Jeg havde ikke de vilde planer med Copenhagen Marathon i år. Primært skulle jeg bare rundt og nyde at vi igen kan mødes i tusindtal til løb.
Jeg ville dog gerne i mål med en tid på under fire timer. Derfor startede jeg lige foran 4-timers ballonen i startboksen. Da jeg ikke så ballonerne igen inden jeg løb over målstregen, kunne jeg konstatere at jeg kom ind i en sup firetid.
Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16. Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund. Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.
Jeg løb mit første Copenhagen Marathon i 2012 og jeg har deltaget hvert år siden. Bortset for mindre ændring pga vejarbejder eller byggeri har ruten været den samme hvert år. Men i år skete der markante ændringer.
Der er kommet mere Nørrebro med på ruten og som noget nyt, har Sparta fået lov at føre en mindre del af ruten gennem det konservative Frederiksberg.
Et af de nye stræk på ruten er kendt fra Copenhagen Half Marathon, nemlig den flagsmykkede Frederiksberg Allé der passeres kort inden halvmaratondistancen er tilbagelagt.
Fra start til slut
Starten gik som vanligt fra Island Brygge hvorfra vi løb via Langebro til Rådhuspladsen og videre mod Nørreport.
Første mærkbare ændring kommer efter 3 km. Fra Kongens Have drejede ruten ned ad Sølvgade og fortsatte mod ad Øster Farimagsgade Parken. Efter en kort rundtur i Fælledparken og godt 8 km ramte vi Strandboulevarden hvorfra vi løb mod Kastellet.
Fra Kastellet løb vi langs havnen til Vesterbro. Denne strækning kendes fra tidligere år, men blev løbet i modsatte retning.
Den traditionelle rundtur på Søndre Boulevard er væk. Vi passerede igen boulevarden – nu fra vest mod øst. Fra Halmtorvet løb vi vestpå igen til Enghave Plads hvorfra turen fortsatte til Frederiksberg. Grænsen mellem København og Frederiksberg passeres ved 19 km.
Frederiksberg Allé var flagkædet de sidste omtrent 100 meter oppe mod Allegade. Kort efter, ved Frederiksberg Centret, var vi halvvejs gennem maratonløbet.
Ved Bispeengbuen kom vi tilbage til København. Der er kommet en del mere Nørrebro på ruten der slår et par skarpe sving og ender ved Nørrebroparken. Vi fik en længere stykke af Nørrebrogade inden vi kom til Dronning Louises Bro, hvor der altid er fest og stemning. Der var fedt stemning på Vesterbro og Nørrebro. Generelt var publikum gode til at læse navnet på løbenummeret, men det var særlig fedt at løbe på Nørrebro hvor flere også kendte mit efternavn.
Tilbage i Indre By løb vi rundt ad Nørre Voldgade og Vester Voldgade for så at dreje omkring og løbe mod Østerbro via Skindergade.
På Østerbro løb vi samme tur som i starten af løbet. Og igen videre forbi Kastellet til havnen. Kort forinden Langebro krydsede vi de 41 km. Herfra var det over broen, tilbage til Islands Brygge: Mål!
Sparta har et mål om at opnå den IAAFs kvalitetsstempel Road Race Bronze Label. Den nye rute er et skridt i den retning.
Dorte Vibjerg, direktør i Sparta, udtalte tidligere i år: “Telenor Copenhagen Marathon har et stort uindfriet potentiale. Gødet af de stærke partnerskaber, som vi har etableret i forbindelse med Copenhagen Half Marathon, er tiden nu moden til, at vi tager et stort skridt videre og løfter Telenor Copenhagen Marathon op til at blive den internationale magnet og turistøkonomiske katalysator, som det har potentiale til.”
Frederiksberg Allé er kommet med som en del af den nye rute til Copenhagen Maraton.
På de sidste meter op mod Allegade var alleen klædt i dannebrog.
