Tag-arkiv: Konvent

Tung, mørk doom

Konvent spillede en god koncert på Copenhell sidste sommer. Jeg glædede mig derfor til deres koncert i Pumpehuset.
Det var bandets anden koncert på Puritan Masochism turneen, der bringer Konvent rundt i landet, og en tur til Göteborg, Oslo, Hamburg, Berlin og Hannover.

Jeg ankom tidligt til Pumpehuset sammen med Mette. Det blev en lang rejse frem til Konvents koncert. Først måtte vi gennem tre opvarmningsband. Og Pumpehuset har fået den geniale plan, kun at sælge vand med sukker eller vand med alkohol. Så ingen vand med koffein til mig mens vi ventede på hovednavnet.

Vi fik overstået opvarmningen. Endeligt kom det det tidspunkt, hvor det var Konvent tur til at gå på scenen. Efter en intro med “Solen er så rød mor” for pigekor blev det tungt – på den fede måde. Konvent lagde ud med “Puritan Masochism”, der har hittet på nettet som teaser for albummet af samme navn.

Herfra fortsatte doom-festen. Det var tydeligt at bandet nød endeligt at være afsted med Puritan Masochism’s og mødet med publikum med deres nye materiale.

Tiden gik hurtigt med tung bas, melodiske riff og dødsgrowl. Efter at numrene fra albummet Puritan Masochism alle var leveret var det slut. Næsten da. Det blive til et enkelt ekstranummer fra bandets demo, som de udsendte i 2017.

Det kan godt være at Konvent ikke spiller super kompliceret musik. Men hold da helt kæft hvor de kan sætte fede, ørehængende riff sammen. Jeg tror der bor en masse god musik i Rikke, Sara, Heidi og Julie, som bare venter på at kommer ud. Glæder mig allerede til næste gang jeg skal se dem live.

Sara Helena Nørregaard og Rikke Emilie List på scenen. Foto: Mette Jensen.

Jeg købte det nye album med hjem og ser frem til at lære det bedre at kende. Det er ikke kun mig der har glædet mig og som har store forventninger.

I kommentarsporet til videoen ¨Ropes Pt. II” på YouTube skrev brugerne bl.a.:

  • “Konvent has brought me back into doom like I never thought possible. All I can say is thank you!” – AlucardsQuest
  • “I’m a great fan of death/doom. I couldn’t think of a better refreshment to that genre than this band! Amazing.” – NoxAurea
  • “This band’s definitely going on my various playlists this year. Love it! :D” – DitsyCityKitty
  • “Holy Hell, this is amazing! I absolutely love everything about this! Can’t wait for the album! \m/” – Heavy Harlequin

Konvent
Puritan Masochism Tour. Pumpehuset, 25. januar 2020

Min vest

Efter Copenhell 2018 publicerede jeg et indlæg med fotos af battleveste fotograferet på festivalen. Nu er det vel på tide, at jeg viser min egen vest.

Dogme

Folk har forskellige tilgange til deres battlevest og hvordan den skabes. Nogle samler en masse stofmærker og syr det hele på i en omgang. Jeg gør det over tid.

Dogmet for denne vest er, at det skal være stofmarker fra bands jeg har set live – og det skal bands jeg virkelige holder af og som laver musik af god kvalitet. Et par godt hits er ikke nok, så Sabaton kommer ikke på, selv om Attero Dominatus er et nok så fedt et nummer.

Version 1

Vesten blev købt hos Black No. 1 og de første stofmærkere blev syet på inden Copenhell 2018.

Ryg: Slayer.
Front: Kreator, Solbrud. Skulder: Slægt.

Version 2

Efter Copenhell 2019 var stakken af nye stofmærker blevet tilstrækkelige stor til at det var tid til at få syet dem på vesten.

Her er gammelt og godt – og her er nyt og spændende. I forhold til ovennævnte dogme, ved jeg jo intet om konsistensen i kvaliteten af det Konvent laver. Men det også vigtigt at støtte den lokale musik – og indtil videre gør de det ganske godt.

