Tag-arkiv: løbetræning

Gåsetårn maraton

Vordingborg. 24. marts 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:26
  • Tempo: 05:26 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt

Forår i Vordingborg

Skærtorsdag var der arrangeret Gåsetårn maraton i Vordingborg. Efter en togtur og en kort cykeltur fra Vordingborg Station til Sydhavnen var jeg klar til start.

Solen skinnede fra pletvis skyet himmel. Det var ikke så koldt som jeg havde frygtet og stemningen var god, da løbsarrangør Søren Jeppesen bød velkommen og informerede om ruten, regler og andet relevant. Faktisk var stemningen så god, at det var svært at høre hvad han sagde.
Men af sted kom vi.

Ruten var lagt i udkanten af byen. Den første del af ruten går forbi lidt blandet beboelse, småindustri og nogle klassiske kolonihaver. Størstedelen af ruten løbes i smukke omgivelser på Oringepynten, omkring Oringe Sindsygehospital.
Fra østsiden af Oringepynten er der kig hen over Vordingborg Nordhavn til Gåsetårnet. Tårnet står tilbage som det eneste af den engang mægtige borg. Den gamle kongeborg var hjemsted for tre Valdemar-konger.

Med otte omgange for et maraton er løbet i hamsterhjul-klassen, men det er et skønt hamsterhjul med masser af variation og kik ud over vandet. Første del er næsten flad, mens den sidste del er mere kuperet og byder på et par småbakker. Undervej kunne der opleves fuglekvidder fra en solrig himmel. Foråret er kommet!

Depotet, som var placeret ved start/mål, var velforsynet med slik, nødder, vand, sodavand, banan med mere. Efter løbet var der god, varm suppe.
Det var god plads under de opstillede pavilloner og for de trængende var en toiletvogn.

Cannonball de lux.

Oringepynten

Træning

Jeg løber for tiden en del kilometer som forberedelse til Hammer Trail. De mange kilometer sætter sig i benene og benene er tungere end vanligt.
Når først jeg er kommet i gang med at løbe forsvinder ømhed og benene bliver lettere. Men jeg har aldrig skullet løbe så mange kilometer før jeg kommer dertil hvor musklerne løsner og trætheden forsvinder.

Jeg glæder mig til de sidste par uger inden Hammer Trail, hvor afstandene jeg løber bliver kortere og intensitet i træningen bliver lidt mindre, og hvor jeg kommer til at opleve hvordan kroppen optimeres og fyldes med overskud.

– og så glæder jeg mig til jeg har løbet 158 af godt 160 kilometer på Bornholm hvor jeg kan fyre op for Finntrolls Solsagan på mp3-afspilleren og kravle det sidste stykker til mål.

Gåsetårn


Gåsetårn maraton - logoGåsetårn maraton # 26 – Skærtorsdagsmaraton

  • Arrangører: Malene Jeppesen og Søren Jeppesen
  • Land: Danmark
  • Start: Vordingborg Sydhavn
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, natursti
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 143

Gåsetårn maraton

Blæsevejrsløb

Eller hvordan jeg kørte 234 km for at træne en time i FitnessDK og løbe en tur i Strandparken.

Sidste dag i januar. Sidste dag i den første måned med fokus på forårets store udfordring; Hammer Trail. Den dag havde jeg længe tænkt skulle bruges til et roligt maraton.

Og længe havde jeg hold øje med diverse løbekalendre og Facebookgrupper i håb om at der dukkede et cannonball maraton op i Hovedstadsområdet. Det skete bare ikke og så måtte jeg kigge længere ud i landet.

To muligheder: Lolland eller Odense. Jeg valgte Radsted maraton der afvikles lidt uden for Sakskøbing. Jeg fik lån en bil, så det kunne lade sig gøre at komme af sted.

I morges stod jeg tidlig op. Gjorde mig klar og kørte afsted i den til lejligheden lånte bil. Det var noget af en blæsevejrstur. Særligt ved Farøbroerne kunne jeg mærke vinden rive i bilen.

Frem kom jeg til Radsted Langet 5 hvor der ifølge løbets site var start og depot. Men har var ikke en sjæl og jeg var ikke specielt tidligt på den. Der ankom en løber mere, som havde taget turen fra Ringsted. Jo,  vi var begge rimelige sikre på at det var her løbet skulle starte, men klokken var ved at være otte og vi var de eneste der var mødt frem.

En kvinde, der ikke ligefrem lignede en maratonløber, dukkede frem fra huset. Er Kenni ikke dukket op? spurgte hun. Det var han jo tydeligvis ikke.
Hun ringe og kunne fortælle at løbet var aflyst. Noget med at én af de tilmeldte havde meldt fra. Det var kommet en anden løber fra København for øre, som så havde ringe for at får bekræftet af vi andre havde i sinde at dukke op.

