Tag-arkiv: løbebilleder

Holger Danske maraton : Kold tur ad Nordre Strandvej

Østersyssel. 30. november 2014.

Resultat

  • Startnr.: 488
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 80 af 198
  • Placering mænd: 73 af 142
  • Tid: 03:58:10
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Holger Danske maraton er genopstået. Ruten er den samme for 30 år siden. Løbet er en tur fra Helsingør ad Nordre Strandvej til Gilleleje og tilbage igen. Ruten er flad og her engang i fordums tid være DM-rute.

Startskuddet lød 9:30. Med temperaturer lidt over frysepunktet er det koldt, men efter et par kilometer fik jeg varmen.

I depoterne er engangskrusene med vand droppet. I stedet er i det første depot en foldekop til løberne. Den bruges resten af vejen når der skal tankes væske. I depoterne er der i øvrigt energidrik, cola, vand og frugt. Idéen med foldekop er god, men på udturen var spredningen af løbere ikke så stor, så der var lige lovlig mange løbere til vandkanderne i depoterne.

Termometeret viser plusgrader, men med chillfaktor fra en kølig og frisk vinde fra sydøst, føles det noget koldere. Det er fint nok på turen til Gilleleje, men tilbage med mod/sidevind er det koldt. Og kulde er ikke god for min motivation.

Tempoet går ned sammen med kropstemperaturen. Men på de sidste 10 km tager jeg mig sammen og kommer ind på en tid lige under de fire timer.

Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton
Holger Danske maraton

Lige for tiden er træningsfokus på Sahara Marathon solidaritetsløb til fordel for flygtningene fra Vestsahara. Løbet løbes i slutningen af februar. I forbindelse med at jeg skal til Algeriet og løbe solidaritetsløbet har jeg gang i en indsamling til skoler i flygtningelejrene.
Jeg bliver super glad hvis du smider et par kroner.

Holger Danske maraton logo


Holger Danske maraton # 1 – Strandvejsmaraton

  • Arrangør: Jakob Vestergaard
  • Land: Danmark
  • Start:Nordre Strandvej 14, Helsingør
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10,5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 510

Holger Danske maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 30.11. 2014

Oxbjerg og nye sko

Salomonsko

Weekendens halvlange blev en tur til Oxbjerg. Og det var dagen hvor jeg testede mine nye løbesko.

Jeg har to måder at købe sko på. Jeg kan købe nogle jeg kender i forvejen. Det er dejlig nemt og hurtigt overstået. Men når jeg skal en ny sko (nyt mærke eller model), der ikke bare skal afløse en nedslidt sko, bliver det mere kompliceret.

Jeg har endnu ikke fundet en trailsko der helt er som jeg gerne vil have den. Så jeg måtte ud i det besværlige køb.
Efter at have læse nogle anmeldelser og omtaler var jeg sporet ind på en Salomon-sko. Jeg tog ud i Salomon-forretningen i Fields og prøvede skoen. Og her har vi problemet med T købe nye sko. Jeg kan prøve dem nok så meget i forretningen og høre på nok så lange salgstaler.
Det er først når skoene har været med en tur ud i den virkelige verden, at jeg ved om det er et fejlkøb eller ej.

Uden at føle mig helt overbevist, kom jeg hjem med at par Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG.

Efter morgenkaffen søndag, var det af sted i de nye sko ad sporerne på Vestvolden frem til lige inden Jyllingevej – over på den anden side af motorvejen, fire ture op og ned at Oxbjerg og hjem igen ad Vestvolden. En tur på godt 23 km.

Sense 3 Ultra SG er en let sko med det drop på kun 4 mm. Til trods for at Vestvolden var godt fedtet gav skoen god fodfæste. Jeg gled kun lidt på en enkelt nedløb.

De første kilometer skulle jeg lige vænne mig til skoen. Den føles ikke helt som nogle af de sko jeg tidligere har løbet i. Men det var jeg holdt op med at tænke på inden jeg nåede fOxbjerg.

Op- og nedløb af Oxbjerg gik fint. Oxbjerg er en kunstigt anlagt bakke nær Hvissingestenen, som ligger i den østlige ende af Vestskoven. Højeste punkt er 38 meter over havets overflade og ca. 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Bakkens officielle navn er Oksebjerget, men det har jeg aldrig hørt bruge.
Bakken er en del af Hundeskoven, et yndet udflugtsmål for hundeejere, men i dag var der ikke mange hunde med deres mennesker på tur.

