Tag-arkiv: klassisk musik

En tour de metal med genreafstikkere

30 numre der betyder noget

I

Edvard Grieg: I dovergubbens hall
Fra: Peer Gynt, Opus 23. San Francisco Symphony, Herbert Blomstedt (dirigent). Decca Record, 1990. 425 448-2.

At begynde ved begyndelsen. Nogle bliver punkere, klassisk orienterede nørder eller poptøser i en forholdsvis tidlig alder. Det var først i mine sene teen ages-år jeg udviklede min personlige musiksmag. Den blev påvirket af to forskellige poler. Min daværende svoger Niels, der åbnede den klassiske musiks verden for mig – og mit ophold på Samsø Efterskole hvor thrash metallens direkte og aggressive musik fik et godt tag i mig. Men der var musik inden da.

Som barn på en grundtvigiansk ungdomsskole er morgensang og Højskolensangbogen en integreret del af livet. Det er dog ikke fra grundtvigske sangskat jeg i dag henter det store – eller som jeg ser tilbage på, som andet end et hyggeligt barndomsminde. Min første musikalske forelskede var i I dovergubbens hall fra Edvard Griegs Peer Gynt.

Min mor havde den på en vinylplade. Det var ikke et hjem hvor børnene havde adgang til pladespilleren. Jeg var afhængig af hendes gode vilje eller DRs musikredaktion. Der kørte altid P1/P2 i radioen i køkkenet. Selv om jeg elskede I dovergubbens hall blev pladen ikke overspillet.

Det var ikke ovennævnte indspilning min mor havde i samlingen. Den er siden gået tabt og jeg ved ikke hvilket orkester der spillede, eller hvem der dirigerede. Ovennævnte indspilning har jeg i min samling og er den udgave jeg i dag synes bedst om. Skarpt forfult af Apocalyptica metal-konventerede version af I dovergubbens hall som findes på cd’en Cult.

II

Metallica: Welcome home (Sanitarium)
Fra: Master of puppets. Phohogram / Vertigo, 1986. 838 141-2.

Hvad er det bedste Metallica-nummer? Et spørgsmål jeg ikke kan svare på. Det kommer an på stemning og humør. Numret Welcome home var et af de første numre jeg kom til at holde af. Et af de numre der fik mig til at elske metal.

Skiftet fra holdning; heavy metal er ligegyldig og triviel musik, til den fuldstændig modsatte holdning kom hurtigt. Det var to bands der skabte transformationen: Metallica og Slayer.

Da jeg ankom til Samsø Efterskole i 1988 medbragte jeg nogle bånd med klassisk musik, lidt U2 og andet rock. Skæbnen ville at jeg i første omgang kom til at bo sammen med et heavy-hoved der stort set kun hørte Metallica. Når nu vi skulle bo samme måtte vi jo også hører hinandens musik. Det tog kort tid inden jeg havde lært at elske Metallica; særligt numrene Master of puppets (et rigtigt head banger hit), Welcome home og bassoloen (Anesthesia) – Pulling teeth fra albummet Kill ‘em all.

At jeg senere skiftede værelseskammerat ændrede ikke meget, da der procentvis var urimeligt mange på efterskolen der høre heavy metal.

Welcome home er et af de lidt langsommere numre i den tidlige Metallica-produktion. Det er med Cliff Burton karakteristiske basspil. Teksten fortæller om en der er fanget i sin sindssyge. Mens lyrikken udvikler sig og bliver mere barsk, bliver musikken mere aggressiv, for at ende i guitarsololir.

Master of puppets blev indspillet i slutningen af 1985 i Sweet Silence-studiet på Amager.

III

Slayer: Raining Blood
Fra: Reign in Blood. American Recordings, 1986. 073148679622.

På Samsø Efterskole var Hell Awaits-albummet et af de mest hørt plader. Ser jeg i dag på Slayers mange udgivelser, er det Seasons in the Abyss der står tilbage som den mest interessante. Nok fordi den er lidt skæv i forhold til deres øvrige album.

Slayer er det mest ekstreme band fra 1980ernes thrash metal scene. De ynder ikke kompromiset. Musikken bliver blæst af sted i kanonfart og lyrikken er ude på et overdrev, hvor kun Slayer kan boltre sig uden at blive platte. Det er diabolsk i indhold og udtryk. Som enkeltnummer rager Raining Blood dog op over alle andre numre. Det er nummeret der om noget står som manifestet for det Slayer kan.

Efter at jeg er kommet på den anden side af de tredive har jeg inden jeg har entreret en Slayer-koncert tænkt: “I dag står jeg lidt tilbage. Slapper af og nyder musikken”. Hver gang er planen mislykkedes. Knap er de første riff kommet ud af Marshall-forstærkerne inden jeg er strøget gennem menneskemængden og har befundet mig i mosh-pitten foran scenen.

Skal numret kommet fuldt ud til sin rette, skal det høres i forlængelse af Postmortem.

Det var med Metallica og Slayer der startede min rejse i metal. Hurtigt blev det også til MOD, SOD, Overkill, Testament, Megadeth, Anthrax osv.

IV

Metallica: To live it to die
Fra: …and justice for all. Vertigo, 1988. 836 062-2.

…and justice for all udkom i efteråret 1988 og blev skamlyttet på Samsø Efterskole. Dengang var One det store hit. Det første nummer Metallica producerede en musikvideo til.

Metallica var med til at skabe thrash metal-genren – og med …and justice for all perfektionerede bandet thrashen. Herefter var der ingen grund til at lave flere thrash-plader.

Som på de to foregående Metallica-udgivelser indeholder …and justice for all et instrumentalnummer. På Master of Puppets og Ride the Lightning havde basisten Cliff Burton været med til at skabe Orion og The Call of Ktulu. Symfoniske numre inspireret af H.P. Lovecrafts dystre litterære univers. I mellemtiden var han død i en busulykke i Sverige 27. september 1986. På vej mod København fra Göteborg væltede bandbussen. Cliff Burton blev slynget ud af et vindue og blev mast under bussen.

To live is to die er Metallicas farvel til Cliff Burton. Den lyrik der fremsiges et godt stykke inde i nummeret er skrevet af ham – og ud over det korte vers er det 9.48 minutter lange nummer instrumentalt. Ifølge pladecoveret er teksten Cliff Burtons ord, mens andre kilder tilskriver verset den tyske digter Paul Gerhardt.

When a man lies, he murders
some part of the world
these are the pale deaths which
men miscall their lives
all this I cannot bear
to witness any longer
cannot the kingdom of salvation
take me home?
(citat: Metallica: To live is to die)

To live is to die starter med klare guitartoner og trommer, der efterfølges af en kort overgang med en ensformig, bastant rytme. Gennem nummeret varieres der mellem forskellige riff og melodi-stykker som suppleres af indlagte guitarsoloer. Musikken er dynamisk og To live is to die er noget nær det mest helstøbte Metallica har komponeret. Og smukt!

V

Megadeth: Peace sells
Fra: Peace sells… but who’s buying? Capital Records, 1986. DCP 7 46370 2.

Dave Mustaine var omkring Metallica i bandets tidligste år. Han røg ud på grund af druk, stofmisbrug og uoverensstemmelser med bandets stiftende medlemmer James Hetfield og Lars Ulrich. Han var med til at skrive flere numre på debutalbumet Kill ‘em all. Efter bruddet dannede han Megadeth. Gennem hans karriere har Dave Mustaine (og Megadeth) haft et overforbrug af musikere – hvilket hænger sammen med hans besværlige karakter.

Ud over Mustaine består bandet i dag af Chris Broderick, James Lomenzo og Shawn Drover. Listen over tidliger medlemmer er lang: Mike Albert (1984-1985), Chuck Behler (1987–1988), Vinnie Colaiuta (2004), Jimmy DeGrasso (1998–2002), Glen Drover (2004–2008), David Ellefson (1983–2002), Marty Friedman (1990–2000), Greg Handevidt (1983–1984), James MacDonough (2004–2006), Nick Menza (1989–1998, 2004), Al Pitrelli (2002–2004), Chris Poland (1984–1987, 2004), Gar Samuelson (1984–1987), Jimmy Sloas (2004) og Jeff Young (1988–1990).

Også blandt thrash-freaks har Dave Mustaine været kontroversiel. Megadeth er et af de bands som folk enten hader eller elsker.

Bandet dubutalbum Killing Is My Business… and Business Is Good! udkom i 1985. Megadeth er en særeng guitarstil der samme med Mustains snerrende vokal giver et unikt lydbillede. Megadethlyden var dog ikke helt på plads på denne udgivelse.

Dave Mustaine er den type kunstner, der har skabt de bedste resultater i den periode at han liv, hvor han var påvirket af alkohol og hårde stoffer. Og jeg høre til dem der absolut syntes hans var bedre i gamle dag! Bandets bedste skiver er So far, so good… so what!, Peace sells…. og Rust in Peace. Derefter har det ikke helt være helt det samme.

I titelnumret på Peace sells får Dave Mustaine vredet noget samfundskritisk lyrik ud af rus-tågerne. Nummeret starter med en bas og en enkelt tromme. En tight guitar tager over og Mustaine begynder at vrisse af verden.

What do you mean “I don’t belive in god”?
I talk to him everyday
What do you mean “I don’t support your system”?
I go to court when I have to
What du you mean “I can’t get to work on time”?
I got nothing better to do
and, what do you mean “I don’t pay my bills”?
Why do you think I’m broke? Huh?

If there’s a new way
I’ll be the first in lien
but, it better work this time
(citat: Megadeth: Peace sells)

Det er måske ikke dybt, men det er rock ‘n’ roll!

At vælge et nummer af en kunstner er svært. Ikke kun når det gælder Megadeth. Som album når Rust in Peace over de andre. Det er mere helstøbt. Ikke mindst er der flere kandidater til en udvælgelse af ét “favoritnummer”: Holy wars…, Poison was the cure og Dawn patrol.

VI

Sepultura: Ratamahatta
Fra: Roots. The All Blacks B.V. / Roadrunner Records, 1996. RR 8900:5.

Efter manges mening er Sepulturas bedste plade Beneath the Remains, skarpt forfulgt af Arise. Men det er først med Chaos A.D. og Roots at bandet for alvor bliver interessant som andet et thrash-band blandt mange. På Chaos A.D. indarbejder de industrial- og hardcoreelementer i deres musik og på Roots tilførte de musikken en elementer fra Brasiliens oprindelige folks musik.

