Succes maraton

Næstved. 21. februar 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:34
  • Tempo: 05:29 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Herlufsholmruten

Jeg har løbet dette lille og hyggelige cannonballløb før, men ikke på denne rute.

Jeg har fri på en onsdag, det skal fejres med Succes maraton.
Løbets start/mål/depot er i dag ved Herlufsholm svømmehal på Herlufsholm Alle. Løbet er et basis cannonball løb, så vi har hvert sit depot, med vand, energi og hvad vi nu synes vi har brug for, for at kunne gennemføre et maraton.

Løbet starter med en prolog et stykke ud ad Fodsporet til Ring Nord og tilbage til start/mål/depot. Herefter løber vi igen ud ad Fodsporet. Løbets arrangør Morten holder mig med selskab. Det er vældig hyggeligt og så kan han holde styr på at jeg løber den rigtige vej.

De tre øvrige deltagere løber sammen – i et lidt mere moderat tempo en Morten og jeg. Vi er en lille, eksklusiv flok i dag: Harry Cilleborg, Louise Blok, Morten Blok, Pia Hansson og undertegnede.

I stedet for at vende ved Ring Nord løber vi videre til Ladbyvej hvor ruten drejer til højre og fortsætter til Ladby. Fra Ladby løber vi tilbage til Fodsporet ad en marksti. Det er tilsyneladende her det er lykkedes én løber at løbe forkert. Men Morten får mig med ad den rette sti.

På den anden runde følges jeg stadig med Morten. Det er måske meget godt da jeg er ved at fortsætte lige ud af Fodsporet ved Ladbyvej.

Efter at vi har været i depotet, følges vi også ud på tredje runde. Kort fra depotet passer vi Herlufsholm Kirkegård og vi kan se lidt af Herlufsholm kostskole. Kort herefter passere vi Herlufsholm Allé. Hele ruten er på landet og på stykket ude ved Ladby er landskabet præget af landbrugsjord.

Vi skal løbe seks runder plus prologen for at nå maratondistancen. Efter tredje runder er vi derfor lidt over halvvejs. Her fra er det slut med følgeskabet. Men selv om vi hver især holder hvert sit tempo, er det ikke fordi der kommer oceaner af afstand mellem Morten og mig.

På fjerde og femte runde skiftes vi med at ligge forrest. Jeg møder de andre tre løbere, kan jeg konstatere at de stadig følges ad. Én i den lille flok råber. “Du ser stærk ud i dag”. Tak for støtten, det var meget venligt.

På den sidste runde sætter jeg øresneglene i og høre lidt random metal. Jeg løber runden progressivt – det er jo bare med at blive færdig så jeg kan kommer hjem og få fødderne op i sofaen.

Jeg kommer i mål på en tid under fire timer. Medaljen har jeg fået på forhånd. Det er med at få det svedige tøj af inden jeg bliver kold. Jeg drikker lidt cacaomælk og gør mig klar til turen hjem. Jeg har lån eks’ens bil, så i dag skal jeg ikke på eventyr med DSB. Dejligt.

Epilog

Fodsporet er en asfaltsti, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse og Næstved. Det er en flad rute uden særlige udfordringer. Er lysterne til det, kan der sagtens løbes hurtigt. Der er ikke meget trafik.

Forholdene til Succes maraton – Herlufsholmruten er simple. Der er intet toilet, men masser af træer på ruten.

Fra informationstavle tæt på start/mål/depot.


Succes maraton # 63

  • Arrangører: Morten Blok
  • Land: Danmark
  • Start: Herlufsholm svømmehal, Næstved
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, jord
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 5

Succes maraton

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.