Tag-arkiv: FitnessDK

Blæsevejrsløb

Eller hvordan jeg kørte 234 km for at træne en time i FitnessDK og løbe en tur i Strandparken.

Sidste dag i januar. Sidste dag i den første måned med fokus på forårets store udfordring; Hammer Trail. Den dag havde jeg længe tænkt skulle bruges til et roligt maraton.

Og længe havde jeg hold øje med diverse løbekalendere og Facebookgrupper i håb om at der dukkede et cannonball maraton op i Hovedstadsområdet. Det skete bare ikke og så måtte jeg kigge længere ud i landet.

To muligheder: Lolland eller Odense. Jeg valgte Radsted maraton der afvikles lidt uden for Sakskøbing. Jeg fik lånt en bil, så det kunne lade sig gøre at komme af sted.

I morges stod jeg tidlig op. Gjorde mig klar og kørte afsted i den til lejligheden lånte bil. Det var noget af en blæsevejrstur. Særligt ved Farøbroerne kunne jeg mærke vinden rive i bilen.

Frem kom jeg til Radsted Langet 5 hvor der ifølge løbets site var start og depot. Men har var ikke en sjæl og jeg var ikke specielt tidligt på den. Der ankom en løber mere, som havde taget turen fra Ringsted. Jo,  vi var begge rimelige sikre på at det var her løbet skulle starte, men klokken var ved at være otte og vi var de eneste der var mødt frem.

En kvinde, der ikke ligefrem lignede en maratonløber, dukkede frem fra huset. Er Kenni ikke dukket op? spurgte hun. Det var han jo tydeligvis ikke.
Hun ringe og kunne fortælle at løbet var aflyst. Noget med at én af de tilmeldte havde meldt fra. Det var kommet en anden løber fra København for øre, som så havde ringe for at får bekræftet af vi andre havde i sinde at dukke op.

Da Kenni ikke kunne garantere at vi andre dukkede op, havde løberen fra København vendt bilen og var kørt tilbage. Det havde så  fået Kenni til at aflyse løbet mens løberen fra Ringsted og jeg intetanende drønende ad motorvejen mod Lolland.

Til dem der ikke ved den slags og for at forstå løberen der gav op og vendte om på vej ud af København, så er der en regel i Klub 100 maraton, om at en cannonball-løb kun tæller i statistikken hvis fem løbere stiller til start. (Var løbet ikke blevet aflyst, havde vi været fem!)

Jeg havde stået længe nok ud i blæsten i Lolland til at blive gennemkold. Når det var afklaret at der ikke blev noget løb satte jeg mig ind i bilen, tændte for sædevarmen og kørte tilbage mod Ishøj.

Efter at have tilbagelagt godt 230 km i bilen var jeg tilbage ved udgangspunktet. Efter den lange tur og med erindringen om hvor hurtig jeg blev kold i vinden på Lolland havde jeg mistet lysten til at løbe. Men jeg havde på den anden siden en masse energi i kroppen som jeg skulle af med.

Når nu jeg jeg var i besiddelse af en bil og hvis jeg skyndte mig op i lejligheden, smed et par indendørs sko og shots i tasken, kunne jeg lige når en times BodyCombat i FitnessDK Vallensbæk.
Efter en godt omgang BodyCombat kørte jeg hjem igen. Spiste lidt frokost og drak en kop kaffe. Men jeg havde jo ikke fået løbet og det var efterhånden nogle timer siden jeg havde stået på Lolland og frosset. Løbelysten kom så småt tilbage.

Jeg klædte om igen og tog løbeskoene på og så ud af døren. Det blev ikke til et maraton, men til 25 km i Strandparken, hvor jeg igen kunne mærke vinde rive. Denne gang i mig i stedet for bilen. God tur!

Der går nok en rum tid inden jeg igen har mod på at tilmelde mig Radsted maraton. Men så er der heldigvis mange andre gode cannonball-løb.

Strandparken

Træningstest: BodyPump

BodyPump

Så blev det tid til at teste et nyt Les Mills program. Denne gang noget så kedeligt som vægttræning.

Det er ikke lige mig. Og det bliver det aldrig. Styrke og muskeltræning, maskiner og vægte i forskellige størrelser. Det er kedeligt, men nogle gange nødvendigt.

Det var sådan set for at komme til at styrketræne, at jeg i sin tid meldte mig ind i FitnessDK. Efter en belastningsskade i knæene, skulle fremtidige skader forebygges med styrketræning. Jeg startede i nogle maskiner, der skulle styrke muskulaturen omkring knæene. Over tiden bevægede jeg mig via cardio-maskinerne til holdtræning – primært BodyCombat.

Et eller andet sted vil jeg gerne supplere BodyCombat og løbetræning med lidt styrketræning. Jeg har bare svært ved at finde motivationen. Det er grundlæggende for kedeligt! Men nu har min træningsmakker så udfordret mig til at prøve BodyPump.

