Jeg har et par år løbet Änglamark Nytårsløb som afslutning på året og opvarmning til nytårsaften. Sidste år løb jeg ingen steder den 31. december. I stedet brugte jeg dagen og aftenen på at vente på at Rosa skulle blive født. Det gjorde hun så 1. januar.
De år jeg løb Änglamark Nytårsløb kom jeg så sent i mål, at festen med champagne og kransekage var slut og der kun stod sørgelige rester tilbage i en halvtom Sparta Hal.
I år blev nytårsløbet på Østerbro droppet til fordel for et maraton på Amager.
Socialmaraton løbes fra Kastrup Svømmehal på en halvmaratonrute der passere Amager Strand, Operaen og Christiania. Socialmaraton er som navnet et socialmaraton hvor løberne løber samme i grupper efter tid. Løbet samler penge ind til Børne-Unge-programmet på Rigshospitalet. Deltagerne kan enten løbe halv- eller helmaraton i tre forskellige hastigheder.
Da det først var i juleferien jeg besluttede mig for at løbe Socialmaraton, var tilmeldingen slut og jeg måtte på den lidt dyrer eftertilmelding på løbsdagen.
Jeg mødte tidligt op i Kastrup og fik løbenummeret 1. Vi blev hurtigt flere og 08:45 var det tid til afgang. Jeg løb med den langsomme gruppe der skulle gennemføre på fire timer og 30 minutter.
Først skulle vi løbe ruten med uret og når vi så var tilbage ved start vende og løbe gennem ruten en gang til – blot mod uret.
Der var en god vind. På første omgang løb vi i modvind på Amager Strand. Her kunne vi virkelig mærken modstanden. På anden omgang kunne vi yde medvinden på samme sted. Der var dog nogle i gruppen der mente at den var stilnet noget af. Det var der nok noget om, for sandet fygede ikke mere hen over Amager Strandparks beton.
Af en flad asfaltrute er det en fin rute som Socialmaraton afvikles på. Særligt strækket mellem Operaen via Amager Strand til Lufthavnen er fin. Der er ikke de store udfordringer, ud over den udfordring at løbe i en gruppe og ikke selv bestemme tempo. Et lille kuriosum var, at vi løb gennem Lufthavnen, så nu kan vi alle sætte check mark ud for; løb maraton gennem København Lufthavn.
Godt nytår til alle mine medmennesker og en særligt tanke til verdens flygtninge. Må 2016 bringe os alle det bedst mulige.
Bibliotekrejse med Københavns Biblioteker uge 46, 2015.
Columbus Metropolitan Library
Vision A thriving community where wisdom prevails
Strategic Focus Young minds: Encouraging learning and growth My library: Creating the next generation library Life Skills: Embracing challenges and providing opportunities
Call centre er noget nyt i en dansk biblioteksvæsen. I USA er det en mere udbredt betjeningsmetode. Infoline hos Columbus Metropolitan Library (CML) har ti års erfaring med at betjene brugerne via telefon, mail og chat. I 2014 havde Infoline 209.304 opkald hvoraf 82,33& blev straksafklarede. En del af opkald der bliver viderestillet er til specialister på hovedbiblioteket eller deres center for lokalhistorie og slægtsforskning.
Månedens børnebog i …
Bogbussen.
The library is playing an increasing role as a community gathering place, with a growing need for spaces in which groups of varying sizes can meet, work, learn, and explore. A medium-sized group activity space, independent of the meeting room, is needed to support a wide spectrum of interactive events – both library-initiated, such as book discussion groups, literacy training and community-initiated events and activities. Clear space is also needed, distributed throughout the public areas, to support spontaneous, informal collaboration, coaching or programming small-group encounters. (citat: Columbus Metropolitan Library: 2030 Vision Plan Report : Draft Report)
Fordelingsrum: Farver på kasserne vis om det er nye materialer, materialer retur til hylderne eller materialer der reserveret af lånerne. Det der er brugere som venter på prioteres først, pasive materialer til hylden sidst.
