Hundige Havn, 6. juli 2014.
Resultat
—
Skinnermaraton # 48
Publiceret på sh.newsun.dk 06.07. 2014
Hvide Sande. 29. juni 2014.
Resultat
Med 42.195 km på sandstanden ved Vesterhavet er North Sea Beach Marathon ikke helt som de andre danske maratonløb.
North Sea Beach Marathon (NSBM) har start og mål ved fiskeribyen Hvide Sande, der ligger på landtangen Holmsland Klit mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
Hvide Sande er en ny by, der blev bygget om omkring sluseanlæg mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, som blev bygget i 1931. NSBM er også et forholdsvist nyt løb. Det blev arrangeret første gang i 2000.
De 42.195 km i sand er selvsagt en 42.195 km opslidende løberejse. Der ud over har løbet en uforudsigelig, men ikke ubetydeligt, ubekendt: Vejret. Ved Vesterhavet blæser det som regel, men vindstyrken variere og er det en af de dage hvor den rigtig tager fat, kan sandet blive det mindste problem.
Fra Hvide Sande løbes der mod syd. Herfra løbet et halvmaraton til Nymindegab hvor der vendes rundt og løbes retur mod nord.
Da løbet startede var der vinde fra nord. Men hvad gør det nå vi skal starte med at løbe syd på?
Den sidste vejrudsigt jeg havde tjekket sagde 16° grader og skyet. Jeg havde der derfor taget en løbeundertrøje indenunder min singlet. Undertrøjen kom dog hurtigt af og i rygsækken for der var mere sol end skygge på stranden.
Fra starten var jeg klar over at dette ikke blev et hurtigt maraton. Jeg kunne hurtigt konstatere at det blev et langt maraton. Den rute vi som løbere valgte gennem sandet, var længere end den rute løbsledelsen havde opmålt.
Første halvdel af løbet gik som planlagt med et tempo omkring 6:00 min/km. Nymindegab ligger i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord. I tidligere tider var udløbet fra fjorden til Vesterhavet her. Det var heromkring vi skulle dreje rundt og løbe retur.
Straks jeg vendte mig om for at løbe tilbage mod Hvide Sande ramte vinden. Da jeg have løbet mod syd havde det føles som en mild sommerdag, efter vendepunktet blev det koldere og det føltes mere som en kølig efterårsdag.
Vejret var det samme, men virkningen af vinden var markant. Det blev en hård tur tilbage. Sandet var tungt og det var løbet op så det var svært at finde en god rute. Men tilbage kom jeg med mere end 44 kilometers sandløb i benene.
Jeg kom i mål som nummer 38. Ved halvmaraton lå jeg som nummer 67. Selv om det gik langsom, fik jeg overhalet en del på turen tilbage til Hvide Sande.
Selv om NSBM blev et noget langsommere sandmaraton end planlagt, var det en godt følelse at løbe i mål med saltvand og sand i skoene. Det var en flot tur på stranden mellem havet og klitterne. Og det var en ganske særligt oplevelse at løbe et maraton med bølgeskvulp som lydkulisse fra start til slut. Mp3-afspilleren kom aldrig op af rygsækken.
Fotos fra North Sea Beach Marathon 2014. Foto: Signe Højgaard og Sune Hundebøll.
—
North Sea Beach Maraton # 15
Publiceret på sh.newsun.dk 30.06. 2014
Fra dagens løbetur.
Publiceret på sh.newsun.dk 25.05. 2014
København. 18. maj 2014.
Resultat
—
Nykredit Copenhagen Marathon # 35
Publiceret på sh.newsun.dk 18.05. 2014
3 dage, 4 etaper, 106 km.
Pre-løb
1. etape
Intermezzo
2. etape
3. etape
Intermezzo
4. etape
Post-løb
Løbsberetning fra 100 km del Sahara
Løbsrapport Løb i Saharas ørken i: LøbeMagasinet. Nr. 66, januar 2015.
Publiceret på sh.newsun.dk 06.05. 2014
Sahara, Tunesien. 29. april – 1. maj 2014.
Resultat
Etaper
Forsøger at skabe et overblik.
Om løbet “100 km del Sahara” 2014. Fire etaper på tre dage gennem dynger af sand, høj varme og sol.