Det er vægtbaseret holdstyrketræning. På en time arbejdes der med kroppens forskellige muskelgrupper. Et musiknummer, et fokus. Undervejs bruges løftestænger, frie vægte og en stepbænk.

Efter træningen er mine vatarme helt færdige. (Jeg er udpræget løber med veltrænede ben ,en knap så veltrænet overkrop og vatarme.) Der ud over er jeg blevet bevidst over småmuskler jeg ikke anede jeg havde.

BodyCombat er mindre kedelig styrketræning. Sjovt og underholdende bliver det aldrig, men skal jeg kontinuerligt dyrke en form for styrketræning, tror jeg BodyPump er eneste mulighed. Jeg møder i hvert tilfælde op igen næste uge. Så må tiden vise hvor længe det holder.

Les Mills

Publiceret af sh.newsun.dk 05.02. 2013

Træningstest: BodyAttack

BodyAttack

Nu har jeg efterhånden fået godt fat i BodyCombat og synes det er tid til at prøve noget nyt.

Sidste fredag da jeg stod og ventede på at det blev tid til at træne BodyCombat, kiggede jeg ind gennem ruden til træningssalen. Det jeg så, så sjovt ud. Jeg kom til at snakke med et par andre der også ventede på at det blev BodyCombattid.

Det vi kiggede på var BodyAttack – for at være helt præcis track 9 fra release 78. En ung pige advarede mig om, at koreografien til BodyAttack var alt for kompliceret til mænd. Vist noget med koordinering mellem højre og vestre siden af kroppen og det åbenbart kun er kvinder der er istand til det. Hun kunne også fortælle, at der på Vestegnen ikke var nogle mænd der turde prøve BodyAttack. Ja, de gik lige frem i en lang bue udenom.

BodyAttack er cardio-træning som opbygger styrke og udholdenhed. Det er intervaltræning der kombinere atletiske bevægelse med styre- og stabilisering-øvelser. BodyAttack er et af “Les Mills”-konceptprogrammer.

På trods af advarslen troppede jeg i dag op til BodyAttack i det lokale FitnessDK-center. Jeg synes det gik fint med at følge med. Det var ikke alt der sad i skabt, men det var jo også første gang. Den fuldstændig umulige koordineringsøvelse udeblev.

Pulsen kom op et par gange, mine vatarme blev udfordret, men de skal ikke så meget til før det sker. Der er lidt for meget old school aerobic over BodyAttack. Selv om jeg fik sved på panden og gjorde hvad jeg kunde for at yde max, blev jeg ikke rigtig fange og instruktørerne formåede ikke at motivere til at yde det lidt mere.
Det bliver ikke en del af mit træningsprogram.

Les Mills

Publiceret på sh.newsun.dk 20.10. 2012

Functional første gang

Efter nogle uger fandt jeg ud af, at det var sjovere med holdtræning end at køre solo. Og jeg har gennem et stykke tid suppleret løbetræningen i byens gader, styrke- og konditionstræning i FitnessDK, med BodyCombat. Konditionstræning, der i koreografien ligner noget der har med kampsport at gøre.

Ind i mellem prøver jeg nye hold. I dag var turen kommet til at teste Functional. Det er styrketræning med “udspring i fysioterapien og hospitalernes genoptræningscentre, hvor man begyndte at udvikle øvelser, der ikke havde ensidigt fokus på at træne bestemte muskler, men snarere efterlignede de funktioner, man ønskede at genoprette”. (citat: FitnessDK)

Når nu der er fokus på hele kroppen, er jeg spændt på hvordan træningen vil passe til min ubalancerede krop. Nederste halvdel løber, der kan gennemføre et maraton, øverste halvdel bibliotekar, der ikke har det alt for godt med armbøjninger o.l.

Instruktøreren fik kastet mig direkte ud i mit paradox. Veltrænede ben og vatarme. Functional foregår på den måde, at man træner to og to, som skifter øvelser. Startede med tre minutters løb på løbebånd med en stigning på 15% som den ene øvelse. Den anden var armbøjninger. Mens den ene løb, lavede den anden armbøjninger, hvorefter vi byttede. Og det hele gentages fem gange.

Løb. Fint nok. Armbøjninger blev hurtigt et problem. Jeg blev selvfølgelig ved, men endte godt nok med nogle langsomme tøsearmbøjnonger med lange pauser. De næste øvelser indbefattede bl.a. halvtunge bolde og reb.

Functional er vildt hårdt. Jeg kunne virkelig mærke tyve års inaktivitet og femogtyve år m rygning. Fra min løbetræning havde jeg evnen til at blive ved til træningen var slut. Og det var faktisk både godt og sjovt.

Spørgsmålet er om den styrketræning jeg får via Functional er nok. Eller om det stadig er nødvendigt at supplerere med lidt solotræning med fokus på musklerne omkring knæet.
Any way, Functional bliver en del af mit træningsprogram fremover.

Publiceret på sh.newsun.dk 04.07. 2012