Tag-arkiv: løb

Svinningeløbet : Stationsbyen rundt

Svinninge. 8. august 2020.

Resultat

  • Startnr.: 4210
  • Distance: maraton
  • Placering : 6 af 17
  • Tid: 04:12:01
  • Tempo: 05:58 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

#Charity7Summits arrangere Svinningeløbet ved Svinninge i Odsherred.

Svinninge er en stationsby på Odsherredsbanen. Byen har knap 3.000 indbyggere. Svinninge har blandt andet en Brugs, en Netto, en Aldi, en discgolfbane, en hvidkalket kirke, et pizzaria, en bager og et stadion. På byens stadion er der start og mål for Svinningeløbet.

Skilt med teksten "Velkommen til Svinninge Stadion"

Svinningeløbet afvikles på en kvartmaratonrute. Der er forskudt start på de forskellige distancer. For maratonløberne er der start 08:30. Halvmaratonløberne sendes afsted to timer senere og efter dem følger de øvrige distancer.

Nummerudleveringen åbner en time inden start på maratondistancen. Sammen med løbenummer udleveres en goodiebag med vand, chips og andet mundgodt.

I startområdet er der opsat en masse små flag med god afstand. Inden start stiller deltagernes sig ved hvert sit flag – med de hurtigste heste forrest. Alle kommer fornuftigt af sted med god afstand.

Der er depot med vand og cola i mål/start og ude på ruten er der tre yderligere depoter. Alle depoter er med engangskrus og regelmæssig afspritning.

Løberne får set Svinninge. Fra stadion går ruten ud af byen i et monotont landbrugslandskab – dog ses en bakke ude i horisonten med en flot gravhøj: Svendsbjerg.

Tilbage i Svinninge fortsætter ruten ad et fint spor ved byens discgolfbane og kort efter kommer det første depot.

Efter lidt sightseeing i stationsbyen går ruten igen ud på landbrugslandet ad en grusvej. Og så tilbage til Svinninge igen. Sidste del af ruten snørkler sig rundt i byen ad småveje og stier. Det sidste stykke af ruten går gennem skov og lidt mere af discgolfbanen.

Skoven er stort set det eneste sted med skygge. Ruten byder ikke på mange højdemeter, til gengæld byder dagen på høje temperaturer.

Løber i bar overkrop

#Charity7Summits er “en frivillig forening, som kombinerer leg, bevægelse, motion, træning og eventyrlyst med at gøre en forskel for alle børn”. Støtten fra Svinninge løbet 2020 går til Legeheltene, et af Børneulykkesfondens initiativer.


Svinningeløbet

  • Arrangører: #Charity7Summits
  • Land: Danmark
  • Start: Svinninge Stadion
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5, 2,5 km
  • Underlag: asfalt, grus, græs, jord
  • Deltagerantal: 194
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp : vikingebroen

Høje Taastrup. 30. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:30
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Særudgave af Maraton PopUp med løb over vikingebroen på Vestegnen.

I perioden 2017-2019 blev Danmarks længste vikingebro opført tværs over Store Vejleådalen – på grænsen mellem Høje-Taastrup og Albertslund kommune. Broen forbinde kulturinstitutionerne Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen.

Broen blev opført efter inspiration fra broen over Ravning Enge ved Vejle. Ravningbroen blev anlagt på initiativ af Harald Blåtand.


Maraton PopUp # 41 – Sommerferie PopUp

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Kroppedals Alle
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: skov- og markvej, en smugle asfalt og træbro
  • Deltagerantal: 19
  • Sko: Brooks Levitate 3

Maraton PopUp

Fredskov run & fun

Næstved. 19. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:14:24
  • Tempo: 06:02 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Dagens rute havde start, depot og mål i Stenbæksholm. Herfra løb vi langs Næstved Kanal ind i Næstved by. Turen retur var via Marskvej, Grimstrupvej og Karrebækvej.


Fredskov run & fun

  • Arrangører: Aneste Fredskov
  • Start: Fjordvangen 1, Stenbæksholm
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 34
  • Sko: Brooks Levitate 3

Fredskov maraton

Letting Run : på tur med familien Letting

Frederikssund. 18. juli 2020.

Resultat

  • Distance: halvmaraton
  • Tid: 01:40:04
  • Tempo: 04:45 min/km
  • Hastighed: 12,6 km/t

Løbsoversigt

Familien Letting er en motionstosset familie. De løber og de arrangere løb kaldet Letting Run. Her er der halvmaraton på programmet.

Letting Run er “low key cannonball løb” hvor der løbes efter løbskriterierne fra Klub 100 Halvmarathon og Dansk Halvmarathon Klub. På løbets site kan det læse at “det også planen at marathon distancen skal på” programmet. Det ser jeg frem til.

Kig til Kronprinsesse Marys Bro fra start/mål-området.

Prisen er holdt nede og deltagerne har selv depot med. De 50,- kr som deltagelse koster dækker udgifter medaljer og diplom. Det er med modifikation, at vi skal skal have depot med selv. Der står en lille plastickasse til hver deltager med en ½ liter vand, kiks og salte chips.
En fin løsning på corona-problematikken med individuelle, genbrugelige plastickasser til depot og medaljefordeling.

Under løbet holder jeg mig til mit medbragte depot – så bestemmer jeg selv hvordan mit sukker og salt-indtag skal smage.

Letting Run har to ruter som arrangørerne veksler mellem. I dag løbes Rute 1 med start Østersvej 4 i Frederikssund. Ruten er omtrent 7 km og skal gennemløbes 3 gange for et halvmaraton. For at få distancen til at passe, er der en lille ekstra runde på første omgang. Det er en kort tur ned mod stranden ved Marbæk Strand og er rutens smukkeste stykke. Lidt ærgerligt at det kun er med på første runde.