Klargøring.
Columbus Metropolitan Library: Materialerne gøres klar til udlån via samlebånd. Max 24 timer fra et materiale modtages til det er klar til bibliotekerne og brugerne*.
* Brugerne omtales konsekvent som kunderne. Ordet kunder er et mere aktivt ord når der tales om service. Og så er der jo også betalt – via skatten.
Driving Park: Rum på biblioteket med plads til mennesker og aktiviteter.
Whitehall: Lydstudie, primært til unge/teens.
Whitehall: Rum på biblioteket med plads til mennesker og aktiviteter.
Thompson Library
Ohio State University Libraries.
Hvor er hvad.
Find den relevante bibliotekar.
Biblioteksautomat med batterier, kuglepenne, notesbøger og andre fornødenheder til biblioteksbrugerne.
Skilt på 4. sal der kan ses og læses fra stueetagen.
En håndfuld informative pjecer med en tydelig afsender.
Hvordan printer man her?
“Today’s libraries are active community hubs that encourage personal enrichment, meaningful collaboration and creation of content. As embedded community institutions, public libraries can provide accessible and flexible infrastructure for community gatherings, activities and civic engagement functions of all kinds, in addition to information access in multiple formats. Expanding library capacity in this community engagement role presents opportunities for evolution in physical space and resources that connect people with both their local and global community” (citat: OLCL WebJunction: Transforming Library Spaces for Community Engagement)
Orange Branch
Delaware County District Library.
Bogpakke til børn. Ta’ en, ta’ flere, ta’ dem alle sammen.
Seattle Public Library
Etageoversigt.
Finding Shakespeare.
Bibliotekerne gør en stor indsats for børns læsefærdigheder.
Note: Dine næste fem På Seattle Public Library’s site er der en side med titlen Your next 5 books. Her kan brugerne skrive lidt om hvilke bøger og forfattere de senest har læst og hvad de godt kunne lide ved dem. Teksten skrives i en formular der sendes til biblioteket. En dag eller to derefter sender en bibliotekar forslag til brugerens videre læsning.
Amazon Books
Internetboghandlen over alle online boghandler er gået off line og har åbnet en fysisk butik. Butikken ligger i University Village, Seattle og præsentere et lille udvalg af Amazons store bagkatalog. I butikken er der fokus på den litteratur der har et stort salg. Bøgerne præsenteres med forsiden ud og med labels der kobler det fysisk produkt til Amazon.com. Det være sig citater fra brugeranmeldelser, antal anmeldelser, emneudstillinger med bøger med høj rating etc.
Weekendens lange løbetur var flyttet til Hedeland og der var lagt et par ekstra mil på. Det blev en lang og naturskøn tur.
Det var med en god position usikkerhed jeg mødte op i Hedeland sydøst for Roskilde. Men det var nu, der skulle løbes Garmin Trailman 50/50. Forberedelser til 50 miles løb var alt andet end optimale. De seneste uger var brugt på at flytte fra eks-kæresten og rækkehuset i Brøndby Strand til en almen lejlighed Ishøj med plads til mig og børnene. Mentalt var jeg ikke ovenpå og der var ikke løbet nok kilometer i benene. Men det var åbenbart en god opskrift!
03:00 ringede vækkeuret. Jeg stod på, spise morgenmad og havde tid til en kop kaffe, mens gamle nyheder gentog sig selv på TV2 News. En times tid senere forlod jeg lejligheden i Ishøj for at køre til Hedeland sydøst for Roskilde. Jeg havde pakke udstyr i en plastickasse og en sportstaske. næsten hele vejen til Vendingevej, hvor der var start og mål, var tilbagelagt, da jeg inden erindrede at pandelampen lå til opladning på skrivebordet. Jeg havde nok slappet for meget af til morgenkaffen og de gamle nyheder. Heldigt at der ikke var så langt hjem. Heldigt at jeg var taget afsted i god tid.
