Slut med Slayer

Final World Tour: Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set Slayer live. Det er en del gange. Nu er thrash-kongerne på deres sidste tour, så i går var nok sidste gang jeg havde fornøjelse af mægtige Slayer.

Frank Sinatra nåede en del farveller inden han endelig forlod scenen. Og Slayers sidste verdens-tour er blevet forlænget langt ind i 2019. Men det lader til at det snart er slut. Helt slut. Det er fan’me mærkeligt, at dette sikkert var sidste fest med Slayer. I voksenlivet har det været en fast bestanddel af livet: Der kommer altid en Slayerkoncert til – og jeg skal selvfølgelig til den.

I aftes var først opvarmningsband Obituary. Klassisk død. De spille en halv times tid, og vi fik Slowly we rot. Jeg havde gerne set Obituary som tredje opvarmningsband, så jeg skulle vente så længe på Slayer.

“My father is very near the end of his journey” var beskeden fra guitarist Gary Holt og så forlod han Slayerkaravanen lige inden de nåede København og Hannemanns Allé. Til at vikariere for ham stod Phil Demmel (ex-Machine Head) på scenen da det endeligt blev Slayers tur.

Det brændte på scenen. Helvedesild. Et Slayerlogo i flammer. Omvender kors og et pentagram spyet ud af ild. Vi var til fest med Slayer.

Vi fik titelsangene South of heaven, Hell awaits og God hate us all. Og evergreens som Dead skin mask, War ensemble og Raining Blood.
Det største en musiker kan opnå er, at stå på scenen og spille Raining Blood, vel vidende at det er ens eget værk. Intet over.

Bagtæppet blev skiftet flere gange undervejs. Alle gennemført i Slayers diabolsk univers. Savnet af guitarist Jeff Hanneman (1964-2013), blev markeret med et stort scenebanner under Angel of death.

Phil Demmel klarede det fint, omend har ikke helt havde samme coolness som Kerry King og Tom Araya – men hvem har også det?

Da vi så var stegt over helvedes ild. Da vi var blevet gennemheglet af had, død og blod, da forlod vi Ørestaden glade – som bedre mennesker.

Tak Slayer. Tak for alle sangen og de suveræne koncerter.

Slayer

Final World Tour

Royal Arena, 3. december 2018

Opvarmning
Obituary, Anthrax og Lamb Of God

Slayers setlist
Delusions of Saviour (play back)
Repentless
Blood Red
Disciple
Mandatory Suicide
Hate Worldwide
War Ensemble
Jihad
When the Stillness Comes
Postmortem
Black Magic
Payback
Seasons in the Abyss
Dittohead
Dead Skin Mask
Hell Awaits
South of Heaven
Raining Blood
Chemical Warfare
Angel of Death

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.