Efter at Max Cavalera forlod bandet i slutningen af 1996 har bandet livet videre i en amputeret udgave og har ikke samme kreativitet.

Ratamahatta er en af sangene hvor indflydelsen fra verden udenfor Marshall-højttalernes høje mur høres. Og så svinger numret rigtig fedt!

VII

Morbid Angel: Blessed are the sick : Leading the rats
Fra: Blessed are the Sick. Earache Records, 1991. MOSH 31CD.

Det startede med tharsh metal. Næste skridt var death metal. Jeg husker ikke hvornår den heavy metal subgenre kom ind i mit univers. Men et af de første bands der fængede var Morbid Angel. Deres lidt skæve riff og David Vincent brutale growl. Det virkede.

Jeg kan konstatere, at min rejse gennem thrash- og death metal 1990erne har efterladt mig med en mærkværdig kærlighed til dobbelttrommer der bare køre derud af.

Selv om der var mere fart over Altars of madness var Blessed are the sick det foretrukne albummet, når der i starten af 1990erne skulle høres syg death metal fra Florida. Og titelnummeret var det der blev skruet højest op for.

VIII

My Dying Bride: The return of the beautiful
Fra: As the flower withers. Peaceville Records, 1992. VILE 32CD.

Som HF-studerene boede jeg i kollektivet KAOS i Gellerup Parken. Kollektivets beboere havde alle hang til heavy metal og rollespil. I en periode havde kollektivet en målsæt om at holde en fest pr. måned. Vi holdt ikke helt kvoten, men formåede bl.a. at afholde en koncert i stuen på 3. sal. Ikke til vores naboers videre tilfredshed.

En sen søndag aften hang jeg ud i sofaen og så Headbangers Ball med Vanessa Warwick som vært. Hun blev for øvrigt totalt latterliggjort af Slayer da hun forsøgte at interviewe dem, men det er en anden historie.

Mellem de mere eller mindre trivielle heavy metal-videoer var der én der fangede min opmærksomhed. Et udtryk der var bekendt og alligevel så anderledes end de bands jeg hørte på det tidspunkt. En melankoli der blev understøttet af violintoner. Videoen var Symphonaire Infernus Et Spera Empyrium med de (for mig) ukendte My Dying Bride.

Dagen efter var jeg rundt i byens musikforretninger for at finde en udgivelse med bandet – og jeg fandt As the flowers withers. Herefter faldt jeg i et melankolsk hul på den fede måde. Dyrkede musikken i tre dage og gav helvede i alt andet. Særligt tre numre indprentedee sig: Sear me, The bitterness and the bereavement og The return of the beautiful. Sidstnævnet, med sin lange episke historie, mest. 12 minutter og 45 sekunder med growl, violin og guitar. Tempovariationer og en kamp mellem fortællingens to personer.

Shakespeareriansk doom metal.

Please leave
I think I’ll close my eyes now
The first sunshine was mine
Look for me among the flowers
Sleeping with the earth
My Dying Bride
The pity I fashion
Through a rain of tears
(citat: My Dying Bride: The return of the beautiful)

Inden mit møde med My Dying Brides musik havde det kørt lige ud af en bred landevej med masser af thrash og death metal. My Dying Bride åbnede et nyt spor og bands som Anathema og Paradise Lost listede sig ind i min cd-samling.

IX

Šanov I: Moskva slzám nevěří
Fra: Konec Světa. Vydal Globus International, 1991. 21 0019-2 311.

Punker har jeg aldrig været, men punken og punkerne har været med på sidelinjen.

Det var i årene lige efter at Berlinmuren var faldet og Østblokken opløsning at jeg gik tog HF i Århus. Som alle andre studerende på den tid, rejste klassen til Prag på “studietur”. Syv klasse fra Århus Akademi var i Prag samtidig. Fantasifuldt.

En aften i hovedstaden i det der endnu var Tjekkoslovakiet gik jeg på jagt sammen med Rune. Han boede dengang i det BZ’atte hus Mindegade 7, Århus. Vi skulle finde Stalinbunkeren. En bunker fra den kolde krig, som nu var overtaget af byens undergrundsmiljø. Vi gik og gik.

Til sidst lykkedes det os at finde Stalinbunkeren, men der var lukket. Vi stødte på da en lokal kvinde nær bunkeren som vi kunne udspørge. Til vores store fortvivlelse skete der først noget i bunkeren den følgende lørdag. Dagen efter rejste retur til Århus.

Jeg oplevede aldrig miljøet i Stalinbunkeren i Prag. Men dagen efter den lange nattevandring, gik jeg ind i en lokal musikforretning. Uden nogen referencer og totalt tilfældigt købte jeg en lokal cd, med et lokalt punkband: Sanov I. Et eller andet skulle jeg have med hjem.

I 2003 spillede Brøndby IF en europæisk kamp mod FK Viktoria Žižkov. Det blev anledning til drengerøvstur til Prag. Turen fra Nørrebro til Prag blev gennemført i en lejet minibus. Turen gik gennem Dresden. Dengang fandtes der ingen omfartsvej udenom byen, så alt trafik fra Nordtyskland til Tjekkiet kørte gennem Dresdens bykerne. Kørte er måske et forkert udtryk, da man kunne spadsere hurtigere gennem byen, end man kunne komme frem i en bil.

Efter en kedelig fodboldkamp skulle vi videre i byen. Troels, nuværende indehaveren af Insula Music, havde fundet et spillested hvor der skulle spille noget lokalt punk. Vi fandt en taxa og kørte gennem byens gader. Da musikken startet konstaterede jeg, at jeg kendte det. Sanov I var gået på scenen.

Brøndby IF vandt over FK Viktoria Žižkov og gik videre. I næste runde blev FC Schalke 04 slået ud. Men så var det slut og FC Barcelona sendte Brøndby IF ud af UEFA Cuppen.

X

Dead Kennedys: We’ve got a bigger problem now
Fra: Plastic Surgery Disasters : In God We Trust, Inc. Alternative Tentacles, 1981/1982 (1993). VIRUS 5/27CD.

Snakker men punk – og særligt den punk der er mere end blot tom, men yderst provokerende, attitude – er det svært at komme udenom Dead Kennedys.

At vælge en Dead Kennedys-sang er en umulig opgave. Men så tænker jeg blot på Tom Cruise. Og så er den naturlige association vel Moral majority? Fra USAs moralske højrefløj er der ikke langt til Ronald Reagan. We’ve got a bigger problem now sang Biafra dengang i 1981 hvor EP’en In God we trust, inc. udkom.

Welcome to 1984
Are you ready for the third world war?!?
You too will meet the secret police
They’ll draft you and they’ll jail your niece

You’ll go quitely to boot camp
They’ll shoot you dead, make you a man
Don’t you worry, it’s for a cause
Feeding global corporations’ claws
(citat: Dead Kennedys: We’ve got a bigger problem now)

Dead Kennedys sange var lige på og indeholdte en satiriske og sarkastisk kritik af sociale og politiske spørgsmål i datidens USA. Efter bandets opløsning i 1986 fortsatte Jello Biafra den direkte stilen i mange forskellige konstellationer. Og han har stadig en skarp tunge.

Og nej, det gendannede Dead Kennedys er ikke Dead Kennedys!

XI

Jello Biafra with D.O.A.: Full metal Jackoff
Fra: Last scream of the missing neighbors. Alternative Tentacles Records, 1989. VIRUS 78CD.

Har man sagt Dead Kennedys, må man også sige Jello Biafra! I main stream kulturen står Sex Pistols og Sid Vicious muligvis som de ultimative ikoner på punken dengang punken var frisk og fornyende – blot ved at være punk. Men der var og er meget mere bid i Dead Kennedys og særdeles i Jello Biafra. Sid Vicious kunne barbere dronningen nok så mange gange og sige “fuck”, det blev aldrig andet en voldsomme pubertære provokationer. Jello Biafra sparker politiske røv til etablisementet – til højre og til venstre!

Jello Biafra er døbt Eric Reed Boucher. Han var frontfigur i Dead Kennedys. Siden bandet splittede op i 1986, har han udgivet en række spoken word-albums og deltaget i en række forskellige musikprojekter. F.eks. med NoMeansNo, Mojo Nixon with the Toadliquors og the Guantanamo School of Medicine.

I Full metal Jackoff køre den store sorte bil rundt i Washington DC. Rundt og rundt i ring på byens flersporede omfartsveje.

It would be a little obvious
To fence off all the slums
Hand out machine guns
to the poor in the projects
And watch ‘em kill each other off
A more subtle genocide is when
The only hope for the young
Is to join the Army and slowly die
Wall Street or Crack Dealer Avenue
The last roads left to the American Dream

Wall Street or Crack Dealer AVenue
Wall Street or Crack Dealer Avenue
Only on road leads to this neighborhood
Little kids wanna sell drugs when they grow up
(citat: Jello Biafra: Full metal Jackoff)

Bilen køre rundt og rundt. Én maskine, monotont. Et land, et system, der langsomt æder mennesker.

XII

Lard: I am your clock
Fra: The Last Temptation of Reid. Alternative Tentacles Records, 1990. VIRUS 84CD.

Lard. Dette er måske det musikalsk mest vellykkede projekt Jello Biafra har været en del af siden Dead Kennedys. Jourgensen og Barkers maskinelle og hårde lyd går op i en højere enhed med Biafras skarpe stemme. Det er en af den slags plader hvorfra det er svært at vælge ét nummer ud.

Kapitalismens tidstyranni bliver fysisk i musikken. Tik. Tak. De grå tidstyves maskineri kværner der ud af mens reklamebureauer definere vores behov og lyst. Tik. Tak. Du kan ikke flygte fra din kalender.

XIII

Carl Orff: O Fortuna
Fra: Carmina Burana. Philips, 1975. 420 713-2.

Når tv-producere, provinsielle fodboldhold og andre kreativt udfordrede mennesker skal signalere storhed vælger de tit O Fortuna som soundtrack. Det er fedt når der en gang imellem er én med kreativitet nok til at vælge noget andet, men der er en grund til at numret så ofte bruges i forbindelse med finaler o.l. Det virker.

