Tag-arkiv: black metal

Orm under huden

“Intet • Altet” live: “Orm” er dansk black metal eller måske prog black band. Gruppen blev dannet i 2015 af musikere fra det opløste band “By the Patient”. Tre af bandets medlemmer stammer fra Bornholm og naturen på klippeøen er et af de steder hvor Orm finder inspiration.

Orms første album “Orm” udkom i 2017. Jeg erindre ikke hvornår jeg købte cd’en, men jeg sad ikke utålmodig oppe til udgivelsentidspunktet og ventede. På et tidspunkt købte jeg Orms “Orm” – og så røg den hurtigt på hylden, hvor den stod relativt uforstyrret.

“Ir” købte jeg heller ikke på udgivelsesdagen i august 2019. Det var godt. Herfra så voksede Orm på mig. Jeg har det stadig sådan, at når jeg sætter “Ir” på, tænker jeg: Wow – hvor er den fed.

I dag er ikke første gang jeg hører Orm spille live. Men det er først gang jeg hører Orm for at høre Orm – og ikke et andet band hvor Orm bare er en tilfældig del af aftenens program.

Intet • Altet

Opvarmningen Offernat når vi ikke at hører meget af. Det kan godt være lidt udfordrende at finde en parkeringsplads på Vesterbro fredag aften. Da det endelig lykkedes, er det lige bag Vega, hvor koncerten afholdes på den lille scene – kaldet Lille Vega. Men det meste af Offernats set er gået med, at Mette kører rundt i de små gader mellem Enghave Park og Vesterbrogade.

Der er pænt pakket til de par numre vi hører med Offernat. Så da de er færdige, er det en prioritering, at vi stiller os et sted, hvor vi formoder lyden er god, når Orm går på scenen.

Mens der pusles på scenen er det sorte scenetæppe trukket for. Lyset i koncertsalen slukkes – undtagen i baren. Scenetæppet går lidt fra og lukker igen. Ventetid. Scenetræppet trækkes til side. Stille og roligt starter Orm op, kun for at gå amok.

Jeg har ikke fået lyttet til de numre der er lagt ud på Internettet inden koncerten. Det er helt uforberedt, at jeg hører Orm spille det nye album “Intet • Altet” live.

Orm. Foto: Mette Jensen.

Sceneshowet er simpelt. Et bagbanner og to bannere med tegnede stearinlys med røg i sort silhuet. Hovedsageligt baglys så musikerne også fremstår i silhuet. Jeg tænker ikke jeg fornærmer nogen, når jeg påstår, at Orm er musikere frem for sceneperformere. Her gør det ikke noget at musikken er i centrum.

Musikken er varieret fra hurtig black metal passager, mere tontunge doom’ede passager og masser af melodiøse eller stemningsfulde mellemspil. Der skriges på dansk.

Undervejs på “Trance/Floden, som kan lede” gør de to gæstemusikere Mads Peter Steenstrup og Nils Gröndahl deres entre på scenen. Mads Peter Steenstrup lægger ud. Det er første gang jeg oplever en trompet som en vellykket og integreret instrument i et black metal-nummer. Det er mindre overraskende, at Nils Gröndahls violin gør sig godt i det mørke lydbillede.

Musikken er kommunikationen fra Orm. Det eneste der siges mellem de fire lange numre som udgør “Intet • Altet” er: “Vi har en sang tilbage. Mod døden”.

Efter “Mod døden” er det slut. Orm forlader scenen, men der stadig er masser af resonans mellem strengeinstrumenterne. Lyset i koncertsalen kommer tilbage. En aften med stor skønhed i støj er slut. Ormen krøb under huden.

Efter koncerten går de unge i byen, men vi gamle finder bilen og sætter retningen hjemad mod dynerne.