Tilbage til Vestvolden og retur mod Brøndby Strand. Inden jeg nåede hjem fik jeg testet snuden på skoen. Under efterårets nedfaldsbladene var der en del rødder. En af den ramte foden og jeg røg i jorden. Skoen tog af og træerne har det fint.

Skoen er godkendt.

Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder

Udsigt fra Oxbjerg

Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder
Løbebilleder

Publiceret på sh.newsun.dk 16.11. 2014

Ultraløbet Molsruten : Efterårsultra i Østjylland

Djursland. 27. september 2014.

Resultat

  • Startnr.: 42
  • Distance: 58 km
  • Placering: 93 af 144
  • Tid: 06:28:19
  • Tempo: 06:42 min/km
  • Hastighed: 9,00 km/t

Løbsoversigt

I weekenden blev der løbet ultratrail fra Egå til Ebeltoft. 58 kilometer med omtrent 500 højdemeter.

Dagen i forvejen var jeg rejst til Odder, hvor den éne af mine storesøstre bor. Her overnattede jeg og hun var så venligt at køre mig til startområdet i Egå på løbsdagen.

Efterårssolen strålede smukt fra morgenen. Ved Åkrogen i Egå gjorde halvandenhundrede ultraløbere deres entre. Alle klar på en rask løbetur ud på Jyllands næse.

Ruten var nøje lagt, så vi kom gennem mange naturskønne områder og rundt om Kalø Slotsruin.

Der var højvande så nogle af passagerne langs kysten var ekstra udfordrende. Vi måtte løbe på de store sten der gør det som kystsikring i uvejr.
Et sted var stenene så tilgroede at det var svært at se hvad der var sten og hvad der var dybe huller mellem stenene. Jeg og de der var omkring mig kom sikkert igennem. Jeg måtte et enkelt sted gribe ud efter en gren for at holde balancen. Det svære var det en gren af den slags der har tårne.

På ruten var der to depoter. Et lige før Kalø Slotsruin og et i Mols Bjerge. Da jeg nåede det sidste depot var jeg godt og grundig træt. Tempoet var røget ned, men jeg holdt mig trods alt løbende. Jeg løb meget roligt de næste kilometer og fandt derefter energi til at sætte lidt mere fart i skoene på de sidste 8 km.

At løbe Molsruten er en meget smuk oplevelse. Masser af klassisk dansk natur med strand og skov. Prøv det, og husk: “Det er bare noget vi lejer” som løbsleder Moses Løvstad sagde lige inden start.

Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten
Molsruten


Ultracuppen: Molsruten

  • Arrangør: Moses Løvstad og Thure Kjær
  • Land: Danmark
  • Start: Åkrogen, Egå.
  • Distance: 58 km
  • Underlag: asfalt, skovvej, natursti, strand
  • Deltagerantal: 144

Ultracuppen

Publiceret på sh.newsun.dk 28.09. 2014

Skinnermaraton : Maraton i Strandparken

Hundige Havn, 26. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:46
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Fotos fra Skinnermaraton den 26. juli 2014.

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Skinnermaraton


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 53

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Brooks Glycerin 10
  • Deltagere antal: 12

Skinnermaraton

Løbsrapport Sommermarathon på Vestegnen i LøbeMagasinet. Nr. 68, marts 2015.

Publiceret på sh.newsun.dk 26.07. 2014

Midt i maraton : Skovtur ved Sorø

Sorø, 22. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:06
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt

Så fik jeg tilføjet et nyt maraton til rækken af løb jeg har gennemført. Denne gang til turen til Sorø hvor Michael Jensen arrangere Midt-i-maraton. Er man ikke til 42,195 km kan man nøjes med at løbe halvmaraton eller omgange á godt 7 km.

Start var i et villakvarter i Sorø. Herfra løbes der ad Engsvinget til Sorø Sønderskov hvor der løbes en rundtur på 5 km. I byen var underlaget asfalt og i skoven grusvej.

Med start klokken 16:00 på en juli dag, var der høje temperaturer. Den lå omkring 28° ved start, men faldt heldigvis lidt som tiden gik.

