Tag-arkiv: Jonas Berndt

Maelstrom Chaos

Mörk Gryning: Det sateme godt.

Af en eller anden grund, er der ikke nogen der har introduceret mig for Mörk Gryning. Men med en billet til årets Raise your horns-festival på Bornholm, måtte jeg tjekke op på det stockholmske black metal-band.

Det gjorde jeg i første omgang ved at høre den sang der var indlejret på festivalens hjemmeside. Det landede Mörk Gryning sådan lidt i midterfeltet af de bands jeg gerne vil se på årets festival.

Da jeg alligevel var i gang med at bestille noget musik fra Season of Mist kom der en Mörk Gryning-cd med: “Maelstrom Chaos”.

Jeg blev overrasket. Positivt. Efter introen kommer der god fart på “Maelstrom Chaos”. Musikken hænger godt sammen og er vel varieret. Og det hele er krydret med den rette mængde ondskab. På “My Friends” viser Mörk Gryning at de også kan gøre det ganske godt nede i en langsomt tempo. Det er en pose velblandet progressivt black metal.

Kæresten kom lige forbi på et tidspunkt og kommenterede den smule hun hørte: “Er det ikke lidt teatralsk”. Det var i nummeret “The Menace”, hvor der er samplet lidt ind fra “Lacrimosa” fra Wolfgang Amadeus Mozarts “Requiem”. Sådan er der så meget.

Efter at jeg har fået en smule kendskab til Mörk Gryning, er de og Necrophobic det jeg glæder mig mest til på Raise Your Horns 2022.

Mörk Gryning
cd: Maelstrom Chaos. Season Of Mist, 2001 (2020). SOM 597D.
Producer: Pytten (Eirik Hundvin)
Goth Gorgon (Jonas Berndt), bas, keyboards, vokal. Draakh Kimera (Peter Nagy-Eklöf), trommer, guitar, keyboards, vokal. Avatar (Mattias Eklund), guitar, keyboards, vokal.

  • A Perception Of The Ancient
  • Templars
  • Ont Blod
  • The Menace
  • Maelstrom Chaos
  • My Friends
  • The Darkness Within
  • Bloodspring Mirage
  • Forever Unhallowed Preponderance
  • Dödens Skald

Bandcamp: Mörk Gryning
Discogs: Maelstrom Chaos