Tag-arkiv: death metal

But Life Goes On : Demo

Entombed: En bitte single kan man altid have med.

På metalfestivalen Raise Your Horn er der en pladebod i gården ved Musikhuzet i Rønne. Her sælger svenske 2nd Chance Vinyl genbrugsvinyl til festivalgæsterne.

Jeg er ikke den store gæst i pladeboden. Tanken om at forsøge at komme helskindet hjem i en kodyl festivalsbrandert med en stak vinyler under armen, afholder mig fra at handle ind hos 2nd Chance Vinyl.

Men sådan en lille 7″ Entombed, der kan være i kærestens festivalsskuldertaske. Det får lige gå an. – Det gjorde det.

Cover til single og en single på en pladespiller

“But Life Goes On : Demo” indeholder 3 numre fra Entombed tidligste dage. Da den svenske død var ung, usleben og energisk.

“This great release was recorded on September 23 and 24 at Studio Sunlight. (…). This time around, the restructured and rechristened band and their engineer Thomas Skogsberg knew exactly what they wanted to produce. Entombed created one of the most brilliant Swedish death metal demos.”
(citat: Swedish death metal. Af Daniel Ekeroth. Bazillion Points, 2006.)

I dag er det svært at forestille sig, hvor vildt svensk død anno 1989 lød for unge øre i 1989 – og deromkring.

Entombed
vinyl: But Life Goes On : Demo. —. 1989 (?). —.
Lars-Göran Petrov, vokal. Ulf Cederlund, guitar. Alex Hellid, guitar. Nicke Andersson, trommer. David Blomqvist, bas.

Side A

  • But Life Goes On

Side B

  • Shreds Of Flesh
  • The Truth Beyond

Bandcamp: Entombed
Discogs: But Life Goes On

Death to All

Necrophobic: Sortnet stockholmsk dødsmetal.

Det her er sådan en plade, som på den ene side er lidt som så meget andet sortnet dødsmetal, på den anden side så swinger det så forbandet godt, at albummet stikker ud af den omfangsrige mængden af dødsmetal. Teksterne, det er satan med mere satan på.

I sold my soul to the devil many blackened years ago
To gain in life I traded my soul to the bringer of light below
I was lonely but determined, Lucifer lit my way
The angels of heaven where weeping, knowing they were to be slain
(citat: For Those Who Stayed Satanic)

Selv efter en del gennemlytninger vokser værket stadig. Stadig bliver jeg flere gange ramt af “åhh – her svinger det da for vildt”-følelsen undervejs fra fejringen af geden til alles døde.

“Death to All” er Necrophobic sjette fuldlængde album. Denne version er en genudgivelse på Century Media. Første udgaven kom på Regain Records. Da “Death to All” udkom i maj 2009 blev den månedens album på webmagasinet Metallian.com.

Mon bandet har taget navn efter Slayer-sangen “Necrophobic”? I så fald har Necrophobic god smag ud i thrash metal.

Necrophobic
cd: Death to All. Century Media, 2009 (2022). 19439964632.
Producer: Necrophobic
Tobias Sidegård, vokal. Sebastian Ramstedt, guitar. Johan Bergebäck, guitar. Alexander Friberg, bas. Joakim Sterner, trommer.

  • Celebration Of The Goat
  • Revelation 666
  • La Santisima Muerte
  • For Those Who Stayed Satanic
  • Temple Of Damnation
  • The Tower
  • Wings Of Death
  • Death To All

Discogs: Death to All
Necrophobic

New Blood from the Forearms of Peaceville

Forskellige kunstnere: Fire numre der stritter i fire retninger.

Single udsendt for at promovere fire bands og fire selskaber under The Peaceville Group.

Forside af cover

De fire band er: Global Genocide Forget Heaven der spiller dyster, industriel, elektronisk musik, Pitch Shifter der spiller industriel rock, Darkthrone der dengang spillede death metal og Amnesia der spillede thrash metal indtil de gik i opløsning.