Senere skal “Intet • Altet” gennemlyttes på anlægget. Jeg glæder mig til at finde alle de detaljer og elementer, som jeg missede på gulvet foran scenen i Lille Vega. De professionelle musikmeningsmennesker er også begejstrede: “ORM er tilbage med et voldsomt, melodisk, progget og ambitiøst storværk, som imponerer med sin iderigdom, sit vovemod og den håndværksmæssige udførelse. Vi kan kun anbefale, at man sætter halvanden time af til at lytte koncentreret til ‘Intet – Altet’. skrev Jesper Buhl i “Modet, der forpligter” på Devilution.

Bandcamp: Orm

Maelstrom Chaos

Mörk Gryning: Det sateme godt.

Af en eller anden grund, er der ikke nogen der har introduceret mig for Mörk Gryning. Men med en billet til årets Raise your horns-festival på Bornholm, måtte jeg tjekke op på det stockholmske black metal-band.

Det gjorde jeg i første omgang ved at høre den sang der var indlejret på festivalens hjemmeside. Det landede Mörk Gryning sådan lidt i midterfeltet af de bands jeg gerne vil se på årets festival.

Da jeg alligevel var i gang med at bestille noget musik fra Season of Mist kom der en Mörk Gryning-cd med: “Maelstrom Chaos”.

Jeg blev overrasket. Positivt. Efter introen kommer der god fart på “Maelstrom Chaos”. Musikken hænger godt sammen og er vel varieret. Og det hele er krydret med den rette mængde ondskab. På “My Friends” viser Mörk Gryning at de også kan gøre det ganske godt nede i en langsomt tempo. Det er en pose velblandet progressivt black metal.

Kæresten kom lige forbi på et tidspunkt og kommenterede den smule hun hørte: “Er det ikke lidt teatralsk”. Det var i nummeret “The Menace”, hvor der er samplet lidt ind fra “Lacrimosa” fra Wolfgang Amadeus Mozarts “Requiem”. Sådan er der så meget.

Efter at jeg har fået en smule kendskab til Mörk Gryning, er de og Necrophobic det jeg glæder mig mest til på Raise Your Horns 2022.

Mörk Gryning
cd: Maelstrom Chaos. Season Of Mist, 2001 (2020). SOM 597D.
Producer: Pytten (Eirik Hundvin)
Goth Gorgon (Jonas Berndt), bas, keyboards, vokal. Draakh Kimera (Peter Nagy-Eklöf), trommer, guitar, keyboards, vokal. Avatar (Mattias Eklund), guitar, keyboards, vokal.

  • A Perception Of The Ancient
  • Templars
  • Ont Blod
  • The Menace
  • Maelstrom Chaos
  • My Friends
  • The Darkness Within
  • Bloodspring Mirage
  • Forever Unhallowed Preponderance
  • Dödens Skald

Bandcamp: Mörk Gryning
Discogs: Maelstrom Chaos

Neuroplasticity

Helge: Ikke min ynglingsvokal.

Jeg ved ikke helt om et band fra Esbjerg kommer ind under mottoet “du skal støtte den lokale musik”, men jeg tror det var den følelse og et par rosende ord på Facebook, der gjorde at jeg bestilte albummet “Neuroplasticity” – uden at have hørt mere end et par minutters musik af bandet.

Cd’en lægger ud i et frisk tempo med numret “Disavow”. En god begyndelse, men mod slutningen af nummeret sker der noget. I bandet Helge er der to vokalister. Den éne er af typen der gerne synger med en tilnærmelsesvis ren og klar vokal. Det virker ikke her. Og hver gang den klare vokal toner frem, tænker jeg: Ahh for pokker, lad nu være med det der.
Men det er nu engang sådan Helge har valgt at vokalsammensætningen skal være i deres band.

Cover og cd

De fleste numre på “Neuroplasticity” holder en længde på tre til fire minutter. Undtagelserne er det korte stemningsnummer “Cordyceps” – ren dunkelheit. Og de to lange numre “Dying to Become…” på knap otte minutter og det næsten tolv minutter lange “Venomous Breath” der trods diverse mellemspil og variation ikke helt rummer kalorier nok til 11 minutter og 54 sekunder Helge-metal.