Nye på ryggen: Eluveitie, Einstürzende Neubauten, Heilung, Napalm Death, Obituary, Konvent, Igorrr, Rammstein, Apocalyptica.

Dage i helvede

Copenhell 2019: I år blev det til fire dage på Copenhell i skøn selvskab med 28.000 farverige mennesker i sort. Vejret var varmt med kun lidt regn. Bakken var pyntet med sorte flag langs toppen og Biergarten var hvor den skulle være.

De foregående år har jeg ikke dyrket Openhell nævneværdigt. Men i år fik jeg set det meste. Openhell er en institution på Copenhell. Karaoke for sorte sjæle.
Et livebande står hver aften klar i Biergarten. De har med en lang sætliste som deltagerne kan vælge fra. Supportet af dans på borderne fyrer karaoke-sangerne den af med heavy metal-kassikere som “Fear of the Dark” og “Higeway to Hell”. Det er sjovt. Det er festligt. Enkelte imponere. Den største respekt til alle der tager udfordringen og stiller sig op på scenen – uanset niveauet af talent.

Jeg fik selvfølgelig drukket øl med fraktionen Metal i Enhedslisten. Snakket med et par ældre nordjyder om den beskeden heavy metal-scene i Aalborg. Kysset med kæresten (om fredagen). Jeg fik fodret sønne et par gange, så han også fik lidt fast føde.

Musikken kort

Eagles of Death Metal var præcist så kedelige som forventet. Planen var at fortsætte kedsomheden til Katatonia, men så kom festivalens eneste ordentlige regnskyl og Biergarten var mere fristende. Immolation leverede en okay omgang dødsmetal til at gå i seng på, efter en onsdag med maraton i Strandparken om formiddagen og alkoholtolerancetræning resten af dagen.

Godmorgen Konvent. I var da en glædelige overraskelse. Tungt det var og en god start på dagen det var. Efterfulgt af nok en positiv overraskelse, Whitechapel. Deathcorebandet stod ikke engang på min personlige bandliste til årets festival.
På trods af utallige opfordringer fra scenen var formåede Terror ikke at få mig sat i bevægelse. Torsdagen sluttede i pitten til Vltimas og så må det jo have været godt.

Fin opvågning med Cabal og ikke mindst kæreste der var med på en endagsbillet fredag. Både Cabal og Konvent overraskede positivt – og man skal jo støtte den lokale musik, så der skal anskaffes noget til samlingen.
Jeg har alderen til at nyde en gang gammeldød med Unleashed. Og det gjorde jeg, men der måtte gerne have været lidt mere lyd på vokalen. Unleashed blev efterfulgt af ny død med Bæst. Det var en overbevisende præstation fra Århus-bandet. De steg en del grader i vurderingen i min bog. Vi blev i det danske med Slægt, der igen leverede varen. Det band er stablet op med så utrolige meget talent.
Natten sluttede med urgammel naturkraft. Heilung var en arkæologisk rejse tilbage til før religionen blev monoteistiske og hvor alt i naturen var magisk.

Vågnede lørdag i bjergene med Eluveitie. En vidunderlig start på dagen i en festlig folkepit – og så endda sammen med sønnen. Fra keltiske folkedød til total-viking-power med Amon Amarth. Det var som forventet. Præcist det og ikke mere.
Imponeredne mange navne var på scenen til Ti år i Helvede. Metalhistorie der slutter på Slayer og Kim Larsen er ikke så dumt.
Nu kan jeg i øvrigt sætte hak ved at have set Dimmu Borgir, det behøver jeg ikke gøre igen.
Lørdagen startede i pitten og den sluttede i pittet. Uada, festivalens absolutte højdepunkt. Det øjeblik, hvor jeg følte mig tæt forbundet med ham under den sorte kutte. Så mørkt, så smukt.

Copenhell
#copenhell