Da de fire Peaceville-selskaber havde forskellige profiler, stikker musikken af i ret forskellige regninger. Det gør ikke de enkelte numre dårlige, men den røde tård er klippe i fire stykker, som efterfølgende er blev farvet i forskellige farver.

Bagside af cover og single

Forskellige kunstnere
vinyl: New Blood from the Forearms of Peaceville. The Peaceville Group / Deaf Records / Dreamtime recording / Major Records / Peaceville Records, 1990 (1990). VILE 1 / KTB 1 / DEAF ! / WADES 1.

Side A

  • Global Genocide Forget Heaven (G.G.F.H.): Eclipse
  • Pitch Shifter: Gravid Rage

Side B

  • Darkthrone: Nor The Silent Whispers
  • Amnesia: Unknown Entity (Edited Version)

Discogs: New Blood From The Forearms Of Peaceville

A Serenade of Agony

Maceration. Gammel, dansk død – og det er ikke så ringe endda.

To og et halv minut inde i “A Serenade Of Agony” rammer en umiskendelige 90’er moshpit-stemning. Jeg missede Maceration dengang i 1990’erne, men musikken hensætter mig alligevel til det festlige årti gange på gang. Det er død-tempo-smadre som det kun blev lavet i 90’erne.

Maceration var tidligt ude og blev dannet i slutningen af 1980’erne i Esbjerg. Besætningen bestod blandt andet af et par musikere fra Invocator.

Maceration udsendte “A Serenade Of Agony” i 1992. Det gør albummet til den første danske death metal-udgivelse.

CD-cover

Denne version af “A Serenade Of Agony” er en genudgivelse og der er en del bonusnumre. Bonusnumrene på genudgivelsen er hentet fra demoen “The Rehearsal Tape 1990” krydret med et par liveoptagelser fra 1992 og 1993.

Maceration
cd: A Serenade of Agony. Emanzipation Productions. 1992 (2022). EMZ64CD.
Producer: Søren Fabian og Lars Lindum
Day Disyraah (Dan Swanö), vokal, keyborads. Jacob Hansen, trommer, guitar. Jakob Schultz, bas, guitar. Lars Bangsholt, guitar.

  • Intro / Silent Lay The Gentle Lamb
  • A Serenade Of Agony
  • Transmogrified
  • Pain And Pleasure Incarnate
  • The Watcher
  • The Mind Rampant
  • Reincarnation / Time Flies
  • The Forgotten

Bonus

  • Hideous Disfigurements
  • Incombustible Remains
  • Total Obstipation
  • Time Flies
  • Slowly We Rot (Obituary Cover)
  • Suffocation (Obituary cover)
  • Godly Beings (Obituary cover)
  • Incombustible Remains
  • Hideous Disfigurements
  • Silent Lay The Gentle Lamb (live)
  • The Mind Rampant (live)

Discogs: A Serenade Of Agony

Løkkelig

Galge: En død anbefaling fra radioen.

For en sjælden gang sin skyld, fik jeg hørt Sort Søndag. Det var imens jeg var pakkede min lejlighed ned i Ishøj. Et sted i udsendelsen, hvor jeg hørt lidt efter, fik Galge en anbefaling og der blev vist også spillet et enkelt nummer. Da Anders Bøtter fik nævnt at Galges album hed Løkkelig, var jeg næste solgt. Et par dage efter bestilte jeg cd’en via Bandcamp. Nogle gange skal man tage en chance.

“Løkkelig” er en selvudgivelse og er Galges debutalbum. Jeg fik cd’en tilsendt fra vokalist Søren Tuborg og sammen med cd’en kom en lille tegning på linjeret papir. Sådan er der tit. Der kommer lidt ekstra med, når jeg handler direkte fra et band via Bandcamp.

