Tag-arkiv: byudvikling

Fingerplan før fingerplanen

Den store plan: “Det, der vil præge vort Syn paa Arkitekt Råvad i faglig Henseende, er hans Interesse og Arbejde for Plan i Københavns Udvikling”, sådan indledes nekrologen for Alfred Råvad (1848-1933) i tidsskriftet Arkitekten. Råvad var en pioner inden for byplanlægning. Få år inden hans død udgav han “Borgmesterbogen” som skitserede en samlet plan for hovedstadens fremtid.

Kigger du på et kort over hovedstadsområdet kan du med lidt god vilje se en hånd. Forestil dig tommelfingeren ned langs Køge bugt, pegefingeren som forstæderne ud ad B-linjen mod Høje Taastrup. Langfinger som byerne ud ad Frederikssundsvej. Ringfinger ud mod nordvest og lillefinger op langs nordkysten. Det er nogenlunde sådan Storkøbenhavn ser ud.

Tegnet kort med et Storkøbenhavn hvor hele Amager er bymæssigt bebygget og hvor der er sammenhængende by fra København til Roskilde og fra København til Helsingør.
Alfred Råvads vision for fremtidens København.

Fingerplanen var en plan for udviklingen af København med det enkle princip, at byen skulle vokse ud af fem linjer mod købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Planen, der egentlig hed “Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn” blev udsendt af Egnsplankontoret i 1947.

Selv om planen aldrig blev formelt vedtaget fik den stor betydning for byudviklingen i Storkøbenhavn. Idéen fængede. Konkret fik planen f.eks. betydning for vedtagelsen af byreguleringsloven i 1949. Fingerplanens ide om fem linjer ud fra centrum er den hånd, du kan se på kortet.

Før Fingerplanen

Allerede i 1886 havde Alfred Råvad foreslået, at der blev fundet økonomiske midler til at udarbejde en generalplan for København. Han sendte ansøgningen om støtte til Indenrigsministeriet.
Ministeriet udarbejdede et afslag. Det nåede Råvad dog ikke at modtage. Efter 1½ års ventetid, trak han sin ansøgning tilbage og emigrerede til USA med sin kone og fire sønner.

Enghavestævnet. En national hovedstadspark som Alfred Råvad forestillede sig den.

Råvad kom tilbage til Danmark i 1914. Han skrev en del indlæg i relevante blade og var en agtet person inden for fagkredse. Men uden for det snævre fagmiljø var der ikke mange, der lyttede til ham. Den brede offentlighed og det politiske niveau havde endnu ikke erkendt behovet for byplanlægning.

Alfred J. Råvad udtænkte i 1920’erne en plan for Københavns udvikling, hvor idéen var at opdele Københavns omegn i kileformede regioner, med kilernes spids rettet mod det administrative centrum.

En fingerplan årtier inden Fingerplanen

I 1929 udkom “Borgmesterbogen”, først som føljeton i tidsskriftet “Arkitekten” og efterfølgende som en trykt bog. Bogen var henvendt til borgmestre, embedsmænd og skatteborgere for at skabe bro mellem sagkundskab og politik.

En del af Råvads plan var en stor, national hovedstadspark: Enghave Stævnet. Her skulle være torvepladser for handel, varebørs og auktionshaller, torv med prøveudstilling af industri og kunsthåndværk. De rekreative elementer i parken skulle efter Råvads mening rumme områder dedikeret til moralske adspredelser og sundhedspleje som idræt.
Råvads “Borgmesterbogen” var en fremskrivning af, hvordan København ville se ud 1999.

I bogens indledning skriver han: “Når det her nævnte tidspunkt, efter dette århundredes forløb, er nåt, vil havneløbet og dettes krydsninger være gennemførte og folketallet vil have passeret 2 million mærket. Bebyggelsen vil da, ikke alene have spredt sig nordefter ad Strandvejen og Lyngbyvejen, men det hele belte langs Roskildevejen vil være bebygget ligesom den søndre strand langs Køgebugten vil have formet sig som en Søndre Strandvej, medens Amager vil være fuldt bebygget, navnlig efter havebyformen, omkredsende havnens industrikvarter. Vej og gadeanlægene vil rettes mod havnekrydsningerne istedet for de historiske voldgatte (Østergat, Nørregat, Vestergat og Amagergat), som vil være gamle minder. Dette er store forandringer, men de er dikterede af stadens geografiske forhold og det vilde være en fornærmelse mod stadens borgere om man tvivlede på ævnen til at følge naturens og historiens vejvisning.”

Borgmesterbogen af Alfred J. Raavad. Akademisk Architektforening, 1929.

Kilde: Stræderne i København. 2017, november.

