Fotoet fortæller: OL 1936 – maraton

maraton

For mine kollegaer på biblioteket er jeg ham der løber lidt længere og mere end de fleste. Så da et gammel foto med nogle løbere dukkede op under en oprydning, endte billedet hos mig.

Billedet – eller retter billederne – forestiller fem løbere der er ved at løbe fra feltet.

Der er tale om to næsten ens foto side om side. Havde jeg de rette briller fra Raumbild-Verlag Otto Schönstein, ville jeg kunne få et 3d-effekt ud af at se billederne med brillerne på, monteret i den rette afstand fra øjnene.

På bagsiden afslører teksten at fotoet er fra starten af maratonløbet afholdt ved OL i Tyskland 1936.

De olympiske Sommerlege 1936 var de elvte moderne Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Berlin fra den 1 august til den 16 august 1936. Maratonløbet blev løbet den 9. august.

Olympianden havde stor propagandaeffekt for de nazistiek magthavere der isenesatte legenede på en helt ny måde. Et eksempel herpå er Leni Riefenstahls dokumentarfilm “Olympia” som i to dele 1. “Fest der Völker” og 2. “Fest der Schönheit”. Det var den første film der anvendte avancerede filmteknik med usædvanlige kameravinkler, ekstreme close-ups og andre teknikker som senere indgik i filmproduktionen som en del af de værktøjer instruktørerne kunne gribe til.

Som en del af iscenesættelsen blev en fakkel med den olympiske ild for første gang bragt fra Olympia i Grækenland til olympiadearrangementet i Berlin.

Maratonløbet ved OL 1936 havde start og mål på det Olympiske Stadion. Ruten gik omkring Grunewald hvor løberne løb et halvmaraton ud til et vendepunkt, vendte og løb samme vej. Starten gik fra 100 meter startlinjen på det Olympiske Stadion.

Løbet blev vundet af koreanske Sohn Kee-chung, mens britten Ernest Harper kom ind på andenpladsen. Deres tider var 02:29:19 og 02:31:23. Korea var på dette tidspunkt besat af Japan. Vinderen Sohn Kee-chung står derfor opført som japaner og under det japanske navn Son Kitei.

In the Marathon race, Zabala, the Los Angeles victor, was forced to withdraw before the first part of the course had been covered. Son (Japan) and the Englishman, Harper, ran side by side for a considerable distance, but after 35 kilometres the Japanese runner left Harper behind and continued alone to win the event in 2:29:3 hours. The second place went to Harper, who was followed by the Japanese runner, Nan.
(citat: The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport, side 606)

Da den japanske nationalmelodi blev spillet ved sejrsceremonien bøjede Sohn Kee-chung hovedet i skam over at han måtte stille op som løber for besættelsesmagten.

Danmark havde en løber med, Anders Jakob Hartington Andersen. Han kom i mål som nummer 25 i tiden 02:56:31.

Tilbage til billedet som kollegerne fandt under oprydning. Bag på billedet er lidt tekst. Først en overskrift: “Die Olympischen Spiele 1936” efterfulgt af billedets titel “49. Berlin, Wettkämpfe: Marathonläufer kurz nach dem Start”, altså er det maratonløbere kort efter starten. “49” antyder at billedet har været en del af en serie af 3d-fotos.

Blandt de øvrige information på bagsiden er udgiverens navn: Raumbild-Verlag Otto Schönstein. Forlaget gjorde sig i historiske fotos, men forlaget var også en integreret af det 3. Rige og udgav fotoserier der forherligede det nazistiske Tyskland.

For det historienørdede er her et link til den officelle olympiske rapport The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport : Volume I  (pdf), side 6-637. – Volume II (pdf), side 642-1223.
Ruten, fotos, resultater og mellemtider fra maratonløbet s. 644-647
Indholdsfortegnelse side 1221-1223

Sydkystløbet

Hundige Havn. 13. marts 2016.

Resultat

  • Startnr.: 1300
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 33 af 95
  • Placering mænd: 29 af 74
  • Tid: 03:47:50
  • Tempo: 05:24 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

Hundige
Sydkystløbet logo


Sydkystløbet # 40 – Forår

  • Arrangør: Greve Trim
  • Land: Danmark
  • Start: Hjelmestien, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km, 5 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 1.146

Sydkystløbet

Skodsborg maraton

Skodsborg. 9. marts 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:05
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Raadvad Kro åbnede i 1930. Huset havde i en årrække fungeret som direktørbygning for Raadvad Knivfabrik, men havde tidligere huset et hotel.
Raadvad Kro åbnede i 1930. Huset havde i en årrække fungeret som direktørbygning for Raadvad Knivfabrik, men havde tidligere huset et hotel.
Skodsborg maraton logo