Vinterens træning forud for løbet i Sahara bød ikke på så mange kilometer, som jeg havde tænkt mig. En af grundene var lidt inflammation ved den højre ankel. En anden grund var manglende fokus.
Da jeg ramte april måned, og det var ved at være alvor, manglede jeg stadig vigtige indkøb. Jeg havde en Asics løberygsæk med en vandblære. Men den sad ikke særlig godt, og den var lidt for stor. Til natetapen manglede jeg en ordentlig pandelampe. Jeg manglede desuden et par singlets og andre småting.
På nettet fik jeg købt Dirty Girl Gaiters for at begrænse mængden af sand i skoene og et halsrør fra Buff til at dække ansigtet i tilfælde af sandfygning.
I starten af måneden fik jeg købt en Salomon Adv Skin Lab Hydro 5 løberygsæk med fløjte, et nødtæppe og en væskeblære som tilkøb.
Løberygsækken begyndte jeg at løbe med på den lange tur i den første weekend i april. Jeg konstaterede straks, at den sad meget bedre end min gamle løberygsæk fra Asics.
I løbet af de første par uger i april fik jeg desuden købt; 2 stk. Salomon Light Tank, et ekstra par GORE Running Wear korte tights, en pakke Saltsticks, en LED LENSER H14.2 pandelygte, et par Bliz solbriller, en La Roche-Posay solcreme, alcogel, vådservietter og antidiarrépiller.
Det var godt, at jeg lige havde fået skat tilbage!
Via rejseselskabet købte jeg en sovepose, og det obligatoriske overlevelseskit til løbeturen. Begge dele var til afhentning på hotellet på Djerba, hvor alle tilmeldte løbere overnattede inden og efter løbet.
Det er tidligt morgen, stadig mørkt. Søndag. Jeg har mest lyst til at blive under dynen sammen med min søde kæreste, men taxaen til lufthavnen kommer snart. Heldigvis står kæresten også op og tager med ud til Kastrup og kysser farvel.
Jeg kommer igennem sikkerhedstjekket, ombord på flyet, hvor jeg har et perfekt view ud over København. Den næste uges tid vil menneskene omkring mig primært være italiensktalende. Et sprog jeg ikke fatter en lyd af.
Første mellemlanding er i Rom. Det tager lang tid, inden bagagen kommer på bagagebåndet, men der er god tid, inden flyet til Tunis afgår. Ingen i lufthavnen taler engelsk, omend nogle af de ansatte forstår lidt.
Efter lang ventetid i Aeroporti di Roma er det endeligt tid til at komme på vingerne igen. Denne gang med Tunisair til Tunis, hvor vi mellemlander.
Tjek ind i Rom er pænt kaotisk. Der er åbenbart en misforståelse mellem Tunisair og de italienske arrangører fra Zitoway. I Tunis er kaoset mindre, men arbejdstempoet er lav, og det tager lang tid, inden vi i et chartret fly kan lette mod Djerba. Der er meget få deltagere, der taler engelsk, men et par svenskere og brasilianere kan jeg da tale med.
Rejsetiden til Djerba bliver noget længere end forventet, og klokken er over 1:30, da jeg endelig falder i søvn. Jeg vågner med en smule hovedpine, men den forsvinder efter en flaske vand og lidt sol.
Vi har forladt vores ekstra bagage på hotellet i Djerba og kører i bus mod oasen Ksar Ghilane. Vi kommer forbi uendelige rækker af oliventræer.
Efter et par timer på vejene er der ikke flere oliventræer og vegetationen bliver mere og mere sparsom. Det tørre tunesiske landskab bliver om muligt mere tørt.
Eventyret begynder.
Efter ankomsten til Ksar Ghilane spiser vi frokost, og derefter er det tid til den obligatoriske indtjekning med sundheds- og udstyrstest. Vi får udleveret vores startnumre. Jeg bruger resten af dagen til at slappe af og vende mig til varmen (eftermiddagstemperaturen er på 35°). Andre er mere aktive og napper en hyggeløbetur rundt om oasen. Ventetiden er lang.
Temperaturen falder allerede, inden solen er gået ned. Det er tid til informationsmødet om løbets rammer og regler. Der informeres på engelsk og italiensk. For en gang skyld tror jeg, at vi, der ikke forstår italiensk, også får alle informationerne.