Albummet starter med “Fadæse”. Efter en kort intro bliver det tungt og lidt efter kommer der tempo på.
Albummet fortsætter fint fremad med temposkift og grumme growl. Det ene nummer tager det andet. “Tid” er ikke så lige ud af landevejen. “Uforfærdet” har nogle ekstra fede passager. “Løkkelig” er ikke særlige død, men instrumental. “Flodens Mund” er et virkeligt lækkert stykke musik. Vi har at gøre med en gedigen omgang dødsmetal.

Musikken fejler ikke noget! Ind imellem bliver det lidt doom’et, ind imellem lidt grind’et og lidt sortnet, men det er og bliver død. God død – fra Århusegnen, med lyrik på dansk.

Nogle gange betaler det sig at tage en chance.

Galge
cd: Løkkelig. -, 2021 (2021). -.
Producer: Christian Agaton M.
Søren Tuborg, vokal. Sofus Emil Kromann, guitar. Halfdan Geertsen, bas. Mathias Lundbæk, trommer.

  • Fadæse
  • Venus
  • Tid
  • Sol
  • Uforfærdet
  • Løkkelig
  • Flodens Mund
  • Uklar Opstand

Bandcamp: Galge
Discogs: Løkkelig

En niche af en niche i metalhistorien

Forfatter og cand.mag. i dansk og filosof, Benni Bødker, har begået en bog om metal i Esbjerg anno 1990. Titlen på bogen er “Incombustible remains” med den sigende undertitel “Dengang Darkthrone spillede koncert i Esbjerg i 1990”.

I forordet beretter Michael H. Andersen hvordan han drømt om at læse artiklen “Da Darkthrone spillede på Tobakken i Esbjerg”. Han satte sin gamle ven Benni Bødker i gang med at skrive den. Resultatet af Bennis skriblerier var til mere en artikel. Derfor denne bog.

Bogen er, det er lidt en kliche, trykt i 666 eksemplar. Syntes ellers lige jeg har læst at dyrets tal er 616. Det hæver en flok britiske forskere, som har studeret over 400.000 papyrusfragmenter fra omkring år 300.
Bogen er nummereret. Desværre har jeg ikke fået nummer 616, men nummer 257.

Bøger

Bennis brødtekst suppleres af interviewcitater med Jacob Hansen (Invocator/Maceration), Jakob Schultz (Invocator/Maceration), Lars Bagsholt (Maceration), Gylve Nagell (Darkthrone) og Dag Nilsen (Darkthrone). Alle folk der var med den dag da dødsmetallen kom til Vestjylland.

Det er en underholdende og hurtigt læst bog. En underholdende beretning om dengang dødsmetallen var ny, og dengang Darkthrone var et dødsmetalband! og dengang de spillede live i Esbjerg med Maceration som opvarmning. Et band der vist nok hed Tri-China og som måske var fra Århus, var vist også en del at aftenens program – dengang på Tobakken.

Bødker, Benni
Incombustible remains : Dengang Darkthrone spillede koncert i Esbjerg i 1990. Emanzipation, 2021. ISBN: 978-87-94264-00-6.

Med bogen følge Maceration-cd’en “Live disfigurements”.

Gardens of Grief

At the Gates: Peaceville Collectors Club-udgivelse. Gul vinyl.

To numre fra At the Gates tidlige karriere udsendt på Peaceville Collectors Club i 1994. De to sange blev oprindeligt udgivet på en EP med samme titel i 1991 på Dolores Recordings.

At the Gates blev dannet i slutningen af 1990 af tidligere medlemmer fra Grotesque. Efter at have lavet EP’en Gardens of Grief på Dolores Recordings skrev At the Gates kontrakt med Peaceville og i 1992 udsendte bandet deres debutalbum “The Red in the Sky is Ours”.

At the Gates er en af grundlæggerne af göteborgsk dødemetal, der opstod i kølvandet på den stockholmske dødsmetal. I Göteborg skreg de lidt mere hvor de i Stockholm growlede – og så var de mere melodiske i Göteborg.