Skodsborg Marathon # 181 – Basic

  • Arrangør: Jerk W. Langer og Morten Walter
  • Land: Danmark
  • Start: Raadvad Kro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder 6,2 km
  • Underlag: skovvej og -sti
  • Sko: Brooks PureGrit 3
  • Deltagerantal: 8

Skodsborg maraton

Toppen af Nokken

København. 27. februar 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:22
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Ved Nokken
Toppen af Nokken logo


Toppen af Nokken # 16

  • Arrangør: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 60

Toppen af Nokken

Kanonkugle maraton

Ketteholm. 13. februar 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:38:27
  • Tempo: 05:11 min/km
  • Hastighed: 11,6 km/t

Løbsoversigt

Gartneriet Rosmosegård. Da København i sidste halvdel af 1800-tallet voksede eksplosivt, blev fødevarerefterspørgslen større. På Vestegnen blev der derfor anlagt en messe gartnerier. Senere, da Hovedstaden og dens forstæder voksede ud over Københavns grænser forsvandt mange af gartnerierne igen, men enkelte er tilbage.
Gartneriet Rosmosegård. Da København i sidste halvdel af 1800-tallet voksede eksplosivt, blev fødevarerefterspørgslen større. På Vestegnen blev der derfor anlagt en messe gartnerier. Senere, da Hovedstaden og dens forstæder voksede ud over Københavns grænser forsvandt mange af gartnerierne igen, men enkelte er tilbage.
Kanonkugle maraton logo


Kanonkugle maraton # 33 – Allan Witt nr. 100

  • Arrangør: Rene Hjorth Olsen
  • Land: Danmark
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 47

Damhus Cannonball Marathons

Blæsevejrsløb

Eller hvordan jeg kørte 234 km for at træne en time i FitnessDK og løbe en tur i Strandparken.

Sidste dag i januar. Sidste dag i den første måned med fokus på forårets store udfordring; Hammer Trail. Den dag havde jeg længe tænkt skulle bruges til et roligt maraton.

Og længe havde jeg hold øje med diverse løbekalendere og Facebookgrupper i håb om at der dukkede et cannonball maraton op i Hovedstadsområdet. Det skete bare ikke og så måtte jeg kigge længere ud i landet.

To muligheder: Lolland eller Odense. Jeg valgte Radsted maraton der afvikles lidt uden for Sakskøbing. Jeg fik lånt en bil, så det kunne lade sig gøre at komme af sted.

I morges stod jeg tidlig op. Gjorde mig klar og kørte afsted i den til lejligheden lånte bil. Det var noget af en blæsevejrstur. Særligt ved Farøbroerne kunne jeg mærke vinden rive i bilen.

Frem kom jeg til Radsted Langet 5 hvor der ifølge løbets site var start og depot. Men har var ikke en sjæl og jeg var ikke specielt tidligt på den. Der ankom en løber mere, som havde taget turen fra Ringsted. Jo,  vi var begge rimelige sikre på at det var her løbet skulle starte, men klokken var ved at være otte og vi var de eneste der var mødt frem.

En kvinde, der ikke ligefrem lignede en maratonløber, dukkede frem fra huset. Er Kenni ikke dukket op? spurgte hun. Det var han jo tydeligvis ikke.
Hun ringe og kunne fortælle at løbet var aflyst. Noget med at én af de tilmeldte havde meldt fra. Det var kommet en anden løber fra København for øre, som så havde ringe for at får bekræftet af vi andre havde i sinde at dukke op.

Da Kenni ikke kunne garantere at vi andre dukkede op, havde løberen fra København vendt bilen og var kørt tilbage. Det havde så  fået Kenni til at aflyse løbet mens løberen fra Ringsted og jeg intetanende drønende ad motorvejen mod Lolland.

Til dem der ikke ved den slags og for at forstå løberen der gav op og vendte om på vej ud af København, så er der en regel i Klub 100 maraton, om at en cannonball-løb kun tæller i statistikken hvis fem løbere stiller til start. (Var løbet ikke blevet aflyst, havde vi været fem!)

Jeg havde stået længe nok ud i blæsten i Lolland til at blive gennemkold. Når det var afklaret at der ikke blev noget løb satte jeg mig ind i bilen, tændte for sædevarmen og kørte tilbage mod Ishøj.

Efter at have tilbagelagt godt 230 km i bilen var jeg tilbage ved udgangspunktet. Efter den lange tur og med erindringen om hvor hurtig jeg blev kold i vinden på Lolland havde jeg mistet lysten til at løbe. Men jeg havde på den anden siden en masse energi i kroppen som jeg skulle af med.

Når nu jeg jeg var i besiddelse af en bil og hvis jeg skyndte mig op i lejligheden, smed et par indendørs sko og shots i tasken, kunne jeg lige når en times BodyCombat i FitnessDK Vallensbæk.
Efter en godt omgang BodyCombat kørte jeg hjem igen. Spiste lidt frokost og drak en kop kaffe. Men jeg havde jo ikke fået løbet og det var efterhånden nogle timer siden jeg havde stået på Lolland og frosset. Løbelysten kom så småt tilbage.

