Regnvejrsdag i skoven. Alt var vådt. En lille del af dagens rundstrækning var på Skjoldungestien. Her fik vi lov til at skøjte lidt rundt. På resten af runden stod vi fint fast i vores asfaltfræsere.
De fleste løbere er pakket godt ind.
Det siges, at man ikke er hurtigere end det sidste løb. I så faldt er jeg blevet en langsom løber i løbet af den sidste uge. Dagens maraton blev løbet 51 minutter og 35 sekunder langsommere end maratonet i sidste weekend.
En fedtet sti.
Efter 21 kilometer virkede morgenkaffen pludseligt. Der var et toilet i skoven, sådan nogle 100 meter fra ruten. Desværre havde jeg passeret vejen til toilettet kort inden kaffen virkede. De næste 5 km var lidt træls og på det sidste stykke inden toilettet, fik jeg vand i øjnene.
Toilet i skoven.
Selv om fingrene blev kolde og mudderet trængte helt ind mellem tæerne, var det en dejlig dag i Bidstrup Skovene.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I samarbejde med Sagnlandet Lejre lavede Hvalsø Løbeklub et unikt løb. På en 3,2 km lang runde løb vi gennem stenalderen, jernalderen og 1800-tallet. Selv om det er en kort strækning, nåede vi langt. Og efter en masse omgange fik vi et maraton ud af anstrengelserne.
Kongehallen i Lejre.
Sagnlandet Lejre er et forskning og formidlingscenter. Det åbnede i 1964 som Historisk-arkæologisk Forsøgscenter – i folkemunde Lejre Forsøgscenter.
“Sagnlandet Lejre er et stemningsfuldt udflugtsmål for hele familien. Her er rekonstruerede huse, hytter og haver fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800-tallet samt arbejdende tekstil- og keramikværksteder og gamle husdyrracer” hedder det i en pjece jeg fandt ved indgangen.
Hvorfor?
Hvorfor nu et løb i Sagnlandet Lejre? Det skyldes Morten Brogaard Jakobsen, der som så mange andre er røget på CityStrides-projektet med at løbe veje fra ende til anden.
I sine bestræbelser på at gennemløbe alle gader og veje i Lejre kommune, stødte Morten på den barriere, at det sidste stykke af Slangealleen ligger bag Sagnlandets Lejres betalingsmur.
En glad mand, der har løbet alle veje i Lejre kommune.
For at få gennemført Slangealleen var Mortens løsning, at lave et cannonball-løb i Sagnlandet. Det er vi 100 løbere, der er glade for. Tak Morten. Og tillykke med at du nu kan hakke Lejre kommune, med sine 759 veje a 655,7 kilometer, af.
Dagens løb
Vi kom alle lidt sent ind gennem entréen til Sagnlandet. Men vi var der også inden den officielle åbningstid og Sagnlandet havde sin debut som med-arrangører af løb. Alle kom ind, fik løbenumre og Morten nåede at give en løbsbriefing og tage startfoto, inden starten gik klokken 09:00.
Vi startede nær Hvidesøhus og løb mod Jernalderlandsbyen Lethra. Efter få hundrede meter er vi 2.000 år tilbage i tiden. Lethra er en landsby, som en landsby tog sig ud i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t.
I jernalderen.
Vi nåede knap nok ud af Lethras tilstødende marker, inden vi røg yderligere nogle tusinde år tilbage til stenalderbopladsen Athra – en hytte a la ertebøllekulturen (ca 4.500-3.900 f.v.t). Ertebøllekulturen var en kystjægerkultur og der lå da også en køkkenmødding med skaldyr ved hytten.
Herefter fulgte, på lidt afstand, stenalderhytten Traha (maglemosekulturen), inden det gik ned ad bakke til istidsjægerteltet Ranaa. Vi var omtrent 13.000 år tilbage i tiden – og vi have kun løbet 1 kilometer!
Stenalderbro. Dagens balanceudfordring.
Videre over Stumpbroen og snart passerede vi startstedet, hvor der var depot med masser af slik, frugt og væske.
Ruten var en sløjfe, så fra depotet fortsatte vi forbi Hvidesøhus, hvor vi drejede til højre og fortsatte ad Slangealleen.
Vi passerede arkæologiske værksteder samt forlystelser som spydkast og bueskydning. Efter rundens mest seriøse stigning, endte vi i 1800-tallets bondekultur.
