Tag-arkiv: 2. Verdenskrig

Illegale bøger og blade

Af en forrædders papirerKilder til 2. Verdenskrig: Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 spillede de illegale blade en stor rolle for modstandsbevægelsen. I dag er de en vigtig kilde for historieinteresserede der ønsker at dykke ned i besættelseshistorien og historien om den danske modstandsbevægelse.

Modstandsbevægelsen rummede mange holdninger og det kommer også til udtryk i de illegale materialer.

Det kongelige Bibliotek har scannet deres samling af illegale blade, bøger, sang og digte. Materialer kan tilgås vis REX – Det kongelige Biblioteks katalog.
Senere udvides den digitale samling med flyveblade og falske illegale blade.

Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske Museer har også været i gang med scanneren. På samlingens site, Illegal Presse, er de to centrale tidsskrifter Frit Danmark og De frie Danske tilgængelig og forsynet med et søgeregister med navne, steder og organisationer m.m.
På Illegal Presse er der en række temaer hvor det f.eks. er muligt at dykke ned i begivenhederne 29. august 1943, samarbejdspolitikken eller stikkerlikvideringer. Temaerne er lavet med henblik på undervisning man kan sagtens anvendes af andre end elever og studerende.

Spirende partisaner kunne finde vejledning i Almene Synspunkter for Partisanenhedens Virksomhed (1940) som indledte deres vejledning til partisanenhedens virksomhed med følgende:

“1. Usynlighed og Hemmeligholdelse af Foretagendet.
2. Forsigtighed og Metodik.
3. Djærvhed – men paa en samme Tid klart Hoved ved Udførelsen; godt Kendskab til Terrain og øvrige Forhold samt omhyggelige Forberedelser styrker Kendskabet til een selv, øger Modet og styrker Djærvheden.
4. Bevægelse og Hurtighed
Alt dette tilsammen gør det muligt at optræde overraskende. Overraskelsen er Alfa og Omega, thi den andens Styrke ligger i Overlegenheden paa Folk og Bevæbning – men denne Styrke skal han ikke (i hvert Fald ikke helt) kunne udnytte.”

En noget andet type udgivelse er Af en forrædders papirer (1943), hvori det bland andet kan læses:

“Ogsaa Stikkere kan man finde i de bryldske Arkiver.
Fru Brünander, Nr. Søgade 17, har anmeldt, at Helge Asmussen, der bor i en Klublejlighed i samme Ejendom, har Maskingeværkugler hængende som Souvenir paa Væggen sammen med engelske og amerikanske Flag. Virkningen af denne Stikkergerning er ikke udeblevet. Rapporten slutter:
Manden henrettet af — den 4. September 43. Han havde endvidere 2 Maskinpistoler.”

Af en forrædders papirer indeholder tekster fundet ved en aktion mod Landsretssagfører Holger og Børge Brylds kontor i oktober 1943.
Begge bøger er fundet i Det kongelige Biblioteks samling.

Det kongelige Bibliotek: Illegale Blade
Illegal Presse

70 år efter 2. Verdenskrigs slutning

Ny mindetavle på Axeltorv for BOPA-lederen Børge Thing.

10. januar 2015 blev der afsløret en mindetavle for BOPA lederen Børge Thing på Axeltorv Bodega. Her blev han i maj 1944 arresteret af Gestapo. På mirakuløs vis lykkedes det ham at flygte og fortsætte det illegale arbejde.

Mindetavle

Børge Agergaard Thing, med dæknavnet Brandt, blev født 1917 i Herning. Faren, Niels Magnus Simonsen Thing, var ufaglært tekstilarbejder og moren, Ane Marie Thing, var vågekone på sygehuset. Det var en fattig familie, Børge blev født ind i.

Efter syv års skolegang kom Børge i lære som blikkenslager hos blikkenslagermester H. I. Christensen. Ikke fordi det var hans store drøm, men fordi det var der, han kunne få en plads. I 1936 bestod han svendeprøven med ros. Herefter drog han på valsen.
Da han kom tilbage til Herning, fik Børge plads hos en af de tre lokale blikkenslagermestre. Han var aktiv i en mindre arbejdskonflikt omkring akkordaflønning. Derefter var han uønsket hos de lokale mestre. Som arbejdsløs drog han til København.

Mens han var på understøttelse, tog han et kursus på Borups Højskole i skoleåret 1937-38. Her mødte han Dora Recht, der kom fra et ortodokst, jødisk hjem. Dora var kommunist og medlem af DKU.

En rejse førte Børge gennem Tyskland. Tysklandsrejsen resulterede i artiklen ”Gennem Nazi-Tyskland til Fods”, der blev trykt i Arbejderbladet 30. august 1938. Børge, der tidligere havde været socialdemokratisk præget, var i 1938 gået ind i DKP sammen med Dora Recht.
I 1939 rejste han igen til København, hvor Dora boede. Som arbejdsløs var det hårde tider.

