Tag-arkiv: faglitteratur

Folkesocialisten

Min gamle samfundsfagslærer har skrevet en bog. Og selv om han er SF’er, husker jeg ham som en skarp analytiker, så den må jeg hellere få læst når jeg får tid.

Aage Frendsen er som sagt medlem af SF – og har været det i mange år. Han har siddet i Folketinget som suppleant ad flere omgange, senest i 1994. Han er cand.mag. i samfundsfag og historie og jeg havde fornøjelse af hans undervisning, da jeg for længe siden tog HF på Århus Akademi. Han var en inspirerende og vidende underviser.

Aage Frandsen har tidligere udgivet bøgerne “Lovgivningsprocessen i praksis”, “Partiledelse” og “Politik i praksis”, men nu tror jeg ligefrem han har skrevet en bog jeg vil læse. Det er “Folkesocialisten” med undertitlen “SF’s historie”.

I lektørudtalelsen til bogen skriver Allan Thomsen Volhøj: “Frandsen er ikke den mest markante skikkelse i SF, men i denne bog kan man se at han er en vigtig person, som der bliver lyttet til i de svære perioder. Han fortæller indsigtsfuldt og passioneret om SF, men er også reflekterende om de forkerte beslutninger han, eller andre, var med til at træffe. Man skal have et vist kendskab til dansk politik og dansk historie for at få fuldt udbytte af bogen”

Folkesocialisten : SF’s historie
Af Aage Frandsen. Momenta, 2018. ISBN: 978-87-93622-04-3.
DK5: 32.269, Socialistisk Folkeparti

Bibliotek.dk: Folkesocialisten

En bog om maraton

De fleste løbebøger der kommer på det danske bogmarkedet er træningsvejledninger af varierende kvalitet.
Det er sjældnere, at der kommer bøger som behandler løbet som fænomen. Derfor blev jeg glad, da forlaget People’sPress annoncerede udgivelsen af “Sidste tog til Boston”, en bog om maratonløbets historie.

“Sidste tog til Boston” er skrevet af journalist Tonny Vorm, der selv er en habil løber. Han er cand. mag i engelsk og har tidligere udgivet bøger om bl.a. cykling og spansk fodbold.

I “Sidste tog til Boston” giver Tonny Vorm sin version af maratonets historie. Til bogen har forfatteren interviewet en rækker personligheder fra den danske og internationale maratonscene, men det er stadig velkendte maraton travere, som legende Emil Zátopek, joggingbølgen der begyndte at rulle i 1960erne, kvindernes kamp for deltagelse (i blandt andet Boston Marathon) og det afrikanske mirakel der igen fortælles.

Bogens højdepunkt er beretningen om de danske maratonløbere de i 1970erne og 1980erne havde talentet og mentaliteten til at gøre sig bemærkede på den store scenen.’

Efter at have læse bogen, har jeg overraskende lidt at sige om den. Den er let tilgængelig og underholdende skrevet, men jeg synes ikke jeg får meget nyt med, som ikke allerede er fortalt andre steder. Måske er bogens berettigelsen, at være en god opsummering af maratonløbets historie set fra et sted i Valby.

Bagerst i bogen er en litteraturliste med de kilder forfatterne har anvendt – altså ud over hans egne interview. Herfra er det muligt at bevæge sig videre ud i løbelitteraturen.

Vorm, Tonny
Sidste tog til Boston : Maratonløbets historie. People’sPress, 2017. 302 sider. ISBN: 978-87-7108-006-3.
DK5: 79.61

Bibliotek.dk: Sidste tog til Boston
Wikipedia [da]: Tonny Vorm

Socialismens idé

Den tyske filosof Axel Honneths bog “Die Idee des Sozialismus” er udkommet i en dansk oversættelse: “Socialismens idé : forsøg på en aktualisering”.

Axel Honneth er tidligere elev af Jürgen Habermas og fører arven fra Frankfurterskolen videre. Honneth er hovedsageligt kendt for sin anerkendelsesteori som er beskrevet i “Behovet for anerkendelse” og “Kamp om anerkendelse”.