Coveret til cd’en er tydeligt designet til LP-formatet og den trykte tekst bliver meget lille og svært at læse. Og så er det smuttet i trykken. For side 2 af to sider er trykt to gange, så der er kun tekster fra et sted inde i “With the Attention of a Million” og de efterfølgende numre.

Helge
cd: Neuroplasticity. Vendetta Records, 2022 (2022). —.
Christoffer Djurhuus, trommer. Torsten Madsen, vokal. Danny Woe, vokal. Henrik Jørgensen, bas. Balder Smed, guitar. Helge Nørbygaard, guitar.

  • Disavow
  • Dying to Become…
  • Cordyceps
  • Thrall
  • The Calling Wakan Tanka
  • Depressive Waters
  • With the Attention of a Million
  • Lack of Serotonin
  • Venomous Breath
  • Satori

Discogs: Neuroplasticity
Bandcamp: Helge

Sorg

Afsky: Ramt ved første anslag.

Jeg røg med på hypen da “Ofte jeg drømmer mig død” udkom. Det er et godt album, som er blandt de bedste black metal udgivelser her til lands. Efter at den var udsendt, blev det altid “Ofte jeg drømmer mig død” der røg på afspillerne når jeg fik lyst til at hører Afsky.

Lige til højre for “Ofte jeg drømmer mig død” på cd-hylden står “Sorg” og føler sig overset. Og det er synd. Når en endelig, til en afveksling, får sat “Sorg” på afspilleren bliver jeg ramt. Og det ved første anslag. “Sorg” er vellyd fra første tone til sidste vindsus.

“Sorg” er melankoli og dystre stemninger. Det er en udgivelse uden fejl, uden numre som kunne undværes. “Sejlet er syet af længsler og sorg / skibet bærer en skrøbelig last / hører sirenesang i det fjerne / lænket til skibets mast” skriger Ole på numret “Sorte vand”, hvor tekstens jeg finder sin sidste seng, sit hvilested, på havets bund.

Mit yndlingsnummer er nok “Vættekongen”. Fortabelsen i skoven. Døden. Musik der rammer dybt i det kollektivt ubevidste. Vættekongen lokker og konsekvensen er hård: “de bar ham over heden en kold decembernat / forfrossen og blå, stiv som et bræt / den stemme der kaldte så sagte ledte din vej / dybt i skovens indre”
“Stjernerne slukkes” er også rigtig god – og “Jeg bærer deres lig” – og “Oh måneløse nat”. Der er høj kvalitet på alle numre.

Signeret vinyludgaven af “Sorg”, købt til en god koncert i Pumpehuset april 2022.

Jeg må huske mig selv på, at jeg også skal høre “Sorg”, når musikbehovet stiller ind på Afsky.

Afsky
cd: Sorg. Vendetta Records, 2018 (2018). Vendetta 151.
Producer: Ole Luk.
Ole Luk, vokal, guitar, bas, lut. Martin Haumann, trommer. Troels Dueholm Nørgaard, hurdy-gurdy. Myrkur, vokal, nøgleharpe.

  • Jeg bærer deres lig
  • Skær
  • Sorte vand
  • Stjernerne slukkes
  • Vættekongen
  • Glemsomhedens elv
  • Oh maaneløse nat

Afsky
vinyl: Sorg. Vendetta Records, 2018 (2018). -.
Producer: Ole Luk.
Ole Luk, vokal, guitar, bas, lut. Martin Haumann, trommer. Troels Dueholm Nørgaard, hurdy-gurdy. Myrkur, vokal, nøgleharpe.

Side A

  • Jeg bærer deres lig
  • Skær
  • Sorte vand

Side B

  • Stjernerne slukkes
  • Vættekongen
  • Glemsomhedens elv
  • Oh maaneløse nat

Bandcamp: Afsky
Discogs: Sorg

Wild Fire

Dawn Ray’d: En sang – to stemninger.

