Tag-arkiv: Hamkar Atonement

Hamkar Atonement

Dakhma: Ordet dakhma betyder stilhedens tårn. Men der er ikke meget stilhed at hente på albummet “Hamkar Atonement”.

En dakhma er en cirkulær struktur zoroastrianere bygger til ekskarnation af døde kroppe. Zoroastrisme er Irans største præislamiske religion.

“The interior of the dakhma is built in three concentric circles, one each for men, women, and children. The corpses are exposed there naked. The vultures do not take long – an hour or two at the most – to strip the flesh off the bones, and these, dried by the sun, are later swept into the central well.”
(citat: Zoroastrianism i Britannica Library, Encyclopædia Britannica, 5 Jan. 2018. Accessed 14 Jul. 2020.)

Dakhma, altså bandet, spiller zoroastrisk dødsmetal. Det er dog ikke et iransk band, men et schweizisk band. Det bestående af Kerberos og H.A.T.T.

Angra Mainyu er en goddom der repræsenterer usandhed, slethed, mørke, den materielle verden samt døden. “Hamkar” i titlen skulle referere til at være Angra Mainyus hjælper.

Bedeklokke og messen starter dette mørke værk. Åbningsnummeret “The Glorious Fall of Ohrmazd” er 11 minutter langt og det er ikke atypisk for Dakhmas musik. Efter en lang skummel intro bliver det tungt med en sitrende desperation, for senere at sætte et tempo der er mere typisk for dødsmetal.

Bas fra starten af “Akhoman”. “It is not that I cannot create anything good, but that I will not”. Der kommer ikke mere godhed eller klarhed med cd’ens andet nummer.

Dakhma kalder selv musikken death metal, men der trækkes også på doom og black metal-elementer.

Bandet benytter også andre musik-traditioner, som i starten af “Varun”, hvor vi taget et hurtigt smut til Mellemøsten. Hvilket er meget naturligt i denne sammenhæng. Størstedelen af nummeret tæsker derudaf med hurtige riff og et energisk trommearbejde.

Det hidsige tempo fortsætter på “Nanghait”, dog falder det ned i et atmosfærisk tåge for en stund, sådan lidt inde i nummeret.

“And as fire gives way to an endless rain, the earth is covered in death and decay”. Regnen falder på “Spendarmad”.
Vi er i et kult-rum af lyd og messen. Inden Kerberos growler videre på “Gannag Menog”.
Siden cd’ens start er vi vist kommet hele vejen gennem en kamp mellem Ahura Mazda og Angra Mainyu. “Now towering over the creator”.

Nu mangler kun “…of Great Prophets”. En afslutning på 16 minutter – et helt værk i sig selv. “Eyes that now see clearly / In ears the piercing howl of druj rings free / Tongues rich in lavish parlance / Liberated by the most unholy spirit.”

Jeg forstår ikke meget af zoroastrismen. Men “Hamkar Atonement” er et spændende og afvekslende album. Hvis du gerne vil gå i frø i det mørkeste hjørne af din bolig, er det et udmærket soundtrack. “Hamkar Atonement” er et langt, indadvendt dyk dybt ned i mørket.

“Hamkar Atonement” er det eneste album min kæreste har bedt mig om at stoppe i utide. Og jeg har ellers udsat hende for lidt at hvert. Om du læser det som en advarsel eller en anbefaling er helt op til dig.

Dakhma
cd: Hamkar Atonement. Iron Bonehead Productions, 2018 (2018). IBP386.
Kerberos, vokal, bas, guitar. H.A.T.T., trommer.

Bandcamp: Dakhma
Discogs: Hamkar Atonement

  • The Glorious Fall of Ohrmazd (Hail Death, Triumphant)
  • Akhoman (Spill the Blood)
  • Varun (Of Unnatural Lust)
  • Nanghait (Born of Fire)
  • Spendarmad (Holy Devotion)
  • Gannag Menog (Foul Death, Triumphant)
  • …of Great Prophets