sed-festen er har rødder helt tilbage til de tidligste dynastier (thinitisk tid) og forbindes med den urgamle tradition om kongeofferet. Når faraoen blev for svag måtte han dø så en yngre og stærkere hersker kunne træde hans sted. Ved Heb Sed feste og ved at gennemføre løbet, skulle faraoen bevise, at han stadig havde den fulde styrke til at regere.

Soldater på løbetur

Oldtidens grækere er inspirationen for de moderne Olympiske Lege, men også i oldtidens Ægypten var idræt en del af dagliglivet.

I 1977 blev Taharkas løbe-stelen fundet. Inskriptionen er dateret til omkring 685 før vores tidsregning og beskriver et langdistanceløb som en del af den militære træning.

Som en del af den militære træning sendte faraoen Taharka hans soldater ud på et langdistanceløb. Løbet startede i Memphis hvorfra soldaterne løb til ørkenbyen Faiyum og tilbage igen. En distance på omtrent 100 km.

For at løberne skulle lide så lidt som muligt under varmen, blev første halvdel af løbet gennemført om natten. Taharka fulgte løberne i løbet på hesteryg.
Efter løbet var der banquet for alle dem der havde løbet godt og hæder til alle der havde gennemført.

Fruens Bøge maraton : Løbetur i lystskoven

Odense. 18. september 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:53:17
  • Tempo: 05:32 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Fruens Bøge maraton

Løb i Fruens Bøge, under grønne træer. En og hver kan løbe der, ad sti langs åens vande.

Fruens Bøge er en lystskov og et villakvarter i Odense. Her afvikles jævnligt et cannonball-løb hvor deltagerne kan løbe halv- eller helmaraton. Søndag tog jeg turen til Odense og løb med.

Ruten er en linje med en løkke i begge ender. Der løbes frem og tilbage langs Odense Å.
Fra start: Efter en meget kort prolog løbes der mod nord fra broen på Erik Bøghs Sti langs østsiden af åen.
Odense Zoo passeres og en bro forceres. Ruten fortsætte mod Odense C forbi OBs klubhus og træningsbaner.
Ved Filosofgangen drejes der rundt og så løbes der retur på modsatte side af åen. Ved Kastanievej krydses åen igen og løberne rammer samme stier forbi OBs stadion og Zoo som de kort forinden løb den modsatte vej på.
Ved broen på Erik Bøghs Sti passeres løbets depot. Det er her løbet har start- og målområde. Der løbes en rundtur i Fruens Bøge inden depotet passers igen og en hel runde er gennemført. I depotet er der venlig betjening. Løberne kan fyldes vand, cola, banan, slik, chips m.m. på.
Runden er 7 km. Turen gennemføres seks gange.

På første runde har jeg selskab af en levende  reklamesøjle for H. C. Andersen maraton. Han er ikke bare ovenud begejstret for løbet. Han er også typen der møder op på løbsdagen i hjemmegjort HCA-relateret kostume.
Jeg er diplomatisk og lader ham løbe efter den første omgang.

Ruten er flad og byder ikke på de store udfordringer; det skulle da lige være alle de øvrige bløde trafikanter der er ude og nyde denne smukke efterårsdag.
På trods af rutens nemhed er der for mit vedkommende udsolgt på den sidste runde.

Alt i alt et hyggeligt løb i smukke grønne omgivelser centralt i Odense. Der er venlige mennesker og glade løbere.

Der informeres inden start.
Der informeres inden start.
Fruens Bøge maraton
Fruens Bøge maraton
Ruten er godt afmærket.
Ruten er godt afmærket.
Fruens Bøge maraton logo


Fruens Bøge maraton # 80 – Septembermaraton

  • Arrangører: Kevin Vilhelmsen
  • Land: Danmark
  • Start: Erik Bøghs Sti, Fruens Bøge
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grussti, asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 60

Fruens Bøge maraton

Skovløberen : Regnvejrsdag i skoven

Bidstrup Skovene. 4. september 2016.

Resultat

  • Startnr.: 1041
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 16 af 60
  • Placering mænd: 15 af 52
  • Tid: 03:46:05
  • Tempo: 05:21 min/km
  • Hastighed: 11,2 km/t

Løbsoversigt

I skoven ved Hvalsø blev der søndag afviklet Skovløberen. I regnvejret løb jeg et skønt maraton på en rute der med to opstigninger af Gyldenløves Høj.

Både DMI og YR havde flere dage i forvejen varslet regn. Men mængde var noget usikker og forudsigelserne skiftede fra dag til dag. Men regn blev der lovet.
Da jeg tog hjemmefra småregnede det og det regnede da jeg ankom til Hvalsø. Utrolig nok stoppede regnen nærmest som løbet blev sat i gang.

