Tag-arkiv: Apocalyptica

Strygende status

Heavy-metal, der udsættes for klassisk uddannede musikeres gentolkninger. Alle, der besidder musikalsk nygerrighed, bør stifte bekendtskab med Apocalyptica.

Efter 10 år gør cellisterne i Apocalyptica status og udsendte for nylig dobbelt-cd’en Amplified, med undertitlen A decade of reinventing the cello.

Første cd er en samling af Apocalypticas instrumentale numre. Der lægges ud med Metallicas Enter Sandman fra bandets første cd Playes Metallica by four cellos. Som titlen fortæller, et album udelukkende med Metallica-numre spilles på cello – og det projekt der sparkede Apocalypticas karriere i gang.

Størstedelen af det finske bands repertoire består af heavy-metal, der udsættes for de klassisk uddannede musikere gentolkning. De har desuden egne kompositioner og enkelt klassiske stykker, der er heavyficeret. Blandt sidst nævnte er Edvard Griegs I dovergubbens hall fra Peer Gynt. Den fyrer Apocalyptica af, så alle andre versioner blegner.

På Amplified er der to nye sange. Instrumental-cd’en afrundes med Slayers Angel of Death fra thrash-milepælen Reign in Blood. Det er forrygende hæsblæsende.

Når cd’en udskiftes med anden del af Amplified, kommer der vokal på. Til det vokale arbejder optræder en række prominente gæster, deriblandt Max Cavalera fra Soulfly. Han synger på det første nummer Repressed. Det andet af de to nye numre.

Der sluttes af med Nina Hagen på Rammstein-sangen Seemann. Staccato. Mørkt og med sjæl.

Alle, der besidder musikalsk nygerrighed, bør stifte bekendtskab med Apocalyptica. De er unikke.
På Amplified komme lytteren rundt i mange forskellige krinkelkroge. Et godt sted at starte. For kendere er det lige før, de to nye numre er nok til at retfærdiggøre en investering i dette opsamlingsværk.

Apocalyptica: Amplified : A decade of reinventing the cello. Universal. 2006.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 28. juni 2006, nr. 123.

Metallica møder Mahler

På en apokalyptisk eftermiddag i bøgeskoven spillede fire finner heavy metal på cello.

Finner, der spille heavy metal på cello. Det lyder som en joke, eller noget fra en syret tegneserie. Det er det ikke.

Apocalyptica er fire klassisk uddannet cellister, der med kærlighed har kastet sig over heavy metal-genren. Om fredagen under Skanderborg Festivalen gæstede kvartetten – assisteret af trommeslager Mikko Sirén – bøgescenen.

For Apocalypitica startede det hele tilbage i midthalvfemserne. Debut albummet Plays Metallica By Four Cellos udkom i 1996 og bestod af en række Metallica-coverversioner. Siden har Apocalyptica udvidet deres repertoire med numre fra en række af andre metal-bands, egne kompositioner og enkelte metal-fortolkninger af klassiske numre.

At opleve Apocalyptica live er en speciel oplevelse. De fire musikere sidder ned fra starten af og ligner næsten almindelige cellister – med undtagelse at det lange hår som medlemmerne tydeligvis nægter at klippe.

På trods af instrumenternes omfang går der dog ikke lang tid, før deres optræden ligner andre rockmusikeres optræden, og det føromtalte hår svinges rundt i bedste head banger stil.

De covernumre som Apocalyptica stryger ud af celloens strenge, blive ikke ringere af, at de traditionelle guitar og bas er udskiftet.

Når ikke bandet er dybt koncentreret over musikken, stråler cellisterne af spilleglæde. For publikum er der ikke andet at gøre, end at lade sig rive med af den velspillede og stemningsfulde musik.

Konceret blev afsluttet med en heftig heavy metal version af Edvard Griegs “I bjergkongens sal”.

Apocalypticas musik bliver det endnu bedre live, end når den musikalske spændvidden begrænses af et studie og et elektronisk medie. Celloen vrides, forvrænges, høvles og stryges. Sagt simpelt: Apycalyptica live er en unik oplevelse.

Apocalyptica

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 24. august 2005, nr. 148.

Apokalyptisk rå cello

Den finske trio Apocalyptica består af klassisk uddannede musikere med kærlighed til heavy metal. På deres nye cd stryger de katten mod hårene – og det lyder godt.

Apocalyptica består af klassisk uddannede musikere. Deres internationale gennembrud kom med albummet Plays Metallica by Four Cellos fra 1996, Her kombinerede de deres uddannelse indenfor den klassiske musik, med en ægte kærlighed til heavy metal.

Siden har de udvidet deres Metallica-repertoire med covervserioner af Faith no More, Pantera, Sepultura, Rammstein og egne kompositioner. Med deres særlige baggrund og interesse for heavy metal, har Apocalyptica skabt sin helt egen niche og lyd.

På Reflections (2003) supplerede Apocalyptica inspirationsbiblioteket bestående af diverse heavy metal navne, til også at rumme den moderne russiske komponist Dmitri Sjostakovitj.

Apocalyptica startede som en kvartet, men er siden blevet reduceret til en trio. Den nye cd bærer titlen Apocalyptica. I modsætning til deres tidligste albums, er det ikke heavy metal omsat til klassisk musik. Numrene på Apocalyptica er egne kompositioner. Cellolyden og den klassiske uddannelse, gør musikken mere avanceret og den del mere interessant end Johnny-Brians donke-bonke-band fra Hvidovre. Spændvidden på Apocalyptica går fra det meget melodiske over et grufuldt mørke til passager som ligger sig tæt op af 1990’ernes grind core.

Apocalyptica er fuld af stemning. Det er en cd som kan gennemlyttes mange gange. Strygerne, som gør sig i stedet for den sædvanlige guitar og bas, giver mere dybde og et særegent lydbillede.

Den oprindelige idé, at spille heavy metal-numre på cello, har båret frugt. Apocalyptica har udviklet fra et meget specielt cover-band til et kreativt musikalsk kraftværk. Tager jeg ikke helt fejl, er der en musikalsk hilsen eller to til Sjostakovitj i numret Deathzone. Flere steder fornemmes en inspiration fra Finlands store nabo og fra Sovjet-tidens klassiske musik. En anbefaleseværdig udgivelse.

Trommerne på det nye album spilles af Mikko Sirén. Desuden er der gæsteoptræden af blandt andre Dave Lambardo og musikere fra finske H.I.M. og The Rasmus.

Apocalyptica: Apocalyptica. Universal Music, 2005.

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 17. marts 2005, nr. 53.