Tag-arkiv: faglitteratur

Vandring gennem historien

Folkevandringer fylder i den politiske debat. Uanset hvad du måtte mene om nutidens flygtningestrømme og emigration, så har mennesket altid vandret.

I bogen Mennesket har altid vandret beskriver Jeanette Varberg de største og væsentligste folkevandringer med perspektiveringer til vor tid.
Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, Århus. Hun er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet og deltog i Galathea 3 ekspeditionen.

“Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder.” skriver forlaget Gyldendal.

Jeanette Varberg præsentere selv bogen i artiklen Flygtningestrømme er ikke nye. Vi har altid vandret på Videnskab.dk, hvor hun blandt andet skriver: “De store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og intet tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til.”

Lektør Charlotte Jakobsen skriver: “De historiske fakta om menneskets vandringer og hvad har udløst vandringerne og hvilke konsekvenser vandringerne har haft, serveres i et velformuleret og klart sprog. Det er et stort emne og for at nå hele vejen fra det første menneskes opståen og de første folkevandringer og til vor tid, er kun de væsentligste folkevandringer med og der springes i tid.”

Og anmelder Bo Bjørnvig konkludere i Weekendavisen (24. marts 2017): “Er der så nogen trøst at hente for os i dag, hvor millioner banker på, på flugt fra sammenbrudte stater, krig og elendige levevilkår? Nej, egentlig ikke, ifølge Varberg: »Når folk først begynder at vandre, kan de sjældent stoppes.« Der er kun ét at gøre, nemlig afhjælpe nøden i deres hjemlande, det vil sige »sørge for, at de ikke er nødt til at forlade deres hjem«. For vi må ikke glemme »vores arts store risikovillighed, når vi står over for (…) manglende fremtidsmuligheder«. Så er den trods alt forholdsvis lille risiko for at lide druknedøden i Middelhavet kun en lille hindring – set fra de flygtendes synspunkt.”

Mennesket har altid vandret : folkevandringer og vendepunkter i historien
Af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2017. ISBN: 978-87-02-22719-2. 141 sider.
DK5: 32.6

Bibliotek.dk: Mennesket har altid vandret
Gyldendal: Mennesket har altid vandret

Omfattende bog om løbets historie

Jeg har læst en løbebog. Den handler ikke om det seneste, banebrydende træningsprogram. Men den er god.
Bogen “Løb gennem tiden” af Thor Gotaas en en omfattende bog om løbets og løbernes historie
.

Bogen starter tæt på nutiden med 1700tallets og 1800tallets løbere, der bragte beskeder rundt mellem andelshusene og de europæiske hofferne. Herefter bevæger forfatteren sig længere tilbage i tiden.

Vi kommer forbi Inkarigets løbere der bragte fisk til Inkaen. Og så er det som om at man for tiden ikke kan skrive en bog om løb uden at nævne Dennis Bramble og Daniel Liebermans evalutionsteori, med tesen om langdistanceløbet som en del af jagten, var eksistentielt for at vores fjerne forfædre udviklede sig til det moderne menneske. Her er teorien også med selvom det ligger noget før historisk tid – sådan cirka 2 millioner.

Thor Gotaas kommer hurtig tilbage fra den fjerne fortid og vi havner hos oldtidens græske løbere og nøgne atleter der dystede til de klassiske olympiader. Via Romerriget bevæger vi os frem i tiden.

Forfatteren er norsk og har et europæisk udgangspunkt når han kigger tilbage på løbets historie. Men som med Inkarigets løbere formår han at se ud over det eurocentriske og fortæller f.eks. om løb i Kina og Indien. I Indien havde man budbringersystemet Dak Harkara. Dak = post/brev og harkara = løber. Løberne havde status som helte og der blev skrevet digte til deres om deres bedrifter.

Løb og løbere løber i deres samtid. De mange sider om løb i Europa gennem de sidste 500 år er såled også et billede på forskellen mellem de europæiske lande, deres traditioner. Løbets historie er også historien om Europas politiske og idemæssige udvikling.
Et eksempel er de mange kvindeløb der var almindelige i England gennem flere generationer – også løb på lange distancer. Men med Victoriatidens syn på kvinden som svag var det slut med løb og kapgang for kvinder.

“Løb gennem tiden” er historien om meget andet end løb. Det er også historien om hvordan vi har set os selv som mennesker, med de fordomme der har været til forskellige tider og de fejlslutninger er altid ligge indgroet i et religiøst verdensbilled.
Norden, Skandinavien, Europa fylder meget i “Løb gennem tiden”, men det er stadig det løbende menneskes verdenshistorie.