Om “Socialismens idé” skriver forlaget Hans Reitzel: “Socialismen har dannet grundlag for modstand mod kapitalismens bagsider i mere end 150 år. Men selv om vi i dag er vidne til stigende ulighed, og selv om der er udbredt utilfredshed med dele af den finansielle sektor og politisk fokus på store virksomheders skatteunddragelse, er det få, der vil fremhæve socialismen som en god løsning. Hvordan kan det være, at socialismen har mistet sin kraft? Og hvad skal der til for at forny den i det 21. århundrede?
Axel Honneth argumenterer for, at socialismen har mistet sin appel, fordi den er funderet i industrisamfundet og kun i mindre grad svarer til nutidens samfund. Hvis socialismen skal give mening i dag, er det derfor nødvendigt at reformulere den, så den svarer til vor tids samfund. Kun på den måde vil vi kunne genoplive dens grundlæggende ambition: at skabe et økonomisk system, der er foreneligt med solidaritet og frihed.”

Da Die Idee des Sozialismus udkom i 2015 brage Information artiklen “Socialismen er endnu ikke født“. Her skrev Frank Beck Lassen: “Faren ved Honneths strategi er, at socialismen bliver til filosofi. Til endnu en normativ teori på det liberale filosofimarked (’du kan også leve livet på denne måde, men kun hvis du har lyst’). Det må ifølge Honneth aldrig blive sandheden om socialismen. Skal socialismen leve op til sit navn, må den levere synlige bidrag til større social retfærdighed ved at fokusere på eksperimenter, på kommunikation og på offentligheden.”

Lektør Erik Nicolaisen Høy skriver at bogen “giver et sammenhængende bud på hvad der gik galt for socialistiske tænkere siden pionertiden. Bogen er forståelig for målgruppen, dog med en hel del fodnoter som bryder med flowet i bogen. Den fokuserer udelukkende på de filosofiske og ideologiske sider af socialismen uden at forbinde det med hvordan det udmøntedes i praksis.”

Flere omtaler af bogen

Forholder sig ikke til nutidens ulighed af Allan Vokstrup på Arbejderen
Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse (interview) af Christian Bennike på Information
Vil du være med til den nye socialisme? af Rune Lykkeberg på Politiken

Socialismens idé : Forsøg på en aktualisering
Af Axel Honneth. Hans Reitzel, 2017. ISBN: 978-87-412-6540-7. 191 sider.
DK5: 32.16

Bibliotek.dk: Socialismens idé
Hans Reitze: Socialismens idé

Vandring gennem historien

Folkevandringer fylder i den politiske debat. Uanset hvad du måtte mene om nutidens flygtningestrømme og emigration, så har mennesket altid vandret.

I bogen Mennesket har altid vandret beskriver Jeanette Varberg de største og væsentligste folkevandringer med perspektiveringer til vor tid.
Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, Århus. Hun er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet og deltog i Galathea 3 ekspeditionen.

“Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder.” skriver forlaget Gyldendal.

Jeanette Varberg præsentere selv bogen i artiklen Flygtningestrømme er ikke nye. Vi har altid vandret på Videnskab.dk, hvor hun blandt andet skriver: “De store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og intet tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til.”

Lektør Charlotte Jakobsen skriver: “De historiske fakta om menneskets vandringer og hvad har udløst vandringerne og hvilke konsekvenser vandringerne har haft, serveres i et velformuleret og klart sprog. Det er et stort emne og for at nå hele vejen fra det første menneskes opståen og de første folkevandringer og til vor tid, er kun de væsentligste folkevandringer med og der springes i tid.”

Og anmelder Bo Bjørnvig konkludere i Weekendavisen (24. marts 2017): “Er der så nogen trøst at hente for os i dag, hvor millioner banker på, på flugt fra sammenbrudte stater, krig og elendige levevilkår? Nej, egentlig ikke, ifølge Varberg: »Når folk først begynder at vandre, kan de sjældent stoppes.« Der er kun ét at gøre, nemlig afhjælpe nøden i deres hjemlande, det vil sige »sørge for, at de ikke er nødt til at forlade deres hjem«. For vi må ikke glemme »vores arts store risikovillighed, når vi står over for (…) manglende fremtidsmuligheder«. Så er den trods alt forholdsvis lille risiko for at lide druknedøden i Middelhavet kun en lille hindring – set fra de flygtendes synspunkt.”

Mennesket har altid vandret : folkevandringer og vendepunkter i historien
Af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2017. ISBN: 978-87-02-22719-2. 141 sider.
DK5: 32.6

Bibliotek.dk: Mennesket har altid vandret
Gyldendal: Mennesket har altid vandret

Omfattende bog om løbets historie

Jeg har læst en løbebog. Den handler ikke om det seneste, banebrydende træningsprogram. Men den er god.
Bogen “Løb gennem tiden” af Thor Gotaas en en omfattende bog om løbets og løbernes historie
.