Inden vi var hele vejen rundt, passerede vi Sagnlandets ikoniske Kongehal – Danmarks største vikingehal.
Det var 3,2 kilometer. Jeg måtte gennem tidsrejsen 13 gange, inden jeg næsten var færdig med dagens maraton. Der manglede lige lidt og løbet blev afsluttet med en epilog i jernalderen.
Stumpbroen.
De mange runder til trods, blev det aldrig kedeligt. Den første time kunne vi i ro lære runden og landskabet at kende. Så kom der folk i de forskellige tidsaldre. Hr. og fru Sten i stenalderen, en bondefamilie i 1800-tallet, beboere i Lethra osv.
Som timere gik kom der flere gæster – som undrende betragtede os – og som vi gen-betragtede og ind imellem hilste høfligt på.
Underlaget på de to runder var forskellige. Den første runde var sjovest med trailspor. Her løb vi på grus, jord og græs. Der var en underholdende stenalderbro med mulighed for våde fødder. På den anden del af sløjfen, var underlaget jævn og stabil grus – lidt kedeligt hvis du spørger mig.
Sagnlandet Lejre ligger i det smukke landskab i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Sagnlandet
Sagnlandet Lejre er et fint sted. Det er god formidling af en fjern fortid og der er oplevelser for store og små. Selv om Mette og jeg gik en lille turisttur efter løbet, kom vi ikke det hele rundt. Vi skal tilbage og se det resten en anden dag.
I dag løb vi Hvalsø cannonball, men ikke i Bidstrup Skovene. Hvalsø cannonball var taget “on tour” og så måtte vi jo følge med.
I bunden af Isefjord er der en ø. Øen er forholdsvis flad. Det højeste punkt, Stensbjerg; er 28 meter over havoverfladen. Øen er godt 14 km². Der bor knap 1.000 mennesker på øen. Fund af flinteredskaber og gravhøje vidner om at øen har været beboet siden stenalderen. I 1231 hed øen Warthærø, i dag er den kendt som Orø.
På trampestien.
Omtrent hundrede løbere mødte op ved Orø Hallen i Bybjerg. Morten Brogaard havde stillet et fint depot frem. Her var hvad der skulle være af sodavand, slik, frugt m.m. Jeg hapsede en lakridspibe til efter løbet.
Vi fik de nødvendige informationer om ruten, markering og om at vi kom forbi Ishuset ved Orø Strandcamping, hvor vi kunne få en is med to kugler som en del af forplejningen til arrangementet.
Det blå hold.
Gruppefoto taget, og så var det ved at være tid til at komme af sted. Efter et par hundrede meter ned at Brøndevej med asfalt, drejede vi til højre ad Møllebakken. Her fulgte omtrent en kilometer på grus, ad Møllebakken, Pedersmindevej og Vestre Strandvej.
Ved Møllebrovej ramte vi trampestien langs kysten. Så herfra var det græs, sand og sten. I smukke rammer. Højdemeter var nærmeste fraværende på det lange stræk langs kysten.
Vi passerede Nørre Stænge med campingplads og muligheden for is. Her var også et ekstra depot med væske. Dagens rundstrækning var et kvartmaraton, så det var fint med en ekstra vandpost.
En slags doping?
Ikke langt efter Nørre Stænge blev underlaget vådt og mudret. Det var ikke en mulighed at kommer udenom. Det var fremad og så måtte fødderne tørre op på de næste kilometer efter vandgangen på trampestien.
Vi fortsatte bag om Salvig for at ramme asfalten på Næsbyvej. Det hårde asfaltunderlag fortsatte de sidste 2 kilometer til start/mål/depot.
Vandgang.
Efter fire omgange var jeg færdig. 42,195 km knebet ind lige under de fire timer.
Morten Brogaard gør sig som løbsarrangør.Temperaturen er ikke høj, men der er forårsfornemmelser i skoven.Der kan løbes runder af 7 km, halvmaraton, maraton og 50 km. Og der er mange deltager på de første runder af løbet. Senere kommer der mere ro på ruten.Kærlighed i skoven.Størstedelen af ruten er skovvej.Terrænet er kuperet og der er lidt højdemeter på ruten.En tur i Bidstrup Skovene kan klart anbefales.HØP er en forkortelse for “her må du gerne gå”.Kage, i et i øvrigt velforsynet depot.
