Tag-arkiv: bronzealderen

Rundkørselsrundhøj

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Skåltegn ved Gurre Sø

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.

Af gravhøjene ved Snoldelev

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.

8 oldtidshøje ved Solrød

Nord for Solrød findes 8 rundhøje. Højene ved Solrød er sandsynligvis opført i den ældre bronzealder 1800 – 1000 f.v.t.

Højene ligger på en rækker og det antages at de har fulgt en af bronzealderens veje.

I højene blev både mænd, kvinder og børn begravet. Med sig havde de døde kam, smykker, våben og andre personlige ejendele. Ejendele der afspejlede den afdødes position i det liv der var slut.

Kort over Solrød med de otte gravhøje

Gravhøj 1
Kassemose Høj
Ligger en en offentlig park og er tilgroet.
Google Maps: 55°32’13.1″N 12°11’28.7″Ø

En museal berejsning for Nationalmuseet i 1876 meldte: “En rund Gravhøj beplantet med Træer. Gaardejer Niels Larsen har paa denne Mark for kort siden sløjfet ikke mindre end 4 andre Gravhøje, men kunde ikke give nogen Oplysning om muligen fundne Oldsager. Interesse for sligt syntes kun ringe i Solrød.”

Gravhøj 2
Rundhøj
Google Maps: 55°32’18.6″N 12°11’38.6″Ø

Gravhøj 3
En smuk rund gravhøj.

Gravhøj 4
Skjelhøj
Et stort kileformet område er gravet bort.
Google Maps: 55°32’22.08N 12°11’31.62Ø

Gravhøj 5
Rundhøj
Højen har kantet overflade fra ældre nedgravninger.

Gravhøj 6
Rundhøj

Gravhøj 7
Rundhøj

Gravhøj 8
Rundhøj
Google Maps: 55°32’33.16″N 12°11’42.61″Ø

Gravhøje ved Reerslev

Nær landsbyerne Reerslev og Stærkende i Høje-Taastrup Kommune er der fire gravhøje som er et besøg værd og når du er der, er det nærliggende at vandre videre i Hedeland.

Engang var der 11 høje i området. Alle placeret på højtliggende steder i en forholdsvis lige linje. Men syv af højene er borte og kan ikke ses mere.

Maglehøj

Maglehøj ligger længst mod syd af de fire høje. Sydvest for landsbyen Stærkende.
Google Maps: 5536457°N 1210461°Ø

Maglehøj er en høj på 7 meter og den står flot i landskabet på Hedeland Golfklubs bane. Maglehøj betyder “Den store høj” og den er da også den største af de fire høje ved Reerslev.

Højen menes at være bygget som et gravmonument for en højtstående person fra ældre bronzealder, for omtrent 3500 år siden. Den er beskadiget ved en stor udhuling i østsiden, men er ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1988): “Meget seværdig på grund af størrelsen og placeringen højt på bakkekam.”

Fra udgravninger af gravhøje ved arkæologerne, at det var dygtige håndværkere der byggede højene. Rundt om højens fod satte man en kæde af sten. Ved byggeriet af Maglehøj, blev der brugt mere end 700.000 græstørv.

Præstehøj

Ganske tæt på Reerslev og synlig fra Brandhøjgårdvej ligger Præstehøj. Højen er flad på toppen og ikke så høj og prægtig som Maglehøj.

Højen ligger “paa Præstegaardsjorden er en smuk Gravhøj i Form af en afstumpet Kegle. Platauet er fra Øst til Vest 16 Alen, fra Nord til Syd 18 1/2 Alen. Højen er velbevaret og fortjener at fredes.” (citat: Nationalmuseet 1876).

Bavnehøj

Bavnehøj er “Stærkt beskadiget Gravhøj, som nu kaldes Sneglehøj”, da der for faa Aar siden er bleven anlagt en saakaldt Sneglegang paa den. Den synes at være bleven udgravet, men har endnu en anselig Højde ca. 10 Alen.” (citat: Nationalmuseet, 1876)

Jeg synes højen er ganske smuk. Særligt når den ses i distancen fra Tranemosevej og stien ved Flintesø.

Brandhøj

Brandhøj er den af de fire højde der ligger længst mod nord, ganske tæt på stationsbyen Hedehusene.
I toppen ses en stor flad indgravning fra vest.
Google Maps: 55.63821°N 12.18867°Ø

Gammel bondeovertro knytter sig til gravhøjene. Her holdt trolde, elverpiger og nisser til. Og beskadigede man højene, kunne de underjordiske væsner finde på at tage hævn.
Det har desværre ikke forhindret landet bønder i at overpløje en del høje.