Ellers er det hovedreglen, at den engelske oversættelse af beskederne er meget korte og upræcise.
Kort efter mødet er der aftensmad.
Endelig er det tid til start. Jeg vågner tidligt og har spist morgenmad og været klar i lang tid. Lidt før otte bliver der taget gruppefoto og klokken 08:00 går starten for nordic walker’ne.
Vi bliver sendt af sted en time senere til tonerne af “We Will Rock You”. De første kilometer går det op og ned af sandklitterne. Sandet er ekstremt fint, og vi synker godt ned i det.
Det bliver hurtigt klart, at jeg har begået en begynderfejl. Den er gal med skoene. De suger sand ind, som Titanic tog vand ind, efter skibet havde kysset et isbjerg.
Det er virkelig en amatøragtig begynderfejl!
Gang på gang må jeg stoppe og tømme sko og strømper for sand. En tredjedel inde i løbet bliver underlaget mere fast, og jeg kan løbe længere uden at tømme sand ud.
Landskabet er stort og smukt. Jeg nyder den visuelle oplevelse, mens jeg bevæger mig hen til etapens eneste depot. Vand, appelsin og lidt energidrik. Jeg har stadig vand i rygsækken og bruger ikke tid på at genopfylde flasker og vandblære.
Videre. Mod slutningen af etapen vender sanddyngerne tilbage – og dermed også skoproblemet. Det er pænt ærgerligt, men det kan ikke ødelægge oplevelsen af at bevæge sig gennem ørkenen. Mærke den og mærke den tørre varme.
Efter 225,31 minutter kommer jeg i mål. Indtager mit livs bedste kop te og en appelsin, der smager helt vidunderligt.
Nu er programmet et hurtigt bad, frokost og afslapning inden aftenens natløb.
I det åbne sekspersoners beduintelt, bliver jeg indlogeret sammen med svenske Fredrik og Charlotte. Af dem låner jeg noget lim, og så er det igang med et skoeksperiment. Jeg lægger et lag lim hen over skoens forreste del, hvor der kommer mest sand ind. Området omkring snørrebånd og det øverste af skoen er dækket af mine gaiters, så det lader jeg være. Foden skal også kunne ånde lidt. Jeg regner ikke med, at mine sko bliver sandtætte, men bare sandindtaget bliver mindre og langsommere, er meget vundet.
Solen er gået ned, og det er tid til dagens anden etape. Vi bliver sat samme i par og sendt afsted to og to. De langsomste to fra 1. etape bliver sendt afsted først. 30 sekunder efter bliver de næste to sendt afsted etc. Jeg løber sammen med Kalle Jaarman fra Estland. Vi lægger ud i et pænt tempo. Sandet er ikke så blødt og tungt i de køligere nattemperaturer.
Det ser ud som om, at limen har hjulpet, og jeg får ikke nævneværdige mængder af sand i skoene. Vi fortsætter i et fint tempo og kommer glade i mål.
Jeg skal have noget mad, og så er det med at komme i seng og få sovet.
Jeg vågner tidligt, men bliver alligevel lidt stresset, da klokken nærmer sig syv, og det er tid til at aflevere bagagen.
Det er længe siden, og 3. etape er i gang. Starten er ikke så hård, for underlaget er hårdt, og derfor let at løbe på. Stemningen er god, og der har været en masse “god tur” på forskellige sprog.
Ved de otte kilometer ændrer landskabet karakter, og vi rammer sandklitterne, der ligger som et bølgende hav. Tempoet må ned. Jeg arbejder mig igennem fire kilometer løs sand. Herefter bliver underlaget mere medgørligt. Til gengæld er temperaturen kravlet godt op over de 30° og er stadig stigende.
Jeg løber videre. Der er langt mellem løberne, og det er sjældent, at jeg overhaler eller bliver overhalet af andre.
På de sidste 10 km er det løse sand tilbage. I starten er det blot spredte dynger med fastere underlag imellem. Men der kommer mere og mere sand. Varmen er hård, og jeg begynder at gå, hvor der er meget blødt sand.