Bogen starter tæt på nutiden med 1700tallets og 1800tallets løbere, der bragte beskeder rundt mellem andelshusene og de europæiske hofferne. Herefter bevæger forfatteren sig længere tilbage i tiden.

Vi kommer forbi Inkarigets løbere der bragte fisk til Inkaen. Og så er det som om at man for tiden ikke kan skrive en bog om løb uden at nævne Dennis Bramble og Daniel Liebermans evalutionsteori, med tesen om langdistanceløbet som en del af jagten, var eksistentielt for at vores fjerne forfædre udviklede sig til det moderne menneske. Her er teorien også med selvom det ligger noget før historisk tid – sådan cirka 2 millioner.

Thor Gotaas kommer hurtig tilbage fra den fjerne fortid og vi havner hos oldtidens græske løbere og nøgne atleter der dystede til de klassiske olympiader. Via Romerriget bevæger vi os frem i tiden.

Forfatteren er norsk og har et europæisk udgangspunkt når han kigger tilbage på løbets historie. Men som med Inkarigets løbere formår han at se ud over det eurocentriske og fortæller f.eks. om løb i Kina og Indien. I Indien havde man budbringersystemet Dak Harkara. Dak = post/brev og harkara = løber. Løberne havde status som helte og der blev skrevet digte til deres om deres bedrifter.

Løb og løbere løber i deres samtid. De mange sider om løb i Europa gennem de sidste 500 år er såled også et billede på forskellen mellem de europæiske lande, deres traditioner. Løbets historie er også historien om Europas politiske og idemæssige udvikling.
Et eksempel er de mange kvindeløb der var almindelige i England gennem flere generationer – også løb på lange distancer. Men med Victoriatidens syn på kvinden som svag var det slut med løb og kapgang for kvinder.

“Løb gennem tiden” er historien om meget andet end løb. Det er også historien om hvordan vi har set os selv som mennesker, med de fordomme der har været til forskellige tider og de fejlslutninger er altid ligge indgroet i et religiøst verdensbilled.
Norden, Skandinavien, Europa fylder meget i “Løb gennem tiden”, men det er stadig det løbende menneskes verdenshistorie.

Thor Gotaas har en levende fortællestil som er læseværdig. Selv i disse 140-tegns-tider bliver de 559 sider overkommelige.

Er du interesseret i løb, sådan ud over træningsprogrammer og almen motion er “Løb gennem tiden” værket – i hvert tilfælde på det danske bogmarked.

Gotaas, Thor
Løb gennem tiden. Don Max, 2015. 559 sider. ISBN: 978-87-93166-97-4.

Bibliotek.dk: Løb gennem tiden
Wikipedia [no]: Thor Gotaas

Gadens stemmer på tryk

Gadens stemmerI storbyen møder vi dem dagligt. Men vi hører dem nok ikke så meget – eller rettere, det eneste vi hører opfordringen til at give lidt til det næste måltid eller den næste øl, måske formuleret som et tilbud om at købe en avis.

I bogen Gadens stemmer kom seks nuværende og tidligere hjemløse til ordre. De fortæller om om kaotiske barndomme og brudte familiebånd, stofmisbrug, sociale deroute og spinkle håb.

Lektør Kirstine Hagen Thomasen skriver om bogen: “De seks livsberetninger er stærke og meget smukt og sammenhængende fortalt. Det er ikke til at sige, hvor meget Malene Ravn har redigeret i sin genfortælling, men dén og anonymiseringen gør, at bogen fungerer som generel tankevækker og øjenåbner snarere end som præsentation af seks individer.”

I Lad gadens stemmer fortælle (29. juni 2016) på Vesterbro Bladet er Sami, som er én af de seks nuværende og tidligere hjemløse interviewet. Interviewet er efterfulgt af et lille uddrag fra bogen.

Forfatteren til Gadens Stemmer Malene Ravn har lavet tv, radio og været freelance skribent. Hun har to romaner på samvittigheden og kan kalde sig cand.mag. Bogen er udgivet af Saxo og pengene fra salget af bogen går til den sociale virksomhed Gadens Stemmer.