En single med en antifascistisk sang i to forskellige versioner. Den ene er en folkemusik udgave og den anden en rå black metal version. Samme nummer, forskellige atmosfærer og intensiteter.

Når nu Dawn Ray’d udsender det samme nummer i to udgaver, er det ærgerligt at det ikke er et af deres stærkeste kompositioner.

Singleplade i klar vinyl

Dawn Ray’d
vinyl: Wild Fire. Action Now!, 2021 (2021). AN005.
Simon Barr, vokal og violin. Fabian Devlin, guitar. Matthew Broadley, trommer og harmonium.

Side A

  • Wild Fire I

Side B

  • Wild Fire II

Bandcamp: Dawn Ray’d
Discogs: Wild Fire

Bathory

Bathory: Lad der blive sortmetal.

Med inspiration fra den blodige grevinde Elizabeth Báthory, der efter sigende torturerede og dræbte hundrede af piger og unge kvinder, grundlagde Quorthon metalbandet Bathory i 1983.

Sort cd-cover med en ged.

Inden Bathory var Quorthon aktiv i det svenske Oi! og punk-miljø. Han ville noget vildere. Quorthon annoncerede efter en hurtig trommeslager og fandt Jonas Åkerlund og bassist Frederick Hanoi. De tre øvede første gang sammen i marts 1983 i et øvelokale i Sigtunagatan i Stockholm. De spillede en række koncerter som blev Bathory eneste live-optrædener.

Jonas og Frederick var i en periode i London. Imens de var væk fandt Quorthon midlertidigt sammen med bassist Rickard Bergman og trommeslager Johan Elvén. De tre havde tidligere spillet sammen i OI-bandet Stridskuk. Som Bathory optog de fire numre sammen i øvelokalet. Numrene “Die in Fire” og “You Don’t Move Me” overlevede til senere brug.

Da Jonas og Frederick returnerede til Sverige fandt Bathory tilbage til den oprindelige sammensætning. I starten af 1984 fik bandet mulighed for at indspille to sange til kompilationsalbummet “Scandinavian Metal Attack”.

Konstellationen var ikke holdbar. Quorthon musikalske idéer var noget mere ekstreme end Jonas’ og Fredericks.

Efter “Scandinavian Metal Attack” fik Quorthon tilbud om at lave et album. Quorthon fik igen fat på Rickard Bergman (Stridskuk), men måtte finde en ny trommeslager. Det blev Stefan Larsson.

Budget var stramt, studiet primitivt og bandet måtte arbejde hurtigt. Resultatet blev albummet Bathory som blev udgivet i efteråret 1984. Ud fra 1984-standarder, er det en ret vild udgivelse. Musikken er simpel. Det er lyrikken også.

“I have turned my back on Christ
To hell I have sacrificed
I have made love to the Pagan Queen
The gates of hell I have seen”
(citat: In Conspiracy With Satan)

Quorthon borgerlige navn var Tomas Forsberg. Han blev fundet død i 2004. Dødsårsagen var en medfødt hjertefejl.

Bathory
cd: Bathory. Black Mark Production, 1984 (2003). BMCD666-1.
Producer: Quorthon og Stig Börje Forsberg.
Quorthon, vokal og guitar. Rickard Bergman, bas. Stefan Larsson, trommer.

Darkness

  • Storm Of Damnation
  • Hades
  • Reaper
  • Necromansy
  • Sacrifice

Evil

  • In Conspirasy With Satan
  • Armageddon
  • Raise The Dead
  • War

Discogs: Bathory

Atra Musica

Forskellige kunstnere: Split-cd med Darkenhöld og Griffon. Fransk black metal.

Jeg hørte et af de Darkenhöld-numre der er på “Atra Musica” på en sample-cd fra pladeselskabet Les Acteurs De L’Ombre. Stemningen i musikken fangede straks og jeg investerede i cd’en. Det har jeg ikke fortrudt. Men Griffon først.

