Tag-arkiv: Frejlev

Skyttehøj

Rundhøj med stendysse i udkanten af Frejlev. Stendyssen er fra stenalderen. På dækstenen er der 13 skåltegn, men de er svære at se. Stendysse ligger på en åben mark og ses tydeligt fra Kettingevej.

Det fortælles på egnen, at der bor vætter i Skyttehøj. En af disse bad engang en bondekone om hjælp, for vættens kone var i barselsnød. For hjælpen blev bondekonen lovet guld.

Bondekonen gik med ned i Skyttehøj og hjalp vættekonen. Mens hun hjalp med fødslen, så bondekonen noget gyldent glimte i højen, men hun fik ikke noget guld med hjem.

I tiden efter forsøgte flere lokale bønder at grav Skyttehøjs guldskat frem. Ingen har fundet skatten, men alle der har forsøgt, har kort efter mødt en makaber død.

Nu tør ingen grave efter skatten.

Frejlev trekantløb : rundt i trekant

Lolland. 15. august 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:56
  • Tempo: 05:36 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

I den lille flække Frejlev på det sydøstlige Lolland arrangere Ole Pedersen cannonballløbet Frejlev trekantløb.

Morgenforberedeler.

Frejlev trekantløb afvikles på en 2,5 km lang rundstrækning med start/mål i midten af landsbyen. Rundstrækningen er en trekant bestående af vejene Enghavevej, Eskemosevej og Kettingevej. For et maraton skal man 17 gange rundt på trekanten – og det kan man godt blive lidt rundtosset af.

En vej, en sko, et cannonball løb
Et cannonball løb, en sko, en vej
En kort omgang, en trekant, en stang,
en klokke, der siger ding-dang.

Der var ikke nogen egentlig løbsbreifing inden start. Omtrent 5 minutter inden løbes blev skudt i gang skulle der tages et startfoto. En af de lokale løbere var på toilettet, så vi måtte væbne os med lidt tålmodighed inden billedet kunne tages.
Vi trak ud på vejen og var klar. Kort før start gjorde arrangøren opmærksom på, at maraton distancen startede ved Solstenen et par hundrede meter længer henne ad vejen. Men der var det for sent at begive sig der hen. Så det blev et af de lidt længere maraton.

Som maratonløber stillede jeg til start klokken otte. Det var den mulighed der var. Halvmaratonløbere kan vælge at starte klokken otte eller klokken ti. Der var helt klart mest trafik på vejene de sidste to timer jeg løbe.

Solstenen kan være et soltegn for bronzealderne, men sandsynligvis er et forarbejder til en døbefont fra middelalderen.

Af sted kom vi – forbi Solstenen – og videre ud af Frejlev. Knap var vi kommet i gang, så ramte vi trekantens første hjørne hvor vi drejede til venstre ad Eskemosevej. Omgivelserne var kornmarker og landmændene havde travlt med at få årets afgrøder hjem i laden. Vi passerede Frejlev å og kommer til trekantens andet hjørne, hvor vi drejer til venstre ad Kettingevej. På Kettingevej blæste det – ifølge en af de lokale, så gøre det altid det… Efter en tur i modvind kom vi til trekantens tredje hjørne og drejede til venstre ad Enghavevej og så var i tilbage ved start.

17 omgange for et maraton er lige i overkanten for mig. Det blev lidt for trivielt. Frejlev trekantløb er et fint arrangement og der blev hygget igennem i depotet, men det bliver ikke et af de løb jeg vender tilbage til en masse gange.

Der var en del Team Tvilling-løbere der løb halvmaraton. Jeg tænker at den korte rundstrækning er optimal for dem. Der er et par småbakker på ruten, men den er relativ flad, hvilket nok også er dejligt for Team Tvilling-løberne.

Meget håndholdt optagelse af en runde på ruten til Frejlev trekantløb.


Frejlev trekantløb # 44

  • Arrangører: Ole Pedersen
  • Land: Danmark
  • Start: Enghavevej, Frejlev
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10 km, runder á 2,5 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 50
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Frejlev Trekantløb