Tag-arkiv: løbebilleder

Kommuneserie Vest : maraton i Mols Bjerge

Mols Bjerge. 29. oktober 2021.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 11 af 36
  • Tid: 04:31:05
  • Tempo: 06:25 min/km
  • Hastighed: 9,34 km/t

Løbsoversigt

Kommuneserie Vest 2021: Som alt andet blev Kommuneserie Vest udsat på grund af corona-epidemien. Men nu blev det endelig til en forlænget weekend med 3 maraton i det jyske. Første punkt på menuen var Mols Bjerge i Syddjurs kommune.

Jesper Ølsgaard havde sat ruten, der var en syv komma noget km lang rundstrækning, som skulle gennemløbes seks gange for et maraton. Der var en del højdemeter. Det meste var grusvej. Det hele var smukt.

Appendix: Bavnehøj

Start, depot og mål lå tæt på Agri Bavnehøj der med sine 137 meter over havet rager op i landskabet. Ruten første os ikke over bavnehøjen, men efter løbet skulle højen besigtiges.

Ifølge et skilt på bavnehøjen er åben ild forbudt på toppen. Et forbud mod ild giver ingen mening på en bavnehøj.


Kommuneserie Vest – Syddjurs

  • Arrangører: Maraton Danmark og Jesper Ølsgaard
  • Land: Danmark
  • Start: Agri Bavnehøj Vej, Knebel
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus
  • Deltagerantal: 55
  • Sko: Brooks Levitate 4

Skovløberen : sidste tur

Bidstrup Skovene. 5. september 2021.

Resultat

  • Startnr.: 1034
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 13 af 43
  • Placering mænd: 12 af 36
  • Tid: 03:52:44
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Årets skovtur i Bidstrup Skovene blev afviklet i weekenden. En fin tur med sol og glade løbere. Jeg kom rundt i en sub fire tid. Havde egentlig tænkt mig at tage det mere med ro. Men efter første tur over Gyldenløves Høj tænkte jeg: “Det var jo ikke så galt” og så blev tempoet sat efter de knap 4 timer.

En øv-nyhed

I august kom der en nederen nyhed på Facebook. Styregruppen bag Skovløberen meddelt at 2021 blev det sidste år med Skovløberen.

Det blev til 19 år med Skovløberen og maraton i Bidstrups Skovene. I dag var min tredje deltagelse. Det er ærgerligt at arrangørerne trækker stikket.

Bidstrup Skovene er et dejligt sted at løbe maraton og da Hvalsø cannonball også er stoppet, er vi gået fra at have så rigeligt med mulighed for at løbe maraton Bidstrup Skovene, til ingen mulighed at have for at løbe maraton i Bidstrup Skovene.


Skovløberen # 18

  • Arrangører: Hvalsø Løbeklub og Hvalsø Orienteringsklub
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Hallerne
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: skovvej og sti
  • Sko: Brooks Levitate 4
  • Deltagerantal: 348

Skovløberen

Regionsløb : Region Sjælland

Faxe Ladeplads. 10. juli 2021.

Resultat

  • Startnr.: 7
  • Distance: maraton
  • Placering: 10 af 33
  • Tid: 04:16:00
  • Tempo: 06:04 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Regionsløb 2021: Regnvejrsdag med maraton på Sydsjælland.

Dagens maraton starter med en prolog på 14 km. Den går fra Start/depot/mål i Faxe Ladeplads til Faxe kalkbrud – med en tur ned i kalkbruddet – og så tilbage igen.

Efter prologen løber vi fire runder i Faxe Ladeplads. Mest asfalt, men rundturen byder også på et singletrack i Strandparken ved Faxehus Efterskole og lidt løb på strandengen nordøst for havnen.

“Til Bygningsbrug har Faxe Kalkstenen været kjendt og anvendt i Aarhundreder på Faxe-Egnen, men i de sidste 12 Aar, efter at Fabriken er blevet anlagt, i hvilken Kalkstenen ved Dampkraft saves, høvles, drejse og om ønskes poleres, har Tilvirkningen vundet et meget betydeligt Omfang med Hensyn til hvilket henvises til den efterfølgende Fortegnelse.
Faxe Kalkbrud staar ved dets egen Jernbane i umiddelbar Forbindelse med de andre Jernbaner og dets Havn ved Faxe Ladeplads er nu uddybet til over 11 Fod, ved hvilen Midler og en let og billig Forsendelse af Produkterne altid kan opnaaes.”
(citat: Faxe Kalkbrud udgivet af Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri, 1885.)


Regionsløb – Sjælland

  • Arrangør: Maraton Danmark
  • Land: Danmark
  • Start: Havnevej, Faxe Ladeplads
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, kalk, jord, sand
  • Deltagerantal: 52
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Flådeegene maraton

Nordsjælland. 10. juni 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:20:39
  • Tempo: 06:11 min/km
  • Hastighed: 9,7 km/t

Løbsoversigt

En smuk tur rundt om Furesø med start og mål i Virum. For at nå op på de 42 komma noget kilometer er der 5 ⅘ smårunder i Nørreskov. I skoven står egetræerne står klar til at Søværnet bygger nye skibe til erstatning for flåden som englændernes stjal i 1807.