Efter nogle lange sandkilometer kommer jeg endeligt i mål. Jeg får at vide af en af Zitoways medarbejdere, at temperaturen nogle steder på ruten er over 40° i den skygge, der ikke er dér.
Jeg kan ikke komme i bad for nogle har taget vores telt. Det har de gjort, fordi nogle andre har hugget deres telt. Af en eller anden grund er alle telte optaget, og der er en stædig italiener, der nægter at flytte tilbage til sit telt.
Efter en god time får et par medarbejdere fra Zitoway løst problemet. En time er spildt. En time, hvor jeg kunne have slappet af og restitueret.
Resten af dagen går med at lave så lidt som muligt – hvilket det også er for varmt til!
Vi er tidligt oppe i dag, og det er koldt fra morgenstunden. Alt er dækket af et fint lag sand, og det blæser lidt.
Efter morgenmaden har jeg lidt dårlig mave. En halv kop af morgenkaffen kommer retur og tørrer nu ud i et sted i sandet. Det er nerver.
Det er blevet lidt varmere, men i samme øjeblik starten går, stiger vindhastigheden og sandet fyger hen over landskabet. Det trænger ind alle vegne og slører udsynet. Hvor det er værst, mister ørkenen sine konjunkturer. Det er svært at se alle afmærkninger og endnu sværere at aflæse landskabet og vælge den mest hensigtsmæssige rute over sandet.
Efter 19 kilometer svinger ruten skarpt til højre og herfra går det videre med vinden direkte ind forfra. Men jeg fortsætter i en fin rytme. Det meste af ruten er ikke så teknisk krævende.
Efter 42 kilometer spurter jeg de sidste 20 meter. Mål!
Jeg har gjort det. 106 kilometer gennem Sahara. Uendelige op og nedløb i løst sand.
Jeg har det fantastisk. Benene er ikke så slidte, som jeg frygtede, og jeg er ikke en dehydreret rosin 🙂
Jeg nyder præstationen i hotellet i Douz, hvor jeg drikker kaffe og slapper af, inden vi i morgen kører tilbage til Djerba. Livet er smukt.
Benene er stive fra morgenstunden, men det løsner op i løbet af morgenen. Efter en lang bustur rammer vi Djerba over middag. Vi er kommet tilbage til det første hotel og vores efterladte bagage. Om aftenen ser vi billeder og videoklip fra løbet. Vinderne får priser, og der er festmiddag på det tunesiske turistministeriets regning.
Vinden blæser koldt ind fra Middelhavet og vi går i seng. I morgen er en lang rejsedag.
Jeg står op lidt over fire. Efter morgenmaden kører vi til Djerba Lufthavn. Herfra flyver vi til Tunis. I Tunis Lufthavn skifter vi fly. Selvfølgelig er der forsinkelse, og vi kommer så sent afsted, at jeg bliver lidt nervøs for, om jeg kan nå mit næste fly.
Heldigvis er der tid nok i Rom til at tjekke ind en sidste gang. Nu lander jeg snart i København, klokken er lidt over 22. Forhåbentlig venter kæresten et sted uden for tolden.
Løbets helt var Fredrik Petterson fra Stockholm. Hans lim reddede mine tæer, og han havde batterier, da jeg manglede det. Han havde masser af humør og overskud. Det var ikke kun mig, han hjalp. Hans lim reddede også andres sko og fødder. Og da der kun var en etape tilbage, forærede han en brasiliansk løber med meget beskadigede fødder et par gaiters.
Da der blev uddelt priser i Djerba, blev der uddelt priser til de bedste løbere. Derudover fik forskellige løbere priser for et godt humør, gejst og meget andet. Det er efter min mening en klar fejl, at Fredrik ikke fik en pris. Det burde han have haft.
—
100 km del Sahara # 16
Flere fotos fra løbet: Fotos fra løbet 100 km del Sahara
Publiceret på sh.newsun.dk 04.05. 2014
Skodsborg. 1. april 2014.
Resultat
—
Skodsborg Marathon # 129 – Basic
Publiceret på sh.newsun.dk 01.04. 2014
København, 29. marts 2014.
Resultat
Så blev det tid til at løbe VM-halvmaratonløbet i København. Sjældent har et løb i København været så hypet inden start. Nu er det også første gang, at motionisternes (næsten) får lov at stille op til start med eliten i et løb om verdensmesterskabet.