Gul singleplade og farveløs cover (sort, hvid, grå)

NB: Side A skal afspilles med en rotationshastighed på 45 rpm, og side B skal spille med 33⅓ rpm.

At the Gates
cd: Gardens of Grief. Peaceville Records, 1994 (1994). CC7.
Producer: Tomas Skogsberg og At The Gates.
Jonas Björler, bas. Adrian Erlandsson, trommer. Anders Björler, guitar. Alf Svensson, guitar. Tomas Lindberg, vokal.

Side A

  • Souls of the Evil Departed

Side B

  • All Life Ends

At the Gates
Discogs: Gardens of Grief

Nevermore

Morbid Angel: Død på den ene side, techno på den anden.

“Nevermore” er vel et at de numre på “Illud Divinum Insanus”-albummet som minder mest om bandets tidligere kreationer – og derfor er også et af de numre som mere konservative death metal-lyttere fremhæver som godt på “Illud Divinum Insanus”. Der er muligvis også derfor “Nevermore” i sin tid blev valgt som A-side nummeret til singlen.

Da Pete Sandoval havde skulle opereres for diskusprolaps blev trommeren på “Illud Divinum Insanus”-albummet spillet af Tim Yeung. Tim Yeung blev i 2006 kåret som verdens hurtigste trommeslager da han ramte 872 slag på stortrommen på et minut.

B-siden er Combichrist’s remis af “Destructos Vs The Earth”. Selv om det er fra 2011, besidder remixet et ret kraftigt 90er techno feel.

Morbid Angel
vinyl: Nevermore. Season Of Mist, 2011 (2011). SOM 222E.
Producer: Andy LaPlegua og Morbid Angel.
David Vincent, bas, vokal. Trey Azagthoth, guitar. Thor “Destructhor” Anders Myhren, guitar. Tim Yeung, trommer.

Side A

  • Nevermore

Side B

  • Destructos Vs The Earth. Remix: Combichrist

Discogs: Nevermore
Morbid Angel

Hamkar Atonement

Dakhma: Ordet dakhma betyder stilhedens tårn. Men der er ikke meget stilhed at hente på albummet “Hamkar Atonement”.

En dakhma er en cirkulær struktur zoroastrianere bygger til ekskarnation af døde kroppe. Zoroastrisme er Irans største præislamiske religion.

“The interior of the dakhma is built in three concentric circles, one each for men, women, and children. The corpses are exposed there naked. The vultures do not take long – an hour or two at the most – to strip the flesh off the bones, and these, dried by the sun, are later swept into the central well.”
(citat: Zoroastrianism i Britannica Library, Encyclopædia Britannica, 5 Jan. 2018. Accessed 14 Jul. 2020.)

Dakhma, altså bandet, spiller zoroastrisk dødsmetal. Det er dog ikke et iransk band, men et schweizisk band. Det bestående af Kerberos og H.A.T.T.

Angra Mainyu er en goddom der repræsenterer usandhed, slethed, mørke, den materielle verden samt døden. “Hamkar” i titlen skulle referere til at være Angra Mainyus hjælper.

Bedeklokke og messen starter dette mørke værk. Åbningsnummeret “The Glorious Fall of Ohrmazd” er 11 minutter langt og det er ikke atypisk for Dakhmas musik. Efter en lang skummel intro bliver det tungt med en sitrende desperation, for senere at sætte et tempo der er mere typisk for dødsmetal.

Bas fra starten af “Akhoman”. “It is not that I cannot create anything good, but that I will not”. Der kommer ikke mere godhed eller klarhed med cd’ens andet nummer.

Dakhma kalder selv musikken death metal, men der trækkes også på doom og black metal-elementer.

Bandet benytter også andre musik-traditioner, som i starten af “Varun”, hvor vi taget et hurtigt smut til Mellemøsten. Hvilket er meget naturligt i denne sammenhæng. Størstedelen af nummeret tæsker derudaf med hurtige riff og et energisk trommearbejde.