Det er sjældent at jeg løber maraton for en god tid, men i dag havde jeg et mål. Jeg ville løbe et maraton på under tre timer og 30 minutter – og dermed sætte PR.
Planen var klar. I starten skulle fokus være på at holde farten ned og ikke lade sig gribe af stemningen. Når løbet var kommet godt i gang skulle tempoet holdes ind til jeg rundede de 35 km. Håbet var, at der var til lidt ekstra på de sidste 7 km.
Overordnet holdt det. Ville gerne have løbet en lille smule hurtigere på strækket fra 10 til 20 km. Ikke meget, bare 5 sekunder pr km hurtigere.
Ved halvmaraton gik remmen på mit Garmin-ur i stykker. Jeg fik uret med, men det havde ikke haft godt af faldet ned på asfalten. Herfra havde det svært ved at finde satellitterne og det tempo som uret viste var ikke til at regne med. Rimelig belastende når nu jeg troede jeg havde et kvalitetsur.
På trods af ur-problemerne lykkedes det har holde et stabilt tempo fra til 35 km. Et par km tidligere havde jeg tændt mp3-afspilleren. Klikkede mig frem til Ensiferum; From Afar og trykkede lidt på speederen. Som jeg havde håbet, var der til lidt ekstra og tempoet røg op på 04:41 min/km.
Ved 40 km skiftede jeg til Finntroll; Solsagan og jeg gav alt der var tilbage. Tror jeg kom til at growle med på starten. Så har København også oplevet en growlende maratonløber.
De sidste 2 km blev tilbagelagt i et tempo på 04:27 min/km og jeg kom i mål med en tid på 03:25:16. Mission sub 03:30; veludført!
Copenhagen Marathon var det andet storbymaraton i foråret. Det første var Hamburg Marathon i april. Begge løb indgik i en større plan.
Inden Hamburg Marathon, der blev afholdt 21. april, var min bedste maratontid 4 timer og 48 sekunder, løbet i Kalundborg i januar. Jeg havde flere maratontider der lå lige over de fire timer. Det skulle der gøres noget ved. I sin enkelhed lagde jeg en planen, der gik ud på, at løbe 03:50:00 i Hamburg. I København skulle den tid så igen forbedres med 10 minutter, så jeg endte på en sluttid på 03:40:00.
Første del af planen var Hamburg. Her løb jeg i mål på tiden 03:49:57. Tre sekunder hurtigere end de 3:50 som var målet. En fejlmargen der er til at leve med 😉
Copenhagen Marathon blev en våd omgang, til gengæld var der ingen problemer med varmen. Lige inden startskudet lød kunne vi fra startfeltet kigger på nogle faretruende, tunge skyer. En løber sagde hvad vi alle tænkte: “Om lidt begynder det at regne”. Hvortil hans kammerat svarede: “Men så er det godt det kun er en byge”. Måske var det en byge, men så havde den taget alle dens byge-venner med, for det regnede stort set fra start til slut.
Tilbage til planen og de 03:40:00. Jeg startede med fartholdernes der løb mod sluttiden 03:40. Så langt så godt. For at får lidt luft omkring mig og undgå den værste crowd overhalede jeg ballonerne inde 5 km-mærket og lage mig foran 03:40:00-gruppen. Den position holdt jeg hele vejen.
Et par gange kom fartholderne op og åndede mig i nakken, men hver gang kunne er forcere en smugle og trække fra. Det var superfedt og jeg følte jeg var i kontrol hele vejen – og så nåede jeg ovenikøbet at holde en tissepause uden at blive overhalet af 03:40:00-gruppen.
Sluttiden blev 03:38:49. Jeg tog igen 10 minutter af min PR. Nu kan jeg sige farvel til et (for mig) hurtigt forår og sige goddag til en langsom, men lang sommer.