Thor Gotaas har en levende fortællestil som er læseværdig. Selv i disse 140-tegns-tider bliver de 559 sider overkommelige.

Er du interesseret i løb, sådan ud over træningsprogrammer og almen motion er “Løb gennem tiden” værket – i hvert tilfælde på det danske bogmarked.

Gotaas, Thor
Løb gennem tiden. Don Max, 2015. 559 sider. ISBN: 978-87-93166-97-4.

Bibliotek.dk: Løb gennem tiden
Wikipedia [no]: Thor Gotaas

Gadens stemmer på tryk

Gadens stemmerI storbyen møder vi dem dagligt. Men vi hører dem nok ikke så meget – eller rettere, det eneste vi hører opfordringen til at give lidt til det næste måltid eller den næste øl, måske formuleret som et tilbud om at købe en avis.

I bogen Gadens stemmer kom seks nuværende og tidligere hjemløse til ordre. De fortæller om om kaotiske barndomme og brudte familiebånd, stofmisbrug, sociale deroute og spinkle håb.

Lektør Kirstine Hagen Thomasen skriver om bogen: “De seks livsberetninger er stærke og meget smukt og sammenhængende fortalt. Det er ikke til at sige, hvor meget Malene Ravn har redigeret i sin genfortælling, men dén og anonymiseringen gør, at bogen fungerer som generel tankevækker og øjenåbner snarere end som præsentation af seks individer.”

I Lad gadens stemmer fortælle (29. juni 2016) på Vesterbro Bladet er Sami, som er én af de seks nuværende og tidligere hjemløse interviewet. Interviewet er efterfulgt af et lille uddrag fra bogen.

Forfatteren til Gadens Stemmer Malene Ravn har lavet tv, radio og været freelance skribent. Hun har to romaner på samvittigheden og kan kalde sig cand.mag. Bogen er udgivet af Saxo og pengene fra salget af bogen går til den sociale virksomhed Gadens Stemmer.

Gadens stemmer : Her kommer skravlet som rejser sig op : Fortællinger
Af Malene Ravn. Saxo, 2016. ISBN: 978-87-93412-27-9. 168 sider.
DK5: 30.1628

Bibliotek.dk: Gadens stemmer
Saxo: Gadens stemmer

Hvad nu hvis?

Hvad nu hvisDe kender sikker typen (måske i form af et barn) der kan finde på at spørge: Hvad nu hvis et regnvejr smed alt sit vand i én stor regndråbe? eller: Hvor mange printere skal der til for at printe opdateringerne af Wikipedia?
Ny bog giver svar på en udvalg af tåbelige spørgsmål.

Bogen Hvad nu hvis? tager fat på en række af den slags spørgsmål og kommer med videnskabsbaserede svar på spørgsmålene.
Jeg synes det lyder som en underholdende bog som måske endda kan gøre læseren lidt klogere. Ifølge lektør Birgit Hald er bogen “skrevet for voksne og er i høj grad præget af humor.”

Forfatteren Randall Munroe er programmør og skaberen af tegneseriestriben xkcd. Han er uddannet på Cristopher Newport University i fysik og har tidligere arbejdet for NASA.

På Randall Munroes site har brugerne stillet mange hypotetiske spørgsmål. Nogle af svarene er kommet i bogform mens et er blevet besvaret i en TED Talk.
En baseball-bold i meget høj fart er en meget farlig ting…

Hvad nu hvis? : Seriøse videnskabelige svar på absurde hypotetiske spørgsmål
Af Randall Munroe. Loxodonta, 2016. ISBN: 978-87-92849-21-2. 318 sider.
DK5: 50.4

Bibliotek.dk: Hvad nu hvis?
Losodonte: Hvad nu hvis?

Kampen om København

Bogen Kampen om København fortæller om magtkampen i hovedstadens gader fra 1870 til 1901. En tid hvor Socialdemokratiet, Venstre og Højre hver især førsøgte at erobre byrummet. Hver med deres ideologisk betingede samfundssyn og vision for byens og i sidste ende Danmarks fremtid.