Jeg klædte om igen og tog løbeskoene på og så ud af døren. Det blev ikke til et maraton, men til 25 km i Strandparken, hvor jeg igen kunne mærke vinde rive. Denne gang i mig i stedet for bilen. God tur!

Der går nok en rum tid inden jeg igen har mod på at tilmelde mig Radsted maraton. Men så er der heldigvis mange andre gode cannonball-løb.

Strandparken

Toppen af Nokken

København. 16. januar 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:15:35
  • Tempo: 06:03 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Toppen af Nokken klædt i sne. En hård og kold tur.
Toppen af Nokken klædt i sne. En hård og kold tur.
Toppen af Nokken logo


Toppen af Nokken # 15

  • Arrangør: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord, sne
  • Sko: Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG
  • Deltagerantal: 51

Toppen af Nokken

Statistik 2015

Besøgsstatistik for sh site [sh.newsun.dk]

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
 Januar 2.968 3.826 96 123 1,5
 Februar 2.214 2.766 80 99 1
 Marts 2.440 3.181 79 103 1,5
 April 3.239 4.176 108 139 1,5
 Maj 3.154 4.468 102 144 1,5
 Juni 2.023 3.296 67 110 1,5
 Juli 1.998 3.045 64 98 1,5
 August 2.393 4.148 77 133 1,5
 September 2.182 3.544 73 133 1,5
 Oktober 2.595 4.393 84 142 1,5
 November 2.325 4.328 77 144 2
 December 2.021 5.071 65 164 2,5

Publiceret på sh.newsun.dk 03.01. 2016

Socialmaraton : Nytårsløb

Amager. 31. december 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Nettotid: 04:30:49
  • Bruttotid: 04:30:00
  • Tempo: 06:25 min/km
  • Hastighed: 9,4 km/t

Løbsoversigt

Socialmaraton

Jeg har et par år løbet Änglamark Nytårsløb som afslutning på året og opvarmning til nytårsaften. Sidste år løb jeg ingen steder den 31. december. I stedet brugte jeg dagen og aftenen på at vente på at Rosa skulle blive født. Det gjorde hun så 1. januar.

De år jeg løb Änglamark Nytårsløb kom jeg så sent i mål, at festen med champagne og kransekage var slut og der kun stod sørgelige rester tilbage i en halvtom Sparta Hal.

I år blev nytårsløbet på Østerbro droppet til fordel for et maraton på Amager.

Socialmaraton løbes fra Kastrup Svømmehal på en halvmaratonrute der passere Amager Strand, Operaen og Christiania. Socialmaraton er som navnet et socialmaraton hvor løberne løber samme i grupper efter tid. Løbet samler penge ind til Børne-Unge-programmet på Rigshospitalet. Deltagerne kan enten løbe halv- eller helmaraton i tre forskellige hastigheder.

Da det først var i juleferien jeg besluttede mig for at løbe Socialmaraton, var tilmeldingen slut og jeg måtte på den lidt dyrer eftertilmelding på løbsdagen.

Jeg mødte tidligt op i Kastrup og fik løbenummeret 1. Vi blev hurtigt flere og 08:45 var det tid til afgang. Jeg løb med den langsomme gruppe der skulle gennemføre på fire timer og 30 minutter.

Først skulle vi løbe ruten med uret og når vi så var tilbage ved start vende og løbe gennem ruten en gang til – blot mod uret.

Der var en god vind. På første omgang løb vi i modvind på Amager Strand. Her kunne vi virkelig mærken modstanden. På anden omgang kunne vi yde medvinden på samme sted. Der var dog nogle i gruppen der mente at den var stilnet noget af. Det var der nok noget om, for sandet fygede ikke mere hen over Amager Strandparks beton.

Af en flad asfaltrute er det en fin rute som Socialmaraton afvikles på. Særligt strækket mellem Operaen via Amager Strand til Lufthavnen er fin. Der er ikke de store udfordringer, ud over den udfordring at løbe i en gruppe og ikke selv bestemme tempo.
Et lille kuriosum var, at vi løb gennem Lufthavnen, så nu kan vi alle sætte check mark ud for; løb maraton gennem København Lufthavn.

Godt nytår til alle mine medmennesker og en særligt tanke til verdens flygtninge. Må 2016 bringe os alle det bedst mulige.

Socialmaraton logo


Socialmaraton

  • Arrangør: Kastrup Rotary Klub, Inner Wheel
  • Land: Danmark
  • Start: Kastrup Svømmehal
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Mizuno Wave Rider 18
  • Deltagerantal: 157

Socialmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 31.12. 2015

Langløber, metalhoved & bibliotekar