Tag-arkiv: løb

Fredskov 2500 basis : det er forår

Valby. 14. april 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:53:28
  • Tempo: 05:32 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Som de fleste københavnere ved, at så er 2500 postnummeret i en stor del af Valby. Det er nok derfor postnummeret er puttet ind i løbets navn. Løbet har start, mål og depot i Valbyparken nær Rosenhaven. Men skal ret være ret, så er postnummeret her 2450 – og det postnummer dækker hele ruten, der er ud over Valbyparken, bringer deltagerne en tur ud på Sydhavnstippen og forbi Fiskerhavnen.

Dagens løbetur

Start er klokken 08:00, selvom Valbyparken ikke er langt hjemmefra, synes jeg vækkeuret ringer alt for tidligt.

Müsli og morgenkaffe. S-tog og cykel til Rosenhaven i Valbyparken.. Aneste uddeleler medaljer efterhånden som deltagerne ankommer. Klokken lidt i otte byder Aneste officielt velkommen og tager et gruppefoto med god afstand – så afsted.

Ned ad Poppel-alléen mod vandet. Til venstre mod Sydhavnstippen. Luften er kølige. Der er nærmest ingen vind og solen varmer.

Løbet er i gang og feltet bliver stille og roligt splittet op.

Fårene får en morgenslapper i skyggen. Der er stille på Sydhavnstippen, videre ad Sejlklubvej. Rundt om Stejlepladsen.

Stejlepladsen er et stort grønt areal ved den gamle Fiskerhavn. En stejleplads er der hvor fiskerne hænger deres garn på pæle, så det kan tørre – og så de kan rense og reparere garnet.

stejle
Betydninger
1. opretstående pæl som bar et vandret liggende hjul hvorpå man lagde en radbrækket eller henrettet persons krop – også om hele indretningen
2. hver af de nedrammede pæle som man, især tidligere, hængte fiskenet op imellem for at tørre, rense eller bøde dem
(citat: Den Danske Ordbog)

Fra Stejlepladsen tilbage til Valbyparken via Sydhavnstippen. Forbi H/F Musikbyen og H/F Kalvebod. Ned af Poppel-alléen fra den anden ende. Tilbage ved start er der lille runde rundt om discgolf banen og Rosenhaven. Tilbage til start – igen. Det er syv kilometer – lige godt og vel. Seks gange rundt og så er der kilometer nok til at kalde det et maraton – mit nummer 198.

Nye blade.

Ruten er flad og seværdig. For hver omgang bliver Valbyparken lidt grønnere. Det er forår og nogle af træerne har valgt i dag, som den dag der skal springes ud. Den helt rigtige dag til min debut til Fredskov 2500 basis.
I’ll be back!


Fredskov 2500 basis # 50

  • Arrangører: Aneste Fredskov
  • Land: Danmark
  • Start: Rosenhaven, Valbyparken
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 15
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Fredskov maraton

Maraton PopUp

København. 11. april 2021.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:39:19
  • Tempo: 04:42 min/km
  • Hastighed: 12,8 km/t

Løbsoversigt

Løbesko.
Adidas Ultra Boost 20. Primeblue, made partly of recycled plastic.


Maraton PopUp # 50 – Københavns Havn

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen og BSS Functional Training
  • Land: Danmark
  • Start: Islands Brygge
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 16
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp

MaratonDanmark : Vesthimmerland

Hvalpsund. 4. april 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:11:34
  • Tempo: 05:58 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

MaratonDanmark på tur: Efter et godt arrangement i Ebeltoft i går, inviterede MaratonDanmark i dag til løb i Vesthimmerland kommune. En kommune med 36.727 (2020) indbyggere og som dækker et areal på 769,80 km2.

Blæsten går frisk over Limfjordens vande,
Rusker dem op til vågen flugt,
Jager dem mellem de favnede starnde,
Fylder med toner hver en bugt.
Og sømanden synger bag sit rat
På krydstogt fra Nordsø til Kattegat.
(citat: Erik Bertelsen)

Løbets start, depot og mål lå ved Pakhuset på havnen i Hvalpsund. En hyggelig lille færgeby med 631 indbyggere (2020).