Den 21. marts 1848 gik det første moderne politiske optog gennem Københavns gader. Det var anført af de nationalliberale. 10.000 københavnere deltog. Kravet var en ny forfatning. 5 juni 1848 gav Frederik VII efter og underskrev Grundloven, der udstak principperne for demokratiet – set med nutiden øjne i en eksklusiv udgave, der kun gav stemmeret til en mindre del af befolkningen.
Herefter startede en kamp om det indførte demokratis indhold og rammer. Det var en politisk kamp om fordeling af magt, der for alvor tog fart i 1870erne. Perioden kendes som Forfatningskampen. Det er denne periode Jens Toftgaard tager fat på i Kampen om København.

Kampen om forfatningen

Forfatningskampen stod mellem kongen, de konservative samt de nationalliberale på den ene side. Venstre og den gryende arbejderbevægelse dannede oppositionen.
– “Under forfatningskampen var stridens centrale arena Rigsdagen, hvor skillelinjerne blev trukket skarpt på. Hvad der begyndte som løse politiske grupperinger, blev til mere og mere formaliserede partier og faste blokdannelser. Når historikere i dag skal undersøge forfatningskampen, fokuserer de ofte ensidigt på Christiansborg-politikken med dens skarpe retorik, skiftende forhandlingsforsøg, politiske alliancer og personlige intriger mellem de ledende mænd. Men striden mellem de konkurrerende samfundssyn, som Rigsdagens to blokke repræsenterede, rakte ud over Rigsdagen og prægede hele samfundet – endda i så voldsom grad, at det til tider udspændte nationens sammenhængskraft til bristepunktet”. (Kampen om København, side 6)
I 1971 stiftedes “Den Internationale Arbejderforening for Danmark” med Louis Pio, Harald Brox og Poul Geleff som ledere. Fra første dag var arbejderbevægelsen under overvågning fra myndighederne. Politiet sendte meddelere til bevægelsens møder og forsøgte til stadighed at infiltrere bevægelsen med politispioner. I begyndelsen af perioden havde arbejderbevægelsen svært ved at få myndighedernes tilladelse til at gå i optog gennem byen. Byens rum var til gengæld let tilgængelig for Højre.
Venstre havde flertallet i Folketinget, med tiden dog i koalition med Socialdemokraterne. For at omgå flertallet brugte Højreregeringen Grundlovens bestemmelser om provisorisk lovgivning.

Kongen, borgeren eller folket

Partierne, Højre, Socialdemokratiet og Venstre strides om at lave de største optog gennem København. Optogene skulle vise partiernes bud på fremtidens København – og fremtidens Danmark. Skulle det være kongens København, folkets København eller borgernes København?
Jens Toftgaard beskriver optogenes udvikling. Hvordan Grundlovsdag bliver det centrale omdrejningspunkt for partiernes politiske markeringer i byrummet. De tre politiske grupperinger havde hvert sit indhold i Grundlovsoptoget. Højre fejrede Grundloven i deres tolkning, kongen, fædrelandet og markerede deres støtte til Estrup-ministeriet.
Venstre stod svagt i hovedstaden, men arrangerede det enkelte optog. De markerede bondens frigørelse fra stavsbåndet, Grundloven, fædrelandet og kritiserede de provisoriske love.
Socialdemokraterne markerede deres tolkning af Grundloven og iscenesatte et alternativt samfund, hvor arbejderne var i centrum.
I sidste ende måtte kongens København vige for folkets København. Det er lykkedes for Jens Toftgaard at beskrive forfatningskampen fra en ny vinkel. Med fokus på kampen om Københavns gader, fortæller han en anden del af historien om skabelsen af det moderne, borgerlige demokrati. Historie bliver desværre lidt for løsrevet og kan ikke stå alene som indgang til emnet.

Toftgaard, Jens: Kampen om København : Magt og demokrati i byens rum 1870-1901. Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 2008. 175 sider, ISBN: 978-87-87739-56-6.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. Februar 2009, nr. 1.

Oprøret i Parken

x00000492Hans Bonde har skrevet en ny bog om dansk idræt under besættelsen. Den nye bog, “Oprøret i Parken”, bygger på materialet fra “Fodbold med fjenden”. Omdrejningspunktet i “Oprøret i Parken” er det oprør fra neden, der fik samarbejdet mellem de danske idrætsorganisationer og Nazityskland til at vakle.
Denne tekst er et copy&paste fra Modkraft Kultur.