Ishøjplanen

Ishøjplanen (nu kendt som Vejleåparken) blev opført i 1970-1974 – på det tidspunkt som landets største boligområde med mere ende 2000 lejemål. Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og Ishøj Boligselskab var bygherrerne og Kooperativ Byggeindustri var arkitekterne bag projektet.

Ishøjplanen blev opført som montagebyggeri i beton af serieproducerede byggeelementer. Boligerne varierede fra et- til fem-værelses lejligheder i karréer på fire etager. Bygningerne ligger på et areal på omtrent 900 x 450 meter umiddelbart vest for S-togsbanen og syd for Ishøj Centeret.

Foto af artikel i tidsskriftet Arkitektur
I 1976 skrev tidsskriftet Arkitektur en artikel om de modstridende opfattelser af Ishøjplanen.

Ishøjplanen blev tænkt som en satellitby for familier og unge med arbejde i København. De første år led Ishøjplanen under den manglende togforbindelsen i København og boligselskaberne havde svært ved at udleje boligerne. Oliekrisen ramte også Ishøjplanen. Mange lejligheder stod tomme og indskuddet for indflytning blev sat drastisk ned fra 11.000,- kr til 1.000 kr.

I en annonce i Søndags Aktuelt (26. maj 1974) forsøgte Arbejdernes Andels Boligforening at lokke med følgende tekst: “Vi har ledige lejligheder med 4 rum (110 kv.m inkl. altan 10 kv.m). Boligafgift kr. 1.197 pr. md. inkl. varme og el til husholdningsbrug. Herfra kan gå boligsikring efter gældende regler. Intet krav om personantal. Der vil kunne ydes Dem et rente- og afdragsfrit lån i 5 år til betaling af boligandelen. Dog må De selv betale kr. 1.000 ved underskriften af boligoverenskomsten.”

De ressourcestærke familier og studerende unge fandt ikke Ishøjplanen tillokkende. I stedet blev de små lejligheder der var tænkt som ungdomsboliger, udlejet til enlige mænd på overførselsindkomst og de større lejligheder blev tildelt indvandrere og gæstearbejdere.

I september åbnede 1976 åbnede S-togstationen i Ishøj. Det var for sent. I folkemunde var Ishøjplanen blevet til Ghettoplanen.

En del af noget større

I 1960’erne blev grundlaget for udbygningen af Hovedstaden ud langs Køge Bugt lagt. “Lov om planlægning af Køge Bugt-området” blev vedtaget 17. maj 1961. På det lovgrundlag blev der udarbejdet en dispositionsplan, hvis grundide var at etablere en række bydele mellem Køge Bugt og den planlagte motorvejsforbindelse (Køge Bugt Motorvejen).

“Bebyggelsen ligger i Køge Bugt-regionen. Den er et ægte barn af den avancerede byplanlægning, som af staten blev igangsat, da der var opnået enighed om at lede hovedstadens byudvikling ud langs den planlagte Køge Bugt-bane. I forbindelse med Køge Bugt-planen blev der udarbejdet et normsæt, som skulle sikre, at de nye byer fik den højest mulige miljøkvalitet.
(…)
Ingen var i tvivl om, at for at opnå dette niveau måtte boligbebyggelserne planlægges i store enheder, en planlægning som først og fremmest boligselskaberne havde kapacitet til at påtage sig.”
(citat: Ishøj-Planen, boligbebyggelse i Køge Bugt i Arkitektur. 1976, nr. 1)

Fra planen til parken

Ishøjplanen var tidstypisk for 1960’ernes og 1970’ernes betonbyggeri. Området fik hurtigt et rygte som Vestegnsghetto. I folkemunde blev Ishøjplanen kaldt Planen eller Ghettoplanen.

I 2004 gik en gennemgribende renovering af Ishøjplanen i gang. En renovering der kostede 1,2 milliarder kroner. Den fysiske renovering af området var færdig i 2008. I samme ombæring blev området omdøbt og rebranded som Vejleåparken.

“Ishøjplanen fik en klang af beton, indvandrere og vestegnsghetto – faktisk noget af den samme negative klang som Gellerupparken og Vollsmose har i dag. Vi blev enige om, at det ikke var nok med en fysisk renovering, men at der også skulle en mental renovering til. Derfor fik vi et kommunikationsbureau indover. Vi besluttede at skifte boligområdets navn og de associationer, der knyttede sig til det i 2008, da renoveringen var færdig. Siden da har den gennemsnitlige indflytterindkomst været støt stigende.”, udtalte direktør Christian Høgsbro i “Nyt bolignavn giver højere indflytterindkomster” på Fagbladetboligen.dk.

Istandsættelsen satte gang i en proces hvor beboersammensætningen ændre sig. I 2005 havde nyindflyttere i Ishøjplanen en gennemsnitlig husstandsindkomst på 332.642 kroner. I 2016 var tallet steget til 506.525 kr.