Cd-cover hold i sort og rødt.

Griffon indleder “Atra Musica” med fire sange. Griffon er et hedensk black metal band fra Paris. Gruppen blev dannet af Aharon i 2012 og har flere udgivelser på små, alternative selskaber bag sig. Sangene er til tider melodisk – til tider dunkel, uden at det bliver ultra-sort.

Darkenhöld blev dannet i Nice i 2008. Bandet spiller atmosfærisk black metal pakket ind i et middelalderligt univers. De fire numre Darkenhöld spiller på “Atra Musica” er semi-akustiske og meget stemningsfulde. De fire Darkenhöld-numre er grunden til at jeg investerede i denne split-udgivelse.

Forskellige kunstnere
cd: Atra Musica. Les Acteurs De L’Ombre, 2019 (2019). AO-94.

  • Griffon: Si Rome Vient À Périr
  • Griffon: Souviens Toi Karbala
  • Griffon: Jérusalem
  • Griffon: Interlude
  • Darkenhöld: Marche Des Bêtes Sylvestres
  • Darkenhöld: Le Sanctuaire De La Vouivre
  • Darkenhöld: Les Goules Et La Tour
  • Darkenhöld: Citadelle D’Obsidienne

Discogs: Atra Musica

The Unlawful Assembly

Dawn Ray’d: Refuse – resist. Venstredrejet black metal fra det nordlige England.

Algoritmens spil ville at artiklen “Refuse, Resist – How Black Metal Is Fighting Fascism” fra magasinet Kerrang dukkede op i min nyhedsstrøm på et socialt medie. Artiklen handlede om forskellige metal bands, der var gået sammen om at bekæmpe fascisme i alle dens afskygningen.

“You have to see who your enemy really is. Working-class people have more in common than they might realise. You need to spot who’s suffering under the misery of capitalism and needs a chance to develop. That’s a fine line – people say horrendous things on Twitter out of the misguided misery that they’re in. And they should be called out, but they should also be given the chance to develop, rather than hung out to dry forever.”
(citat: Fabian Devlin. Kerrang 3. juli 2019)

Dawn Ray’d er erklærede anti-fascister og det er jo svært ikke at synes om. Men hvad med musikken. Efter at have læst artiklen tog jeg chancen og bestilte albummet “The Unlawful Assembly”.

Dawn Ray’d levere stemningsfyldt sortmetal, her hjælper vokalisten Simon Barrs violin godt til på stemningen. Der er fede, aggressive passager og der er rolige, folkesangs inspirerede passager og lidt der imellem.

Pladen er inddelt i to: “The Wild Service” og “The Wild Magic” – hver med 5 sange.

“So light the fires and gather the stones!” Dawn Ray’d blæser afsted fra start. De gear dog ned på det rolige og melankolske mellemstykke i “Fire Sermon” – det første nummer på “The Unlawful Assembly”.

Melankolinen fortsætter på “Future Perfect Conditional”: “You heard the call and you did not answer. / You heard the cry for help and you turned away! / Your love will never be meaningful, / How can your heart ever be trusted?”

“Emptiness Beneath the Great Emptiness” svinger for fedt. Et stærkt nummer, med en stærk tekst. Dawn Ray’d kan både det med musikken og lyrikken.
Første del, “The Wild Service” afsluttes med en simpel sang med akustisk guitar.

Selv om musikken er sort, er der et håb: “Let’s force the outcome, / Let’s trust ourselves completely / And know that cruelty is not the prerequisite of kindness.” På cd’en nummer 7 og 8 falder jeg hen i trommeslagerens velarrangerede arbejde. Er “Strike Again the Hammer Sings” sortmetallens “Internationale”?

Der er en imponerende, vrissende vokal på den rolige start af “Island of Cannibal Horses”. Ender med en knyttet næve. Ingen kæmper hårdere end kærligheden!