“I går udsendte den tyske radio og D.N.B. til hele verden et referat af fodboldlandskampen mellem Danmark og Tyskland. Det var med sand fryd i stemmen, at tyskerne kunne udblæse deres budskab, kun alt for tydeligt kunne man mellem linjerne læse dennes sejrsmelding: Se, hvor glade danskerne er for os tyskere, selv under de nuværende forhold kommer de her til Tyskland for at spille fodbold med os i ædel kappestrid… Se, hvor Tyskland holder sportens internationale fane højt, ja, og se, hvordan ’die dummen Dänen’ stadig er villige til, at lade sig udnytte fromt og uskyldigt i den tyske nazismens tjeneste”, rapporterede den danske nyhedsoplæser på BBC, efter det danske landshold havde spillet landskamp i Dresden den 16. november 1941.

Citatet viser med al tydelighed, hvordan det danske sportssamarbejde med tyskerne blev opfattet i “den frie verden”. Og som historiker Hans Bonde dokumenterer i “Oprøret i Parken”, indgik det sportslige samvær som en vigtig del af tyskernes propaganda – både indad- og udadtil.

“Oprøret i Parken” er historien om, hvordan DIF først lod sig presse til at spille med tyskerne. Ud over at fortælle historien om, hvordan DIF gav efter for tyskernes ønske om landskampe og fælles idrætsstævner, anskueliggør bogen også samarbejdespolitikkens dilemma. Hvordan kan man opretholde samarbejdet med besættelsesmagten, uden at blive set som en tyskervenlig stat overfor omverdenen?

Norsk idræt handlede helt anderledes. Hvor tyskerne nærmest uhindret kunne besætte Danmark, kom det til hårde kampe i Norge. Den danske elite satsede på samarbejdspolitik. Dette samarbejde forgrenede sig fra højeste plan og ned gennem samfundet. Og altså også ind i idrættens verden.

I Norge blev der indsat en regering af tyskerne og de norske sportsorganisationer blev nazificerede. Den nazistiske overtagelse i Norge førte til et sportsboykot, så det kun var kollaboratører, der stillede op til stævner under 2. Verdenskrig.

I Danmark var der ingen boykot – ud over den som tyskerne satte ind overfor jødiske idrætsudøvere. Men der er dog et lyspunkt i besættelsens første år – før modstanden groede frem i Danmark. Det kom bare ikke fra sportens organisationer.

Grundlovsdag 1941 spillede den østrigske mesterklub Admira mod et udvalgt hold fra Stævnet. Godt 12.000 tilskuere overværede kampen i Københavns Idrætspark. Blandt dem var en del tyske soldater. Inden kampen heilede det tyske publikum til spillerne, hvilket skabte vrede blandt de danske tilskuere. Østrigerne scorede det første mål efter 1. minut og dominerede kampen, som de vandt 4-1. Kampens gang satte det tyske publikum i højt humør, og tyske tropper fra Luftwaffe var flittige med deres medbragte tudehorn.

Mod kampens afslutning opstod der bataljer på tribunerne, som blandt andet fik soldaterne fra det tyske luftvåben til at fortrække til deres busser ti minutter før kampen sluttede. Da dommeren fløjtede af, stormede danske tilskuere banen, og der blev kastet med sten efter de tyske soldater. På et tidspunkt fik tilskuerne presset en flok tyske soldater sammen. Da trak soldaterne deres bajonetter. Det danske politi forsøgte at ligge sig imellem, men fire soldater og ti danskere måttet efterfølgende på skadestuen.

Tilskuerne viste, at det ikke var alle i landet, der var begejstrede for de heilende “gæster” fra syd – og den kollektive aktion kastede grus i det dansk-tyske idrætssamarbejde.

“Oprøret i Parken” er spændende læsning. Bogen anskueliggør det dilemma, det er at være besat af en overmagt. Skal man samarbejde eller forsøge at passe sig selv, eller yde modstand – eventuelt med våben. Omend irakerne i dag ikke står overfor nazister, må de stå i et lignende dilemma. Væbnet modstand mod besætterne synes håbløs. Hvor langt kan man så gå i samarbejdet med besætterne uden at blive kollaboratører?

Denne parallel til nutiden drager forfatteren dog ikke. Han trækker i stedet nogle paralleller op til nutidens Olympiader, særligt det seneste i Kina. Og bogen viser da også, at sport og politik ikke kan adskilles – hverken i krigstid eller fredstid.

Hans Bonde: Oprøret i Parken : Dansk idræt under hagekorsets tegn. Syddansk Universitetsforlag, 2008. 283 sider. ISBN: 978-87-7674-298-0.