Børge og Dora blev gift i 1942. Da var DKP illegalt, men jøderne kunne stadig leve et normalt liv, selv om Danmark var besat af nazisterne. De delte en lejlighed med Doras søster på Østerbro.

Fra efteråret 1941 havde Børge arbejde på en maskinfabrik i Viborggade. Senere fik han job hos Danske Grundejere på Godthåbsvej – her stoppede han, da han gik under jorden i oktober 1942. Det illegale sabotagearbejde startede med ildspåsættelser.

I april 1943 blev Børge arresteret af det danske politi, anklaget for at være medlem af det illegale DKP. Han blev dømt til 4 måneders fængsel, som han afsonede i Vestre fængsel. Under afsoningen blev han ramt af kraftig hovedpine og blev overflyttet til Kommunehospitalet. Her blev han hentet af sin kone, der medbragte civilt tøj. I det kunne han forlade hospitalet ubemærket!

Da nazisterne slog til mod de danske jøder, måtte Dora flygte. Det blev en noget farefuld og dramatisk flugt, men til sidste lykkedes det hende at komme til Sverige.

I 1944 udførte BOPA nogle store, velorganiserede sabotager. Men det var også et år, der bød på mange arrestationer. Flere ledende medlemmer blev taget, og til sidst endte Børge som leder af hele organisationen. Men det var også nært gået galt for ham.
9. maj skulle Børge mødes med tre andre modstandsfolk på Axelborg Bodega. De skulle mødes til en afslappende tur i byen i en ellers hektisk tid. Som modstandsfolk måtte de altid være på vagt. De vidste aldrig, hvornår Gestapo dukkede op på foranledning af en stikker.

De fire modstandsfolk fandt et bord. Alt åndede fred, men med et var de omringet af Gestapo-folk. Børge fik dog lov at betale modstandsfolkenes regning, inden han skulle føres op til Gestapos hovedkvarter i Dagmarhus 300 meter derfra.

Da Børge blev ført ud af bodegaen, var de tre andre allerede godt på vej mod Rådhuspladsen. Her så han sit snit til at flygte. Børge kastede sig ud foran en sporvogn og slap om på den anden side, hvor Gestapo-manden ikke kunne skyde ham.

Børge hoppede op på trinbrættet af en tilfældig taxa og råbte “Kør for helvede”. Chaufføren fattede situationens alvor og gav den gas. På Amager stoppede Børge taxaen og bad om at få lov at betale. Taxachaufføren afslog. Han havde en bror, der sad i KZ-lejr, og var kun glad for at kunne hjælpe.

Mindetavlen

Mindetavlen er opsat på Axelborg Bodega, Axeltorv 1. Tavlen er udført i bronze af billedhugger Lotte Olsen.

Teksten på mindetavlen er:
“BØRGE THING / “BRANDT” /// BLEV DEN 9. MAJ 1944 ANHOLDT HER AF GESTAPO / MEN FLYGTEDE / OG FORTSATTE SIN KAMP / SOM LEDER AF SABOTAGEORGANISATIONEN / BOPA”

Til afsløringen af mindetavlen den 10. januar 2015 sagde Niels Gyrsting (formand for foreningen Frihedsmuseets Venner) “Vi håber, at mindepladen vil bidrage væsentligt til at skabe interesse for formidling af Børge Things historie, BOPAs historie og hele besættelsens historie.”

Børge Thing er far til forfatter, debattør og forskningsbibliotekar Morten Thing. Sønnen udgav i 2011 bogen “Sabotøren : min fars historie” om Børge Thing.

Kilde: Stræderne i København. 2015, marts.

Den unge modstandsmand

Modstandsmand dræbt ved Gl. Kongevej efter flugtforsøg fra tyskerne.

Mindetavle

Ingolf Larsen-Ledet var søn af karetmager Jens Larsen-Ledet og Anne Sofie Albrechtsen (født Hansen). Han var nevø til den kendte afholdsagitator Lars Larsen-Ledet.

Ingolf Larsen-Ledet blev student fra Christianshavns Gymnasium i 1938 og startede derefter som studerende ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han var medlem af DSU og kasserer i den socialdemokratiske studentergruppe.

Det illegale blad “De danske Studenter” startede i 1941 i form af løbesedler. Fra april 1943 til maj 1945 udkom det som månedsblad. Bladet udgav desuden en række illegale bøger, bl.a. “Maanen er skjult” af John Steinbeck og “Omkring den anden Front”.

“De danske Studenter” var en udløber af studenterdemonstrationerne mod Antikominternpagten og var en af de første illegale organisationer, der opstod efter nazisternes besættelse af Danmark.