Det er ikke tv-producerne, men Carl Orff der skal krediteres for virkningen. Carmina Burana er hans gennembrudsværk fra 1937. Uropført i Frankfurter Opernhaus. Værket er en scenisk kantate med middelaldertekster om liv, død og kærlighed. O Fortuna er en anråbelse af lykkens gudinde.

Teksterne stammer fra en større samling af middelaldertekster som hofbiblioteksdirektør Christoph Freiherr von Aretin bragte til München i starten af 1800-tallet.

XIV

Rammstein: Klavier
Fra: Sehnsucht. PolyGram, 1997. 537 304-2.

Rammstein er et af de band der har lavet det samme nummer (i variationer forstås) mange gange. Nogen tæt på bandet burde sige et eller andet om fornyelse og kunstnerisk udvikling. Men de kan noget med deres kompakt, aggressiv og hårde tanz-metal – også ud over spektakulær sceneshow med ild og dildoer.

“Hun sidder ved klaveret / men hun spiller ikke længere / oh, det er så længe siden.” Det er kærlighed, det er blod. Det er vanvid. Det er Rammstein.

Klavier er et af de numre hvor Rammstein går lidt ned i tempo og hvor melankolibarometeret stiger en anelse. Sangen går under huden. Når der lyttes godt efter med lukkede øje, kan det mærkes helt ind i knoglerne.

Lige en advarsel. Melodien til omkvædet er af den slags der klistre til hjerne og kommer til at køre som en båndsløjfe på det indre musikanlæg.

XV

Brutal Truth: Walking corpse
Fra: Extreme conditions demand extreme responses. Earache Records, 1992. MOSH69CD.

Grindcore. Thrash- og death metals ekstreme fætter. Med inspiration fra hardcore punk sparkede bands som Napalm Death gang i genren grindcore. Kendetegnet ved lidt ekstra distortion og et tempo der ikke kan blive hurtigt nok.

Brutal Truth er et af de utallige bands og projekter som Dan Lilker har rodet rundt med. (Dan Lilker har bl.a. være omkring Anthrax, Exit-13, Nuclear Assault, Stormtroopers of Death og The Ravenous).
Det er muligt at Napalm Death kom først, men Brutal Truth spiller den fedeste grind.

XVI

Napalm Death: Think for a minute
Fra: From enslavement to obliteration. Earache Records, 1988. MOSH 8CD.

Grindcore numre må gerne være korte. Nogle mener faktisk at det ikke er grind, vis sangene bliver for lange – hvilket de gør på nogle af Napalm Deaths udgivelser. Men det er en anden historie.

Grindecore er en metalgenre, men på Napalm Deaths første to udgivelser høres indflydelsen fra hardcore punken tydeligt. Både i musikken og i teksterne.

XVII

Gojira: Global Warming
Fra: From Mars to Sirius. Listenable Records, 2005. POSH124.

I mødet med nye kunstnere sker der nogle gang det, at det klikker. Den er der! Det er svært at sige hvad der er der sker. Men bevidstheden om at dette nu, er indledningen til et langt forhold, er krystalklar.

Sådan en oplevelse var Gojira-koncerten på Roskilde Festival 2009. Deres tekniske velfunderede dødsmetal gik lige ind og det var ellers længe siden der sidste havde været et death metal band der har hævede sig op af den store sump af death metal bands der lyder som hinanden.

Det franske band hed oprindeligt Godzilla. Det navn gave visse juridiske problemer og i slutningen af 1990erne måtte bandet skrifte navn. Det blev så Gojira – en anden translitteration af det japanske navn Godzilla.

Bandet er kendt for deres miljøbevidste tekster og albummet From Mars to Sirius leveres i en særlig miljøvenlig digipak-udgave.

I lang tid var mit forhold til Gojira formidlet af musiktjenesten Deezer, men som det gerne er med den rigtig gode musik, så endte det med et indkøb og de franske dødsfætre er nu en del af cd-samlingen.

Om numret Global warming bliver ved med at holde som et af de bedste Gojira-numre er ikke til at sige. Men numret er et af de ekstra gode på From Mars to Sirius.
Jeg kunne i stedet have valgt instrumentalnumret Dawn fra albummet The link – det er i den grad blevet en del af mit liv som løber.

Hippie-dødsmetal af høj teknisk kvalitet.

XVIII

Korpiklaani: Happy little boozer
Fra: Tales along this road. Napalm Records, 2006. NPR 186.

En dag sad jeg på en social musiktjeneste på Internettet og høre musik valgt ud fra et tag. Jeg erindre ikke hvad jeg havde skrevet men det var en gevaldig blanding af skidt og kanel som kom gennem min høretelefoner. Men så skete det. Med et var det der, numret som svingede for vildt.

Numret var med finske Korpiklaani, som jeg aldrig havde hørt om. Ikke længe efter var jeg ejer af Tales along this road.

Korpiklaani spille et mix af folkemusik og metal. Det resultere i en musik der på en gang er tung og festlig. Galoperende trommer, god tråd og en omgang nordisk violin iblandet brændevin. Det er ikke så svært.

En happy little boozer kender vi vist alle. Sådan en type der blot skal hældes lidt alkohol på og så køre det derud ad med charme og selvtillid. På vej mod himlen eller en større katastrofe, men lige meget hvad er det sjovt på vejen dertil.

XIX

Gogol Bordello: 60 revolutions
Fra: Gypsy punks : Underdog world strike. Side One Dummy, 2005. SD1271.

Kulturmøde kan give problemer. Vante værdier bliver testes af nye tanker og idéer.
Heldigvis er vi kommer over 1990erne store fortælling om at der ikke var flere store fortællinger. Nu kan vi igen diskutere socialisme versus kapitalisme eller sekulære samfundsmodeller versus religiøst funderede regimer.

Kulturmøder giver grøde, fornyelse og gensidig inspiration. Efter at muren faldt i 1989 har mange østeuropæere søgt om Vesteuropa og USA. Det har bl.a. resulteret i et interessant møde mellem punk og østeuropæiske og sigøjnernes musiktraditioner. To eksempler på det er Kultur Shock og Gogol Bordello.

Det var ret tilfældigt at jeg fik øjnene op for dem.

I 2008 spillede Sune Køters projektband JSFuck & and the hippies from Hell som opvarmningsband på spillestedet Global Copenhagen. Da jeg var gået glip af uropførelsen af Set på tv, ville jeg ikke glippe denne koncert. Aftens hovednavn kendte jeg til gengæld ikke.

Lige ankommet mødte jeg Sune Køter. Jeg spurgte ham ud om det andet band. Hans snakkede længe og begejstret om Kultur Shock, men jeg var ikke blevet det mindste klogere på hvad det var der ventede.

Efter at JSFuck & and the hippies from Hell havde spillet (og en kort pause) gik Kultur Shock på scenen. Og jeg var solgt. Hvilken energi.

Det er rock’n’roll i den afskygning, der betegnes hardcore, med en violin i besætningen. Musikalsk er de hårde toner blandet sammen med en folkemusik – primært den østeuropæiske af slagsen. Kultur Shock har base i Seattle (USA) men er ligeså multikulturelle i deres sammensætning, som i deres musik.

Den videre vej fra Kultur Shock til Gogol Bordello gik via Internettet. En dag på arbejde hvor en af kollegaerne bar snakkede for meget, tog jeg høretelefoner på og tunede ind på Last.fm (det var dengang Last.fm stadig var gratis) og begyndte at høre musik der var relateret til Kultur Shock. I det virvar af genre og musikudtryk der pressede sig ind gennem mine øregange var der en der fængede: Gogol Bordello!

Deres gipsy punk er en rodebutik. Det er genrefusion og rock ‘n’ roll-energi, krydret med en smule galskab. Numret 60 revolutions vil jeg ikke skrive om, blot citere lidt af teksten:

I’m gathering new generation
That’s gonne stand up to it
To this karaoke dictatorship
Where posers and models with guitars
Boogie to the shit for beats
I make a better rock revolution
Along with my dick!
(citat: Gogol Bordello: 60 revolutions)

Både Kultur Shock og Gogol Bordello levere varen live. Der er fest – og gerne en efterfest. Gogol Bordello vil for altid stå som den fedeste aflysning på Roskilde Festivalen, da de i 2009 overtog Orange Scene efter at Lil’ Wayne aflyste.

XX

Primus: My name is Mud
Fra: Pork Soda. Interscope Records, 1993. 7567-92257-2.

Det er sådan en bas skal spilles, i hvert tilfælde hvis man er nogle lidt mærkelige amerikanere fra El Sobrante i California.

My name i Mud handler om arbejdsmanden Aloysius Devadander Abercrombie der har dræbt hans kammerat. Men fuck tekstindholdet. Det er musikken der er fed, specielt bassen.

We had our words, a common spat,
so I kissed him upside the cranium with an aluminum baseball bat.
My name i Mud.
(citat: Primus: My name is Mud)

XXI

Genghis Tron: Board up the house
Fra: Board up the house. Relapse Records, 2008. RR 6789-2.

En simpel rytme. En rundgang. Lidt variation. Det er ingredienserne i introen til dette nummer. Siden sker der noget mere.

Genghis Tron ligger i et spændende musikalsk krydsfelt mellem metal og elektro. Det er godt live – intenst. Board up the house er også god under løb – især efter de første 30 km.

Genghis Tron er et band, som jeg kun er kommet til at høre, fordi jeg kender Janus Blomfrø der spille elektronificeret grind i bandet Kusari Gama Kill. Genghis Tron er noget mere studentikos og en del mere finurlige end Januses band. Til gengæld vinder Kusari Gama Kill klart i kategorien støj og fart.

XXII

Einstürzende Neubauten: The Garden
Fra: Ende Neu. Our Choice, 1996. Beton 504 CD.

You will find me if you want me in the Garden
Unless it’s pouring down with rain
(citat: Einstürzende Neubauten: The Garden)

Et sted mellem industriel støj og postindustriel melankoli finder du Einstürzende Neubauten. The Garden er et af bandets rolige og melodiske numre. På Ende Neu nærmede Einstürzende Neubautens numre sig en mere normal struktur. Men det gør det absolut ikke til et dårligt album. Efter at have sammenstyrtet musikken, bygger de den op på ny.
The Garden er albummets minimalistiske bud på en sang, en simpel tilstedeværelse og venten i haven – så længe det ikke regner.

Blixa Bargeld har udtalt at The Garden er en tribute til den klassiske komponist Arvo Pärts musik.