Stævnet var et samarbejde mellem de store københavnske klubber. Stævnet arrangerede kampe mellem udenlandske hold og et hold bestående af udvalgte spillere fra Stævne-klubberne. Under 2. Verdenkrig var følgende klubber en del af Stævnet: B 93, KB, AB, B 1903 og BK Frem.

Kilde: Modkraft Kultur : Modkultur. 15. november 2008

Ægypternes Cairo

x00000163En anderledes rejseguide, som supplerer de gængse “Turen går til”, “Lonely Planet” eller hvad der nu foretrækkes.

Skribenterne, som alle har tilbragt en kortere eller længere del af deres liv i Cairo, guider læseren gennem metropolens forskellige kvarterer og miljøer. Beskrivelserne af byen og dets liv, er suppleret med en stor viden om landets kulturelle baggrund og lange historie.

Når læseren præsenteres for Cairos caféer og kaffehuse, krydres det med kaffens historie – og landets kultur.

Videre ind i bogen kommer læseren tæt på caireneres liv med overfyldte busser, tv-serier og fodbold. Der er en længere indføring i ægyptisk musik lige fra Sayyid Darwish, der var inspireret af folke- og arbejdersang og sufi-musik, til Ægyptens svar på Tina Turner – Warda el-Gazairiyya. Og så skal man passe på hvad der ligger på mp3-afspilleren, da heavy metal har været forbudt siden 1997.

Guiden anviser vejen til en dybere oplevelse af ægypternes dagligdag og virkelighed. Samfundet beskrives alsidigt lige fra sufiernes, koptikernes og islamisternes virkelighed, til Cairos homoseksuelle subkultur og byens natteliv.

Ægypternes Cairo er ikke som alle andre rejseguider om Ægypten. Den har sine egne historier og kommer omkring nogle andre aspekter end de øvrige titler. Anbefalingen herfra er, læs en af de mange Ægypten-guider og supplér den med Ægypternes Cairo.

Ægypternes Cairo : En guide. Klim, 2004. 175 sider. ISBN: 87-7724-966-6.

Publiceret på sh.newsun.dk 18.11. 2007

Homo Fanaticus

Bogen Homo Fanaticus giver et indblik i de mest fanatiske fodboldfans liv og holdninger.

Med Homo Fanaticus vil forfatteren, Lise Joern, undersøge hvad der ligger bag det usædvanlige engagement, som de mest aktive fans skaber på stadion med sang, råb og visuelle effekter. Bogen forsøger også at kortlægge problemer som negativ medieomtale, voldsepisoder og det øgede politi- og kontrolløropbud.

Den religiøse elendighed

Bogens første kapitel, Sport og religion, indledes med følgende smøre: “Der findes mange sammenlignelige fænomener i sport og religion. Der er i begge tilfælde tale om sociale institutioner med fællesskabsdannelsen som et centralt aspekt.” (citat side 12).
Når noget umiddelbart irrationelt skal beskrive, er det fristende at benytte et velkendt forklaringsunivers som forklarer det uforklarlige. Noget basalt irrationelt som f.eks. religion. Når nu det er forskning og en forsker der skriver, vil det være rart om forfatteren formåede at kommet dybere.

At en journalist i det formiddagsblad bruger den religiøse verden, eller at en fan bruger lignende referencer til at beskrive en oplevelse med er fint. Det kan endda gøres med succes. Men en forsker. Det holder ikke. Lise Joern må da også krybe til korset og erkende at fodbold ikke er religion. Og at den teologiske forklaringsramme ikke holder. Bogens første kapitel er i bedste tilfælde tidsspilde på et intellektuelt plan.

Was denn?

“Fanbegrebet stammer umiddelbart fra det engelske fanatic. Af dette ord har man i USA med vanlig forkærlighed for kortformer dannet ordet fan. Fanatikeren beskrives som en person, der ensidigt, lidenskabeligt og intolerant går ind for en sag og har interesser og tilbøjeligheder, der går ud over det almindelige.” (citat side 32).

Bogen bygger på seks kvalitative interviewundersøgelser med seks fanatikere fra casuals- og ultrasmiljøerne i Danmark, samt 1951 online spørgeundersøgelser. De seks informanter er anonymiserede.