“Da Ishøjplanen blev bygget, blev indvandrerne og de socialt udsatte bare smidt herud. Der skulle bare fyldes op. Men beton-facaderne hjalp jo heller ikke på det. Jeg har set fotos fra dengang og hvis det også havde set sådan ud, da vi ledte efter bolig, var vi ikke flyttet ind. Det er stensikkert.”
(citat Wagn B. Jensen, i Vores venner sagde, at vi var fuldstændigt sindssyge, fordi vi flyttede hertil på BT. 06.01. 2018.)

Vejleåparken

Fotos fra en efterårsdag i 2021.

Fakta – Ishøjplanen

  • Opførelsesår: 1970-1974
  • Arkitekt: Kooperativ Byggeindustri
  • Landskabsarkitekt: KBI / Ole Nørgårds Tegnestur
  • Bygherre: Arbejdernes Andels Boligforening & Ishøj Boligselskab
  • Omfang: 1472 boliger, heraf 24 indrettet for bevægelseshæmmede
  • Bruttoetageareal: ca. 185.500㎡
  • Priser: Europrefabs Golden Troph 1974 / Bayer AG internationale pris for anvendelse af farvet beton 1974

Et skilt på muren

Mindetavle for Nicolai Eigtved: Nicolai Eigtved, 1701-1754, var hovedarkitekten bag planerne for Frederiksstaden. Han mindes med en tavle ved Amalienborg.

Nicolai (Niels) Eigtved; født 1701 i Haraldsted og død 1754 i København. Som ung blev Nicolai Eigtved uddannet gartner, hvorefter han rejste til udlandet. Her hentede han en del erfaring og viden.

I 1732 blev Nicolai Eigtved udnævnt til dansk løjtnant og fik bevilget penge til en studierejse til Italien. I 1735 kom han til København, hvorefter han blev kaptajn i ingeniørkorpset og hofbygmester.

De sidste år af Nicolai Eigtveds liv blev dedikeret til Frederiksstadens planlægning og begyndende gennemførelse. Han havde det arkitektoniske ansvar for projektet.

Frederiksstaden var Frederik V.s store prestigebydel opkaldt efter ham selv. Anledningen til at grundlægge en ny bydel var den Oldenborgske slægts 300 års jubilæum som herskere i Danmark i 1748. Bydelen blev påbegyndt i 1749.

Frederiksstaden var den største arkitektoniske opgave i 1700-tallets Danmark. Bydelen er delt af et kors med Amalienborg Slotsplads som midte.

Hovedaksen, Frederiksgade, går fra Marmorkirken gennem Slotspladsen og ned til havnen. Den krydses af Amaliegade. Frederiksstaden nævnes som et højdepunkt i europæisk byplanlægning og rokokoarkitektur.

Mindetavle med relief af Amalienborg og Frederiks Kirke

Mindetavlen

På Frederiksgades venstre side, når man kommer fra Bredgade og går mod Amalienborg, sidder mindetavlen for Nicolai Eigtved i murværket. Tavlen viser Frederiksstadens oprindelige plan i relief.

Mindetavlens tekst:
“NICOLAI EIGTVED / FØDT 1701 DØD 1754 / FREDRIKSSTADENS ARKITEKT”

Litteratur:
Dansk biografisk leksikon : 4. bind : Dons-Frijsh. 1980.
Bag Facaden – ansigter på Frederiksstaden af Marie Josefine Albris, 2010.

Kilde: Stræderne i København. 2010, oktober.

Brøndby Strand fra 1950-1964

Rids af Brøndby Strands udvikling set på kort fra Kraks Vejviser.

1950

Brøndby Strand 1950

Kraks Vejviser: Kort 1950 (pdf)

Fra 1950 er Brøndby Strand med i kortdelen af Kraks Vejvisere. Kortet dækker Avedøre, Brøndbyvester og Brøndby Strand.

Bemærk Rosenåen (tidligere Magleå, Randen eller Bybjergbækken). Det er en å der løber fra Glostrup via Brøndbyvester og ud i Køge Bugt ved Brøndby Strand. Åens udspring er nær Kildevældets Allé.
Spildevandsudledning fra Glostrup medførte omfattende lugtgener og åen fik det ironiske navnet Rosenåen.

I 1950erne blev en del børn i Kirkebjergbebyggelsen ramt af børnelammelse. Det medførte, at man påbegynder en etapevis nedgravning af åen. Det sidste stykke synlig å, blev lagt i rør i år 2000.

Brøndby Strand anno 1950 er for det meste korte sideveje til Gl. Køge Landevej, bl.a. Pilevangen hvor de første rækkehus i Brøndby Strand blev opført i 1944. Det var de ulige numre på vejen. I 1947 kom de lige numre til. Prisen på et rækkehus var ca. 26.500 kr.
På Gl. Køge Landevej lå små forretninger så som slagter, bager og en købmand.