Næsten i mål.

Ruten er ukompliceret. Stort set kun asfalt og ikke nævneværdig højdemeter. Ruten går gennem lidt af det sydlige Frederikssund, videre ud på landbrugslandet med kornmarker og tilbage til byen langs Frederikssundsbanen.

Den rette vej er afmærket med hvide pile. Der er de pile der skal bruges for at finde rundt. Det lykkes godt nok et par løbere at løbe forkert, men det kan de ikke klandre rutemarkering for.

Efter løbet er der hygge ved depotet. Der er en udendørs bruser hvor den værste sved kan skylles af og der er offentlige toilettet.


Letting Run # 11

  • Arrangører: Familien Letting
  • Land: Danmark
  • Start: Østersvej, Frederikssund
  • Distance: halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 19
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Letting Run

Skinnermaraton

Strandparken. 11. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:35
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Mette løb sit halvtredsindstyvende halvmaraton


Skinnermaraton # 138

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 30
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Skinnermaraton

sh løb

Liseleje. 5. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:56
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Sandklitter og havet i baggrunden
Det meste af ruten gik gennem skov og hede, men vi skulle lige ud i klitterne og vende.


sh løb # 7 – hedetur

  • Arrangører: Mette Jensen og Sune Hundebøll
  • Start: Parkeringspladsen ved Liseleje Strand
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: skov-, hede- og sandsti
  • Deltagerantal: 18
  • Sko: Salomon S/Lab Sense 7

sh løb

Maraton PopUp : for 10. gang

Fredensborg. 27. juni 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:05:45
  • Tempo: 05:49 min/km
  • Hastighed: 10,3 km/t

Løbsoversigt

I dag poppede Maraton PopUp op i Fredensborg. Det giver ikke meget mening at begynde at beskrive ruten til dagens løb i detaljer. Det er tiende gang jeg løber Maraton PopUp, men første – og sikker også sidste – gang i Fredensborg.

Jeg har deltaget i Maraton PopUp 3 gange i Vestskoven – på to forskellige ruter. Ellers har det været et nyt sted hver gang. Det har været forskellige lokaliteter på Vestegnen, på Amager og en enkelt gang i Gladsaxe.

Henrik, der arrangere Maraton PopUp, er med i kredsen omkring Rigionsløbene og Kommunemaraton arrangeret af Maratondanmark. Efter at der er gået kommuner i Henriks løberliv, bliver Maraton PopUp nok ved med at poppe op helt nye steder.

Der er gerne god stemning til et Maraton PopUp og sådan er det også i dag. Deltagerne er i høj grad the usual suspects. Det er skønt, at vi igen kan mødes og dyrke vores løbepassion sammen.

Normalt er der fin depotbuffet til Maraton PopUp. I dag var den coronatilpasset og der blev uddelt små slikposer, chipspakker, dåsecola og vand inden løbet. Vi fik også medaljen med det samme – så var der styr på det.

Henrik har droppet markeringen på ruten og forsøger at forklare hvordan vi skal løbe rundt i Fredensborg Slotspark. Det er vist ikke alle der hører lige godt efter, men efter et gruppefoto med behørig afstand kommer vi afsted.

Løbere i skyggen af træer i slotsparken

Op mod slottet og tilbage til stien ved slotshavens yderkant. Hele vejen rundt – og her går det galt for nogle. Jeg kommer rundt, videre tilbage til parkeringspladsen ved Dronningens Kovang hvor vi startede og en lille tur ad en sti op i Fredensborg Søpark. Omtrent 500 meter. Tilbage. Gentag!

Det er sommer i dag og temperaturen stiger stille og roligt. En af de dage hvor det er vigtigt med salt og vand. Det er få dage siden jeg er blevet tappet for blod, så tempoet er moderat.

Henrik har ikke sparet på højdemeterne. Det er en enkelt gåbakke. Nogle mener der er mere end én. Efter fire timer og en snas er jeg færdig. En fin tur og tak til Henrik for at finde en rute hvor der trods alt var lidt skygge på – det var dejligt på en dag som i dag.

Datoer og tider for de 10 Maraton PopUp

  1. 24.09. 2017: 04:15:33 – Vestskoven
  2. 31.03. 2018: 03:55:38 – Vestskoven
  3. 29.04. 2018: 03:58:50 – Amager Fælled
  4. 20.06. 2018: 03:48:17 – Strandparken
  5. 03.03. 2019: 03:50:52 – Vestskoven
  6. 08.12. 2019: 04:13:52 – Høje Taastrup
  7. 05.01. 2020: 03:51:47 – Tueholm Sø
  8. 25.01. 2020: 04:09:01 – Gladsaxe
  9. 09.02. 2020: 03:56:39 – Planetstien Hvidovre
  10. 27.06. 2020: 04:05:45 – Fredensborg


Maraton PopUp # 40 – Fredensborg

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Dronningens Kovang
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 26
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Maraton PopUp

Hvalsø cannonball

Hvalsø. 13. juni 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:50:05
  • Tempo: 05:27 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt


Hvalsø cannonball # 21 – De 4 årstider, Skovvej-ruten

  • Arrangører: Hvalsø løbeklub
  • Land: Danmark
  • Start: Skovvej, Hvalsø
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Underlag: asfalt, skovvej
  • Deltagerantal: 8
  • Sko: Adidas Solar Boost

Hvalsø cannonball