“The Unlawful Assembly” slutter med en politisk ballade. En opfordring til at sig stop – til aktion når virkeligheden kræver det.

Jeg finder gerne høtyven frem og går på gaden med Dawn Ray’d.

Dawn Ray’d
cd: The Unlawful Assembly. Prosthetic Records, 2017 (2017). PROS103152.
Matthew Broadley, trommer. Fabian Devlin, guitar. Simon Barr, vokal og violin.

The Wild Service

  • Fire Sermon
  • The Abyssal Plain
  • Future Perfect Conditional
  • Emptiness Beneath The Great Emptiness
  • A Litany Of Cowards

The Wild Magic

  • The Ceaseless Arbitrary Choice
  • Held In A Lunar Synthesis
  • Strike Again The Hammer Sings
  • Island Of Cannibal Horses
  • A Thought, Ablaze

Bandcamp: Dawn Ray’d
Discogs: The Unlawful Assembly

Hjulet

I dag udsender Slægt deres nye album The Wheel. I går aftes var der artist talk og gennemspilning af den nye numre i Lille Vega. Kvalitet af bandets sidste album Domus Mysterium, gjorde forventningerne høje.

Slægt live på Lille Vega

Først lidt brok

Aftenens program blev udsendt få timer inden dørene åbnede til Lille Vega. Her var det tydeligt at planlæggeren ikke har et dagjob. Klokken 21:00 var der artist talk med Slægt. 22:30 skulle svenske Linnéa Olssons band Maggot Heart gå op og varme publikum op. 23:30 var Slægt programsat til deres gennemspilning af The Wheel.

Indtil da, altså kort tid inden arrangementet, hed det sig, at artist talk var i baren inden dørene åbnede og opvarmning gik på 21:00. Jeg købte billet med en klar forventning om at jeg kunne tage et af aftenens sidste S-tog mod Vestegnen efter at Slægt havde afsluttet koncerten. Med lidt held kunne jeg få hele koncerten og nå den første natbus – med ankomst i Ishøj klokken halv to om natten.
Tak for lort, Vega.

Til det vigtige: Slægt og musikken

Aftenens artist talk blev styret af Anders Bøtter der spurgte ind til Slægt tanker omkring musikken, den kreative proces og bandets ambitioner. Til at svare var Oskar og Anders fra bandet.

Sessionen forgik i det lille barrum ved siden af scenen. Oskar og Anders var placeret på et par barstole med ryggen til baren og Anders Bøtter tippede lidt omkring ved siden af.

Bandet har arbejdet på materialet til The Wheel siden efterår 2016 og færdigjorde de sidste numre, kort tid inde de gik i studiet i marts 2018.
Igen havde Slægt valgt at indspille i Lasse Ballades studie: Ballade Studios. Lasse Ballade var også producer på Domus Mysterium og fik genvalg til The Wheel.

Oskar fra Slægt har tidligere sagt, at han fandt inspiration i Bergman-film. Ellers finder Slægt inspiration i stort set at de støder på, på deres vej – og ikke kun fra kunst.

Arbejdet med de enkelte numre start typisk med at én kommer med en række idéer, herfra arbejdes der kollektivt med at få det bedste ud af materialet. Nå der skal tages valg, er fokus på sangen – og hvad der er godt for den.

Artist talk med Anders Bøtter som vært.

Jeg sporede en smule selvkritik omkring Domus Mysterium. Et af dogmerne i arbejdet med materialet til The Wheel var, at hvis bandet skulle vælge om et riff skulle spille to eller fire gange – og det i øvrigt lød lige fedt – blev det spillet to gangen. Musikken skulle være stram og kompakt. Når det er sagt, har Slægt ønsket at fastholde essensen fra Domus Mysterium.