Larsen-Ledet blev tilknyttet bladet “De danske Studenter” og var desuden involveret i flygtningearbejdet.

Under strejkerne i juni 1944 skulle Larsen-Ledet mødes med nogle illegale kammerater i en lejlighed i en baggård på Gammel Kongevej. Gestapo ventede imidlertid i lejligheden og arresterede alle, der indfandt sig – deriblandt Larsen-Ledet.

Efter at være visiteret forsøgte Larsen-Ledet at flygte via køkkendøren. Døren var låst og han sprang i stedet ud gennem et lukket vindue. Ingolf Larsen-Ledet blev dræbt af faldet fra fjerde sal.

Mindetavlen

Tavlen for Ingolf Larsen-Ledet hænger i baggården Gammel Kongevej 25.
Teksten er:
“INGOLF·LARSEN-LEDET / GAV HER SIT LIV FOR / DANMARK’S FRIHED / 29 JUNI 1944”

Kilde: Stræderne i København. 2013, december.

Skudt ved Kongens Nytorv

Modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen (1925-1945) var medlem af Den sjællandske Organisation hvor han var en del af den illegale bladvirksomhed. I februar 1945 blev han dræbt af hipofolk.

Mindetavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen.
Mindetavle for modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen.

Arboe-Rasmussen var ansat på Roskilde Dagblad som journalistelev. Ved siden af det officielle arbejde var han aktiv ved det illegale blad “Roskilde Kuréren”. Bladet bragte dansk og udenlandsk nyhedsstof samt lokale nyheder. Det udkom månedlig fra april 1944 til januar 1945 og ugentlig marts og maj 1945. Der var et samarbejde med “Budstikken : Med bud til alle Danske”, Hjemmefronten” og “Studenternes Efterretningstjeneste”.

Arboe-Rasmussen fik kollegaen Torben Wulff med i det illegale arbejde omkring “Roskilde Kuréren”. Wulff blev fristet af penge og i januar 1945 angav han ni frihedskæmpere fra miljøet omkring “Roskilde Kuréren” til Gestapo. Han havde forventet mere, men fik kun 100,- kr for udåden.

Da Gestapo ville anholde Arboe-Rasmussen hoppede han ud af et vindue på første sal fra sit værelse i Bondetinget og undslap derved nazisternes razzia i Roskilde.

Sammen med andre fra gruppen der var undsluppet, tog han til København og gik under jorden.

Uden at vide at Wulff var stikker, kontaktede de undslupne frihedskæmpere ham med henblik på at genoptage arbejdet med den illegale presse. Arboe-Rasmussen og kammeraten Johannes Kristiansen aftalte et møde med Wulff på Café Brønnum 5. februar.

Arboe-Rasmussen og Kristiansen kom i god tid og satte sig ved et bord i caféen. Sammen med fem hipofolk var Wullf på vej til møde på det aftalte tidspunkt. Da Arboe-Rasmussen ville kigge ud af døren efter Wullf, skød hipofolkene efter ham. En ramte.
Arboe-Rasmussen vaklede tilbage i caféen hvor han faldt om. Hårdt såret blev han kørt på lazarettet på Nyelandsvej hvor han senere døde. Johannes Kristiansen flygtede ud gennem caféens køkken.

Efter befrielsen blev stikkeren Torben Wullf dømt til døden og henrettet den 8. maj 1947.
Hipomanden der skød Jørgen Arboe-Rasmussen blev ligeledes dømt til døden og henrettet den 22. januar 1948.

Mindetavlen

Tavlen for Jørgen Arboe-Rasmussen sidder på August Bournonvilles Passage 1 (Frem til 2005: Tordenskjoldsgade 1), hvor Café Brønnum engang lå. I dag er det Det kongelige Teaters billetcenter der holder til på adressen.
Teksten på tavlen er:
“JØRGEN ARBOE-RASMUSSEN / faldt for Danmark / d. 5 Februar 1945”

Kilde: Stræderne i København. 2013, november.

Oprøret i Parken

x00000492Hans Bonde har skrevet en ny bog om dansk idræt under besættelsen. Den nye bog, “Oprøret i Parken”, bygger på materialet fra “Fodbold med fjenden”. Omdrejningspunktet i “Oprøret i Parken” er det oprør fra neden, der fik samarbejdet mellem de danske idrætsorganisationer og Nazityskland til at vakle.
Denne tekst er et copy&paste fra Modkraft Kultur.