Bemærk i øvrigt:
Kroen overfor Brøndby Allé.
Brøndbyvester Strandvej som en gennemgående vej fra Gl. Køge Landevej til Brøndbyvester.

1952

Brøndby Strand 1952

Kraks Vejviser: Kort 1952 (pdf)

I 1952 er der sket lidt. Silervej er forlænget og den første del af Strandskolevej, fra Gl. Køge Landevej til Brøndbyvester Strandvej, er anlagt.

1955

Brøndby Strand 1955

Kraks Vejviser: Kort 1955 (pdf)

Der er indtegnet en vinkelbygning ved Strandskolevej benægt “Skole”. Det er de første bygninger til Brøndby Strand Skole (I 2010 sammenlagt med Søholtskolen og Langbjergskolen til Brøndby Strandskole). De første bygninger til Brøndby Strand Skole blev opført i 1951.
Skolevang er også tilføjet kortet som en sidevej til Strandskolevej. Markvej er desuden forlænget, så den hænger sammen med Hyttekrogen i Vallensbæk.

1956

Brøndby Strand 1956

Kraks Vejviser: Kort 1956 (pdf)

Ved Gl. Køge Landevej ses en firkant med et 2-tal. Dengang var vejen en del af Hovedvej 2 der løb fra København langs Køge Bugt gennem Køge og endte nordøst for Vordingborg. (I dag benævnes ruten Sekundærrute 151).

Der er kommet kilometerangivelser på Gl. Køge Landevej som viser afstanden til København.

1957

Brøndby Strand 1957

Kraks Vejviser: Kort 1957 (pdf)

Strandfogedvej og Riggervej er tegnet ind på kortet, men uden vejnavn. Det samme gælder første del af Bådmandsvej.
Forlængelsen af Strandskolevej fra Brøndbyvester Strandvej til Maglegårdsvej er markeret med en stiplet linje.

1958

Brøndby Strand 1958

Kraks Vejviser: Kort 1958 (pdf)

Hyttebovej er forlænget fra Vallensbæk til Ny Mæglergårds Allé der er forlænget vest for Markvej hvor den slår et knæk mod vest.
Ved Strandskolevej er der kommet to sideveje: Hasselvang og Lindevang. Forlængelse af Strandskolevej øst for Maglegårdsvej er markeret med en stiplet linje.
Der er kommer vejnavne er på Riggervej, Sejlmagervej, Strandfogedvej, Matrosvej og Bådsmandsvej.

Gården Lagesminde er markeret på kortet. Gården har navn efter dens ejer i perioden 1823-1856, strandfoged Henrik Lage. I dag holder Brøndby Ny Rideklub til på Lagesminde.
Gartneriet Rheum, der senere har lagt navn til Rheumpark, er markeret på kortet. På gartneriet blev der hovedsageligt dyrket rabarber. Det forsvandt i slutningen af 1960erne.

1959

Brøndby Strand 1959

Kraks Vejviser: Kort 1959 (pdf)

Markvej er forlænget ned til Strandskolevej. Skolevang er forlænget op til Markvej.

1960

Brøndby Strand 1960

Kraks Vejviser: Kort 1960 (pdf)

Der er kommet farve på kortet! Der er mere tydeligt hvad der er land og by. Kroen ud for Brødnbyalle er fjernes for kortet.
Kortopslagets hovedtitel er ændret fra Avedøre til Brøndby Strand.

1961

Brøndby Strand 1961

Kraks Vejviser: Kort 1961 (pdf)

Den planlagte jernbanelinje til Køge er tegnet ind på kortet. Køge Bugt-banen er en betegnelse for S-banen, der går fra København til Køge. Første etape fra København H til Vallensbæk blev indviet 1. oktober 1972.
Fra Brøndby Strand station er der 11,9 km til Hovedbanegården.

1962

brøndby Strand 1962

Kraks Vejviser: Kort 1962 (pdf)

Bovang er tilføjet som sidevej til Maglegårdsvej.

1963

Brøndby Strand 1963

Kraks Vejviser: Kort 1963 (pdf)

Første del af Skibsbyggervej er tilføjet. Den fremtidige linjeføring for Køge Bugt Motorvejen, Motorring 3 og Holbækmotorvejen er markeret med stiplede linjer.

1964

Brøndby Strand 1964

Kraks Vejviser: Kort 1964 (pdf)

På den sydlige side af Søndre Ringvej er Langengvej forlænget og Haveforeningen markeret med grønt.

zoom

1950

Brøndby Strand 1950 zoom

1959

Brøndby Strand 1959 zoom

1964

Brøndby Strand 1964 zoom

Publiceret på sh.newsun.dk 21.01. 2015