De første 10 km blev løbet uden nævneværdig nedbør, men jorden var så rigelig fugtig. Efter den første times tid var der masser af nedbør, men ikke i de mængder jeg havde frygtet.

Ruten startede med og sluttede i Hvalsø og der er noget asfalt i byen som skal overstås. Efter at løberne ramte skoven bød turen på skovvej, grus, græs og jordsti – nogle steder med mudder og mange steder var det ret fedtet. De løbere der var komme afsted i deres asfaltsko skøjtede ind i mellem lidt rundt, men jeg så heldigvis ingen alvorlige fald.

Store dele af ruten løbes to gange og er den samme som halvmaratonløberne løb. Mit tempo var fra starten moderat, men der var også nogle højdemeter på ruten som skulle medregnes i sliddet.

Det var en fornøjelse at løbe gennem det smukke og kuperede terræn i Bidstrup Skovene. To gange skulle vi over Gyldenløves Høj, der med en højde på 125,5 m over havoverfladen er Sjællands højeste bakke. De sidste meter henter bakken fra den høj på toppen som Ulrik Gyldenløve anlagde i slutningen af 1600-tallet. Den naturlige højde er 121,3 meter og overgås af Kobanke ved Rønnede.

Første gang jeg ramte Gyldenløves Høj opdagede jeg det først da jeg nærmest stod på toppen. Herfra satte jeg tempoet lidt op. Godt hjulpet på de sidste 10 km af Finntroll holdt jeg tempoet til mål.

Skovløberen er et udfordrende skovløb. Jeg har valgt at kategorisere det som et trailløb. Det selv om der var asfalt og en del skov- og grusvej. Ruten byder nemlig også på flere passager med singlespor. Der er utvivlsom trial-fundamentalister som er uenige.

Magistratsskovene

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon
Kilde: Salmonsens konversationsleksikon

I middelalderen ejede kirken store landområder på Sjælland og skovene hørte under den magtfulde biskop i Roskilde. Navnet Bistrup stammer herfor og var datidens betegnelse for biskoppens borg ved Roskilde.

Efter reformationen konfiskerede kongen kirkegodset. Efter Københavns belejring 1661 skænkede kong Frederik III Bistrup Skovene til byens borgere som tak for “Troeskab og tapper Modighed” under svenskens belejring.

I 1995 solgte Københavns Kommune skovene til staten, men den lange tilknytning til Hovedstaden, har givet skovområdet tilnavnet Magistratsskovene.

En del af skovene er privatejet og tilhøre Skjoldenæsholm.

Læs mere om området hvor Skovløberen blev afviklet hos min vandrende bibliotekarkollega Erik Høy der skriver på Vandringsløse Tidende.

shsite000121
Kilometerangivelser på ruten tæller ned i sted for op. Det giver en god effekt. I stedet for at vise hvor langt løberne har løbet, kommer fokus på hvor kort der er igen.
Skovløberen
Skovløberen
Spor i skoven.
Skovløberen


Skovløberen # 14

  • Arrangører: Hvalsø Løbeklub og Hvalsø Orienteringsklub
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Hallerne
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt, grus- og skovvej, jord og græs
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 455

Skovløberen

Porten til Ishøj Dyrepark

Ved indgangen til Ishøj Dyrepark står en stor rød port. Porten var tidligere en af indgangsportene til Tivoli i København.

Porten er lavet i 1912 som indgangsportal til Tivoli overfor Københavns Hovedbanegård. Året forinden var den nye Hovedbanegård indviet og der var kommet behov for en indgang fra Bernstorffsgade.

Sort hvid foto at porten ind til Tivoli.
Bernstorffsgade. Udsigt mod Tivoli fra Personbanegårdens Ankomstside, 1914. Foto: “Før og nu : historisk topografisk Tidsskrift”, 1919.

Porten er tegnet af Knud Arne Petersen, der var direktør i Tivoli, og som tidligere havde tegnet Det kinesiske Tårn*. Han var optaget af Østens arkitektur og portalen er opført i en japansk inspireret stil. Så det er misvisende når porten i dag omtalens om Den Kinesiske Port.

I 1926 blev porten fjernet fra indgangen fra Bernstorffsgade.

Porten kommer til Ishøj

I 1935 blev den nye Køgevej (Gammel Køge Landevej/Ishøj Strandvej) etableret og den nye vejføring førte trafikken bag om Jægerkroen der lå på Tranegilde Strandvej. For at skabe blikfang ved de nyanlagte trafikåre erhvervet kroværten Lille Søren porten fra Tivoli.
Jægerkroen nedbrændte den 28. april 1975 og Ishøj Kommune overtog porten. Herefter blev den opmagasineret i en årrække.

