Tag-arkiv: kvinder

Gymnastik for kvinder

Motion er sundt for kvinder og mænd. Men det har ikke altid været lige så let for kvinder som for mænd at få lov til at motionere.

“Man behøver ikke at være saa højt oppe i Aarene for at have oplevet den Tid, da kun særlig frisindede Forældre gav deres Pigebørn Lov til at tumle sig sammen med Drengene i Hjemmet, klatre, springe, balancere paa Plankeværker o. l., og da kun, indtil de kom i de lange Kjoler — saa var Herligheden forbi for stedse.
Ikke fordi Lysten til at røre Lemmerne, prøve sit Mod, sine Kræfter, sin Aandsnærværelse, var udslukket i Kvindekønnet samme Øjeblik, som Læggene blev lagt ned paa Kjolen; men fordi det var en Utænkelighed at tillade en ung Pige, hvad man paa Trods af Skik og Brug dog havde tilladt Børnene.”
(citat: Thora Konstantin-Hansen)

En gymnastiktime.

2. oktober 1886 stiftede en gruppe gymnastiklærerinder foreningen Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG). Det var den første danske kvindelige gymnastikforening.

KKG blev stiftet på opfordring fra Frk. Mimi Strombeck, der var hentet til København fra Stockholm. Her underviste hun unge kvinder i gymnastik. Da hun stoppede oprettede de deltagende kvinder foreningen, så de ikke glemte hvad de havde lært.
Foreningens tidligste historie er beskrevet i jubilæumsskriftet ”Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911” af Thora Konstatin-Hansen.

I de første år optog foreningen kun medlemmer uddannet i svensk gymnastik. Den svenske gymnastik blev skabt af gymnastikpædagog Pehr Henrik Ling. Svensk gymnastik kaldes da også Lingsk gymnastik. Målet for den svenske gymnastik var, at udøverende skulle udføre øvelserne for at styrke muskulaturen, den ranke holdning, selvtilliden og skønheden.

Pehr Henrik Ling hentede inspiration til gymnastiksystemet mange steder. Det var mens han arbejdede som fægtemester på Lunds Universitet, at han udviklede sit gymnastiksystem af rationelle og ordnede legemsøvelser inspireret af medicinsk-fysiologiske tankegange.

Generalprøve i Koncertpalæet.

Fra 1890 blev KKG åbnet for andre end gymnastiklærerinder uddannet i svensk gymnastik. Men foreningen forblev eksklusiv og nye medlemmer skulle gennem en optagelsesprøve.

Fra 1897 oprettede foreningen de første hold uden optagelsesprøve heriblandt aftenhold for arbejderkvinder.
Det var Frk. Gabriele Poulsen der “gjorde det første Skridt i samfundsgavnlig Retning ved at gøre Gymnastik gratis for Fabrikspiger, hvortil hun opnaaede at faa Lokaler i en Frederiksbergsk Kommuneskole.

Det første år med billige gymnastikhold for arbejderkvinder var der tre hold. Deltagerne på disse hold blev ikke medlemmer af KKG og var udelukket fra foreningens kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom de var udelukket fra indflydelse via foreningsdemokratiet.

Fra starten af KKGs historie var det praksis, at nye medlemmer skulle bestå en prøve, men på de nye hold var der ingen optagelsesprøve og programmet blev udvidet, så KKG ud over gymnastik med tiden kom til at tilbyde aktiviteter som langbold, svømning, roning, folkedans og håndbold.

Det sociale liv i foreningen omfattede fester, opvisninger, udflugter, foredrag og debatmøder og i 1930 fik foreningen råd til at købe et feriehus – Stjernen – ved Solrød Strand.

Annonce fra avisen Dannebrog 25. september 1893.

Læs mere i jubilæumskriftet Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911 via bibliotek.dk.

Kilde: Stræderne i København. 2018, juni/juli.