I kapitlet Fodboldsupporteren forsøger forfatteren at kommer nærmere denne fanatiker. Hvor står denne, hvordan og hvorfor agerer de som de gør. Lise Joern skriver om loyalitet, forholdet mellem de officielle fanklubber og de uofficielle fans, den udenlandske inspiration, kammeratskabet, loyalitet og ære.

“I den uofficielle fraktion finder informanten altså det han leder efter, dvs. det nære fællesskab, hvor man ret faktisk har kontakt til hinanden, og hvor det at gå til fodbold indebærer mere end blot at overvære kampen på stadion”. (citat side 81) Der er pre-match øl og en tur tilbage på pubben, klubhuset eller hvor man nu mødes efter kampen. Og den løse kontakt på nettet og mobilen i løbet af ugen. Bogens beskrivelse af supporterlivet er hængt meget op på casuals-gruppernes gøren og laden. Visse karaktiristika (f.eks. vold) er specielle for dem, men det overordnede billede er genkendeligt fra mange forskellige grupper.

Hooligan

Det bogen kan er at tilføre flere nuancer i debatten om balladermagere. Det typiske politi- og pressebillede er at en hooligan, er en person der kun kommer for volden og som ikke er fodboldfan. Det er en person der gentagende gange ender i slagsmål og/eller begår hærværk. Det er muligt, at der findes sådanne typer. Men der findes også dedikerede fans der har en voldelig adfærd.

Min personlige er erfaringer fra livet med Brøndby IF, de samtaler jeg har haft med andre fodbold-supportere og bogens generelle billede går alle i den retning. De fans der skaber problemer, er også mennesker som går op i fodbold og deres klub – ofte indgår i den masse som er mest stemningsskabende på tribunerne. Jeg er overbevist om, at myndighedernes og pressens tese om den voldelig hooligan, der kommer for volden og er ligeglad med fodbolden, resultere i fejlslagne strategier – i værste fald strategier der eskalere konflikten mellem politiet og fodboldfans.

Hooligan-begrebet dækker kun en lille gruppe af ekstreme personer – selv med en definition der medtager reelle fodboldfans. Der findes en langt større gruppe af “problem fans”. “Problem fans” er personer som er lidt på kant. De kan måske lades sig rive med en enkelt gang og endt i noget kriminelt, de er højtråbende og provokerende, men de tilhører ikke grupperne af fans der bevidst opsøger konfrontationen.

Endeligt er der også dem, der f.eks. uprovokeret får slag af politiet. Om end det er lovstridigt, er det en forståelig reaktion, hvis der ryger et slag tilbage.

Fra TV 2

Tordag den 19. oktober 2006 bragte TV 2 programmet LPS (Lige På og Sport) et indslag med to fans fra det uofficielle miljø omkring Brøndby IF. Her blev fortalt historie om et meget voldeligt miljø om medfans der er blevet genoplivet og hemmelige håndtegn til modstanderne. Fra fanscenen på Vestegnen blev indslaget mødt med undren. Ingen kunne genkende de fantastiske historie, som TV 2 kilder kunne fortæller om. På diverse debatfora og på Suburban Casuals site blev der stillet spørgsmålstegn ved udsendelsen og to informanters identitet. Der var ingen Brøndby-supportere der anede hvem de var. Hverken blandt de officielle fans i Brøndby Support eller i det uofficielle miljø.

Nogle af historierne i Homo Fanatikos ligner LPS-historierne. Bogens informanter har smurt lidt tykt på og måske ligefrem er kommet med en røverhistorie eller to. Det har selvfølgeligt gjort dem mere spændende og farligere end de måske egentlig er. Seks anonyme kilder er et tyndt grundlag og bogen har et stort troværdighedsproblem. Det er synd, for det er særdeles vigtigt at der kommer en sagligt beskrivelse af de fans der skaber problemer i forbindelse med fodbold.

Informanterne

Bogen er en del af et større projekt under Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (SDU), hvis formål det er at undersøge dansk supporterkultur. Det er jo altid spændende at se hvordan sidemanden ser sig selv – og hvad det er han lægger i hans tøjstil.

Ud over citater fra interviewene med de seks informanter, fyger det med citat fra sociologier, forfattere, filosoffer, journalister osv. På få sider bliver læseren præsenteret for biskop Kjeld Holm, Umberto Eco, Nick Hornby, Reinhard Kopiez og Guido Nrink. Der skydes ind fra højre og venstre, for oven og fra neden. Alle er lige gode, kloge, oplyste og brugbare. Der er for meget postmodernistisk vrøvl og værdirelativisme efter min smag. Der citeres efter forgodtbefindende, fra et ocean af kilder – alt efter hvad der passer i forfatterens verdensbillede.