Vi startede med at løbe langs Limfjorden i byens havnemiljø med færgeleje. Færgen til Sundsøre sejlede ihærdigt frem og tilbage over vandet. På strækket langs vandet fik vi lov at mærke vinde der havde fri passage fra fjorden.

Ved byens udkant løb ind ind i landet via et sommerhusområde. Vi kom ud på landet og passerede to gravhøj der lå nær Ovenskovvej. Herefter løb vi lidt på cykelsiten ved en landevej hvorfra der var udsyn til den lokale golfbane. Tilbage til Hvalpsund – ud af byen igen og ind i byen igen. Forbi Hvalpsund Familie Camping og retur til depotet der stod ved Pakhuset med energi til næste runde.

Tre løbere med tilsammen mere end 1.700 maraton i benene.

Hvalpsund bød på flotte view over fjorden, skønne fjordlandskaber og et hyggeligt havnemiljø. Ifølge Wikipedia er der også en Dagli’ Brugsen og en hæveautomat, men det så vi ikke noget til på ruten.

Ud over vind bød ruten også på lidt højdemeter. Ruten var godt syv km, så jeg måtte 6 gange rundt for at ramme maratondistancen.

En hyggelig boble

I Ebeltoft var vi syv løbere. Tilfældes ville at vi havde fundet samme overnatningssted lidt uden for Hvalpsund. Det blev en dejligt aften i det nordjyske, inden vi skulle i gang med løberiet igen. Til løbet i Hvalpsund var vi de samme syv løbere plus en enkelt der havde taget turen i bil fra Roskildeegnen.

Vesthimmerland kommune var et forholdsvis corona-sikkert sted, med 20 corona-tilfælde og en incidensrate på 54,6 pr. 100.000. Lidt noget andet end hjemme i Ishøj hvor dagens tal er 89 tilfælde og en incidensrate på 389,3.
Som inden jeg entrerede løbeboblen snupper jeg en coronatest, her tilbage på Vestegnen.

Nu har jeg gennemført et maraton i Vesthimmerland kommune – det er den første kommune i region Nordjylland jeg kan hakker af.


MaratonDanmark # 97 – Vesthimmerlands kommune

  • Arrangør: Ulrik Pihl og Søren Kuhlmann
  • Land: Danmark
  • Start: Pakhuset, Fjordvej, Farsø
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 8
  • Sko: Brooks Glycerin 16

MaratonDanmark

MaratonDanmark : Syddjurs

Ebeltoft. 3. april 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:07:58
  • Tempo: 05:53 min/km
  • Hastighed: 10,2 km/t

Løbsoversigt

MaratonDanmark på tur: Efter en lang coronapause er der igen kommet gang i connonball-løbene. I dag fik jeg løbet maraton i en ny kommune for første gang i år, så er der gang i kommune-projektet igen. Det var MaratonDanmark der inviterede til løb i Syddjurs kommune.

Det var tanken, at start, depot og mål skulle været på parkeringspladsen ved Ebeltoft Strand Camping, men da receptionisten var overbevist om at verden ville bryde sammen hvis 3 biler holdt parkeret i længere tid, måtte depot rykkes et par hundrede meter.

Dagen bød på en sen start da vi skulle have et par deltagere med som kom med færgen ved 11 tiden. Så omtrent 11:15 startede vi vores løbeure og begav os ud på ruten. Søren Kuhlmann der var ruteansvarlig satte røde markeringsflag op på første runde. Der var ikke nogle hurtige gazeller der stak afsted på de første 7 km.

Efter først omgang sprede feltet sig. Jeg løbe en kilometers penge i selskab med Betina fra Maraton PopUp, dereffra var det sololøb resten af dagen. Heldigvis havde Søren sat en ganske seværdig rute sammen. Først løb vi rundt om førnævnte campingplads og fulgte herfra stranden ind om Ebeltoft.