Da Kenni ikke kunne garantere at vi andre dukkede op, havde løberen fra København vendt bilen og var kørt tilbage. Det havde så  fået Kenni til at aflyse løbet mens løberen fra Ringsted og jeg intetanende drønende ad motorvejen mod Lolland.

Til dem der ikke ved den slags og for at forstå løberen der gav op og vendte om på vej ud af København, så er der en regel i Klub 100 maraton, om at en cannonball-løb kun tæller i statistikken hvis fem løbere stiller til start. (Var løbet ikke blevet aflyst, havde vi været fem!)

Jeg havde stået længe nok ud i blæsten i Lolland til at blive gennemkold. Når det var afklaret at der ikke blev noget løb satte jeg mig ind i bilen, tændte for sædevarmen og kørte tilbage mod Ishøj.

Efter at have tilbagelagt godt 230 km i bilen var jeg tilbage ved udgangspunktet. Efter den lange tur og med erindringen om hvor hurtig jeg blev kold i vinden på Lolland havde jeg mistet lysten til at løbe. Men jeg havde på den anden siden en masse energi i kroppen som jeg skulle af med.

Når nu jeg jeg var i besiddelse af en bil og hvis jeg skyndte mig op i lejligheden, smed et par indendørs sko og shots i tasken, kunne jeg lige når en times BodyCombat i FitnessDK Vallensbæk.
Efter en godt omgang BodyCombat kørte jeg hjem igen. Spiste lidt frokost og drak en kop kaffe. Men jeg havde jo ikke fået løbet og det var efterhånden nogle timer siden jeg havde stået på Lolland og frosset. Løbelysten kom så småt tilbage.

Jeg klædte om igen og tog løbeskoene på og så ud af døren. Det blev ikke til et maraton, men til 25 km i Strandparken, hvor jeg igen kunne mærke vinde rive. Denne gang i mig i stedet for bilen. God tur!

Der går nok en rum tid inden jeg igen har mod på at tilmelde mig Radsted maraton. Men så er der heldigvis mange andre gode cannonballløb.

Strandparken

Oxbjerg og nye sko

SalomonskoWeekendens halvlange blev en tur til Oxbjerg. Og det var dagen hvor jeg testede mine nye løbesko.

Jeg har to måder at købe sko på. Jeg kan købe nogle jeg kender i forvejen. Det er dejlig nemt og hurtigt overstået. Men når jeg skal en ny sko (nyt mærke eller model), der ikke bare skal afløse en nedslidt sko, bliver det mere kompliceret.

Jeg har endnu ikke fundet en trailsko der helt er som jeg gerne vil have den. Så jeg måtte ud i det besværlige køb.
Efter at have læse nogle anmeldelser og omtaler var jeg sporet ind på en Salomon-sko. Jeg tog ud i Salomon-forretningen i Fields og prøvede skoen. Og her har vi problemet med T købe nye sko. Jeg kan prøve dem nok så meget i forretningen og høre på nok så lange salgstaler.
Det er først når skoene har været med en tur ud i den virkelige verden, at jeg ved om det er et fejlkøb eller ej.

Uden at føle mig helt overbevist, kom jeg hjem med at par Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG.

Efter morgenkaffen søndag, var det af sted i de nye sko ad sporerne på Vestvolden frem til lige inden Jyllingevej – over på den anden side af motorvejen, fire ture op og ned at Oxbjerg og hjem igen ad Vestvolden. En tur på godt 23 km.

Sense 3 Ultra SG er en let sko med det drop på kun 4 mm. Til trods for at Vestvolden var godt fedtet gav skoen god fodfæste. Jeg gled kun lidt på en enkelt nedløb.

De første kilometer skulle jeg lige vænne mig til skoen. Den føles ikke helt som nogle af de sko jeg tidligere har løbet i. Men det var jeg holdt op med at tænke på inden jeg nåede fOxbjerg.

Op- og nedløb af Oxbjerg gik fint. Oxbjerg er en kunstigt anlagt bakke nær Hvissingestenen, som ligger i den østlige ende af Vestskoven. Højeste punkt er 38 meter over havets overflade og ca. 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Bakkens officielle navn er Oksebjerget, men det har jeg aldrig hørt bruge.
Bakken er en del af Hundeskoven, et yndet udflugtsmål for hundeejere, men i dag var der ikke mange hunde med deres mennesker på tur.

Tilbage til Vestvolden og retur mod Brøndby Strand. Inden jeg nåede hjem fik jeg testet snuden på skoen. Under efterårets nedfaldsbladene var der en del rødder. En af den ramte foden og jeg røg i jorden. Skoen tog af og træerne har det fint.

Skoen er godkendt.