For der er kun ligeved og næsten, at vi glade motionister får lov at stille op med eliten. For selvfølgelig løber eliten først – uforstyrret af det store amatørfelt. Andet ville ikke give mening. Men en halv time efter elitekvinderne og straks efter elitemændene blev 30.000 mere eller mindre fit’e amatørløbere sendt af sted.
For mig har vintertræningen har ikke været optimal. Jeg har døjet med lidt inflammation i højre ben og har derfor ikke løbet så lang og slet ikke så intenst som det var planen.
Derfor gik jeg ind i marts måned med reviderede planer for de to store løb jeg var tilmeldt. Først Barcelona maraton hvor målet blot var at gennemføre og hygge mig gennem byens gader.
Jeg lagde fra start i et tempo der lå til en sluttid 03:40 ig 03:45. Mest for at have et udgangspunkt.
Jeg kom i mål på tiden 03:42:05 – og var ikke helt så slidt som jeg havde frygtet. Jeg havde nydt turen med musik, underholdning og glade catalonier i gaderne.
Efter løbet følte jeg, at jeg kunne med ro i sindet kigge frem mod næste løb; VM halvmaraton i København.
Da jeg for meget lang tid siden tilmeldte mig motionsløbet i forbindelse med VM halvmaraton i København var intentionen at løbet skulle bruges til at sætte PR på distancen. Men som nævnt ovenfor har træningen hen over vinteren ikke været optimal. Allerede tilbage i januar droppede jeg tanken om PR til VM-arrangementet.
Efter maratonet i Barcelona blev jeg måske lige lovlig optimistik og besluttede mig alligevel for at give det et forsøge. Min PR [01:33:23] skulle forbedres og jeg skulle under 01:30. Man har vel lov at håbe.
Jeg kom planmæssigt fra start sammen med 1:30-ballonerne. Det holdt cirka 7 km, så var jeg færdig og måtte bare arbejde mig i mål til en hæderlig sluttid. Inden da havde jeg misset det første væskedepot.
For ligesom at sætte en tyk streg under fiaskoen, væltede jeg over en af publikumafspærringerne ved 16 km. En eneulykke jeg kun kan kladre mig selv og min manglende koncentration. Det gav en meget blå midttår og et par hudafskrabninger, men det var mest stoltheden der fik et slag.
Splittiderne blev langsommer og langsommere. Stik mod tempoet på et godt løb var det dalende. Jeg kom ikke under 01:30 – og det blev ikke til PR på halvmaratondistancen. Nogle gange er håbet naivt.
Kigger jeg ud over min egen (forudsigelig) fiasko, var VM halvmaraton et flot løb. Der var masser af opbakning og glade mennesker – både blandt publikum og løbere.
Lægges alle kilometer der blev tilbagelagt i Københavns gader sammen, blev der løbet langt nok, til at komme 16 gange rundt om Jorden – sådan cirka.
Der var deltagere for 88 forskellige nationer og eliten udgjorde kun 223 løbere. Den bedste elitekvinde blev Gladys Cherono der løb på 01:07:29, mens hurtigste mand var Geoffrey Kipsang Kamworor som løb på 00:59:08.
Min sluttiden blev 01:35:35.
Publiceret på sh.newsun.dk 29.03. 2014
En 7-0 sejr hører til sjældenhederne. Når der i samme kamp sættes klubrekord for den meste scorede spiller i FC Barcelonas historie, er der tale om en historisk dag.
Til sidst havde jeg faktisk lidt ondt at spillerne fra CA Osasuna, for det var noget at en øretæve de fik på Camp Nou. Men det startede egentligt udmærket for holdet fra Baskerlandet. De var nok oppe mod en stærkere modstander men de fik netmaskerne til at blafre i modstanderne mål først. Målet var offside og kort efter begyndte Barcelona-festen.
Meget passende var det Lionel Messi der scorede kampens første anerkendte mål i 18 minut. Dermed var festen igang og der blev scoret yderligere to mål i første halvleg. Alexis Sanchez i 22. minut og Andrés Iniesta i 43. minut.
