Tag-arkiv: 3600 maraton

3600 maraton

Frederikssund. 4. marts 2018.

  • Startnr.: 4
  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:15
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt


3600 maraton # 23

  • Arrangør: Kira Maibøll & Rudi Iversen
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej 1A, 3600 Frederikssund
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt, markvej
  • Sko: Brooks Levitate
  • Deltagerantal: 45

3600 maraton

3600 maraton

Frederikssund. 28. januar 2018.

Resultat

  • Startnr.: 5
  • Distance: maraton
  • Placering: 10 af 17
  • Tid: 03:56:43
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Medalje.

Jeg løb 3600 maraton for et år siden. Siden da er ruten ændret på de sidste kilometer. Det er lidt ærgerligt da jeg husker sidste halvdel af ruten som ganske smuk. I følge løbsarrangøren skyldes ændringen et større anlægsarbejde.
Skønhedsværdien af turen fra Lille Rørbæk og retur til Frederikssund er stadig større, end den lidt kedelige tur ud mod Store Rørbæk hvor ruten de første kilometer følger S-togbanen.


3600 maraton # 22

  • Arrangør: Kira Maibøll & Rudi Iversen
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej 1A, 3600 Frederikssund
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt, markvej
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 89

3600 maraton

3600 maraton : Maraton ved Frederikssund

Frederikssund. 29. januar 2017.

Resultat

  • Startnr.: 26
  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:29
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 157 bpm

Løbsoversigt

På en grå søndag uden planer steg jeg på bus 300S til Herlev St. og herfra S-toget til Frederikssund. Nu skulle løbet 3600 maraton prøves!

Inden start

Efter en gåtur gennem den søndagsmorgentyste provinsby ankom jeg til et læskur ved krydset Østersvej/Marbækvej i udkanten af Frederikssund. Her var der start, depot og mål for dagens løb: 3600 maraton.
Jeg var ikke den første der ankom og som klokken nærmede sig 08:40 ankom der stadig flere vinterklædte løbere. Det var ikke fordi det var koldt. Omkring frysepunktet i starten, efterhånden steg temperaturen med et par grader, suppleret af en svag vinde. Det er godt vejr i januar.

De to arrangører, Kira og Rudi, udviste et fint værtskab. De hilste begge på alle løberne og gav hånden til alle. Informationen inden start var grundig og under løbet var der skruet op for venligheden i depotet.

Løbet

Efter holdfotos af de mange deltagere var det afsted. Fra depotet løb vi hen til Frederikssundbanen. Den fulgte vi ud af byen i retning mod Store Rørbæk. Et lidt kedeligt stykker der løbes på en cykelsti og som er på knap 3 km lang. Fra banen drejede vi til højre og løb ad Store Rørbækvej til Store Rørbæk. Omgivelserne på det første stræk af ruten er et arketypisk monotont landbrugslandskab. En del af området skal  med tiden skal blive til byen Vinge.
Jeg er usikker på om Vinge bliver en forstad til forstæderne eller en satellitforstad.

Fra Store Rørbæk løb vi videre til Lille Rørbæk. Cirka halvvejs på ruten var der et minidedpot med vand og banan. Lille Rørbæk emmede af landsbyidyl – hvad der er under overfladen er ikke til at vide.
Hidtil havde ruten bud på små bakker. Op- og nedløb, mest op! Efter Lille Rørbæk er der en knold vi skulle op af, herfra var der et længere, lækkert nedløb.

Charmen på ruten til 3600 maraton var helt klart på den sidste halvdel fra Lille Rørbæk til Frederikssund og depotet. Her løb vi ad småvej, hvoraf en del var markveje og en del af den smukke Fjordstien.
Der var kig ned til Roskilde Fjord og det jeg vil mene er Kølholm. Desværre forsvandt meget af udsigten i tåge.

Tilbage i depotet var der vand, cola, banan, slik og andet godt. Et kvart maraton var gennemførte. Nogle stoppede, mange tog en runde mere og vi var en lille flok som løb yderligere tre runder.

Mit løb

Jeg havde haft nogle sygedage med feber og smerte i hals/øre i løbet af ugen. Derfor var jeg spændt på hvad jeg havde i benene. Det var ikke meget!
De første km forløb fint, men allerede efter godt et halvmaraton blev jeg en tung løber med urimeligt trætte ben. Jeg hang i og med Tyr i øerne på den sidste omgang, fik jeg slæbt mig i mål på en tid lige under 4 timer.

Overtro i det postfaktuelle samfund

Sociologer, symbolanalytiker og andet godtfolk kommer med nye samfundsbetegnelser i samme hast som Donald Trump udsteder præsidentielle dekreter.
Lad os her antag, at vi lever i det postfaktuelle samfund. I så fald kan det ikke overraske at overtro stortrives.

I dag løb vi 3600 maraton nr. 14. Sidst løbet blev afholdt var det 3600 maraton nr. 12! Til gengæld blev der i juli 2016 afholdt både et løb nr. 7 og et løb nr. 7½.
Jeg er målløs. Det næste er vel at borgmesteren i byen fyre kommunaldirektøren og ansætter en astrolog.

Slutbemærkning

Alt i alt var det en fin dag i Frederikssund og omegn. Jeg kommer helt sikker tilbage. Jeg håber det bliver i solskin og med lidt varmere temperatur. Jeg er ret sikker på, at sidste halvdel af ruten må være en smuk oplevelse når der er blade på træerne og blå himmel. Det glæder jeg mig til.


3600 maraton # 14

  • Arrangør: Kira Maibøll & Rudi Iversen
  • Land: Danmark
  • Start: Ørnestenen, Østersvej, Frederikssund
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton
  • Underlag: asfalt, markvej
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 87

3600 maraton

Gem