XXIII

Pink Floyd: Waiting for the worms
Fra: The Wall. EMI Records, 1982. 7243 8 31243 2 9.

I et intermezzo i min ungdom. Produktionsskolen i Hvide Sande. Fortabt i det vi endnu ikke vidste var den rådne banan. Men vi vidste godt der ikke var noget at komme efter. Her var Pink Floyd The Wall et godt soundtrack.
Flygtede senere mod øst og Pink Floyd måtte vige pladsen for metal, punk og andet godt fra det musikalske overdrev.

Senere viste The Wall sig som et godt depressionsalbum. Musik til livet mørke dage, hvor blikket vendes indad mod det er ikke var og er som det skulle være.

Sitting in a bunker here behind my wall
Waiting for the worms to come.
In perfect isolation here behind my wall
Waiting for the worms to come.
(citat: Pink Floyd: Waiting for the worms)

XXIV

System of a Down: Soldier side
Fra: Hypnotize. American Records / Columbia, 2005. 82876726112.

Tror jeg var en af de sidste til at få øjnene op for System of a Down. Men alle andre snakkede om dem og nu-metal, fortsatte jeg i mit thrash og døds-metalspor. Det var da bandet var på sit højeste og udgave deres sidste to plader Mezmerize og Hypnotize af jeg hørte System of a Down. Sådan ordentligt hørte musikken – og jeg var solgt.

Mezmerize og Hypnotize pladerne er helstøbte og er af den slags, hvor der ikke er et dårligt nummer. Det svære er at vælge den sang der på en eller anden måde hæver sig over de andre.

Dengang, midt i nullerne, ramte Soldier Side. Danmark var i krig, nok mest af alt fordi førerulven i ulvekoblet også var i krig.
Sangen var den rigtige kommentar til tiden – til krigene – til Bush og Fogh.

Jeg fik aldrig set bandet live – klart en fejl.

Young men standing on the top of their own graves
Wondering when Jesus comes, are they gonna be saved
Cruelty to the winner, bishop tells the king his lies
Maybe you’re a mourner, maybe you deserve to die

They were crying when their sons left
God is wearing black
He’s gone so far to find no hope
He’s never coming back
(citat: System of a Down: Soldier side)

XXV

Eluveitie: Druid
Fra: The early years : Ven. Nuclear Blast. 27361 29140.

Var taget i Amager Bio med Frans. Egentlig for at høre et nummer med et band; Attero Dominatus med Sabaton.

Sabaton er egentlig alt for meget “heavy” alt for lidt “metal” til min smag. Men numret Attero Dominatus er sku meget fedt – og en aften med Frans, øl og musik er en god aften.

Opvarmningsbandet var, for os ukendte, Eluveitie. Heldigvis var vi kommet i god tid, så vi fik hele Eluveities opvarmningssæt med, for det var så klart aftenens højdepunkt. Blandingen af folkemusik og metal er en fantastisk kombination. Når det er rigtig godt, bliver musikken af den slags, hvor det virker som om den altid har været der – lige siden mennesket rejste sig på to ben og begyndte at løbe hen over Afrikas sletter.

Bevares Sabaton spillede Attero Dominatus og det var godt. De spillede en masse andre numre som for mig var mere eller mindre ligegyldige. De blev en ligegyldig forlængelse af aftenens ophold på Amager.

XXVI

Gatas Parlament: Selv de med tro
Fra: Kidsa har alltid rett. Tee Production, 2008. N 50067-0.

At vælge et nummer med Gatas Parlament er en umulig opgave. Til gengæld var jeg ikke så meget i tvivl om at mit valg skulle være et nummer fra cd’en Kidsa har alltid rett. Det mest komplette værk fra de norske rappere.

Hvornår jeg hørte det første nummer med Gatas Parlament erindre jeg ikke. Men det var sikkert til en eller anden fest på Nørrebros aktivistiske venstrefløj engang for længe siden. Siden er det blevet til en del fester og et par koncerter, bl.a. på Roskilde Festivalen. Gatas Parlament er god underholdning med holdning.

XXVII

Kasper Spez: Hvem jeg var
Fra: Fantasten. Tabu records / Universal, 2009. UNI 270 781 6.

At elske kan være vanskeligt. At holde op med at elske er endnu svære. Men i 2011 blev jeg gået fra to gange. Den ultimative krise var selvsagt skilsmissen fra Vibe. Det andet brud kom efter en sommerflirt.

Den danske rapper Kasper Spez kendte jeg ikke inden sommerflirten, men her blev jeg præsenteret for et par YouTube-videoer med ham. Gode numre tænke jeg, men bed ikke nærmere mærke i kunstneren.

Efter at sommerflirten var slut ville jeg lige tjekke dem igen. Jeg fandt frem til rapperen og blev ramt. Kasper Spez album Fantasten er et godt selvynks-værk. Det har stemningen og de rette ord til de stunder hvor vi bare vil sidde og have ondt af os selv.

Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var
Så var jeg ham, der ku leve på en sten
Det intet problem, så længe jeg ikk er alene
Så hvis nogen skulle spørge dig, hvem jeg var
Var jeg ham, der kyssede det satans liv og snavede resten i gulvet med et smil
(citat: Kasper Spez: Hvem jeg var)

XXVIII

King Diamond: Welcome home
Fra: Them. Roadrunner Records, 1988. RR 8785-2.

Tusmørke og fuldmåne. Tågen glider hen over det dunkle landskabet. Silhuetter af forvredne træer. Inden for knitre det fra den åbne pejs og grenene slår mod ruden. King Diamond, der også lyder navnet Kim Bendix Petersen, fortæller spøgelseshistorie, mens bandet fyre en gode omgang guitarlir af.

Plader Them udspiller sig i huset Amon, der er hjemsøgt af dæmoner. Sammen med sin søster og mor, byder den unge King hans vanvittige bedstemor velkommen hjem fra sindssygehospitalet. Om natten høre King støj. Bestemoderen og “dem” holder te-selskab. Senere bliver King selv budt på te og bedstemoren fortæller om husets hemmelige. Herfra udvikler det sig og tilsidst går et eller andet galt med en økse og Kings lillesøster.

På Conspiracy kommer King tilbage til huset Amon. Bedstemoren, der døde i slutningen af historien på Them, er der sammen med “dem”. Historie fortsætter med et besøg fra de døde, en konspirationer og til slut en kremation.

Kim Bendix Petersen er født i Hvidovre i 1956. Han er nu bosat i Dallas (Texas). Han fik et internationalt gennembrud som forsanger i gruppen Mercyful Fate. Efter at gruppen gik i opløsning, dannede han sit eget band – King Diamond, som også er hans kunstnernavn.

Hyggelig uhygge.

XXIX

Scooter: Jump all over the world
Fra: Jumping All Over The World. Sheffield Tunes, 2007. 0193298STU.

Det var ikke med vilje – og om det lige er Jump alle over the world-numret der skal på listen og om det lige er Scooter, er jeg ikke sikker på. Men denne form for letbenet euro-techno har sneget sig ind på min private playliste. Undskyld. Så er det sagt.

Det har sat sig som en virus. En virus jeg fangede til BodyCombat-træning i FitnessDK. Det må være noget med, at musikken forbindes med positive oplevelser og kroppens produktion af endorfin, der gør at jeg også er begyndt at høre det uden for træningslokalet.

XXX

Dimitrij Sjostakovitj: Allegretto
Fra: Symfoni nr. 7, C-dur, opus 60 : Leningrad. Naxos, 1992. 8.550627.

At snakke om vanskelige arbejdsforhold. Mens nazi-tyskernes belejrede Leningrad under 2. Verdenskrig skrev Sjostakovitj de første 3 satser af hans 7. symfoni: Leningradsymfonien.
Efter at han blev smuglet ud til Kuibyskev færdiggjorde han værket. Symfonien blev smuglet til USA, hvor den fik urpremiere i en af de nationale radiostationer. Symfonien blev utrolig populær.

Både Staling og Vestmagterne så en propagandaværdi i værket. Det skulle fremstår som et billede på Sovjetunionens og sovjetfolkets kamp mod fascismen og tyskerne.

Det er stadig en fremherskende tolkning af værket. Det lange march-tema med stigende intensitet i 1. sats ses som Tysklands invasion og værkets slutning som Sovjets sejrshymne.

I Sjostakovitj-biografien “Vidnesbyrd” mere end antyder komponisten en noget anden tolkning: “Den Syvende Symfoni var blevet planlagt før krigen, og kan derfor ikke bare anskues som en reaktion på Hitlers angreb. “Invasions-temaet” har ikke noget at gøre med angrebet. Jeg tænkte på andre af menneskehedens fjender da jeg komponerede temaet (…) Faktisk har jeg ikke noget imod at kalde den Syvende for Leningrad-symfonien, men den handler blot ikke om det belejrede Leningrad, den handler om det Leningrad som Stalin ødelagde og som Hitler blot gav nådestødet”

En anden tolkning er således at 7. og 8. symfoni er et samlet rekviem for Sovjetunionen.

Efterord

Det er mange år siden jeg begyndte at udvælge og skrive ovenstående liste. Projektet gik i stå og blev glemt i en mappe på pc’en. Fandt det senere, flyttede det over i Google Doc, skrev lidt på det igen, men teksten blev ikke færdig.
Nu har jeg fundet det frem igen og fået de valgt de sidste par numre.

Jeg har ikke ændret i de valg jeg tog for længe siden. Det betyder at listen er en blanding af fortid og nutid. Skulle jeg vælge 30 numre i dag ville listen komme til at se anderledes ud, men det overordnede billede vil blive nogenlunde det samme.

Publiceret på sh.newsun.dk 25.01. 2014

Sjostakovitj : Opus-liste

Sjostakovitj, Dmitrij Dmitrijevitj [Дмитрий Дмитриевич Шостакович] (1906-1975). Samlet værkfortegnelse.
Rettelser og kommentar modtages gerne.