Med knap 7.500 indbyggere er Ebeltoft er den størst by i Syddjurs Kommune. Byen ligger på halvøen Hasnæs.
Det formodes at byen er anlagt i omtrent 1200. Ebeltoft er kendt for sin gamle bydel og er i dag en en ferieby. Siden 1960 har Fregatten Jylland lagt i Ebeltofts havn.

I Ebeltoft kom forbi fregatten Jylland, Ebeltoft Glasmuseum, en hel del hyggelig havnemiljø, et åbent toilet og et Covid-testcenter. På den anden side af Ebeltoft vendte vi om og løb retur via Søndre Strandvej, Strandvejen og Ndr. Strandvej.

Ruten var ganske flad. Der var lidt modvind når vi løb retur mod depotet. For hver omgang blev vinden en my mere træls.


MaratonDanmark # 96 – Syddjurs kommune

  • Arrangør: Ulrik Pihl og Søren Kuhlmann
  • Land: Danmark
  • Start: Ndr. strandvej, Ebeltoft
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus og sti
  • Deltagerantal: 7
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

MaratonDanmark

Maraton PopUp : en enkelt bakke

Amager. 28. marts 2021.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:59:50
  • Tempo: 05:41 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Det er næsten ikke til at huske hvordan det var før corona. Dengang vi kunne give knus til alle vi havde lyst til. Vi kunne mødes i store forsamlinger og løbe en tur, høre en koncert eller råbe vores lunger ud til en fodboldkamp.

Jeg synes det har været en lang vinter. En lidt ensom vinter. Det er blevet tydeligt hvor meget vi betyder for hinanden. Kollegerne på arbejde. De gode venner og den nære familie – men også de mange bekendtskaber. Et liv med begrænsninger på menneskelige kontakt er et fattigt liv.

Det er godt at være i gang igen med cannonball-løb. Ikke fordi vi er mange, men det, lige at mødes nogle stykke og sige “godmorgen og god tur” inden start. Det er bemærkelsesværdigt at så lidt kan betyde så meget.

Rundt på Amager

I dag var det Maraton PopUp der invitere til løb på Amager med start, depot og mål ved Amager Ressourcecenter. Ruten var godt otte kilometer lang, så det var 5 gange rundt for et maraton – og så en bonustur op og ned ad Amager Bakke til at slutte af på.

Der blev lagt ud i et gevaldigt tempo og jeg befandt mig i hurtigt i gruppetto’en. Fra Amager Ressourcecenter løb vi ud på Holmen hvor vi passerede Under Kronen og Ubåden Sælen.

Christiania.

Herfra bevægede vi om til Christmas Møllers Plads via Norddyssen, Midtdyssen og Syddysen på Christiania. Løbet startede klokken otte, på de første omgang var der ikke mange mennesker. Senere kom flere ud på siten og en duft af cannabis bredt sig her og der på fristaden.

Ved Christmass Møllers Plads vendte vi rundt og løb retur mod Amager Ressourcecenter ad Kløvermarksvej. De sidste par kilometer på rundturen var de mindst interessante på en ellers seværdig rute. Til gengæld var der medvind.

Bakken

Efter 5 runder, hvor et af de seriøse toiletbesøg bag en busk, satte lidt pres på min plan om at løbe på under fire timer, var det tid til en tur op og ned ad Amager Bakke.

For dem der ikke kender Amager Bakke, så er det en kunstig bakke anlagt på Amager Ressourcecenters nye forbrændingsanlæg – tegnet af Bjarke Ingels. Skibakken er omtrent 370 meter lang og tilbyder 80 højdemeter.

Amager Bakke.

Trinene på trappen er uregelmæssige og jeg kom gennem ganske mange taktarter på vej op ad bakken. På toppen var der en imponerende udsigt over København og Amager. Men det havde jeg ikke tid til at nyde. Nedad igen. Lidt rundt på parkeringspladsen. Færdig – men en margin på 10 sekunder til de fire timer.

Tak til Betina og Henrik for en fin rute og et dejligt arrangement.

Veje

Ny veje på CityStrides: Henrik Spans Vej, Midtdyssen, Norddyssen og Spanteloftvej.

