Tag-arkiv: jættestuer

Knoldsborgjættestuerne

Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.

Jættestuen længst om vest er ca 7,5 x 7.5 meter og er sat af otte bæresten med tre dæksten.

Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.

Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.

Jættestuefuser

Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.

Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”.
Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.

Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.

Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.

Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.

Højen og jættestuen blev restaureret i 1943.

3 oldtidsminder på Møn

På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.

Klekkendehøj

Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.

Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.

Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.

Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.

Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.

Kong Askers Høj

Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.

Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.

“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder.
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Sprovedyssen

Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.

Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.

“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.”
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Video

Oldtidsminder på Stevns

Et lille udvalg af oldtidshøj på Stevns.

Maglehøj

En flot rundhøj vest for Hårlev ved Maglehøjvej. I højen er en jættestue, men højens indre er desværre aflåst men en massiv jerndør.

Maglehøjen blev tinglyst af husmand Hans Madsen 9. juni 1891.

Baghøje

4 rundhøje ved Himlingøje.

Gravpladsen i Himlingøje er anderledes end de fleste samtidige gravpladser. Fra jernalderen finder arkæologernes ofte rige og fattige grave sammen. Men i Himlingøje var gravpladsen forbeholdt fyrsteslægten.
De døde har fået luksusgenstande med i graven – smykker og udstyr af guld, sølv og glas.

I dag ses fire gravhøje i området. De er nummereret med nummer 1 nærmest jernbanen og nummer fire tættest på Firhøjgård.

Den rundhøj der ligger tættest på banen er delvis bortgravet for at give plads til jernbanesporet.

Rundhøj

Rest af en stor rundhøj nord for Rødvig Camping.

“I Vestsiden findes to ældre, helt tilgroede Nedgravninger, den sydlige c. 7 m. lang, 5 1/2 m. bred, den nordligste c. 8 m. l., c. 5 m. bred, begge indtil 1 1/2 – 2 m. dybe. Ifølge Meddelelse hidrøre de fra paabegyndt, men atter opgiven Skattegravning i den nuværende Ejers Bedstefaders Tid. Midt i Toppen er der en tilgroet Sænkning med ubestemte Omrids, hvori voxer et Ahorntræ. Den Sænkning skal efter Meddelse hidrøre fra en Nedgravning omtrent samtidig med de to fornævnte. Der gravedes et brøndlignende Hul, hvori man steg ned ad en Tækkestige. Men en Gang, da Arbejdet var forladt skred Hullet sammen. Skovl, Spade og Tækkestige blev staaende deri, og Arbejdet blev af overtroiske Grunde opgivet, uden at noget var fundet. – Randstene skulle i sin Tid være bortførte fra Højen; nogle vare saa store, at de maatte Slæbes bort af fire Heste.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd. 1900)

Jættestue nær Varde

Mellem Ringkøbingvej og Gl. Landevej ligger to oldtidsminder. En jættestue og en gravhøj.

I midten af en cirkel dannet af en jordvold står en lille jættestuen.
Jættestuen blev undersøgt i 1910. Graven var i forvejen røvet af gravrøvere, men arkæologerne fandt dog flintflækker og nogle ornamenterede lerkarskår, anden keramik og et brudstykke af en lerske. Jættestuen er restaureret af Nationalmuseet i sommeren 1943 og gør et fint indtryk.
Jættestuen har oprindeligt været dækket af en rundhøj.

Ved siden af den blotlagte jættestuen ligger en fin rundhøj.
Google Maps: 55°41’16.78″N 8°29’57.72″Ø

Oldtidsminder ved Store Rørbæk

Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.

Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.

Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.

På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.

3 oldtidshøje

På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.

Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere.
Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.

100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.

Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.

Appendix: Karen og Store Rørbæk

Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.

I april fortalte Karen om oldtidsfund og lokalområdets kulturhistorie og en fin sti der fører rundt i landskabet omkring Store Rørbæk.
Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund: Frisk luft til børn og voksne i en Coronatid – ud på oldtidsstien, der måske forsvinder?

Mutter Gribs Hule

Tæt ved krydset Helsingevej og Enghavevej lægger Mutter Gribs Hule – og herfra er der ikke langt til tre andre oldtidsminder.

Mutter Gribs Hule, en ca. 5.200 år gammel fællesgrav fra bondestenalderen.

Mutter Gribs Hule blev fredet tilbage i 1877. De store dæksten som oprindeligt dannede loft over gangen og gravkammeret var dog fjernet forinden.

Oldtidsmindet blev restaureret i 1990 og stedet står i dag som en velbevaret jættestue, bortset fra de manglende dæksten.
Google Maps: 55°58’48.6″N 12°17’21.4″Ø

Mutter Grib er en sagnfigur af nyere dato. Ifølge den lokale overtro boede der i jættestuen en heks med syv sønner. Heksen Mutter Grib lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

Rundhøj

På den modsatte side af Helsingevej, sådan godt hundrede meter fra Mutter Gribs Hule lægger rundhøj. Der er en sti fra parkeringspladsen.

Det er ikke mere end en halv meter høj og kan nemt misses i det kuperede terræn i Gribskov. Afgravet i top og med ujævne sider.

Ødelagt grav

Ikke langt fra gravhøjen findes et ødelagt gravkammer fra stenalderen
Google Maps: 55°58’44.4″N 12°17’22.9″Ø

Rundhøj

Fra Mutter Gribs Hule er der via Enghavevej cirka 300 meter til en rundhøj.

Velbevaret. 1 randsten ses.
Google Maps: 55°58’37.7″N 12°17’04.7″Ø

3 oldtidsgrave

Nord for Kagerup ligge 3 mindre oldtidsminder. Fra parkeringspladsen ved Eriksvej/Duemosehus er der ikke langt at gå. Følg Tagmosevej til den slår et 45° knæk mod øst. I stedet for at følge vejen, fortsætter du lige ud af stien. Efter at stigen drejer mod øst ligger oldtidsminderne lidt inde i skoven på din venstre side.

Stenbygget grav, dateret 3950 – 501 f.v.t. Ødelagt kammer i skov.
Den første oldtidsgrav i rækken af 3 – når du kommer ad stien fra Kagerup.
Google Map: 56°00’06.9″N 12°16’20.2″E

Dysse eller jættestue, dateret 3950 – 2801 f.v.t. Rundhøj, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Rest af høj med ødelagte dele af en jættestue. Kamrets er omtrent 6×2 meter. En oversten ligger nedstyrtet i kammeret.
Den smukkeste af de tre oldtidsminder. Den ligger som den sidste i rækken.

Gravrøse, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t. Tomt af dysse. Stenet, noget omrodet overflade.
Den sidste af de tre oldtidsminder er ikke så synlig som de to andre. Den ligger mellem ødelagte grav og den ødelagte jættestue – nærmeste jættestuen. En del af de stenene er dækkes af blad og mos som gør den svær at finde.