The Wheel. Hjulet, er en titel med mange associationer og kan symboliserer Solen, livet cyklus, døden og genfødsel, skæbnen etc. Det er også en metareference til titelnummeret på EP’en Beautiful and Damned i andet vers, tredje linje synges: “The wheel is returning”, gør Oskar opmærksom på.
Sådan er der mange lag i Slægts musik og tekstunivers.

På titelnummeret og Gauntlet of Lovers har Slægt tilføjet styggere til deres musik – strygeinstrumenterne spilles af Felix Havstad Ziska. Bandet har brugt tid på detaljerne og har en perfektionistisk tilgang til arbejdet i studiet. En af dagene under indspilningen brugte de 21 timer i træk på guitaroptagelserne. En anden brugte de flere timer på et sekment der fylder omtrent fem sekunder.

Efter artist talk’en var der en lang pause inden opvarmningsbandet gik på. Maggot Heart er der ikke grund til at skrive noget videre om.

Som forudsagt blev det noget sent inden Slægt gik på. Nu skulle vi endeligt høre de nye numre fra The Wheel fra start til slut. Live.

Slægt var veloplagte. De var ventetiden værd. Der var en god energi fra bandet og det var tydeligt, at de havde glædet sig til at præsentere det nye materiale.

Slægt musik placere sig et eller andet sted mellem black metal og Iron Maiden. Der ud over hives elementer ind fra højre og venstre – uden skelen til om det er metal eller noget helt andet. Bare det er godt for sangen.

Der var velovervejede temposkift. Stemningsfulde passager og atmosfærisk ståltråd. Jeg skulle på arbejder og nå en natbus fra Sydhavn Station så jeg missede det meste af det sidste nummer. Øv!

Anders Bøtter fik sagt, at han missede mange detaljer første gang han hørte The Wheel. Jeg missede sikker også en del live. Nu håber jeg, at jeg får tid til et par gennemlytninger i løbet af weekenden, så værket kan begynde at folde sig ud for mig.

Slægt

Som et mørke i lyset

Et nyt bekendskab med et band kan være lidt som en forelskelse. I starten er der helt fantastisk og det er umuligt at få nok. Det samme album, de samme numre bliver lyttet igen og igen og igen.

Som med forelskelse vare det ikke ved. Det kan blive til en lange forhold, som forelskelse kan blive til kærlighed. Men det kan også blive til ligegyldighed og glemsel.

Med Solbrud er det lidt anderledes. Jeg blev præsenteret for bandet omtrent samtidig med at jeg begyndte at høre Slægt. Der havde Solbrud været i gang et stykke tid og jeg erhvervede mig Jærtegn og Vemod.

Det var ikke fordi de to Solbrud-skiver kørte i fast rotation på anlægget. Når jeg satte dem på foretrak jeg Jærtegn. Vemod fik nærmest ingen spilletid i stuen i Ishøj. Det til trods for at albummet modtog ros både blandt anmeldere og lyttere.
Af en ven fik jeg at vide, at jeg skulle give Vemod nogle gennemlytninger, så ville den vokse på mig.

En dag skulle den så have chancen igen og jeg hørte Vemod et par gange – sådan rigtigt, hvor der er fokus på musiker og det ikke bare er baggrundsstøj til arbejde på computeren eller opvasken.

Min ven fik ret. Vemod – og egentlige også Jærtegn – vokser på mig. Det hjalp også på forholdet da jeg hørte Solbrud live i DR-byen i november 2017. De performer med en lyd der trænger ind i alle kroppen celler og som besmitter hver en luftmolekyler i rummet.

Mødes med Solbrud var ikke en forelskelse, nærmere et møde der i første omgang blev til et overfladisk bekendtskab.
Solbruds musik voksede på mig og gør det stadig. Både Vemod og Jærtegn får jævnligt spilletid. Særlige Besat af mørket bliver bare ved med at give.

Jeg håber i øvrigt snart jeg kan få lejlighed til at se dem live igen.

Solbrud

Bandcamp: Solbrud
Facebook: Solbrud
Wikipedia: Solbrud