Gadens stemmer : Her kommer skravlet som rejser sig op : Fortællinger
Af Malene Ravn. Saxo, 2016. ISBN: 978-87-93412-27-9. 168 sider.
DK5: 30.1628

Bibliotek.dk: Gadens stemmer
Saxo: Gadens stemmer

Hvad nu hvis?

Hvad nu hvisDe kender sikker typen (måske i form af et barn) der kan finde på at spørge: Hvad nu hvis et regnvejr smed alt sit vand i én stor regndråbe? eller: Hvor mange printere skal der til for at printe opdateringerne af Wikipedia?
Ny bog giver svar på en udvalg af tåbelige spørgsmål.

Bogen Hvad nu hvis? tager fat på en række af den slags spørgsmål og kommer med videnskabsbaserede svar på spørgsmålene.
Jeg synes det lyder som en underholdende bog som måske endda kan gøre læseren lidt klogere. Ifølge lektør Birgit Hald er bogen “skrevet for voksne og er i høj grad præget af humor.”

Forfatteren Randall Munroe er programmør og skaberen af tegneseriestriben xkcd. Han er uddannet på Cristopher Newport University i fysik og har tidligere arbejdet for NASA.

På Randall Munroes site har brugerne stillet mange hypotetiske spørgsmål. Nogle af svarene er kommet i bogform mens et er blevet besvaret i en TED Talk.
En baseball-bold i meget høj fart er en meget farlig ting…

Hvad nu hvis? : Seriøse videnskabelige svar på absurde hypotetiske spørgsmål
Af Randall Munroe. Loxodonta, 2016. ISBN: 978-87-92849-21-2. 318 sider.
DK5: 50.4

Bibliotek.dk: Hvad nu hvis?
Losodonte: Hvad nu hvis?

Kampen om København

Bogen Kampen om København fortæller om magtkampen i hovedstadens gader fra 1870 til 1901. En tid hvor Socialdemokratiet, Venstre og Højre hver især førsøgte at erobre byrummet. Hver med deres ideologisk betingede samfundssyn og vision for byens og i sidste ende Danmarks fremtid.

Den 21. marts 1848 gik det første moderne politiske optog gennem Københavns gader. Det var anført af de nationalliberale. 10.000 københavnere deltog. Kravet var en ny forfatning. 5 juni 1848 gav Frederik VII efter og underskrev Grundloven, der udstak principperne for demokratiet – set med nutiden øjne i en eksklusiv udgave, der kun gav stemmeret til en mindre del af befolkningen.
Herefter startede en kamp om det indførte demokratis indhold og rammer. Det var en politisk kamp om fordeling af magt, der for alvor tog fart i 1870erne. Perioden kendes som Forfatningskampen. Det er denne periode Jens Toftgaard tager fat på i Kampen om København.

Kampen om forfatningen

Forfatningskampen stod mellem kongen, de konservative samt de nationalliberale på den ene side. Venstre og den gryende arbejderbevægelse dannede oppositionen.
– “Under forfatningskampen var stridens centrale arena Rigsdagen, hvor skillelinjerne blev trukket skarpt på. Hvad der begyndte som løse politiske grupperinger, blev til mere og mere formaliserede partier og faste blokdannelser. Når historikere i dag skal undersøge forfatningskampen, fokuserer de ofte ensidigt på Christiansborg-politikken med dens skarpe retorik, skiftende forhandlingsforsøg, politiske alliancer og personlige intriger mellem de ledende mænd. Men striden mellem de konkurrerende samfundssyn, som Rigsdagens to blokke repræsenterede, rakte ud over Rigsdagen og prægede hele samfundet – endda i så voldsom grad, at det til tider udspændte nationens sammenhængskraft til bristepunktet”. (Kampen om København, side 6)
I 1971 stiftedes “Den Internationale Arbejderforening for Danmark” med Louis Pio, Harald Brox og Poul Geleff som ledere. Fra første dag var arbejderbevægelsen under overvågning fra myndighederne. Politiet sendte meddelere til bevægelsens møder og forsøgte til stadighed at infiltrere bevægelsen med politispioner. I begyndelsen af perioden havde arbejderbevægelsen svært ved at få myndighedernes tilladelse til at gå i optog gennem byen. Byens rum var til gengæld let tilgængelig for Højre.
Venstre havde flertallet i Folketinget, med tiden dog i koalition med Socialdemokraterne. For at omgå flertallet brugte Højreregeringen Grundlovens bestemmelser om provisorisk lovgivning.