  • Opus 1: Scherzo for orkester, fis-mol (1919)
  • Opus 2: Otte præludier for klaver (1919-1920)
  • Opus 2a: Menuet, præludium og intermezzo for klaver (1919-1920)
  • Opus 2b: Murzilka for klaver (1920)
  • Opus 2c: Fem præludier for klaver (1920-1921)
  • Opus 2d: Orkestation af Jeg ventede i Grotto af Rimskij-Korsakov for sopran og orkester (1921)
  • Opus 3: Tema og variationer for orkester, B-dur (1921-1922)
  • Opus 3a: Transskription af Tema og variationer, B-dur for klaver (1921-1922)
  • Opus 4: To fabler af Krilov for mezzo-sopran, kvindekor og kammerorkester (1922)
  • Opus 4a: Transskription af Two Fables of Krilov for mezzo-sopran og klaver (1922)
  • Opus 5: Tre fantastiske danse for klaver (1922)
  • Opus 6 Suite for to klaver, f-mol (1922)
  • Opus 7: Scherzo for orkester, Es-dur (1923-1924)
  • Opus 7a: Transskription af Scherzo i-dur for klaver (1923-1924)
  • Opus 8: Trio for klaver, violin og cello nr. 1, c-mol (1923)
  • Opus 9: Tre stykker for cello og klaver (1923-1924)
  • Opus 10: Symfoni nr. 1, f-mol (1924-1925)
  • Opus 11: Stykker for strygeoktet (1924-1925)
  • Opus 12: Sonate for klaver nr. 1 (1926)
  • Opus 13: Aforismer for klaver (1927)
  • Opus 14: Symfoni nr. 2, H-dur : Oktoberrevolutionen (1927)
  • Opus 14a: Reduktion af korstykke fra Symfoni nr. 2 for stemme og klaver (1927)
  • Opus 15: Næsen, opera i 3 akter efter Gogol (1927-1928)
  • Opus 15a: Næsen : Suite for tenor baryton og orkester (1927-1928)
  • Opus 15b: Reduktion af akkompagnementet fra Næsen for klaver (1927-1928)
  • Opus 16: Taiti trot for orkester (1928)
  • Opus 17: To stykker for blæsere og pauker efter Domenico Scarlatti (1928)
  • Opus 18: Musik til stumfilmen Det ny Babylon for lille orkester(1928-1929)
  • Opus 18a: Det ny Babylon : Suite for orkester (1976)
  • Opus 19: Musik til komedien The Bedbug af Mayakovsky (1929)
  • Opus 19a The Badbug : Suite for orkester (1929)
  • Opus 19b: Arrangement af musikken to The Badbug for klaver (1929)
  • Opus 20: Symfoni nr. 3, a-mol : 1. maj (1929)
  • Opus 20a: Reduktion af Symfoni nr. 3 for klaver (1929)
  • Opus 21: Sange til tekster af japanske digtere for tenor og orkester (1928-1932)
  • Opus 21a: Sange til tekster af japanske digtere for tenor og klaver (1928-1932)
  • Opus 22: Guldalderen, ballet i 3 akter (1929-1930)
  • Opus 22a: Suite fra Guldalderen for orkester (1929-1930)
  • Opus 22b: Polka fra Guldalderen for klaver (1935)
  • Opus 22c: Polka fra Guldalderen for firhændig klaver (1962)
  • Opus 23: Ouverture til Erwin Dressels Armer Columbus (1929)
  • Opus 24: Musik til The Gunshot af Bezymenskij (1929)
  • Opus 25: Musik til Virgin Soil af Gorbenko og L’vov (1930)
  • Opus 25a: Transskription af Salmesymfonien af Stravinskij for to klaver (1930)
  • Opus 26: Musik til filmen Alene (1930-1931)
  • Opus 26a: Alone for orkester : Suite (1930-1931)
  • Opus 27: Bolten, ballet i 3 akter (1930-1931)
  • Opus 27a: Bolten : Suite for orkester (1931)
  • Opus 28: Musik til Rule, Britannia af Piotrovskij (1931)
  • Opus 29: Lady Macbeth fra Mtsensk, opera i 4 akter efter Leskov (1930-1932)
  • Opus 29a: Lady Macbeth fra Mtsensk : Suite for orkester (1930-1932)
  • Opus 29b: Passacaglia fra en mellemakt fra Lady Macbeth fra Mtsensk for orgel (1930-1932)
  • Opus 30: Musik til filmen De gyldne bjerge (1931)
  • Opus 30a: De gyldne bjerge ; Suite for orkester (1931)
  • Opus 30b: To stykker for strygekvartet (1931)
  • Opus 30c: Overturen The Green Company (1931)
  • Opus 31: Musik til Uslovno ubiti af Voyevodin og Riss (1931)
  • Opus 31a: Uslovno ubiti : Suite (1992)
  • Opus 31b: Reduktion af fire momenter fra Uslovno ubiti for klaver (1931)
  • Opus 32: Musik til Hamlet af Shakespeare (1931-1932)
  • Opus 32a: Hamlet : Suite for lille orkester (1932)
  • Opus 32b: Fra Karl Marx til vore dage, symfonisk digt (1932)
  • Opus 32c: Det store lys, komiske opera (1932)
  • Opus 33: Musik til filmen Counterplan (1932)
  • Opus 33a: To sange fra Counterplan for stemme og klaver (1956)
  • Opus 33b: Sang fra “Counterplan” for stemme og klaver (1956)
  • Opus 34: Præludier for klaver (1932-1933)
  • Opus 34b: Transskription af Præludier (1932-1933)
  • Opus 34c: Transskription af Præludier (1932-1933)
  • Opus 34d: Transskription af Opus 34 nr. 14 for orkester (1932-1933)
  • Opus 35: Koncert for klaver nr. 1, trompet og strygeorkester, C-dur (1933)
  • Opus 35a: Reduktion af Koncert for klaver nr. for to klaver (1933)
  • Opus 36: Musik til filmen The Tale of the Priest and His Worker Balda (1933-1934)
  • Opus 36a: The Tale of the Priest and His Worker Balda : Suite (1935)
  • Opus 37: Musik til La Comédie humaine af Balzac (1933-1934)
  • Opus 38: Musik til film Love and Hate (1934)
  • Opus 38a: Jazz suite nr. 1 (1934)
  • Opus 39: Den klare bæk, ballet i 3 akter (1934-1935)
  • Opus 39a: Den klare bæk : Suite (1934-1935)
  • Opus 39b: Moderato fra Den klare bæk for cello og klaver (1934-1935)
  • Opus 40: Sonate for cello og klaver, d-mol (1934)
  • Opus 40a: Moderato for cello og klaver (1934)
  • Opus 41: Musik til filmen Maxims ungdom (1934-1935)
  • Opus 41a: Musik til filmen Girl Friends (1934-1935)
  • Opus 42: Fragmenter for orkester (1935)
  • Opus 43: Symfoni nr. 4, c-mol (1935-1936)
  • Opus 43a: Reduktion af Symfoni nr. 4 for to klaver (1935-1936)
  • Opus 44: Musik til Saljut, Ispanja af Afinogenov (1936)
  • Opus 45: Musik til filmen The Return of Maxim (1936-1937)
  • Opus 46: Romancer til digte af Pusjkin for bas og klaver (1936-1937)
  • Opus 46a: Orkestation af Romancer til digte af Pusjkin (1936-1937)
  • Opus 46b: Arrangement af Romancer til digte af Pusjkin nr. 1, 2 og 3 (1936-1937)
  • Opus 47: Symfoni nr. 5, d-mol (1937)
  • Opus 47a: Reduktion af Symfoni nr. 5 Scherzo (Allegretto) for klaver (1937)
  • Opus 48: Musik til filmen Volochayev Days (1936-1937)
  • Opus 48a: Orkestation af Internationale af Degeyter (1937)
  • Opus 48b: The Twelve Chairs, operetta (1937-1938)
  • Opus 49: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 1, C-dur (1938)
  • Opus 50: Musik til filmen Viborg-siden (1938)
  • Opus 50a Maxim-trilogien : Suite (1938)
  • Opus 50b: Jazz suite nr. 2 (1938)
  • Opus 51: Musik til filmen Friends (1938)
  • Opus 51a: Vokalisering fra Friends (1938)
  • Opus 52: Musik til filmen The Great Citizen, første del (1938)
  • Opus 53: Musik til filmen The Man with a Gun (1938)
  • Opus 53a: Lenin-symfoni (1938-1939)
  • Opus 54: Symfoni nr. 6, h-mol (1939)
  • Opus 55: Musik til filmen The Great Citizen, anden del (1939)
  • Opus 56: Musik til filmen The Silly Little Mouse (1939)
  • Opus 56a Syv finske folkesange for sopran, tenor og orkester (1939)
  • Opus 57: Kvintet for klaver, 2 violiner, bratsch og cello, g-mol (1940)
  • Opus 58: Orkestation af operaen Boris Godunov af Mussorgskij (1939-1940)
  • Opus 58a: Musik til Kong Lear af Shakespeare (1940)
  • Opus 58b: Reduktion af Kong Lear for piano (1940)
  • Opus 58c: Songs of the Fool og Ballad of Cordelia fra Kong Lear for stemme og klaver (1940)
  • Opus 58d: Orkestation af Wiener Blut af Johann Strauss II (1940)
  • Opus 58e: Orkestation af The Excursion Train Polka af Johann Strauss II (1940)
  • Opus 58f: Orkestation af 27 romancer og sange (1941)
  • Opus 58g: The Oath to the People’s Commissar for bas, kor og klaver (1941)
  • Opus 58h: The Fearless Regiments Are On the Move, march (1941)
  • Opus 58i: Polka i fis-mol (1941)
  • Opus 59: Musik til filmen The Adventures of Korzinkina (1940)
  • Opus 59a: The adventures of Korzinkina : Suita (1940)
  • Opus 59b: Tre stykker for violin (1940)
  • Opus 59c: Katyusha Maslova, opera after Tolstijs novel Resurrection (1940)
  • Opus 60: Symfoni nr. 7, C-dur : Leningrad (1941)
  • Opus 61: Sonate for klaver nr. 2, h-mol (1942)
  • Opus 62: Romancer til digte af Walter Raleigh, Robert Burns og William Shakespeare for bas og klaver (1942)
  • Opus 62a: Romancer til digte af Walter Raleigh, Robert Burns og William Shakespeare for bas og orkester (1943)
  • Opus 63: Musik til Native Country, suite Native Leningrad (1942)
  • Opus 63a: Stykke fra operaen The Gamblers efter Gogol (1941-1942)
  • Opus 63b: Solemn March for militær band (1942)
  • Opus 63c: Patriotisk sang efter Dolmatovsky (1943)
  • Opus 63d: Sang om den Røde Arme efter Golodny (1943)
  • Opus 63e: Orkestation af otte britiske og amerikanske folkesange (1943)
  • Opus 63f: Russiske folkesange for kor (1943)
  • Opus 63g: Tre russiske folkesange for to solister, kor og klaver (1943)
  • Opus 64: Musik til filmen Zoya (1944)
  • Opus 64a: Zoya : Suite for kor og orkester (1944)
  • Opus 64b: She Was Born a Brave Girl in Her Homeland fra Zoya for stemme og klaver (1944)
  • Opus 65: Symfoni nr. 8, c-mol (1943)
  • Opus 66: Musik til Russkaja reka (1944)
  • Opus 66a: Orkestation af Fleishmans kammeropera Rothschilds violin efter Chekhov (1944)
  • Opus 67: Trio for klaver, violin og cello nr. 2, e-mol (1944)
  • Opus 68: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 2, A-dur (1944)
  • Opus 69: Børnestykker, opus 69, seks stykker for klaver (1944-1945)
  • Opus 70: Symfoni nr. 9, Es-dur (1945)
  • Opus 70a: Reduktion af Symfoni nr. 9, Es-dur for firhændig klaver (1945)
  • Opus 71: Musik til filmen Simple People (1945)
  • Opus 72: To sange Victorious Spring efter Svetlov (1945)
  • Opus 72a: Victorious Spring arrangeret for klaver (1945)
  • Opus 73: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 3, F-dur (1946)
  • Opus 73a: Symfoni for strygere og træblæsere efter Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 3 (1946)
  • Opus 73b: Reduktion of Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello for to klaver (1946)
  • Opus 74: Digte til fædrelandet (1947)
  • Opus 75: Musik til filmen Den unge garde efter Fadeevs novelle (1947-1948)
  • Opus 75a: Den unge garde : Suite (1951)
  • Opus 76: Musik til filmen Pirogov efter German (1947)
  • Opus 76a: Pirogov : Suite for orchestra (1947)