Jeg nåede frem i tide til at få mit startnummer og finde et godt sted i depotet til mit udstyr. Vejret var fugtigt og det var mørkt. Vi blev briefet om ruten og løbet. Der var seks runder. Først tre rundter om en sø ved depotet. Derefter tre runder á 25 km rundt i Hedeland. Det var stadig mørkt og jeg småfrøs.
Det blev tid til at løbe. Løbsleder Thomas Dupont talte ned til til start og sendte os afsted. På første korte runde var der en forløber som viste vej, når vi rundede målområdet første gang blev løbet givet fri – og de hurtige kunne stikke af. Jeg lå et sted i flokke og så ikke forløberen. På runde to og tre fortsatte jeg med at løbe et sted midt imellem de øvrige deltagere.
Det var ligesom om løbet først startede rigtigt da vi begav os ud på den første runde á 25 km. Det var stadig mørkt, men min pandelampe gav masser af lys. Jeg løb mellem to mindre grupper og nød mit eget selskab i nattens mørke. Nær mig hørte jeg heste der løb, men det var først da de kom ganske tæt på, at jeg kunne se dem. Det kan være en intens oplevelse at løbe i mørke.
Med morgenlyset åbnede landskabet sig op. Det var smukt. Vi passerede små vinmarker og bakker. Enkelte steder var bevoksningen tættere og mere indesluttet. Der var masser af single track og højdemeter. På en runde passerede vi skibakken i Hedeland tre gange. Det er er Danmarks største alpine skianlæg. Hver gang vi besteg skibakken var fra en ny vinkel, særligt den tredje tur op var stejl og udfordrende.
I depotet fylde jeg væske og føde på. Et hurtigt pitstop og jeg var tilbage på ruten. Jeg havde fået selskab af Lars. Det vil sige meget af tiden løb i hvert for sig, men ikke lange for hinanden. Ind imellem løb vi sammen og snakkede lidt. Jeg kunne forstå, at Lars var en hurtigere løber end mig. Men på de første godt 50 km hold vi omtrent det samme tempo hele tiden. Lars var bedre op ad bakke, men jeg løb lidt mere frit når det gik nedad.
Det sidste depotstop blev lidt længere. Vandflaskerne i løberyksækken skulle skiftes. Jeg var lidt langsommere til at drikke og spise end efter den første 25 kilometers omgang. Endeligt havde jeg beslutte at teste mine trekkingstave på sidste omgang, så der gik også tid med at pakke dem ud.
Det var første gang jeg løb med stave. Eller rettere, gik med stave; for når jeg bruger dem er det på stigninger hvor jeg er nede og gå. Stavene havde deres virkning. Den lille forskydning i bevægeapparatet som stavene giver gør en forskel. Jeg kom næppe hurtigere op end på foregående omgang, men det føltes mindre hårdt.
Stave eller ej. Da jeg kom op ad skibakken for niende gang måtte jeg stoppe op og nyde øjeblikket. Det var ikke så meget den smukke udsigt jeg nød. Det var visheden om at nu var jeg snart i mål – og nu skulle jeg ikke op ad skibakken flere gange.
Allerede inden skibakken havde jeg fundet mp3-afspilleren frem. Efter sidste tur opad fyrede jeg den af med Ensiferum From afar og derefter Finntroll Solsagan. Alt hvad der var tilbage blev presse ud gennem benene. Jeg fløj.
Mål! Under otte timer! Og med en superfed løbe- og naturoplevelse i rygsækken.
Sjældent har en kop klar suppe smagt så godt. Ved sidste depotstop var Lars stukket. Han havde givet den gas på sidste omgang om kom i mål 21 minutter før mig. Tillykke til ham og tillykke til alle de andre der gennemførte Garmin Trailman 50/50 anno 2015. Det var fedt i var der.