Ruten gennem skoven er flot, specielt nu hvor træerne står frodige og grønne. Der er mange små sving og det er dejligt afvekslende.

Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton
Midt i maraton


Midt i maraton # 7

  • Arrangør: Michael Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Lokesvej, Sorø
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, skovsti
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 14
  • Deltagere antal: 36

Midt i maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 22.07. 2014

Rundt om solen : Sol, maraton og et lille Bjerg

Åmarken, 9. juli 2014.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:09:36
  • Tempo: 05:55 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Nicholas Feltsen er løber og løbecoach – og så arrangere han cannonball-løbet Rundt om Solen der løbes på grænsen mellem Hvidovre og Valby.

Ruten er godt 7 km lang og kommer gennem Valbyparken og Kystagerparken – og passere Harrestrup Å. Mål og starter er på Bjerget nær Åmarken. For at nå op på maratondistancen løbes ruten 6 gange – og hver omgang byder på en tur op og ned af Bjerget hvor der er depot.

Bjerget i Kystagerparken er omkring 17 meter højt. Den nederste del af bakken stammer fra udgravningen til Kongens Bryghus i 1957. Resten er jorden fra byggeriet af Hvidovre Hospital i slutningen af 1960erne.

Rundt om Solen er et forholdsvis nyt løb. Det blev afholdt første gang i april og i dag var første gang jeg stillede til start.

Jeg stillede primært op for at få nogle kilometer i benene inden 24 timers løbet i Viborg i august, men Rundt om Solen skulle om alle omstændigheder prøves på et eller andet tidspunkt.

Løbet startede klokken 9. På toppen af Bjerget står en metalskulptur kaldet “solen”. Den rundede vi inden det gik ned ad bakken. Ved bunden ramte vi en asfalteret sti som vi fulgte mod Valby Parken.

Solen var på fra starten af løbet og der var ingen der var i tvivl om at dagens udfordring blev varmen. I Valby Parken løb vi ad poppel alléen og videre ad nogel hyggelige stier gennem træbeplantning. Her var skygge!

Herefter løb vi retur mod Kystagerparken. Her fulgte ruten havet omtrent en kilometer mod syd, hvor vi drejede rundt og løbes retur gennem Kystagerparken. Runden sluttede med en fin stigning op ad Bjerget til depotet. Vand, banan, cola, mere vand – og så afsted igen.

Jeg holdt et nogenlunde stabil tempo. Men det holdt hårdt på de sidste 10 km. Jeg måtte citere Jens Voigt ord “shut up legs” og sætte Eluveitie på mp3-afspilleren for at trække mig i mål.

Rundt om solen er et fint cannonballløb. Ruten er flot. Underlaget er en blanding af asfalt og grussti. Der er masser af grønt for øjnene.
Det er muligt at løbe distancer fra 7 km til maraton, så de fleste kan være med.

Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen
Rundt om solen logo


Rundt om solen – Sommerferieonsdag

  • Arrangør: Nicholas Feltsen
  • Land: Danmark
  • Start: Planetstien Solen, Hvidovre
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Asics GEL-Nimbus 15
  • Deltagere antal: 18

Rundt om solen

Publiceret på sh.newsun.dk 09.07. 2014

Bagsværd Sø løbet : Rundt om Bagsværd Sø – og lidt om en ruin

Bagsværd. 7. juli 2014.

Resultat

  • Startnr.: 6955
  • Distance: 10 km
  • Placering mænd 40-49: 2 af 10
  • Tid: 00:44:36
  • Tempo: 04:28 min/km
  • Hastighed: 13,4 km/t

Løbsoversigt

Bagsværd Sø løbet

Bagsværd Sø løbet har start og mål nær Bagsværd Rostadion. Bagsværd Sø løbet arrangeres af Bagsværd Atletik Club og afholdes en gang om måneden. Ikke langt fra mål ligger desuden Aldershvile Slotsruin. Slotsruinen ligger tæt på løberuten, men løberne kommer ikke forbi ruinen. Men den ligger indenfor gåafstand fra start- og målområdet.

Slottet Aldershvile blev opført i 1782. Johan Theodor Holm de Holmskiold var bygherren, og det blev tegnet af arkitekt Joseph Guione.