Som ved et hvert andet løb er der én løber som kommer først over målstregen. Men der er mange vindere til et maraton. Hver enkel løber der gennemfører er hovedpersonen i en spændende historie. Copenhagen Marathon er en historie med omkring 12.000 hovedpersoner – og i 2012 med over 9.500 vindere.
Er jeg klar til at træde ind på scenen og være hovedpersonen i mit løb? Jeg har klaret de 30 km som en del af Spartas søndagstræninger, men hvad sker der ude på de sidste 12 km? Holder jeg. Holder mine ben. Rammer jeg en sluttid på omkring 3:50?
Ankomst til startområdet på Islands Brygge omkring 40 minutter før løbets start. Mange mennesker. Løbere med familie og venner, der er med som moralsk opbakning. Jeg må på toilettet, så meget at jeg ikke bare kan pisse i havnen, som så mange andre gør. Toiletkøen er lang og slår alt jeg har set på Roskilde Festivalen – også i gamle dage.
Da toiletbesøget er overstået, er starten gået og de første, hurtige løbere sendt af sted. Men jeg kan stadig nå at komme med i feltet omkring de fire timer. Problemfrit bliver starten dog ikke. Min mp3-afspiller fejler. Jeg tager en hurtig beslutning og efterlader den. Det er bedre ikke at have den med, end at bruge tid og energi på tekniske problemer. Da jeg kommer afsted, er jeg et godt stykke bag ballonerne med sluttid på 3:50. Dem havde jeg tænkt mig at løbe med, men det var ikke muligt at komme frem til dem i startområdet efter toiletbesøget. For mange løbere og for lidt tid.
Afsted kom jeg. Solen skinnede og det var en smuk dag.
Jeg forsøgte at indhente 3:50-ballonerne og kom derved til at løbe lidt hurtigere end planlagt fra start. Der er en vis tryghed ved at have en plan og holde den, derfor brugte jeg energi på jagten.
Da jeg stadig lå et bag 3:50 efter 10 km-mærket droppede jeg ballongruppen. Herfra løb jeg mit eget løb. Da jeg var halvvejs holdt tidsplanen stadig. En tid på 3:50 – og i hvert tilfælde under 4 timer – var indenfor rækkevide. Men jeg begyndte at tabe fart.
Frem til 30 km holdt jeg øje med tiden. Forsøgte at holde et tempo, der kunne give en sluttid tæt på 3:50. Men jeg kunne mærke at den ikke gik. Reviderede målet til at gennemføre uden at gå. På de sidste 10 km kiggede jeg ikke på min gps.
Jeg løb. Kroppen, især benene, sagde stop. Der er ikke mere. Jeg tænkte: Løft knæene. Nu er der kun 8 km – det samme som en rolig hverdagstræningtur. Bliv ved med at løbe. Nu er der 7 km. Den ene fod foran den anden. Løb. Løft kænene. Lyt til løbets rytme. Nu er der 5 – det samme som en tur hjemmefra og rundt i Fælledparken. Det er ingenting. Løb. 4 km. Lyt til føddernes rytme. Løb. 3 km. Løft knæene. 2 km.
Som jeg nærmede mig Islands Brygge blev der flere og flere tilskuere. Det hjalp. Det var hårdt, men det var en utrolig støtte og jeg fik overskud til at kigge lidt på de andre løbere. Hold da helt kæft hvor var de slidte – og hvor var der mange der gik. 200 meter fra mål lå en med krampe. Surt!
I mål med en løftet hånd. Fuck at tiden kom på den forkerte side af 4 timer. Jeg gennemførte og har lært en del til næste gang. F.eks. at det er vigtigere at løbe mit eget løb, end at følges med en ballon.
Vi ses igen i Københavns gader den 19. maj 2013. Jeg er tilmeldt.
Telenor Copenhagen Marathon # 38
Det er sjældent at jeg løber maraton for en god tid, men i dag havde jeg et mål. Jeg ville løbe et maraton på under tre timer og 30 minutter – og dermed sætte PR.
Nykredit Copenhagen Marathon # 36