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Udsigt fra Oxbjerg

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Publiceret på sh.newsun.dk 16.11. 2014

24 timers løbet i Viborg

Viborg, 9.-10. august 2014.

Resultat

  • Startnr.: 41
  • Distance: 24 timer
  • Placering mænd: 12 af 40
  • Nettotid: 19:22:59
  • Bruttotid: 24:00:00
  • Km: 131,333
  • Tempo: 08:51 min/km
  • Hastighed: 6,78 km/t

Løbsoversigt

23 gange rundt om Søndersø

SuneFørst løb jeg et seks timers løb, så fordoblede jeg til 12 timers løb for et år siden. Anden weekend i august var det tid til at fordoble timetallet igen og teste udholdenheden på 24 timers løbet i Viborg.

Klokken 12:00 lørdag blev løbet sat i gang. Herfra var der 86.400 sekunder til at løbe i.

Løbet blev afviklet på en rute rundt om Søndersø. Mål, start og depot var på vestbredden af søen.
Fra start løbes der mod syd, og ruten rundede sydspidsen af søen via Søndersøvej. På østsiden blev der løbet på en grussti langs søbredden op til Kloster Allé. Vandrestien langs søens østside blev anlagt af unge arbejdsløse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 1932-1933. Aktivering er ikke noget nyt fænomen.

Fra Kloster Allé fortsatte ruten ad Randersvej-broen og derfra sydpå ad en asfalteret sti tilbage til målområdet. Hver runde var 5,71 km lang.

Søndersø er den største af de to bysøer i Viborg. Søen dækker 145 hektar, hvor den lidt mindre Nørresø dækker 123,4 hektar. I mange årtier blev spildevandet fra Viborg ledt urenset ud i Søndersø, hvilket gav en lav vandkvalitet og en mindre flatterende stank. Sådan er det heldigvis ikke mere, men søbunden er stadig dækket af et tykt lag fosforholdigt slam.

Nær målområdet var der et område reserveret til singleløbere. Her havde vi hvert vores telt med eget depot, ekstra tøj/udstyr og eventuelle supportere, der kunne hjælpe. Jeg havde god support fra kæresten og sønnen, der gjorde hvad de kunne for, at jeg kunne holde mig i gang.

De første 12 timer gik stort set efter planen. Det regnede og blæse fra start. Først på aftenen stilnede regnen af og senere aftog vinden også. Ved midnat nærmede jeg mig de 100 kilometer og var ved godt mod. Jeg havde dog været en tur forbi toilettet med lige lovlig tynd mave. Jeg fortsatte og håbede det var det.

Lidt over midnat var sønnen faldet i søvn i teltet, og kæresten var taget på hostel for at sove. Jeg var alene i mørket, men havde Eluveitie og Korpiklaani klar på mp3-afspilleren. Det blev dog ikke mørket, der blev udfordringen, men mit fordøjelsesapparat. Jeg havde tilsyneladende mistet evnen til at optage både flydende og fast føde. Hver gang jeg så et toilet, måtte jeg ind og tømme tarmene og ustandseligt måtte jeg stoppe og tisse. Det føltes som om, der kom mere ud, end jeg indtog. Samtidig kunne jeg konstatere at tempoet var dalet drastisk – og jeg måtte også til at gå ind i mellem. Jeg fortsatte dog frem til daggry.

Da solen stod op var tanken om at stoppe tænkt første gang. Jeg løb langsommere end en pensionist med rollator i modvind. Da kæresten kom ved syv-tiden søndag morgen var tanken blevet til beslutning. Det gav ikke længere mening at fortsætte, og jeg trak stikket. Hun kørte mig tilbage til hostlet, hvor jeg fuldstændig tømt – sådan rent fysisk – og med lidt feber kravlede i seng. Det blev derfor kun til godt 130 km på 19 timer og 23 minutter.

Efter løbet mener jeg stadig det var den rigtige beslutning at stoppe. Selvom jeg selvfølgelig havde drømt om flere kilometer, er jeg tilfreds med min egen indsats. Det første halve døgn gik godt. Derefter kæmpede jeg en brav kamp for at komme gennem natten – og da det nærmede sig det absurde, havde jeg overblikket til at stoppe, inden legen blev alt for absurd.