“Stilmæssigt var Aldershvile Slot bygget i empire. En enkel stil med hvide mure, vinduerne i rolig rytme henover facaderne og en kraftigt betonet gesims.” (citat: På sporet af Aldershvile og Grevinden af Bagsværd af Eva Molin)

I 1794 blev stedet overtaget af den landsforviste svenske greve Adolf Ludvig Ribbing, der havde deltaget i mordet på den svenske konge Gustav III. Efter en ulykkelig forelskelse emigrerede svenskeren til Paris.

Omtrent 100 år efter i år 1900 købte Angelica Pierri slottet. Angelica var vokset op hos en plejefamilie på Nørrebro. Plejefamilien drev en beværtning.

Som 20-årig blev Angelica gravid med en rigsgreve, der besøgte plejeforældrenes beværtning. Greven forsvandt hastigt. Angelica blev gift, skilt og gift igen. Hendes anden mand var Adolf Goertz. Han var rig og ejede en diamantmine i Sydafrika. Adolf døde af tuberkulose efter tre års ægteskab.

Tilbage i Danmark og med penge på lommen købte Angelica Aldershvile slottet i Bagsværd. Pludselig var rigsgreven interesseret igen; parret blev gift, og Angelica fik titel af grevinde. Deres ægteskab holdt to år. Efter skilsmissen giftede Angelica sig med en rig kunsthandler. De blev skilt i 1907. Angelica blev gift igen. Denne gang med en jockey. Et af hans talenter var at bruge af Angelicas penge på fester og heste.

I 1909 nedbrændte Aldershvile slot. Forsikringssummen dækkede ikke en genopførsel af bygningen. Efter et års tid var pengene sluppet op, og ægteskabet hang i laser. Angelica blev nok engang skilt.

I 1911 solgte Angelica slotsgrunden med ruinen til hendes tidligere ægtemand, kunsthandleren Gustav Meyer. Selv flyttede hun til Vesterbro. I 1914 begik Angelica Pierri selvmord. Hun efterlod en gæld på 60.000 kr. Slotsruinen er der endnu.

Tilbage til løbet

Bagsværd Sø løbet har to distancer, 5 km og 10 km. Ruten har lidt højdemeter på den første kilometer, men rummer ellers ikke de store udfordringer. Løbet på 10 km byder på en smuk tur rundt om Bagsværd sø.

Løbet bliver afholdt en gang om måneden. Første gang, det blev afholdt, var i 1972. Forplejningen i målområdet består af vand, energidrik og frugt.

Med stigningerne på den første km synes jeg hurtigt, at jeg kunne mærke gårsdagens maraton i benene. Jeg holdt tempo, og efterhånden som jeg fik varmen, fik benene det bedre.

Løbet videre gik fint. Jeg hentede et par løbere undervej og løb stabilt. Det tog omkring 44 minutter at løbe de 10 km. (Da der ikke bruges chip til tidtagning, kommer den officielle tid kommer først efter et par dage). En helt tilfredsstillende tid dagen efter et maraton.

Bagsværd Sø løbet
Bagsværd Sø løbet
Bagsværd Sø løbet
Aldershvile Slotsruin
Aldershvile Slotsruin

Bagsværd Sø løbet
Novo Nordisk løbet

Publiceret på sh.newsun.dk 07.07. 2014

North Sea Beach Marathon : Det danske sandmaraton

Hvide Sande. 29. juni 2014.

Resultat

  • Startnr.: 16
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 38 af 103
  • Placering mænd: 32 af 92
  • Nettotid: 04:43:51
  • Bruttotid: 04:44:01
  • Tempo: 06:44 min/km
  • Hastighed: 8,9 km/t

Løbsoversigt

Sune

Med 42.195 km på sandstanden ved Vesterhavet er North Sea Beach Marathon ikke helt som de andre danske maratonløb.

North Sea Beach Marathon (NSBM) har start og mål ved fiskeribyen Hvide Sande, der ligger på landtangen Holmsland Klit mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

Hvide Sande er en ny by, der blev bygget om omkring sluseanlæg mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, som blev bygget i 1931. NSBM er også et forholdsvist nyt løb. Det blev arrangeret første gang i 2000.