  • Opus 76b: Tre stykker for orkester (1947-1948)
  • Opus 77: Koncert for violin og orkester nr. 1, a-mol (1947-1948)
  • Opus 77a: Reduktion af Koncert for violin og orkester nr. 1 for violin og klaver (1947-1948)
  • Opus 78: Musik til filmen Mitjurin (1948)
  • Opus 78a: Mitjurin ; Suite for kor og orkester (1964)
  • Opus 78b: Rayok for fire stemmer, kor og klaver (1948)
  • Opus 79: Af den jødiske folkepoesi (1948)
  • Opus 79a: Af den jødiske folkepoesi (1948)
  • Opus 80: Musik til filmen Meeting on the Elbe (1948)
  • Opus 80a: Meeting on the Elbe : Suite (1948)
  • Opus 80b: Tre sange fra Meeting on the Elbe (1956)
  • Opus 81: Sangen om skovene (1949)
  • Opus 81a: In the Fields Stand the Collective Farms fra Sangen om skovene (1960)
  • Opus 81b: A Walk into the Future fra Sangen om skovene (1962)
  • Opus 82: Musik til filmen Berlins fald (1949)
  • Opus 82a: Berlins fald : Suite for kor og orkester (1950)
  • Opus 82b: Beautiful Day fra Berlins fald (1950)
  • Opus 82c: Vokalisering af Berlins fald (1950)
  • Opus 83: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 4, D-dur (1949)
  • Opus 83a: Kammersymfoni efter Kvartet for 2 violiner, bratsch og violoncel nr. 4 (1949)
  • Opus 83b: Reduktion af Kvartet for 2 violiner, bratsch og violoncel nr. 4 (1949)
  • Opus 84: Romancer til digte af M. Lermontov mandestemme og klaver (1950)
  • Opus 84a: Balletsuite nr. 1 (1949)
  • Opus 84b: Munter march for to klaver (1949)
  • Opus 85: Musik til filmen Byelinsky (1950)
  • Opus 85a: Byelinsky : Suite for kor og orkester (1960)
  • Opus 85b: Fire choruses fra musikken til Byelinsky (1950)
  • Opus 86: Sange til digte af Dolmatovskij (1951)
  • Opus 86a: The Homeland Hears (1951)
  • Opus 86b: Ti russiske folkesange (1951)
  • Opus 87: Firetyve præludier og fugaer for klaver (1950-1951)
  • Opus 87a: Arrangement af Nr. 15 af Firetyve præludier og fugaer for to klaver (1963)
  • Opus 87b: Arrangement af Nr. 8 af Firetyve præludier og fugaer for klaver for orkester (1990)
  • Opus 87c: Transskription Firetyve præludier og fugaer for klaver for violin og klaver (1990)
  • Opus 88: Ti digte efter tekster af revolutionære poeter (1951)
  • Opus 89: Musik til filmen The Unforgettable Year 1919 (1951)
  • Opus 89a: The Unforgettable Year 1919 : Suite for orkester (1953)
  • Opus 89b: Balletsuite nr. 2 (1951)
  • Opus 89c: To stykker fra Balletsuite nr. 2 for cello og klaver (1951)
  • Opus 90: The Sun Shines on Our Motherland, cantate (1952)
  • Opus 90a: Reduktion af The Sun Shines on Our Motherland for klaver (1952)
  • Opus 91: Monologer til digte af Pusjkin for bas og klaver (1952)
  • Opus 91a: Orkestation af “Monologer til digte af Pusjkin for bas og orkester (1952)
  • Opus 91b: Syv dukkers dansk for klaver (1952)
  • Opus 91c: Balletsuite nr. 3 for orkester (1952)
  • Opus 91d: Græsk sang for stemme og klaver (1952-1953)
  • Opus 91e: Balletsuite nr. 4 for orkester (1953)
  • Opus 92: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 5, B-dur (1952)
  • Opus 93: Symfoni nr. 10, e-mol (1953)
  • Opus 93a: Reduktion af Symfoni nr. 10 for firhændig klaver (1953)
  • Opus 94: Concertino for 2 klaverer, a-mol (1953)
  • Opus 95: Musik til filmen Song of the Great Rivers (1954)
  • Opus 95a: Poem of Labour fra Unity, arrangeret for kor og orkester (1954)
  • Opus 95b: To sange fra Unity arrangeret for stemme og klaver (1954)
  • Opus 95c: Vals fra Unity for orkester (1954)
  • Opus 95d: Musik til Hamlet af Shakespeare (1954)
  • Opus 95e: Pendozalis, græske sang for stemme og klaver (1954)
  • Opus 95f: Oktober morgen, sange for solist og kor (1954)
  • Opus 96: Festouverture for orkester (1954)
  • Opus 97: Musik til filmen Ovod (The Gadfly) (1955)
  • Opus 97a: Suite fra Ovod for orkester (1955)
  • Opus 97b: Tarantella fra Ovod for to klaver (1955)
  • Opus 97c: Fire valse for fløjte, klarinet og klaver (1955)
  • Opus 97d: Tre violinduetter (1955)
  • Opus 98: Romancer til digte af Dolmatovskij for bas og klaver (1954)
  • Opus 98a: There were kisses, sang efter Dolmatovskij (1954)
  • Opus 99: Koncert for violin og orkester nr. 1, a-mol (Musik til filmen The First Echelon (1955-1956)
  • Opus 99a: Suite fra The First Echelon for kor og orkester (1956)
  • Opus 99b: To sange fra musikken til The First Echelon for stemme og klaver (1956)
  • Opus 100: Spanske sange (1956)
  • Opus 101: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 6, G-dur (1956)
  • Opus 102: Koncert for klaver og orkester nr. 2, F-dur (1957)
  • Opus 102a: Reduktion af Koncert for klaver og orkester nr. 2 for to klaver (1957)
  • Opus 103: Symfoni nr. 11, g-mol : 1905 (1957)
  • Opus 103a: Reduktion af Symfoni nr. 11 for firhændig klaver (1957)
  • Opus 104: To russiske folkesange arrangeret for a capella kor (1957)
  • Opus 104a: Variationer over et tema af Glinka for klaver (1957)
  • Opus 105: Moskva – Tjeremusjki, operette i 3 akter (1958)
  • Opus 105a: Musik til filmen Tjeremusjki (1962)
  • Opus 106: Genorkestation af Mussorgskijs opera Kovantsjina (1959)
  • Opus 107: Koncert for cello og orkester nr. 1, Es-dur (1959)
  • Opus 107a: Reduktion af Koncert for cello og orkester nr. 1 for cello og klaver (1959)
  • Opus 108: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 7, fis-mol (1960)
  • Opus 109: Satirer (1960)
  • Opus 109a: Orkestation af Satirer for sopran og orkester (1960)
  • Opus 110: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 8, c-mol (1960)
  • Opus 110a: Kammersymfoni, c-mol (1960)
  • Opus 111: Musik til filmen Fem dage og fem nætter” (1960)
  • Opus 111a: Suite fra Fem dage og fem nætter for orkester (1961)
  • Opus 111b: Novorossiisk Chimes, the Flame of Eternal Glory for orkester (1960)
  • Opus 112: Symfoni nr. 12, d-mol : 1917 (1961)
  • Opus 112a: Reduktion af Symfoni nr. 12 for to klaver (1961)
  • Opus 113: Symfoni nr. 13, b-mol : Babi Jar (1962)
  • Opus 113a: Reduktion af Symfoni nr. 13 for to klaver (1962)
  • Opus 114: Katerina Ismajlowa, opera i 4 akter (1956-1963)
  • Opus 114a: Suite med fem fragmenter fra operaen Katerina Ismajlowa for orkester (1963)
  • Opus 114b: Musik til filmen Katerina Ismajlowa (1966)
  • Opus 114c: Passacaglia fra operaen Katerina Ismajlova for orgel (1963)
  • Opus 115: Ouverture over russiske og kirgisiske temaer (1963)
  • Opus 116: Musik til filmen Hamlet (1963-1964)
  • Opus 116a: Suite fra Hamlet for orkester (1964)
  • Opus 117: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 9, Es-dur (1964)
  • Opus 118: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 10, As-dur (1964)
  • Opus 118a: Kammersymfoni (1964)
  • Opus 119: Stepan Razins henrettelse, (1964)
  • Opus 119a: Reduktion af Stepan Razins henrettelse for stemme og klaver (1964)
  • Opus 120: Musik til filmen A Year Is Like a Lifetime (1965)
  • Opus 120a: Suite fra A Year Is Like a Lifetime for orkester (1965)
  • Opus 121: Romancer til tekster fra Krokodil (1965)
  • Opus 122: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 11, f-mol (1966)
  • Opus 123: Forord til mine samlede værker og korte reflektioner (1966)
  • Opus 124: To chorus efter Davidenko (1962)
  • Opus 124a: Transskription af Sange og danse til døden af Mussorgskij (1962)Opus 124b: The Lady and the Hooligan, ballet i et akt (1962)
  • Opus 125: Instrumentation af Schumanns Koncert for cello og orkester, a-mol (1963)
  • Opus 126: Koncert for cello og orkester nr. 2 (1966)
  • Opus 126a: Reduktion af Koncert for cello og orkester nr. 2 for cello og klaver (1966)
  • Opus 127: Romancer for sopran, klaver, violin og violoncel (1967)
  • Opus 128: Romancen Forår, forår til digte af Pushkin (1967)
  • Opus 128a: Orkestation af Romancen Forår, forår til digte af Pushkin (1967)
  • Opus 129: Koncert for violin og orkester nr. 2, cis-mol (1967)
  • Opus 129a: Reduktion af Koncert for violin og orkester nr. 2 for violin og klaver (1967)
  • Opus 130: Begravelse-Triumf Præludium for orkester (1967)
  • Opus 131: Oktober : Symfonisk digt (1967)
  • Opus 132: Musik til filmen Sofia Perovskaja (1967)
  • Opus 133: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 12, Des-dur (1968)
  • Opus 134: Sonate for violin og klaver (1968)
  • Opus 134a: Orkestation af Tishchenkos Koncert for cello og orkester nr. 1 (1969)
  • Opus 135: Symfoni nr. 14 (1969)
  • Opus 135a: Reduktion af Symfoni nr. 14 for stemme og klaver (1969)
  • Opus 136: Loyalitet, ballader efter Dolmatovskij (1970)
  • Opus 137: Musik til filmen Kong Lear efter Shakespeare (1970)
  • Opus 137a: People’s Lamentation fra Kong Lear (1970)
  • Opus 138: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 13, b-mol (1970)
  • Opus 139: March for den Sovjetiske milits (1970)
  • Opus 140: Romancer til digte af Walter Raleigh, Robert Burns og William Shakespeare (1971)
  • Opus 141: Symfoni nr. 15, A-dur (1971)
  • Opus 141a: Reduktion af Symfoni nr. 15 for to klaver (1971)
  • Opus 141b: Transskription af Seranade af Braga (1972)
  • Opus 142: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 14, Fis-dur (1972-1973)
  • Opus 143: Sange til digte af Marina Tsvetájeva, suite for kontraalt og klaver (1973)
  • Opus 143a: Sange til digte af Marina Tsvetájeva, suite for kontraalt og kammerorkester (1974)
  • Opus 144: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 15, es-mol (1974)
  • Opus 144a: Epilog : Transskription af Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 15 for strygeorkester (1994)
  • Opus 145: Suite over digte af Michelangelo for bas og klaver (1974)
  • Opus 145a: Suite over digte af Michelangelo for bas og orkester (1975)
  • Opus 146: Sange til Lebjadkins digte af Dostojevskij for bas og klaver (1975)
  • Opus 146a: Orkestration af Beethovens Mephistopheles’s Song of the Flea (1975)
  • Opus 146b: The Dreamers ballet i 4 akter (1975)
  • Opus 147: Sonate for bratsch og klaver (1975)
  • Opus 147a: Transskription af opus 147 (1975)
  • Opus 147b: Transskription af opus 147 (1990)