Lise Joern ligger stor vægt på de seks informanter. Når de vrøvler – og det sker – så vrøvler bogens forfatter også. Til beskrivelsen af et så forskelligartet og uhomogent miljø, er grundlaget lidt for tyndt. Den vægtning som det italienske fanmiljø får som inspirationskilde for hele den danske fanscene, er mere udtryk for én af informanternes personlige kæphest, end for noget andet.

På flere sider forsøger Lise Joern at bortforklare racisme bland uofficielle fans og fodboldfans generelt. Det kan kun læses som et holdningsindlæg inspireret af en af informanterne.

Når FCK-fan laver et banner med teksten: “Sigøjnere stjæler med arme og ben” (11. 5. 2006) og det kun kort efter en mediestorm om et klistermærke med teksten “FCK-fans mod muslimer”, så er der en problem. Når der til en OB – Brøndby-kamp er folk med tilknytning til Brøndby der klister Dansk Front-klistermærker op i byen og der kommer abelyde fra away-tribunen på Odense Stadion samme dag. Så er der en sammenhæng. Der er et problem.

Her udstilles projektets problem. Kildematerialet er for tyndt. Som sagspartnere har informanterne haft for mange interesser i klemme til at de – og dermed bogen – er troværdige.

Fodboldlitteraturen kommer i dag med en højere hastighed end for ti år siden. Det danske marked er dog langt fra eksempelvist det engelske bogmarked. Lixtallet er relativt højt i Homo Fanaticus, men ind i mellem bliver det til vrøvl på et højt plan. Alligevel er det en interessant bog, alene fordi den forsøger at komme ind bag Fred Perry-trøjen på de uofficielle fans. På trods af dens troværdighedsproblemer er det overordnede billede der tegnes mere troværdig end det partsindlæg politiet udgav under titlen Hooliganismerapport (2005).

Joern, Lise
Homo Fanaticus. Forlaget Bavnbanke. 200 sider. ISBN: 87-8898-650-0.

Publiceret på sh.newsun.dk 15.11. 2006

En skarp pen i oceanet af støj

Arundhati Roy, der blev verdenskendt for romanen De små tings Gud og modtog Bookerprisen for sammen, skriver med en skarp pen og med poesien som passager. Hendes stil og sproglige dygtighed gør et bogen er en fornøjelse at læse. Det de dystre fakta til trods.

Vi er alle – verdens befolkning – fanget mellem den Internationale Valutafond IMF’s checkhæfte og USA’s krydsermissiler. Det mærkes ikke så meget her i Danmark, da vi er så heldige, at vi har fået lov at være Kejser Bush’s logrende skødehund – og da vores regering er mere en villig til at føre neoliberalismen politik ud i livet. I velfærdsstatens navn, betyder det et langsomt, men sikkert, farvel til velfærdsstaten.

Nok om det. Nok om Danmark. Forlaget People’sPress har udgivet Arundhati Roy samlede essays på dansk. Tekstsamlingen har titlen Menigmands guide til Imperiet.
Var det ikke for hendes insisterende opfordringer til handling og håb for en anden mulighed, end den fremtid som markedets globalisering tegner for verden befolkning, ville læsning af bogen være en lang vandring i elendighed og trældom.
Læseren tager på vandring med Indiens kasteløs og naturfolk, der ofres (og det i bogstavelig form) på fremskridtets alter og i liberalismens navn. Vi ser, hvordan Ghandis arv til det indiske folk trækkes ned i sølet af hindu-nationalister, der massakrer 2.000 muslimer i provinsen Gujarat. Alt mens de men den anden hånd, solgte landets værdier til de multinationale koncerner.

Fra Indien problemer går en rød tråd til resten af verden. Hvor de første essays fra 1998 til 2000 meget omhandler Indiske problemer, herunder konflikten med Pakistan og deres indbyrdes atomkapløb, bliver Arundhati Roy til stadighed mere og mere globalt fokuseret. Globaliseringskritikken og kritikken af den amerikanske regering udenrigspolitik og IMF m.v., fylder mere og mere.