Nu er jeg efterhånden flyttet hjemmefra nogle gange. Og er ved at være lidt træt af det.
Første gang jeg flyttede hjemmefra, var faktisk før jeg flyttede hjemmefra i traditionel forstand. Det var før var færdig med grundskolen. Mine forældre stoppede som forstander på den ungdomsskole hvor jeg voksede op og flyttede til Nr. Nebel. Jeg fulgte med, men kun for en kort bemærkning for efter sommerferien startede jeg på efterskole.
Det blev til nogle rodløse år uden et hjem. To år på efterskole, et halvt år på et klubværelse, et halvt år i Nr. Nebel, et år på efterskole, nogle måneder på klubværelse og så landede jeg i et kollektiv i Gellerupparken, Århus.
Århus blev udskiftet med København. En lang række af fællesskabsboliger; kollegieværelse, kollektiver, bofællesskaber – hvad der nu eller er af boligformere for flere uden familiære relationer – blev mine hjem.
Hver gang jeg flyttede hjemmefra, var det fra et fællesskab til et andet, kan afbrudt af en fremlejet lejlighed på Nørrebro i et lille år.
Jeg mødte moren til mit første barn og mit bonusbarn. På kort tid havde vi flere adresse inde vi endte i stor andelslejlighed på Nørrebro. Mens børnene var i gang med at vokse og lære verden at kende ramte skilsmissen. Jeg flyttede hjemmefra til en anden andelslejlighed på Nørrebro.
Jeg mødte igen en kvinde. Det startede med et kys og så fulgte et forudsigeligt hændelsesforløb. Vi flyttede sammen, hun blev gravid, vi købte et hus, vi fik en datter – og nu flytter jeg hjemmefra igen. Det er ikke med min gode vilje men det er sådan det er.
Denne gang er jeg endt i en lejlighed i almennyttigt boligselskab i Ishøj, hvor der plads til børnene de dage hvor de bor hos mig.
Jeg er flyttede hjemmefra mange gange – og flyttet endnu flere. De sidste par gange har det ikke været sjove. Måske tager jeg konsekvenser og beslutter for bestandig, at hjemme kun er for mig og mine børn.
Så er det slut med at flytte hjemmefra. Jeg kan nøjes med at flytte (eller bare blive boende) og håber på, at mine børn vil besøge mig, når de er flyttet hjemmefra.
Dejlig dag på Brøndby Stadion med en flot tifo og en sejr over Frederiksberg/Gentofte-alliancen.
Martin Albrechtsen scorede kampen enlige mål i 78. minut. Det var en lang vej dertil, hvor FuCKerne var lige lovlig meget på Brøndby IF banehalvdel. Efter målet gik tiden i stå og de sidste 10 minutter tog en halv time.
Skinnermaraton kan godt betegnes som et sommermaraton. Der har godt nok været afholdt Skinnermaraton på alle tider af året. Men de fleste løb afholdes i sommermånederne. Løbet kan også betegnes som et Vestegnsløb. Det er godt nok blevet afholdt forskellige steder i landet f.eks. i Værløse og Kerteminde. Men det billede, løbere der kender løbet, får på det indre lærred når de tænker på Skinnermaraton, er et billede af Strandparken mellem Hundige Strand og Arken på en sommerdag.
Jeg har løbet med 10 gange. De 9 første gange i Strandparken, men på lidt forskellige ruter. De 8 af gangen har været i juli.
Start og mål er altid ved Klithuset nær Hundige Havn. Herfra løbes der ad den asfalterede sti, Hjelmstien, mod Arken.
De varierede ruter kommer gerne omkring villavejen Strandvangen i Ishøj, med returløb til Strandparken via Pilestien.
Løberne løber i smukke omgivelser bag klitterne ved stranden. Der er grønt græs med får. Små lunde med træer og masser af blik ud over søerne Lille Vejlesø og Jægersø.