Flådeegene maraton # 9

  • Arrangører: Torben Sørensen
  • Land: Danmark
  • Start: Virum Vandvej
  • Distance: maraton, halvmaraton, 12 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 68
  • Sko: Brooks Glycerin 16

Flådeegene maraton

Juhldal Bjerrede maraton : ad å-stien

Udløbet. 13. maj 2021.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:35:04
  • Tempo: 06:31 min/km
  • Hastighed: 9,2 km

Løbsoversigt

Skøn A til B til A-løb langs Køge Å.

Juhldal Bjerrede maraton arrangere ind i mellem løb på Køge Å siten med start ved Dyndet nær landsbyen Udløbet.

Dyndet er et smukt moseområde med en badesø som er opstået pga. massiv udgravning af grus. Fra Dyndet løbes ad Regnemark Banke til Vestre Ringvej, videre gennem Regnemark og så følge Køge Å stien til parkeringspladsen ved Ølbyvej i Køge.

Et maraton er som bekendt 42,195 km langt, men med et trail-eventyr i Skovhus Vænge og en egen rundtur i Åsen fik jeg dagens tur op på 44,87 km. Ren skønhedsbonus.


Juhldal Bjerrede maraton # 54 – Køge Å Stien

  • Arrangør: Lars Christensen, Kim Henningsen og Klaus Grønhøj
  • Land: Danmark
  • Start: Dyndet, Borup
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 32
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Juhldal Bjerrede maraton

Taastrup løbet : 550

Vestegnen. 11. maj 2021.

Resultat

  • Startnr.: 54
  • Distance: 10 km
  • Placering samlet: 15 af 40
  • Placering mænd: 12 af 30
  • Nettotid: 00:44:35
  • Bruttotid: 00:44:44
  • Tempo: 04:27 min/km
  • Hastighed: 13,46 km/t

Løbsoversigt

Taastrup løbet er et lille hyggeligt løbearrangement som TIK løberne stå bag.

Tilbage i 1974 fandt nogle lokale ildsjæle sammen og startede et løb der skulle afholdes hver måned.

I dag var det 550. gang der blev løbet Taastrup løbet. Det er det mest afholdte løb i Danmark.

Siden jeg sidst løb med til Taastrup løbet er ruten ændret. Nu afvikles en større del af ruten i det grønne område mellem Taastrup og Ishøj.


Taastrup løbet # 550

  • Arrangør: TIK løberne
  • Land: Danmark
  • Start: Parkvej 78, Taastrup
  • Distance: 10, 5 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Adidas Adizero Sub2
  • Deltagerantal: 40

Maraton PopUp : i skoven

Lillerød. 15. november 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:08:58
  • Tempo: 05:54 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Maraton PopUp levede igen op til navnet og poppede op et nyt sted. Denne gang havde Henrik fundet en smuk rute i Ravnsholt Skov ved Lillerød.


Maraton PopUp # 45 – Allerød

  • Arrangører: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Mørkebakkevej, Lillerød
  • Distance: maraton
  • Underlag: skovvej
  • Deltagerantal: 10
  • Sko: Brooks PureGrit 5

Maraton PopUp

Maraton PopUp : vikingebroen

Høje Taastrup. 30. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:30
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Særudgave af Maraton PopUp med løb over vikingebroen på Vestegnen.

I perioden 2017-2019 blev Danmarks længste vikingebro opført tværs over Store Vejleådalen – på grænsen mellem Høje-Taastrup og Albertslund kommune. Broen forbinde kulturinstitutionerne Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen.

Broen blev opført efter inspiration fra broen over Ravning Enge ved Vejle. Ravningbroen blev anlagt på initiativ af Harald Blåtand.


Maraton PopUp # 41 – Sommerferie PopUp

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Kroppedals Alle
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: skov- og markvej, en smugle asfalt og træbro
  • Deltagerantal: 19
  • Sko: Brooks Levitate 3

Maraton PopUp

Fredskov run & fun

Næstved. 19. juli 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:14:24
  • Tempo: 06:02 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Dagens rute havde start, depot og mål i Stenbæksholm. Herfra løb vi langs Næstved Kanal ind i Næstved by. Turen retur var via Marskvej, Grimstrupvej og Karrebækvej.


Fredskov run & fun

  • Arrangører: Aneste Fredskov
  • Start: Fjordvangen 1, Stenbæksholm
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 34
  • Sko: Brooks Levitate 3

Fredskov maraton

Fredskov run & fun

Næstved. 22. februar 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:52:24
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Aneste Fredskov blev en kendt figur i offentligheden da hun i 2012-2013 løb 366 maraton på 365 dage. Hun løb videre og i dag rundede hun de 800 maraton!

Det første maraton løb Aneste i 2010 i Frankfurt. Flest på et år løb hun i 2013, hvor det blev til 218 gennemførte maraton. Anestes PR på maratondistancen er 03.32.14, løbet 19. maj 2019.


Fredskov run & fun – maratonløb #800

  • Arrangører: Aneste Fredskov
  • Start: Firmasport, Kasernevej, Næstved
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Land: Danmark
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 377
  • Sko: Brooks Glycerin 13

Fredskov maraton