Kongen, borgeren eller folket

Partierne, Højre, Socialdemokratiet og Venstre strides om at lave de største optog gennem København. Optogene skulle vise partiernes bud på fremtidens København – og fremtidens Danmark. Skulle det være kongens København, folkets København eller borgernes København?
Jens Toftgaard beskriver optogenes udvikling. Hvordan Grundlovsdag bliver det centrale omdrejningspunkt for partiernes politiske markeringer i byrummet. De tre politiske grupperinger havde hvert sit indhold i Grundlovsoptoget. Højre fejrede Grundloven i deres tolkning, kongen, fædrelandet og markerede deres støtte til Estrup-ministeriet.
Venstre stod svagt i hovedstaden, men arrangerede det enkelte optog. De markerede bondens frigørelse fra stavsbåndet, Grundloven, fædrelandet og kritiserede de provisoriske love.
Socialdemokraterne markerede deres tolkning af Grundloven og iscenesatte et alternativt samfund, hvor arbejderne var i centrum.
I sidste ende måtte kongens København vige for folkets København. Det er lykkedes for Jens Toftgaard at beskrive forfatningskampen fra en ny vinkel. Med fokus på kampen om Københavns gader, fortæller han en anden del af historien om skabelsen af det moderne, borgerlige demokrati. Historie bliver desværre lidt for løsrevet og kan ikke stå alene som indgang til emnet.

Toftgaard, Jens: Kampen om København : Magt og demokrati i byens rum 1870-1901. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 2008. 175 sider, ISBN: 978-87-87739-56-6.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. Februar 2009, nr. 1.

Oprøret i Parken

x00000492Hans Bonde har skrevet en ny bog om dansk idræt under besættelsen. Den nye bog, “Oprøret i Parken”, bygger på materialet fra “Fodbold med fjenden”. Omdrejningspunktet i “Oprøret i Parken” er det oprør fra neden, der fik samarbejdet mellem de danske idrætsorganisationer og Nazityskland til at vakle.
Denne tekst er et copy&paste fra Modkraft Kultur.

“I går udsendte den tyske radio og D.N.B. til hele verden et referat af fodboldlandskampen mellem Danmark og Tyskland. Det var med sand fryd i stemmen, at tyskerne kunne udblæse deres budskab, kun alt for tydeligt kunne man mellem linjerne læse dennes sejrsmelding: Se, hvor glade danskerne er for os tyskere, selv under de nuværende forhold kommer de her til Tyskland for at spille fodbold med os i ædel kappestrid… Se, hvor Tyskland holder sportens internationale fane højt, ja, og se, hvordan ’die dummen Dänen’ stadig er villige til, at lade sig udnytte fromt og uskyldigt i den tyske nazismens tjeneste”, rapporterede den danske nyhedsoplæser på BBC, efter det danske landshold havde spillet landskamp i Dresden den 16. november 1941.

Citatet viser med al tydelighed, hvordan det danske sportssamarbejde med tyskerne blev opfattet i “den frie verden”. Og som historiker Hans Bonde dokumenterer i “Oprøret i Parken”, indgik det sportslige samvær som en vigtig del af tyskernes propaganda – både indad- og udadtil.

“Oprøret i Parken” er historien om, hvordan DIF først lod sig presse til at spille med tyskerne. Ud over at fortælle historien om, hvordan DIF gav efter for tyskernes ønske om landskampe og fælles idrætsstævner, anskueliggør bogen også samarbejdespolitikkens dilemma. Hvordan kan man opretholde samarbejdet med besættelsesmagten, uden at blive set som en tyskervenlig stat overfor omverdenen?

Norsk idræt handlede helt anderledes. Hvor tyskerne nærmest uhindret kunne besætte Danmark, kom det til hårde kampe i Norge. Den danske elite satsede på samarbejdspolitik. Dette samarbejde forgrenede sig fra højeste plan og ned gennem samfundet. Og altså også ind i idrættens verden.

I Norge blev der indsat en regering af tyskerne og de norske sportsorganisationer blev nazificerede. Den nazistiske overtagelse i Norge førte til et sportsboykot, så det kun var kollaboratører, der stillede op til stævner under 2. Verdenskrig.

I Danmark var der ingen boykot – ud over den som tyskerne satte ind overfor jødiske idrætsudøvere. Men der er dog et lyspunkt i besættelsens første år – før modstanden groede frem i Danmark. Det kom bare ikke fra sportens organisationer.