De 42.195 km i sand er selvsagt en 42.195 km opslidende løberejse. Der ud over har løbet en uforudsigelig, men ikke ubetydeligt, ubekendt: Vejret. Ved Vesterhavet blæser det som regel, men vindstyrken variere og er det en af de dage hvor den rigtig tager fat, kan sandet blive det mindste problem.

Fra Hvide Sande løbes der mod syd. Herfra løbet et halvmaraton til Nymindegab hvor der vendes rundt og løbes retur mod nord.

Da løbet startede var der vinde fra nord. Men hvad gør det nå vi skal starte med at løbe syd på?

Den sidste vejrudsigt jeg havde tjekket sagde 16° grader og skyet. Jeg havde der derfor taget en løbeundertrøje indenunder min singlet. Undertrøjen kom dog hurtigt af og i rygsækken for der var mere sol end skygge på stranden.

Fra starten var jeg klar over at dette ikke blev et hurtigt maraton. Jeg kunne hurtigt konstatere at det blev et langt maraton. Den rute vi som løbere valgte gennem sandet, var længere end den rute løbsledelsen havde opmålt.

Første halvdel af løbet gik som planlagt med et tempo omkring 6:00 min/km. Nymindegab ligger i den sydlige ende af Ringkøbing Fjord. I tidligere tider var udløbet fra fjorden til Vesterhavet her. Det var heromkring vi skulle dreje rundt og løbe retur.

Straks jeg vendte mig om for at løbe tilbage mod Hvide Sande ramte vinden. Da jeg have løbet mod syd havde det føles som en mild sommerdag, efter vendepunktet blev det koldere og det føltes mere som en kølig efterårsdag.

Vejret var det samme, men virkningen af vinden var markant. Det blev en hård tur tilbage. Sandet var tungt og det var løbet op så det var svært at finde en god rute. Men tilbage kom jeg med mere end 44 kilometers sandløb i benene.

Jeg kom i mål som nummer 38. Ved halvmaraton lå jeg som nummer 67. Selv om det gik langsom, fik jeg overhalet en del på turen tilbage til Hvide Sande.

Selv om NSBM blev et noget langsommere sandmaraton end planlagt, var det en godt følelse at løbe i mål med saltvand og sand i skoene. Det var en flot tur på stranden mellem havet og klitterne. Og det var en ganske særligt oplevelse at løbe et maraton med bølgeskvulp som lydkulisse fra start til slut. Mp3-afspilleren kom aldrig op af rygsækken.

Strandløb

Fotos fra North Sea Beach Marathon 2014. Foto: Signe Højgaard og Sune Hundebøll.

North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon
North Sea Beach Marathon logo


North Sea Beach Maraton # 15

  • Arrangør: Esbjerg Atletik og Motion, Hvide Sande KFUM´s Idræt, Ringkøbing Atletik & Motion, Holmsland Klit Turistforening
  • Land: Danmark
  • Start: Hvide Sande Sydstrand
  • Distance: maraton, halvmaraton, 1/5 maraton 1/10 maraton
  • Underlag: sand
  • Deltagere antal: 736

North Sea Beach Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 30.06. 2014

Fotos fra løbet 100 km del Sahara

3 dage, 4 etaper, 106 km.

Pre-løb

100 km del Sahara
Pause på bustur ind i Sahara.
Pause på bustur ind i Sahara.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
Løbere og medarbejdere fra løbsarrangørerne Zitoway.
Løbere og medarbejdere fra løbsarrangørerne Zitoway.
100 km del Sahara
Soveplads i oasen Ksar Ghilane.
Soveplads i oasen Ksar Ghilane.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara

1. etape

Lige inden nordic warkers stater deres tur.
Lige inden nordic warkers stater deres tur.
Svenske Charlotte og Fredrik klar til start.
Svenske Charlotte og Fredrik klar til start.
Vil gerne snart afsted.
Vil gerne snart afsted.
Start!
Start!
Ud i ørkenen.
Ud i ørkenen.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
Liv i Sahara.
Liv i Sahara.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara

Intermezzo

Teltlejrliv.
Teltlejrliv.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
Aftenstemning.
Aftenstemning.
100 km del Sahara

2. etape

Et par løbere bliver sendt af sted.
Et par løbere bliver sendt af sted.
100 km del Sahara
100 km del Sahara

3. etape

Klar til start.
Klar til start.
100 km del Sahara
Af sted ud i varmen og sandet.
Af sted ud i varmen og sandet.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
En verden af sand.
En verden af sand.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
Mål i horisonten.
Mål i horisonten.