Træning uge for uge

 Uge Træning
 21 Løb: 50,52 km; gennemsnitstempo 05:38 min/km
 22 Løb: 70,59 km; gennemsnitstempo 06:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 23 Løb: 33,45 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 24 Løb: 108,69 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
 25 Løb: 89,89 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 26 Løb: 75,52 km; gennemsnitstempo 05:56 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 27 Løb: 81,53 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 28 Løb: 111,19 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 29 Løb: 91,17 km; gennemsnitstempo 05:16 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 30 Løb: 107,50 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 31 Løb: 60,45 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
 32 Løb: 146,51 km; gennemsnitstempo 08:35 min/km
heraf 24 timers løbet i Viborg: 131,33 km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min

Jeg kan godt lige mit eget selskab når jeg løber. Men det er også rart at møde andre løbere og løbe andre ruter end mine vanlige træningsruter. Derfor har jeg som en del at træningen til 24 timers løbet i Viborg løbet en række mindre løb: North Sea Beach Marathon 29. juni, Skinnermaraton 6. juli, Bagsværd Sø løbet 7. juli, Rundt om solen 9. juli, Skinnermaraton 13. juli, Skinnermaraton 20. juli, Midt i maraton 22. juli, og Skinnermaraton 26. juli.

24 timers løbet i Viborg

Publiceret på sh.newsun.dk 17.08. 2014

Træningstur til Gladsaxe Fort

Inspireret af min gode kollega Erik Høy, der fornylig er begyndt at blogge om vandring, løb jeg en tur til Gladsaxe Fort.

Gladsaxe Fort er et trekantfort og indgår som det sydligste af den kæde af forter, der i begyndelsen af 1890erne blev opført mellem Vestvolden og Dyrehaven. Fortet er opført 1892 og stod færdigt i august 1893. Det er et betonstøbt trekantfort med en tør grav. Fortets bemanding bestod af 4 officerer, 14 underofficerer og 100 artillerister. Fortet var i brug frem til 1920.

Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy
Gladsaxe Fort. Foto: Erik Høy

Efter at militæret havde trukket sig fra fortet har det været benyttet af forskellige selskaber, f.eks. Fort bryggeriet. Den tyske brygmester Henry Luppy købet i 1927 fortet og grundlagde A/S Fort-Bryggeriet. En brand i 1940 blev bryggeriets endelige og de lokale kunne ikke mere drikke en “Bajere med krudt i”.
Siden 1983 har Hjemmeværnet holdt til i Gladsaxe Fort. Læs mere om Gladsaxe Fort på Vestvolden.info.

Løbeturen

Det er en grå søndag. Det regner lidt indimellem og byen er fugtig.

Den bedste løbevej fra Sjællandsgadekvarteret til Utterslev Mose er via Lersø Parkallé. Når først jeg er drejet af fra Jagtvej er der nærmest ingen trafik og kun få lysreguleringer. Dejligt når man skal løbe.

Omkring Utterslev Mose er der masser af gode stier. Det er en af de lokaliteter i København hvor det er rigtig godt at løbe. Sådan er det også i dag, selv om der ind imellem er nogle store vandpytter.

Vestvolden er for mig et velkendt landskab, men i dag bliver det kun til en ganske kort stræk inden jeg drejer ned ad Mørkhøjvej. Her løber jeg også kun ganske kort inden jeg drejer væk og ind i ukendt land.

Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy
Den Navneløse Sti. Foto: Erik Høy

Eventyret begynder. Uden store problemer finder jeg Den Navneløse Sti, som vil føre mig til Gladsaxe Fort. Det meste af vejer er stien svagt stienden. Men ikke nok til at det betyder noget.

Gladsaxe Fort ligner de øvrige bygningsværker der blev bygget i slutningen af 1800-tallet som en del af Københavns nye befæstning. Her sker ikke så meget, men over i et hjørne af græsarealet foran fortet står en ældre herre med et par hunde. Han stirre olmt. Jeg tror han tænker: “Skal de der løbere nu også til at forstyrre freden på mit fort.”

Så er det hjem igen: Den Navneløse Sti. Mørkhøjvej og lidt af Vestvolden. Da jeg rammer Utterslev Mose sætter jeg farte lidt op, men ikke så det for alvor kan udfordre. Dette her er en hyggetur.
Hjemad mødre jeg lidt flere løbere. Når jeg husker det hilser jeg pænt på den.

Fra mosen løber jeg hjem ad Tagensvej. Det er en lidt kortere end Lersø Parkallé. Tilgengæld er der masser af biler, cyklister, fodgængere og lysreguleringer der forstyrre løberytmen.
Fra Bispebjerg Torv løber jeg med Gojira “The Dawn” i ørerne. Et godt løbenummer med masser af mental kraft. Og hjem kommer jeg, men Lersø Parkallé er så klart at foretrække.

Kort

Alt i alt en rigtig god tur, så tak til Erik for at give mig ideen til at løbe til Gladsaxe Fort. Det er ikke sidste gang jeg bruger hans vandringsberetninger som inspiration til træningsture.

Hjemme igen går jeg på Cafe Ae for at re-loade, men jeg overloader nok nærmere. Så i morgen skal den have ekstra gas til BodyCombat ➫ CXWORX.

Publiceret på sh.newsun.dk 14.10. 2012