I 1991 blev porten renoveret og flyttet til Ishøj Dyrepark hvor den står som indgangsportal fra parkeringspladsen på Brentevej. Renoveringen af porten var en del af et arbejdsløshedsprojekt – så den slags behøver ikke være helt meningsløse.

* Det kinesiske Tårn i Tivoli blev på forunderlig vis til Det japanske Tårn i 2006 da en sushi-restaurant flyttede ind.

Links til historiske fotos

Bernstorffsgade, Tivolis indgang på Kbhbilleder.dk
Fotos fra Jægerkroen i Ishøj på Koppedal Museums Flickr-konto

Illegale bøger og blade

Af en forrædders papirer

Kilder til 2. Verdenskrig: Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 spillede de illegale blade en stor rolle for modstandsbevægelsen. I dag er de en vigtig kilde for historieinteresserede der ønsker at dykke ned i besættelseshistorien og historien om den danske modstandsbevægelse.

Modstandsbevægelsen rummede mange holdninger og det kommer også til udtryk i de illegale materialer.

Det kongelige Bibliotek har scannet deres samling af illegale blade, bøger, sang og digte. Materialer kan tilgås vis REX – Det kongelige Biblioteks katalog.
Senere udvides den digitale samling med flyveblade og falske illegale blade.

Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske Museer har også været i gang med scanneren. På samlingens site, Illegal Presse, er de to centrale tidsskrifter Frit Danmark og De frie Danske tilgængelig og forsynet med et søgeregister med navne, steder og organisationer m.m.
På Illegal Presse er der en række temaer hvor det f.eks. er muligt at dykke ned i begivenhederne 29. august 1943, samarbejdspolitikken eller stikkerlikvideringer. Temaerne er lavet med henblik på undervisning man kan sagtens anvendes af andre end elever og studerende.

Spirende partisaner kunne finde vejledning i Almene Synspunkter for Partisanenhedens Virksomhed (1940) som indledte deres vejledning til partisanenhedens virksomhed med følgende:

“1. Usynlighed og Hemmeligholdelse af Foretagendet.
2. Forsigtighed og Metodik.
3. Djærvhed – men paa en samme Tid klart Hoved ved Udførelsen; godt Kendskab til Terrain og øvrige Forhold samt omhyggelige Forberedelser styrker Kendskabet til een selv, øger Modet og styrker Djærvheden.
4. Bevægelse og Hurtighed
Alt dette tilsammen gør det muligt at optræde overraskende. Overraskelsen er Alfa og Omega, thi den andens Styrke ligger i Overlegenheden paa Folk og Bevæbning – men denne Styrke skal han ikke (i hvert Fald ikke helt) kunne udnytte.”

En noget andet type udgivelse er Af en forrædders papirer (1943), hvori det bland andet kan læses:

“Ogsaa Stikkere kan man finde i de bryldske Arkiver.
Fru Brünander, Nr. Søgade 17, har anmeldt, at Helge Asmussen, der bor i en Klublejlighed i samme Ejendom, har Maskingeværkugler hængende som Souvenir paa Væggen sammen med engelske og amerikanske Flag. Virkningen af denne Stikkergerning er ikke udeblevet. Rapporten slutter:
Manden henrettet af — den 4. September 43. Han havde endvidere 2 Maskinpistoler.”

Af en forrædders papirer indeholder tekster fundet ved en aktion mod Landsretssagfører Holger og Børge Brylds kontor i oktober 1943.
Begge bøger er fundet i Det kongelige Biblioteks samling.

Det kongelige Bibliotek: Illegale Blade
Illegal Presse

Endure Dynafit Trail : 2 gange over Vejrhøj

Odsherred. 6. august 2016.

Resultat

  • Startnr.: 23
  • Distance: 50 km
  • Placering: 14 af 40
  • Tid: 05:47:23
  • Tempo: 06:57 min/km
  • Hastighed: 8,64 km/t

Løbsoversigt

Lørdag blev der løbet Endure Dynafit Trail, løbet der sidste år hed NDURE Trail. Løbet har også fået nye arrangører.
Endeligt er ruten også ændret. men der er stadig start ved stranden i Ordrup. Der startes stadig med løb langs stranden ud omkring Ordrup Næs. Der er stadig masser af højdemeter og ruten går stadig en tur hen over Vejrhøj.