Intermezzo

100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara
Aftenhimmel.
Aftenhimmel.
Trommer og dans.
Trommer og dans.
Aftensmad.
Aftensmad.
Lejrbål.
Lejrbål.
Morgenstemning.
Morgenstemning.

4. etape

100 km del Sahara
Sahara-selfie.
Sahara-selfie.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara

Post-løb

Medaljen.
Medaljen.
100 km del Sahara
100 km del Sahara
100 km del Sahara

100 km del Sahara

Løbsberetning fra 100 km del Sahara

Løbsrapport Løb i Saharas ørken i: LøbeMagasinet. Nr. 66, januar 2015.

Publiceret på sh.newsun.dk 06.05. 2014

Marató de Barcelona : Maraton i Barcelona

Barcelona. 16. marts 2014.

Resultat

  • Startnr.: 5147
  • Distance: maraton
  • Placering: 4708
  • Nettotid: 03:42:05
  • Bruttotid: 03:49:33
  • Tempo: 05:16 min/km
  • Hastighed: 11,4 km/t

Løbsoversigt

Barcelona maraton

Barcelona er kendt for et af verdens bedste fodboldhold, arkitekten Antoni Gaudí og turistfælden La Rambla. Som alle andre storbyer med en vis status har den catalanske hovedstad et stort maratonløb.

Barcelona maraton, eller som det hedder på catalansk Marató de Barcelona, blev arrangeret første gang i 1978. Dengang hed det Marató de Catalunya. Navnet blev ændret til det nuværende navn i 2005.

De første to år blev løbet afholdt i Palafrugell nord for Barcelona. Det kneb med tilladelserne fra bystyret, men i 1980 flyttede løbet til Barcelona. Siden er bystyret kommet med som en del af arrangementet så rammerne omkring løbet er i orden.

Start og mål til årets udgave af Marató de Barcelona var på Avinguda de la Reina Maria Cristina ved Plaça d’Espanya. Løbet startede 8:30. Derfra var der seks timer til at komme i mål inden for løbets tidsgrænse.

Ruten bød på nogle højdemeter, men stigningerne og falden var lange og ikke så stejle. Med små justeringer i tempoet blev de ikke noget problemer.
Det var lidt køligt inden starten, men efter løbet kom i gang fik jeg hurtigt varmen. Op af formiddagen blev det dejligt varmt – også for tilskuerne. Heldigvis var der rigeligt med vand langs ruten. Ved vanddepoterne uddeltes hele vandflasker så løberne kunne løbe videre med frisk vand. Godt tænkt.

Som ved ethvert andet storbymaraton var der masse af publikum langs ruten. Der var musik, DJ’s og en del rytmegrupper. Desværre var respekten for løberne mindre end i f.eks. Hamburg og Berlin. En del tilskuere krydsede ruten uden særlig hensyntagen til løbernes og deres eget helbred.
Til gengæld var tilskuerne gode til at råbe.

Ruten var en flot sightseeing-tur hvor løberne bl.a. kom forbi Camp Nou, Monument a Cristòfor Colom, La Sagrada Familia og Arc de Triomf.

Jeg løb 2014 udgaven af Maraton i Barcelona på tiden 03:42:05. En tid jeg er tilfreds med og jeg er endnu mere tilfredse med oplevelsen. Jeg nød turen rundt i Barcelona og jeg nød varmen. Det var dejligt at kommer fra det kolde danske vejr til det varme Catalonien. Mest at alt nød jeg kærestens supporten rundt om på ruten.

Løb i Barcelona

Fotos fra Marató de Barcelona. Foto: Signe Højgaard og Sune Hundebøll

Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona
Marató de Barcelona logo


Zurich Marató de Barcelona # 36

  • Arrangør: A.S.O., R.P.M Racing
  • Land: Spanien
  • Start: Avinguda de la Reina Maria Cristina, Barceloan
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagere antal: 14.225

Zurich Marató de Barcelona

Publiceret på sh.newsun.dk 18.03. 2014