Publiceret på sh.newsun.dk 05.01. 2006

Sjostakovitj & Sovjetstyret

Sjostakovitj, Dmitrij er en af dette århundredes største komponister. Hans musik er af stor betydning og mange mennesker har åbnet øjnene for hans musik i de seneste år. Gennem størstedelen af hans liv, levede han i evig angst. Denne angst blev påført ham af Sovjetstyret og dets brutale magtmaskineri. Jeg vil i denne artikel forsøge at anskueligøre Sovjetunionens kulturpolitik og denne politiks indflydelse i Sjostakovitjs musik og liv.

1917 TIL 1929

I tiden umiddelbart efter den kommunistiske revolution (1917), var kunsten frit stillet i den nydannede Sovjetunionen. Staten havde travlt med meget andet en at kontrollere kunsten.
Gennem 20’erne blev der ført en meget løs kulturpolitik. Der var brug for en ny og anderledes kunst i den nye stat og det var endnu ikke endeligt defineret hvad linjerne for denne nye, (folkelige) kunst skulle være. Et godt eksempel på denne frie kulturpolitik er Sjostakovitjs opera “Næsen”, et af de mest avangardistiske musikstykker i hans produktion.
“… Som det senere skulle vise sig, fik Sjostakovitj aldrig mere lejlighed til at skrive noget så modernistisk vitalt som netop denne opera”. (Citat fra “Det Musikalske Menneske” af Jon-Roar Bjørkvold. Hans Reitzels Forlag, 1992. Side 199, linje 25-26). Kulturen i Sovjet var under indflydelse fra Vesteuropa. Der blev spillet musik af vestlige komponister under denne tidlige periode af det kommunistiske styre. Bl.a. af P. Hendemith (Tyskland 1895-1963), E. Krenek (Østrig f. 1990), B. Bartok (Ungarn 1881-1945) og A. Berg (Østrig 1985-1935), sidstnævnte dirigerede sin opera “Wozzeck” i Leningrad.
I 1929 skiftede politikken, Andrej Zdjanov blev kulturminister og en opstramning af kulturpolitikken begyndte. (Andrej Zdjanov blev senere kendt som Stalins kulturbøddel).

1929 TIL 1953

Den officielle ideologiske holdning til kunst i tiden 1923 til 1953 var, at kunsten skulle være folkelig og det gjaldt alle kunstformer, musik såvel som poesi. Den simple minearbejder, om ingen baggrund havde for musikforståelse, skulle være i stand til at forstå musikken. Hvis musikken var uforståelig for den brede befolkning, var det komponisten der var “dårlig” eller sov det for det meste blev udtrykt; folkefjendtlig eller formalistisk. Komponsiten havde begået en fejl, der i visse tilfælde blev farlig for hans eget helbred og liv.
Komponisteren måtte ikke skrive musik for formens skyld. Der skulle være et ideologisk indhold i musikken, og dette ideologiske indhold skulle passe til den officielle politik, der var fastsat af staten. Når noget faldt udenfor dem officielle kunstideologi, blev det karakteriseret som formalistisk. Dette udtryk blev hurtig udvandet.
“Formalisme” har været et alt-mulig-ord i sovjetisk kunst og litteratur siden 1920’erne. Som historien har vist, har dette ord ikke noget egentlig æstetisk indhold. Det har været anvendt od de mest forskellige kunstneriske skikkelser og tendenser, afhængigt af de sovjetiske leders politiske linje og personlige smag på et givet tidspunkt”. (Citat fra “Vidnesbyrd : Dmitrij Sjostakovitj’ Erindringer” fortalt til Solomon Valkon. Forlaget Komma, 1980, side 155, linje 28-32).
Under 2. Verdenskrig blev der lagt stor vægt på den propagandaværdi kunsten havde overfor de vestlige stater. (Sovjetunionens allierede i kampen mod det nazistiske Tyskland). I denne statslige propaganda tjente Sjostakovitjs 7. symfoni godt. Den blev smuglet til USA og blev utrolig populær pga. marchen i 1. sats (allegretto), som virker meget opløftende eller skræmmende alt efter temperament. Symfonien blev i den vestlige verden tolket som et billede på den sovjetiske kampvilje. (Sjostakovitj betegner selv 7. og 8. symfoni som sti rekviem).
Desværre for Sjostakovitj forholdt det sig således, at Stalin frygtede og hadede USA og de vestlige allierede. Efter krigen vendte Stalin denne frygt mod sit eget folk. Han indledte en massiv hetz, mod de personer der havde opnået popularitet i vesten under krigen og alle der havde forbindelse til vesten. Mange mennesker blev likvideret pga. danne frygt hos statslederen.

JURODIVYJ-ROLLEN

For at beskytte sig mod den officielle kritik påtog Sjostakovitj, og andre af hans samtidige intellektuelle, sig en rolle som jurodivyj. Dette er et specielt russisk fænomen. Fænomenet stammer fra det femtende århundrede. Dengang var jurodivyj’erne en form for klovne/gøglere. De var i stand til, at kritisere magthaverne genne satire, beskyttet fordi de blev opfattet som et religiøst fænomen. End ikke zaren turde røre dem. De opringelige jurodivyj’er var “anarkister” og levede udenfor samfundets normer som vagabonder og sigøjnere. Dette århundredes jorudivyj’er var intellektuelle, der forsøgte at leve som sådanne i et samfund der ikke tolererede anderledes tænkende og kunstneriske udtryk der ikke var “folkelige”.
Denne jurodivyj-forklædning kunne ikke beskytte ham mod alt, et eksempel herpå er Pravda artiklen “Forplumring i stedet for musik”. (Trykt den 28. januar 1936). I artiklen kritiseres Sjostakovitjs opera “Lady Macbeth fra Mtsensk” for at være decideret larm uden egentlig indhold.
“… Fra første minut bliver tilhøreren til “Lady Macbeth fra Mtsensk” lammet af en tilsigtet dissonerende, forvirret strøm af lyde. Stumper af melodier, ufuldbårne fraser dukker op – kun for at forsvinde igen i larm, filen og skrålen…” (Dansk oversættelse af en lille del af artiklen “Forplumring i stedet for musik” kan findes i bogen “Fra Platon til Stockhausen” ved Bent Olsen. Munksgaard 1979). Desuden blev Sjostakovitjs symfoniske klange beskrevet som mystiske.
Ti dage senere blev Sjostakovitj igen angrebet i Pravda, det skyldes at Stalin havde set “Den lysende bæk” og ikke havde brudt sig om den. Kritikken gik igen på formalisme. Sjostakovitj troede at han var dødsens – det var normalt at kunstnere forsvandt efter hård kritik.