Endure Dynafit Trail - logo


Endure Dynafit Trail

  • Arrangører: Jacob Juul Hastrup og Jesper Noer
  • Land: Danmark
  • Start: Højbjergvej, Ordrup
  • Distance: 25, 50, 100 km
  • Underlag: sand, sten (rullesten), jord, grusvej, markvej, natursti
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 134

Endure Dynafit Trail

Gem

Inkarigets løbere

I Inkariget var løbere vigtige, så vigtige at de fik samme løn som borgmestre. Løberne blev kaldt chasquis der betyder noget a la “at give og at tage”.

Inkariget havde et veludbygget vejsystem som strakte sig ud til alle egne af riget. Overalt var der rastepladser hvor løberne ventede. Når en trætte løber kom videregav denne beskeden til en fris løber som løb til næste rasteplads.

Løberne bragte kommunikation rundt i riget. Efterretninger kom ind til Cuzco og Inkaen. Ordre og beskeder blev bragt fra centrum til alle rigets afkroge.

Da Inkariget var størst lå dets fjerneste hjørne 1.500 km fra Cuzco. Løberne kunne bruge et besked dertil på frem dage. Det er hurtigere end når PostNord skal bringe et brev fra København til Ringkøbing.

Rytterstatuen ved Arken

I februar fik Arken et nyt vartegn. En lidt speciel rytterstatue.

Rytterstatuen

Efter et ophold på 18 måneder på Trafalgar Square i London blev dansk/norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset moderne fortolkning af rytterstatue flyttet til Ishøj. Skulpturen blev indviet lørdag den 20. februar 2016 og er nu er den kunstmuseet ARKENs vartegn.

Skulpturen, Powerless Structures, Fig. 101, forestiller en dreng på en gyngehest. Den måler 3,92 meter i højden og 4,2 meter i bredden. Motivet hylder barnets spontanitet, leg og fantasi og er blottet for krigerisk stemning.

Michael Elmgreen (f. 1961, København) og Ingar Dragset (født 1969, Trondheim, Norge) har arbejdet sammen som kunstnerduo siden 1995. De har opnået stor international anerkendelse for deres humoristiske og ofte paradoksale værker, der udforsker forholdet mellem kunst, arkitektur og design. Elmgreen & Dragsets Powerless Structures er en serie installationer og skulpturer, hvor de to kunstnere undersøger rumlige og sociale relationer.

I forbindelse med skulpturens ankomst til Ishøj, udtalt ARKENs direktør, Christian Gether: “Elmgreen og Dragsets ukonventionelle rytterskulptur “Powerless Structures, fig. 101″ sætter en ny og fantastisk dimension på ARKEN. Den uhøjtidelige og ironiske skulptur hilser publikum velkommen og inviterer den besøgende til at tænke på kunsten og traditionen på nye måder.”

At Arken endte med at besidder skulpturen, skyldes en donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde.

Gem

Skælskør maraton : Åhh fristelser

Skælskør. 10. juli 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:52:26
  • Tempo: 05:31 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Søndag var der cannonball maraton i Skælskør – kaldet Solskinsbyen, men solen så vi ikke meget til.

Start/mål/depot ligger centralt i Skælskør. 5 minutters gange fra Skælskør Busterminal.
I depotet var der bananer, appelsiner og vand. Alt andet skulle løberne selv medbringe, men det var kun rimeligt til et løbearrangement som kun kostede 50,- kr.

Ruten er omkring 7 km lang, så der løbes 6 omgange for et maraton. Fra start løbes der på Fodsporet i østlig retning. Da Fodsporet er et tidligere jernbanerute er den anlagt men bløde sving og lange lige stræk.
Retur løbes der også lidt på Fodsporet, men mest på Ladebovej – som også er lange lige stræk eller bløde sving så den motoriserede trafik kan afvikles i god fart.
Der hvor løbet vender drejer ruten rundt om en kirsebærlund. Åhh hvilke fristelse. Hver gang var jeg ved at stå af ræset for at gå på rov. Der var virkelig mange flotte kirsebær!

Det kan godt være Skælskør promoveres som Solskinsbyen. Men det så vi ikke meget til. Først regnede det. Da vi  var blevet godt gennemblødte holdt regnen op. Vi løb så i gråvejr med vind fra sydvest.
Temperaturen steg til en fugtig og lummer varme. Et par gange var solen lige ved at bryde igennem, men den tabte til skyerne. På det punkt skuffede Solskinsbyen!

HØP

Starter i regn.
Starter i regn.
Stadig fugtigt.
Stadig fugtigt.
Skælskør Maraton
Fristelser.


Skælskør maraton # 5

  • Arrangører: Jakob Dalgaard
  • Land: Danmark
  • Start: Spegerborgvej, Skælskør
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 39

Skælskør Maraton

Langløber, metalhoved & bibliotekar