Henrik Span (1634-1694), dansk søofficer.
Henrik Span, født i Oldendorf, kom i dansk tjeneste i 1677 hvor han endte som admiral.


Maraton PopUp # 49 – Copenhagen Hill

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen og BSS Functional Training
  • Land: Danmark
  • Start: Vildmøllevej 6
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 13
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Maraton PopUp

sh løb : for 10. gang

Ishøj. 21. marts 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:40
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km

Løbsoversigt

Datoer og tider for de 10 sh løb

  • 19.06. 2019: 03:59:11 – Strandparken
  • 17.07. 2019: 03:59:29 – Strandparken
  • 28.12. 2019: 03:57:49 – Tranegilde
  • 08.03. 2020: 03:55:08 – Store Dyrehave
  • 08.05. 2020: 03:52:42 – Strandparken
  • 05.06. 2020: 03:50:07 – Tranegilde
  • 05.07. 2020: 03:58:56 – Liseleje
  • 06.09. 2020: 04:13:33 – Store Dyrehave
  • 07.03. 2021: 04:19:22 – Tranegilde
  • 21.03. 2021: 03:54:40 – Tranegilde


sh løb # 10 – lysere tider

  • Arrangører: Mette Jensen og Sune Hundebøll
  • Start: Ishøj Dyrepark
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 14
  • Sko: Brooks Levitate 3

sh løb

sh løb

Ishøj. 7. marts 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:19:22
  • Tempo: 06:09 min/km
  • Hastighed: 9,8 km/t

Løbsoversigt

Efter et par kilometer så jeg ikke mere til de to hurtige herre.

Første maraton siden 3. januar. Det var hårdt at kommer i gang med den fulde distance igen. Men super dejligt, at se nogle andre løbetosser.


sh løb # 9 – forår på Vestegnen

  • Arrangører: Mette Jensen og Sune Hundebøll
  • Start: Ishøj Dyrepark
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 12
  • Sko: Brooks Levitate 3

sh løb

Humør maraton

Ringsted. 3. januar 2021.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:24
  • Tempo: 05:29 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Å, Åbred og grussti.
Ringsted Å.

Starter løbeåret 2021 med et maraton i Ringsted. Hygge hos Humør maraton. I dag løb i vi Korsevænge-ruten. Ud af Ringsted ad Skellerødvej med et par bløde bakker – og tilbage ad Ringsted Åsti. Det er en flot tur tilbage langs Ringsted Å.


Humør maraton # 122

  • Arrangører: David Bredo
  • Land: Danmark
  • Start: Korsevænget, Ringsted
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 10
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Humør maraton

Letting Run

Frederikssund. 31. december 2020.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:49:51
  • Tempo: 05:12 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Løbsoversigt

Sorte løbesko på en sten.
Brooks Glycerin 16 .

Årets sidste løb. Et halvmaraton i Frederikssund.

Med start klokken seks er det mørkt i provinsbyen og de grønne markeringsflag er lette at overse. På første runde har jeg Mads Letting Flacheberg lige bag mig og han korrigere de gange jeg er ved at løbe forkert.

På anden runde kommer jeg rundt uden problemer, men på sidste tur rundt misser jeg en markere og henter lidt ekstra til distancen på Vangedevej.

Ruten hedder HaveYouSeenTheJuleLights-ruten aka Vinterrute 2. Det er asfalt hele vejen.

Julelys på hus med teksten "Godt nytår"
Strandgårds Alle.

Ny vej fuldført på CityStrides: A. C. Hansens Vej


Letting Run # 70 – nytårsløb

  • Arrangører: Familien Letting
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej, Frederikssund
  • Distance: halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 8
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Letting Run

Humør maraton

Ishøj. 27. december 2020.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:59:11
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

En blæsende dag ved Ishøj. Egentlig havde David inviteret til løb i Jylland, men en trussel om lukning af Storbæltsbroen hele dagen ændrede planen. Så er det jo godt at det også blæser på Vestegnen.


Humør maraton # 119

  • Arrangører: David Bredo
  • Land: Danmark
  • Start: Ishøj Dyrepark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 7
  • Sko: Brooks Levitate 3

Humør maraton