DEN PERFEKTE TYRAN

“Stalin var en perfekt tyran. Og en perfekt tyran er uforudsigelig. Det er det, der udmærker dem. Hvis man ved, hvordan han vil straffe dette eller hint, og hvilke love og regler der er, så følger alle dem og ingen er bange. Folk bliver bange, når straffen er uforudsigelig. Det var sådan Stalin legede med intelligentsiaen. Han straffede f.eks. aldrig Pasternak (forfatter) fysisk. Han forviste hendes søn og henrettede hendes mand, men hun blev skånet. (Citat af Solomon Volkon hentet fra filmen “Komponisten og diktatoren” af Ryzsard Solarz).
Der er noget der tyder på at Stalin havde besluttet at Sjostakovitj ikke skulle arresteres, lige meget hvor “folkefjentlig eller “formalistisk” han blev. Mange af Sjostakovitjs venner og bekendte, der fik en liggende kritik, som den Sjostakovitj til tider fik, blev arresteret og til tider likvideret, eks. herpå er Meyerhold.

SATIRE ELLER STATSSTYRET REDIGERING

I 1953 bragte “Sovjetskaja Musyka” en artikel skrevet af D. Sjostakovitj op programmusik. I bogen “Vidnesbryd” står der, at staten ofte skrev artikler og trykte dem med Sjostakovitjs navn under, og hvis han selv havde skrevet dem, var der for det meste redigeret i teksten. Jeg vil ud fra det han siger om musik i “Vidnesbyrd” omtale artiklen og antyde eksempler på statsmanipulation eller personlig satire. (Artiklen findes på dansk i den før nævnte bog “Fra Platon til Stockhausen”.
I artiklen står der bl.a. “…næsten emneagtigt var min 7. symfonis program. Oprindelig havde jeg endda tænkt på at forsyne hver at dens satser med et tilsvarende betegnelse (1. sats: krig, 2. sats: erindring, 3. sats: de hjemlige vidder, 4 sats: sejren)” Dette er i direkte strid med hvad S. Volkov skriver i Sjostakovitjs erindringer, hvor Sjostakovitj omtaler sin 7. og 8. symfoni som sit rekviem.
Desuden siger han andetsteds, at krigen gav ham frihed til at skrive musik der ikke var stolt og glad, uden at staten blev utilfreds dermed – i fredstid kunne man kun være glad i Sovjet. Krigen gav ham frihed til at udtrykke han sende tanker og følelser i musikken.
Endvidere siger han, at symfonien handlede om tiden før krigen og ikke om krigen.
Enten er han dybt ironisk i det han skriver artiklen eller også har en embedsmand skrevet den. Grunden til at jeg mener, det kan være ironi, hænger sammen med Sjostakovitjs rolle som jurodivyj.
Noget andet jeg undres over i artiklen er en bemærkning om at sovjetsike komponister ikke mangler inspiration. “Her har vi kommunismens bygningsværker og kampen for fred. her har vi sovjetmenneskenes liv og heroismen i arbejdsindsats.” (Citat fra artiklen).
I Sjostakovitjs erindringer får man ikke indtryk af, at det er bygningsværker og kampen for fred, der er hans inspiration. Det er nærmere angsten, skabt at den “kommunistiske” stat der er drivkraften bag hans musik. Desforuden brugte han musikken til at kritisere samfundet, staten. En sådan kritik var hans “Af Jødisk folkepoesi” (1948), netop på det tidspunkt, da han skrev denne sangcyklus var der en udbredt antisemiteistisk holdning i Sovjet. Sjostakovitj blev da også kritiseret kraftigt for dette værk. Bl.a. blev der skrevet, at en jødeelsker som ham, burde rejse til Israel.

POLITISK BRUG AF DEN 7. SYMFONI

Sjostakovitj skrev de første 3 satser af den 7. symfoni under den tyske belejring af Leningrad under 2. Verdenskrig. Inden han blev helt færdig med symfonien, blev han evakueret til Kuibyskev. Symfonien blev smuglet til USA, hvor den fik premiere i en af de nationale radiostationer. Symfonien blev utrolig populær. Den blev spillet i mange lande og udsendt af utallige radiostationer under krigen.
Stalin så straks propagandaværdien i denne symfoni. Han sørgede for, at det blev offentliggjort i den vestlige lande, at Sjostakovitj skrev de første 3. satser på en måned, mens han viste sand patriotisme, ved at virke som frivillig i et brandkrops.
Det med den frivillige bandmand var et propagandapåfund. Virkeligheden var en anden. Og han arbejdede altid hurtigt, når han havde færdigtænkt en musikalsk idé.
Jeg mindes Tukhatjevskij da jeg i juli 1941 gravede skyttegrave udenfor Leningrad”. (Citat fra “Vidnesbyrd, side 182, linje 24-25).
Statsapparatet fik Sjostakovitjs 7. symfoni tal at blive et billede på sovjetisk kampstyrke, ved at rette sit propagandaapparat mod vesten, der gladelig slugte alt.
I vesten blev Sjostakovitj også brugt politisk. Vestlige ledere brugte ham som afledning når de konverserede men sovjetiske ledere.
“Stalin var ude af sig selv. Wendell Willkie kom til Moskva mens han var præsidentkandidat. Han blev opfattet som en stor kanon med betydelig indflydelse. Han blev spurt om en mulig ny front og svarede : “Sjostakovitj er en stor komponist” (Citat fra “Vidnesbyrd” side 226, linje 16-20).
Episoder som denne gjorde Stalin misundelig, Sjostakovitj skulle hylde Stalin i sin musik og Sjostakovitj skulle hyldes for sin musik, når det passede Stalin. Det fik konsekvenser for Sjostakovitj efter krigens afslutning. Hvilket blev antydet allerede under krigen.
“En musikforsker fra Moskva har fortalt mig følgende historie: han holdt et foredrag om sovjetiske komponister og roste i forbifarten min Ottende Symfoni. Efter foredraget kom Khrennikov han til ham, ude af sig selv af raseri. Han næsten råbte: “Ved De hvem det er De roser? Så snart vi er sluppet af med de allierede, så kvaser vi Deres Sjostakovitj, ja vi gør!”” (Citat fra “Vidnesbyrd” side 227 sidste linje til side 228 linje 5).
Citatet viser klart, at staten havde en plan angående Sjostakovitjs fremtid.
Da Sjostakovitj skulle til at skrive sin 9. symfoni (1945) krævede Stalin en symfoni á la Beethovens “Niende” – en stor og flot symfoni der hyldede staten og Stalin. I stedet skrev Sjostakovitj en kort, melankolsk og til tider pjattet symfoni. Der var ingen kor og ingen solister. Stalin forstod den ikke og symfonien var ingen hyldest. Sjostakovitj havde derefter hele statsapparatet imod sig.
“Det var en forfærdelig tid. Jeg husker den tydeligt. Jeg var 10 år i 1948. Alle aviserne var fulde af udfald mod min far og hans musik. Folk troede på det, det stod jo i avisen. Folk kastede sten mod vores vinduer. På et tidspunkt boede vi udenfor Leningrad (…) Folk som gik forbi råbte ind gennem vinduerne: “Din formalist, hvorfor skriver du anti-folkelig musik?” Jeg var jo lille og sad oppe i et træ og skød med slangebøsse mod dem. Jeg forsvarede min far”. (Citat af Maxim Sjostakovitj , fra filmen “Komponisten og Diktatoren).
Som det fremgår af citatet, hoppede folk på statspropagandaen i en sådan grad, at de ligefrem angreb Sjostakovitj direkte.

SJOSTAKOVITJ OG KULTURPOLITIK

Sjostakovitj siger ikke ret meget om kulturpolitik, i det mindste ikke direkte. Det er derfor svært at finde ud af hvad han mente rent politisk. Det er selvfølgelig indlysende, at han ikke var tilfreds med den eksisterende politik, da den begrænsede hans kunstneriske udfoldelse. Han havde intet til overs for kommunistpartiet, selv om han blev medlem at dette i forbindelse med en udnævnelse til førstesekretær i Komponistforbundet.
“… Det var ren afpresning. Som sagt så jeg min far græde to gange. – Det var da min mor døde, og da han kom hjem og sagde: “Nu har de trukket mig ind i partiet”” (Citat af Maxim Sjostakovitj, fra filmen “Komponisten og Diktatoren”.)
“Kommunistisk” kulturpolitik og statens terror skabte en nærmest kronisk angst i hans sind, hvilket høres i mange af hans værker. F.eks. i den 8 strygekvartet, hvor tre kraftige paukerslag symbolisere KGB’s banken på døren, (jævnfør Beethovens Skæbnesymfoni). Netop KGB var en af Sjostakovitjs traumer. I en periode af hans liv, var han så angst for at di skulle komme, at han ikke turde sove om natten.
Sjostakovitj så ikke på kulturpolitik som en bestemt ideologi, snare som et middel til undertrykkelse og fastholdelse af magt. Kunst skulle ikke være kritisk, kunsk skulle hylde magthaverne og vise hvor godt et samfund de havde skabt.
“Hvem kan nutildags seriøst påstå at Stalin havde nogen som helst verdensanskuelse? Eller at han havde nogen ideologi? Stalin havde aldrig nogen ideologi eller overbevisning eller ideer eller principper. Stalin indtog altid den holdning der gjorde det lettest for ham at tyrannisere andre, at holde dem nede i frygt og skyldfølelse” (Citat fra “Vidnesbyrd, side 291, linje 15-20).
Sjostakovitj mente, at musik skulle være aktiv, vise reelle følelser, skabe debat. Musikken skulle sætte tanker i gang hos lytteren. Det er klart, at et sådan syn på musik ikke passede det stalinistiske diktatur.

Få vigtige årstal i Sjostakovitjs liv:

1906 Sjostakovitj fødes.
1914-1918 1. Verdenskrig.
1917 Revolution i Rusland, Sjovetunionen skabes.
1924 Stalin kommer til magten.
1925-26 Første symfoni, Op. 10.
1927-28 Næsen – opera, Op. 15.
1930-32 Lady Macbeth fra Mthensk – opera, Op. 29.
1936 Artiklen “Forplumring i steder for musik” trykkes.
1941-42 Syvende symfoni, Op. 60.
1943 Ottende symfoni, Op. 65.
1945 Niende symfori, Op. 70.
1948 Af Jødisk folkepoesi, Op. 79.
1953 Stalin (og Prokofiev) dør.
1960 Strygekvartet nr. 8.
1975 Dmitrij Sjostakovitj dør.

Kilde: Over Broen : Bibliotekarstuderendes Blad. Nr. 16, marts 1995.