Forventningen til anden halvleg var rolig spil og et Barcelonahold der ville køre den stille og rolig hjem. Måske udeholden en dag kunne få sig et enkelt mål?
Sådan gik det ikke. FC Barcelona kørte på igen i efter pausen. Bum! I 63 mint scorede Lionel Messi for anden gang i kampen. Efter ham fulgte Cristian Herrera Tello med målet til 5-0 i 78. mimut. 10 minutter senere lavede Lionel Messi hattrick og bragte hjemmeholdet foran med seks mål.
Og her bør udeholdets fans bemærkes. De var ikke mange og fyldte ikke meget på Camp Nou. Men i første halvleg kunne deres sange høres på stadion. I anden halvleg var de så ret stille, men mod slutningen. Hvor deres nederlag blev absurt stort gav de fanden i det hele og genoptog deres sange og holdt en fest i deres lille højren højt oppe bag det ene mål på Camp Nou.
Umiddelbart lige inden dommeren fløjtede kampen af scorede Pedro Rodriguez kampen sidste mål til slutresultatet 7-0. FC Barcelona fik 3 point og ånder stadig Real Madrid i nakken.
Kampen blev mere en blot en kamp i rækken om det spanske mesterskab anno 2014. Det blev også kampen hvor Lionel Messi tangerede og slog Paulinho Alcantaras rekort som FC Barcelonas mest scorede spiller.
Med de tre mål har Lionel Messi scoret 371 mål for den catalanske klub. Paulinho Alcantaras (1896 – 1964) nåede 369 i hans karriere i FC Barcelona.
Publiceret på sh.newsun.dk 18.03. 2014
Barcelona. 16. marts 2014.
Resultat
Barcelona er kendt for et af verdens bedste fodboldhold, arkitekten Antoni Gaudí og turistfælden La Rambla. Som alle andre storbyer med en vis status har den catalanske hovedstad et stort maratonløb.
Barcelona maraton, eller som det hedder på catalansk Marató de Barcelona, blev arrangeret første gang i 1978. Dengang hed det Marató de Catalunya. Navnet blev ændret til det nuværende navn i 2005.
De første to år blev løbet afholdt i Palafrugell nord for Barcelona. Det kneb med tilladelserne fra bystyret, men i 1980 flyttede løbet til Barcelona. Siden er bystyret kommet med som en del af arrangementet så rammerne omkring løbet er i orden.
Start og mål til årets udgave af Marató de Barcelona var på Avinguda de la Reina Maria Cristina ved Plaça d’Espanya. Løbet startede 8:30. Derfra var der seks timer til at komme i mål inden for løbets tidsgrænse.
Ruten bød på nogle højdemeter, men stigningerne og falden var lange og ikke så stejle. Med små justeringer i tempoet blev de ikke noget problemer.
Det var lidt køligt inden starten, men efter løbet kom i gang fik jeg hurtigt varmen. Op af formiddagen blev det dejligt varmt – også for tilskuerne. Heldigvis var der rigeligt med vand langs ruten. Ved vanddepoterne uddeltes hele vandflasker så løberne kunne løbe videre med frisk vand. Godt tænkt.
Som ved ethvert andet storbymaraton var der masse af publikum langs ruten. Der var musik, DJ’s og en del rytmegrupper. Desværre var respekten for løberne mindre end i f.eks. Hamburg og Berlin. En del tilskuere krydsede ruten uden særlig hensyntagen til løbernes og deres eget helbred.
Til gengæld var tilskuerne gode til at råbe.
Ruten var en flot sightseeing-tur hvor løberne bl.a. kom forbi Camp Nou, Monument a Cristòfor Colom, La Sagrada Familia og Arc de Triomf.
Jeg løb 2014 udgaven af Maraton i Barcelona på tiden 03:42:05. En tid jeg er tilfreds med og jeg er endnu mere tilfredse med oplevelsen. Jeg nød turen rundt i Barcelona og jeg nød varmen. Det var dejligt at kommer fra det kolde danske vejr til det varme Catalonien. Mest at alt nød jeg kærestens supporten rundt om på ruten.
Fotos fra Marató de Barcelona. Foto: Signe Højgaard og Sune Hundebøll
—
Zurich Marató de Barcelona # 36
Publiceret på sh.newsun.dk 18.03. 2014