Morten Brogaard Jakobsens # 200
Efter at Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin meldte at de ikke længere ville står for Hvalsø cannonball, og Hvalsø Løbeklub nedlagde Skovløberen, så det skidt ud med muligheden for at løbe løb i Bidstrup Skovene. Men som en fugl føniks er Hvalsø cannonball tilbage – nu med Morten Brogaard Jakobsen som den drivende kræft. Stor tak til ham for at gribe depechen, så vi fortsat kan komme på løbetur i den skønne skov.
I dag var første gang Morten Brogaard Jakobsen stod for løbet. Han løb også sit halvmaraton nummer 200. Stort tillykke Morten!
Løbet er i gang. Bakkerne sørger for at feltet hurtigt splittes ad.Der snakkes og hygges.Først lidt nedad, så lidt opad.Stierne er fine og stiller ikke specielle krav til løbeteknikken.Ruten er markeret med små flag og gule pile malet på jorden.Skov-selfie.I dag var det sneglenes dag i skoven.Dagens medalje.
— Hvalsø cannonball # 17 – De 4 årstider, Avnstrup-ruten
Det regnede da jeg gik i seng fredag aften. Det regnede da jeg vågnede tidligt lørdag morgen. Det regnede mens jeg spiste morgenmad og senere da jeg gik ned til bilen.
Det regnede på motorvejen og på de små veje omkring Osted og Hvalsø. Omtrent halvni ankom kæreste og jeg til parkeringspladsen i udkanten af Bidstrup skovene på Skovvej. Jeg kiggede lidt ængsteligt ud på skyerne, hun fandt en sovepose og en bog frem.
Klokken ni var der start på Hvalsø cannonball for os der skulle løbe 28, 25 kilometer eller maraton. Så jeg skulle til at gøre mig klar mens kæresten kunne putte sig i soveposen indtil 11:00 hvor der var start på de kortere distancer.
I regn gik jeg fra parkeringspladsen til løbets depot, hvor der også var start og mål. Morten Harboe-Jepsen, der i dag løb hans maraton nummer 100, holdet løbsbriefingen. Herefter gik vi til startlinjen og det til cannonballløb obligatoriske fællesfoto blev taget med en smartphone. En hyggelig tradition.
Så var det afsted. I regn. Ruten er en rundstrækning på godt 7 km der gennemløbes 6 gange, hvis man som mig løber et maraton. De første halvanden kilometer er på asfalt. Resten er på faste skovveje. Der var lidt mudder her og der, men ingen rigtige udfordringer. Det var hverken trail eller tekniske krævende.
Terrænet var kuperet og der var masser af små bakker. Op og ned løb vi i regnen. Jeg startede langsom ud. Kilometer blev tilbagelagt i regn og tiden gik – og jeg blev langsommere. Det gav masser at tid til at nyde den skønne skov. Bidstrup skovene er en klasse for sig. En anbefaling værdigt til løb, vandring eller hvad du nu kan finde på i en skov.
Et par kilometer efter jeg havde rundet halvmaratondistancen, mødte jeg kæresten. Hun var var lige startet på hendes 14 km løb. Det blev til et kys og så videre i regnen. Stadig langsommere.
Jeg havde mit eget depot med, men det var nu et ganske fint officielt depot. Der var vand, saft, cola m.m. Da jeg ikke rigtig brugte arrangørernes depot har jeg ikke overblik over hvad der ellers var. Altså lige bortset fra kage i anledning af Morten Harboe-Jepsen maraton nummer 100.
Selv om det gik langsom i regnen, nåede jeg også frem til sidste omgang. Den synes ekstra lang. Jeg holdt mig løbende, men tampo var der ikke noget af. Et par kilometer inden mål kom David Bredo løbende forbi i fin stil og et noget højere tempo end mit. “Hva’, skal vi ikke slutte ordentligt af?” Jeg svarede et eller andet om at jeg var træt og kort efter forsvundet rundt i en sving.
Jeg kom i mål. Våd og træt. Det begyndte hurtigt at blive koldt så jeg fortsatte ned på parkeringspladsen hvor kæresten og tørt tøj ventede. Grillpølserne og kagen nåede jeg ikke.
Alt i alt en god, omend våd, dag i skoven.
Morten Harboe-Jepsen løb sit maraton nr. 100. Her ude på ruten sammen med Morten “Maraton” Blok.
— Hvalsø cannonball # 12 – De 4 årstider, Skovvej-ruten