I en avis læste jeg en anmeldelse, hvor skribenten ikke så nogen grund til, at vi danskere læste essays fra en indisk debat om opførslen af vanddæmninger i Indien. Han har ikke læst essayene ordentligt, eller også lever han i en lille nationale osteklokke. Menigmands guide til Imperiet anskueliggør at udviklingen i Indien hænger sammen med udviklingen i Euroap – og resten af verden. Vi i vesten bære et medansvar for udviklingen på Jorden. Det er os, eller retter eliten i Vesten, der presser liberalismen ned over hovedet på alle andre. Det er IMF, Verdensbanken, USA, NATO og EU er i en uskøn alliance forstærker modsætningerne mellem fattige og rige.

Arundhati Roy formår at kæde de store politiker samme med almindelige mennesker liv. Hun skærer igennem mediernes flimmer og anskueliggør virkeligheden bag den fries presses og spin doktorernes slør. Hun repræsenter et alternativ til markedets globalisering, nemlig menneskelig globalisering. Arundhati Roy vedkender sig ikke nogen ideologi, og er på den måde tidstypisk for mange af deltagerne i bevægelserne som går mod markedets globalisering.

Roy, Arundhati
Menigmands guide til Imperiet : Essays. Peolpe’sPress, 2005. 305 sider. ISBN: 87-91518-52-0.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. August 2006, nr. 3.

Fodboldens anden side

fodboldoejeSuperligaen, La Liga, Premier League, Bundesliga, Champion League, EM og VM. Vi kender alle de store turneringer, de store klub- og nationalhold. Vi kender legenderne og læser dagligt om de samme klubber og de samme ikoner i medierne. Men fodbold og fodboldverden er meget større og rummer mere end det vi til daglig præsenteres for.
Denne tekst er et copy&paste fra Alle Hader Os.

“”Get ready to see some worldclass driblings”, står der skrevet med store bogstaver på porten ind til Soccerage. Fans har taget konsekvensen af falsk varebetegnelse og streget udsagnet over med sort maling. Driblerier a la Laudrup-brødrene har trange kår på den knoldede bane. Det må man formode. Gamle ufunktionelle tælleapparater i massivt jern står i indgangen til stadion. Ukrudtsplanter slynger sig på af tribunens stålkonstruktion og har bredt sig så flere rækker af tilskuerbænke er ubrugelige. Taget på det lille skur, hvor “Refreshing Coke” kan købes, er faldet sammen.”

Ovenstående forfaldsbillede er fra Lasse Højstrup Sørensens bog FodBoldøje med undertitlen En rejse i fodboldens univers.

Rejsen går til ti lande: Tyskland, England, Irland, Nordirland, Peru, Bolivia, Brasilien, Indien, Kenya og Sydafrika. Hvert land repræsenterer en ny og anderledes fortælling. Den første historie er om piraterne fra Hamburg – FC St. Pauli og deres særegne fans. Fra England fortælles historien om fansene af Wimbledon FC der, efter af pengemænd har flyttet klubben 100 km væk og dræbt den sjæl, danner deres egen klub: AFC Wimbledon.

Beretningen fra Kenya, er historien om et slumkvarter Mathare (forstad til Nairobi) og hvordan folkene omkring Mathare United forsøger at skabe lokale forbedringer og bruger fodbolden som en aktiv social indsats. Midt i kampen for overlevelse og den massive fattigdom, er der kommen et fælles samlingspunkt.

Mathare United groede ud af græsrodsprojektet Mathare Youth Sports Organisation (MYSA), der i første omgang organiserede ungdomsholdene i slummen.

Jo længere væk forfatteren bevæger sig væk fra vores egne himmelstrøg, jo mere skæve og anderledes bliver de historier han kan berette. Historien om Latinamerika, Afrika og Asien er de mest spændende – det er her “de andre” sider af fodbold for alvor træder frem.

Fælles er hele vejen gennem bogen, at fodbolden vækker følelser og påvirker mennesker. De ti lande og elleve historier i FodBoldøje giver et godt indblik i fodboldverdenens mere ukendte kroge. Det er politik, kultur, korruption, modsætning og kærlighed til spillet.

Snyd ikke dig selv for en god sofaoplevelse og invester de 129 kr. som bogen koster. Et eventuelt overskud går til Mathare Youth Sports Association. Bogen købes i TIPS-bladets Webshop.

Højstrup Sørensen, Lasse
FodBoldøje : En rejse i forboldens univers. Egen udgivelse, 2006. 191 sider. ISBN: 87-7691-091-1.

Kilde: Alle Hader Os. 29. juni 2006.