“I går udsendte den tyske radio og D.N.B. til hele verden et referat af fodboldlandskampen mellem Danmark og Tyskland. Det var med sand fryd i stemmen, at tyskerne kunne udblæse deres budskab, kun alt for tydeligt kunne man mellem linjerne læse dennes sejrsmelding: Se, hvor glade danskerne er for os tyskere, selv under de nuværende forhold kommer de her til Tyskland for at spille fodbold med os i ædel kappestrid… Se, hvor Tyskland holder sportens internationale fane højt, ja, og se, hvordan ’die dummen Dänen’ stadig er villige til, at lade sig udnytte fromt og uskyldigt i den tyske nazismens tjeneste”, rapporterede den danske nyhedsoplæser på BBC, efter det danske landshold havde spillet landskamp i Dresden den 16. november 1941.

Citatet viser med al tydelighed, hvordan det danske sportssamarbejde med tyskerne blev opfattet i “den frie verden”. Og som historiker Hans Bonde dokumenterer i “Oprøret i Parken”, indgik det sportslige samvær som en vigtig del af tyskernes propaganda – både indad- og udadtil.

“Oprøret i Parken” er historien om, hvordan DIF først lod sig presse til at spille med tyskerne. Ud over at fortælle historien om, hvordan DIF gav efter for tyskernes ønske om landskampe og fælles idrætsstævner, anskueliggør bogen også samarbejdespolitikkens dilemma. Hvordan kan man opretholde samarbejdet med besættelsesmagten, uden at blive set som en tyskervenlig stat overfor omverdenen?

Norsk idræt handlede helt anderledes. Hvor tyskerne nærmest uhindret kunne besætte Danmark, kom det til hårde kampe i Norge. Den danske elite satsede på samarbejdspolitik. Dette samarbejde forgrenede sig fra højeste plan og ned gennem samfundet. Og altså også ind i idrættens verden.

I Norge blev der indsat en regering af tyskerne og de norske sportsorganisationer blev nazificerede. Den nazistiske overtagelse i Norge førte til et sportsboykot, så det kun var kollaboratører, der stillede op til stævner under 2. Verdenskrig.

I Danmark var der ingen boykot – ud over den som tyskerne satte ind overfor jødiske idrætsudøvere. Men der er dog et lyspunkt i besættelsens første år – før modstanden groede frem i Danmark. Det kom bare ikke fra sportens organisationer.

Grundlovsdag 1941 spillede den østrigske mesterklub Admira mod et udvalgt hold fra Stævnet. Godt 12.000 tilskuere overværede kampen i Københavns Idrætspark. Blandt dem var en del tyske soldater. Inden kampen heilede det tyske publikum til spillerne, hvilket skabte vrede blandt de danske tilskuere. Østrigerne scorede det første mål efter 1. minut og dominerede kampen, som de vandt 4-1. Kampens gang satte det tyske publikum i højt humør, og tyske tropper fra Luftwaffe var flittige med deres medbragte tudehorn.

Mod kampens afslutning opstod der bataljer på tribunerne, som blandt andet fik soldaterne fra det tyske luftvåben til at fortrække til deres busser ti minutter før kampen sluttede. Da dommeren fløjtede af, stormede danske tilskuere banen, og der blev kastet med sten efter de tyske soldater. På et tidspunkt fik tilskuerne presset en flok tyske soldater sammen. Da trak soldaterne deres bajonetter. Det danske politi forsøgte at ligge sig imellem, men fire soldater og ti danskere måttet efterfølgende på skadestuen.

Tilskuerne viste, at det ikke var alle i landet, der var begejstrede for de heilende “gæster” fra syd – og den kollektive aktion kastede grus i det dansk-tyske idrætssamarbejde.

“Oprøret i Parken” er spændende læsning. Bogen anskueliggør det dilemma, det er at være besat af en overmagt. Skal man samarbejde eller forsøge at passe sig selv, eller yde modstand – eventuelt med våben. Omend irakerne i dag ikke står overfor nazister, må de stå i et lignende dilemma. Væbnet modstand mod besætterne synes håbløs. Hvor langt kan man så gå i samarbejdet med besætterne uden at blive kollaboratører?

Denne parallel til nutiden drager forfatteren dog ikke. Han trækker i stedet nogle paralleller op til nutidens Olympiader, særligt det seneste i Kina. Og bogen viser da også, at sport og politik ikke kan adskilles – hverken i krigstid eller fredstid.

Hans Bonde: Oprøret i Parken : Dansk idræt under hagekorsets tegn. Syddansk Universitetsforlag, 2008. 283 sider. ISBN: 978-87-7674-298-0.

Stævnet var et samarbejde mellem de store københavnske klubber. Stævnet arrangerede kampe mellem udenlandske hold og et hold bestående af udvalgte spillere fra Stævne-klubberne. Under 2. Verdenkrig var følgende klubber en del af Stævnet: B 93, KB, AB, B 1903 og BK Frem.

Kilde: Modkraft Kultur : Modkultur. 15. november 2008