Det hidsige tempo fortsætter på “Nanghait”, dog falder det ned i et atmosfærisk tåge for en stund, sådan lidt inde i nummeret.

“And as fire gives way to an endless rain, the earth is covered in death and decay”. Regnen falder på “Spendarmad”.
Vi er i et kult-rum af lyd og messen. Inden Kerberos growler videre på “Gannag Menog”.
Siden cd’ens start er vi vist kommet hele vejen gennem en kamp mellem Ahura Mazda og Angra Mainyu. “Now towering over the creator”.

Nu mangler kun “…of Great Prophets”. En afslutning på 16 minutter – et helt værk i sig selv. “Eyes that now see clearly / In ears the piercing howl of druj rings free / Tongues rich in lavish parlance / Liberated by the most unholy spirit.”

Jeg forstår ikke meget af zoroastrismen. Men “Hamkar Atonement” er et spændende og afvekslende album. Hvis du gerne vil gå i frø i det mørkeste hjørne af din bolig, er det et udmærket soundtrack. “Hamkar Atonement” er et langt, indadvendt dyk dybt ned i mørket.

“Hamkar Atonement” er det eneste album min kæreste har bedt mig om at stoppe i utide. Og jeg har ellers udsat hende for lidt at hvert. Om du læser det som en advarsel eller en anbefaling er helt op til dig.

Dakhma
cd: Hamkar Atonement. Iron Bonehead Productions, 2018 (2018). IBP386.
Kerberos, vokal, bas, guitar. H.A.T.T., trommer.

  • The Glorious Fall of Ohrmazd (Hail Death, Triumphant)
  • Akhoman (Spill the Blood)
  • Varun (Of Unnatural Lust)
  • Nanghait (Born of Fire)
  • Spendarmad (Holy Devotion)
  • Gannag Menog (Foul Death, Triumphant)
  • …of Great Prophets

Bandcamp: Dakhma
Discogs: Hamkar Atonement

Død fredag

En aften med Aborted, Bæst og Entombed A.D. i Vega. Jeg var ikke i tvivl om hvem jeg glædede mig til at høre.

For mig var aftenens hovednavn Entombed A.D. For andre var det Bæst, og der var også dem der kom for Aborted.

Efter aftensmaden hjemme i Ishøj drog vi afsted. Sønnen, mig og kæresten med S-tog og Metro til Vesterbro og VEGA.

Vi kom tidsnok til en kop kaffen inden Bæst. Efter den fest Århus-drengene lavede på Copenhell i sommers, havde jeg store forventninger til Bæst.

Selv om det var fredag og energiniveauet på scenen var højt fra start. Skulle der lige en wall of death og en skål til, inden festen for alvor kom i gang. Bæst skuffede ikke. Et solidt live-band.

Turen kom til Aborted. De spillede hurtigt og med kraft, men mig fik de ikke fat i. Kæresten til gengæld, hun blev mere fan end jeg nogensinde bliver af belgisk deathgrind.

Det bedste kom til sidst. Entombed A.D. Svensk death ‘n’ roll når det er bedst.

Entombed A.D. svinger på Vegas scene. Foto: Mette Jensen.

Veteraner der kan deres rutiner. Håret er blevet tyndt, men forsanger Lars Göran Petrov er rock ‘n’ roll i kød og blod. Han er så meget rock ‘n’ roll, at jeg godt kan blive lidt bekymret for hans helbred.

Entombed A.D. er dygtige riff-smede der får musikken til at svinge diabolsk. Det er vanskeligt at stå stille.

Ud over egner numre som Fit for a King, Bowels of Earth og Bourbon Nightmare, bliver der selvfølgelig også spillet originalt Entombed – uden A.D.
Left hand path har altid sin virkning på publikum – også i aften. Jeg var desuden særdeles begejstret for et genhør med Wolverine Blues.

Entombed A.D.