Grundlovsdag 1941 spillede den østrigske mesterklub Admira mod et udvalgt hold fra Stævnet. Godt 12.000 tilskuere overværede kampen i Københavns Idrætspark. Blandt dem var en del tyske soldater. Inden kampen heilede det tyske publikum til spillerne, hvilket skabte vrede blandt de danske tilskuere. Østrigerne scorede det første mål efter 1. minut og dominerede kampen, som de vandt 4-1. Kampens gang satte det tyske publikum i højt humør, og tyske tropper fra Luftwaffe var flittige med deres medbragte tudehorn.

Mod kampens afslutning opstod der bataljer på tribunerne, som blandt andet fik soldaterne fra det tyske luftvåben til at fortrække til deres busser ti minutter før kampen sluttede. Da dommeren fløjtede af, stormede danske tilskuere banen, og der blev kastet med sten efter de tyske soldater. På et tidspunkt fik tilskuerne presset en flok tyske soldater sammen. Da trak soldaterne deres bajonetter. Det danske politi forsøgte at ligge sig imellem, men fire soldater og ti danskere måttet efterfølgende på skadestuen.

Tilskuerne viste, at det ikke var alle i landet, der var begejstrede for de heilende “gæster” fra syd – og den kollektive aktion kastede grus i det dansk-tyske idrætssamarbejde.

“Oprøret i Parken” er spændende læsning. Bogen anskueliggør det dilemma, det er at være besat af en overmagt. Skal man samarbejde eller forsøge at passe sig selv, eller yde modstand – eventuelt med våben. Omend irakerne i dag ikke står overfor nazister, må de stå i et lignende dilemma. Væbnet modstand mod besætterne synes håbløs. Hvor langt kan man så gå i samarbejdet med besætterne uden at blive kollaboratører?

Denne parallel til nutiden drager forfatteren dog ikke. Han trækker i stedet nogle paralleller op til nutidens Olympiader, særligt det seneste i Kina. Og bogen viser da også, at sport og politik ikke kan adskilles – hverken i krigstid eller fredstid.

Hans Bonde: Oprøret i Parken : Dansk idræt under hagekorsets tegn. Syddansk Universitetsforlag, 2008. 283 sider. ISBN: 978-87-7674-298-0.

Stævnet var et samarbejde mellem de store københavnske klubber. Stævnet arrangerede kampe mellem udenlandske hold og et hold bestående af udvalgte spillere fra Stævne-klubberne. Under 2. Verdenkrig var følgende klubber en del af Stævnet: B 93, KB, AB, B 1903 og BK Frem.

Kilde: Modkraft Kultur : Modkultur. 15. november 2008

Ægypternes Cairo

x00000163En anderledes rejseguide, som supplerer de gængse “Turen går til”, “Lonely Planet” eller hvad der nu foretrækkes.

Skribenterne, som alle har tilbragt en kortere eller længere del af deres liv i Cairo, guider læseren gennem metropolens forskellige kvarterer og miljøer. Beskrivelserne af byen og dets liv, er suppleret med en stor viden om landets kulturelle baggrund og lange historie.

Når læseren præsenteres for Cairos caféer og kaffehuse, krydres det med kaffens historie – og landets kultur.

Videre ind i bogen kommer læseren tæt på caireneres liv med overfyldte busser, tv-serier og fodbold. Der er en længere indføring i ægyptisk musik lige fra Sayyid Darwish, der var inspireret af folke- og arbejdersang og sufi-musik, til Ægyptens svar på Tina Turner – Warda el-Gazairiyya. Og så skal man passe på hvad der ligger på mp3-afspilleren, da heavy metal har været forbudt siden 1997.

Guiden anviser vejen til en dybere oplevelse af ægypternes dagligdag og virkelighed. Samfundet beskrives alsidigt lige fra sufiernes, koptikernes og islamisternes virkelighed, til Cairos homoseksuelle subkultur og byens natteliv.

Ægypternes Cairo er ikke som alle andre rejseguider om Ægypten. Den har sine egne historier og kommer omkring nogle andre aspekter end de øvrige titler. Anbefalingen herfra er, læs en af de mange Ægypten-guider og supplér den med Ægypternes Cairo.

Ægypternes Cairo : En guide. Klim, 2004. 175 sider. ISBN: 87-7724-966-6.

Publiceret på sh.newsun.dk 18.11. 2007