Ruten består af flade stier, hvoraf de fleste er asfalteret. Men der er også lidt grus og i villakvarteret løbes på fortovet. Eneste bump på ruten er et par broer.
Selv om omgivelserne er smukke, bliver det i længden lide kendelige med de flade rute, der er kirurgisk renset for udfordringer.
10. gang jeg løb Skinnermaraton var ved Flyvestation Værløse nordvest for København. Flyvestation Værløse blev oprettet i 1909 som teltlejr for hærens rekrutter. Før i 1934 gik arbejdet i gang med at lave lejren til en flyveplads. Under besættelsen overtog det tyske Luftwaffe lejren.
I 2004 blev det besluttet at Flyvestation Værløse skulle nedlægges og i dag er området overtaget af Naturstyrelsen.
Ruten når der løbes i Værløse er landingsbanen 8 gange rundt. Solen tittede frem mellem skyerne et par gange på de første par gange. Mod slutningen af løbet kom solen frem igen, men det jeg vil huske løbet for, er lange asfaltstrækninger i regnvejr.
Skinnermaraton arrangeres af Leif Skinnerup der i 2008 kom i Klub 100 Marathon. Hans maraton nr. 100 var Sydkystmaraton der afholdes af Greve Trim. I den forbindelse udtalte han til Sydkysten:
“Løb og træning er blevet en livsstil for mig. Det er dejligt året rundt at vide at ens krop fungere optimalt. Psykisk bliver man også bedre til at kunne møde mange udfordringer i livet” og fortsætter “Løb får en til at blive frisk på alle områder. Ens fedtdepoter preller af, man får bedre kondition, man får rene lunger, man lugter frisk, ens hud bliver glat og sund, man kommer ikke til at se “ældet” ud i ene tidlig alder og man bevarer måske fem ekstra år, får alderdomstegnene sætter ind, man får naturlig solskin, man får en bedre og lang tålmodighed og tidsfornemmelse, “den der ranker sig, slanker sig”.”
I denne weekend løb jeg min lange tur i Nr. Vedby Grusgrav. Ti gange rundt, så var der kilometer nok til et maraton.
Sommer og sol kræver masser af vand, så der blev drukket rigeligt på dagen løbetur der var henlagt til Falster. Her afholdte Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen StreetCommander Trail Marathon for 7. gange.
Ruten er kort og skal gennemløbes 10 gange for at ramme maraton-distancen. Heldigvis var det en smuk tur rundt om grusgraven. Der var masser af variation og små hyggeligt op og nedløb der udfordrede løbernes udholdenhed.
I løbets depot var der cola, slik, banan, appelsin og andet godt. Efter at de fleste maratonløbere var kommer i mål, blev der serveret æblekage og kaffe. Nice 🙂
Dette var ikke et løb jeg skulle have løbet. Jeg har egentlig løbepause fra de lange løb efter NDURE Trail, men et par dage efter NDURE Trail blev det bestemt, at Rosas mor og jeg går fra hinanden. Jeg fik brug for at få noget i kalenderen der kunne få mig lidt væk fra det forliste parforhold og Brøndby Strand.
Det er med en knude i mave og stor sorg, at vi kaster kluden i ringen, men jeg må konstatere, at jeg ikke har kunne leve op til forventningerne.
Lige nu ved jeg ikke hvilken retning livet tager, men det bliver en helt anden end jeg havde forestillet mig. Det er svært at se den gode vej videre.
Løb har været et rum hvor jeg kunne hente styrke og inspiration til hverdagen. Det er en positiv kraft, der giver styrke.
Jeg havde en skøn løbetur ved Nr. Vedby Grusgrav, men i dag var løbet eskapisme – og det er ikke det, det skal være.
Løb på distancen duer i øvrigt ikke som eskapisme, det giver alt for meget tid til refleksion og til at mærke sig selv.
— StreetCommander Trail Marathon # 7
Arrangør: Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen
