Regionsløb 2021: Dag tre i årets regionsløbeserie med maraton i Region Syddanmark.
Dagens start og mål er placeret ved Camp Marsk i udkanten af Skærbæk. Vi er i det sønderjyske marskland. Her er fladt – helt fladt.
Ruten, som er brygget af den lokale løber Karen Gad, er et kvartmaraton, hvor vi skal skifte retning for hvert omgang. Det er fint, for man ser gerne noget andet når man løber den anden vej.
Vi starter med at løbe omtrent 5 kilometer ad en zigzag grusvejen, Den Svorne Vej, til Møllekilen nær Ballum Sluse. Herefter er der en kort asfaltpassage inden vi rammer diget der beskytter marken mod stormflod fra Vesterhavet. Det er valgfrit om vi vil løbe i højt græs på diget eller løbe på markvejen langs diget. På første omgang løber jeg oppe på diget. Når muligheden er der skal det selvfølgelig prøves.
Efter diget rammer vi asfalt og Hjemstedvej som fører os tilbage til Camp Marsk. Op i depot og drikke lidt Powerade, skifte en vandflaske i løbevesten og så af sted – nu med Hjemstedvej først og Den Svorne Vej til sidst.
Pumpemøller.
Landskabet er fladt, så vi kan se hele ruten rundt. Både den ene vej rundt og den anden vej rundt, giver det den udfordring, at når vi er halvvejs og begynder tilbageløbet mod depotet kan vi se til Camp Marsk. Det ligger der langt ude i horisonten. Vi løber på ingen måde den direkte vej tilbage og længe forbliver Camp Marsk langt ude i horisonten. Det må vi så hver især arbejde med som vi nu bedst kan.
Karens rute er en fed måde at opleve marsklandskabet på. Tak fordi hun gad tage sig tid til at lave den.
Regionsløb 2021: Til årets regionsløb i Midtjylland har Maraton Danmark fået hjælp til ruten af den på ingen måde lokale Søren Kuhlmann fra Fyn. Sørens rute er 7,1 km lang, så det er seks gange rundt for et maraton. Ruten er placeret i Søby Brunkulslejer med start ved Elmers Hus.
Underlaget er asfalt og grusvej. Ind imellem er der kig til de søer der er dannet i hullerne efter brunkulsgravningen. Og så er Dødens Landevej en del af ruten. Langs jernbane er en lang lige asfaltvej, hvor solen bager i nakken på løberne og hvor man stille og roligt dør lidt for hvert skridt.
Uden nævneværdige højdemeter var der ingen undskyldning for at gå, så jeg luntede de godt 42 km rundt i et lavt tempo.
Søby Brunkulslejer
Søby Brunkulslejer et et menneskeskabt landskab, skabt efter udvinding af brunkul. Nazisternes besættelse af Danmark skabte mangel på brændsel. En del af løsningen var brunkul og udvinding af brunkul tog fart fra 1940. Udvindingen af brunkul fortsatte frem til 1970.
Da udvindingen af brunkul stoppede blev vandpumperne slukket. Grundvandet steg og skabt søer i landskabet. Den stigende grundvand medførte også jordskred og kviksand. Der advares stadig om at det er livsfarligt at færdes udenfor stierne.
Kuriosum: I 1958 blev en del af filmen Vagabonderne på Bakkegården optaget i brunkulslejerne.
Et hak ved Herning
Dagens løb gav et hak ved Herning kommune i kommunemaratonbanko. Tak for det.
Herning, kræmmermentalitetens højborg og ikke lige det sted i landet hvor jeg kommer mest. Men i et andet årtusinde fejrede jeg blå mandag i Herning, så det er ikke ukendt land. Det var også her jeg første gang var i biografen. Det var med min far og vi så E.T.
“Præget af handels- og serviceby træder tydeligst frem omkring den lange gågade og ved parkeringspladserne bag facadehusene på hovedgaden.” (citat: Den store danske)
I Herning kommune bor der 89.238 individer, de har 1.321,10 km² at boltre sig på. I selve Herning bor 50.531 indbyggere.
Regionsløb 2021: For femte år i træk arrangere Maraton Danmark Regionsløb. Et arrangement med et løb i hver af Danmarks 5 regioner på 5 dage. Deltagerne kan vælge mellem halvmaraton og maraton. Et arrangement der primært tiltrækker deltager fra Klub 100 Maraton og Klub 100 Halvmaraton-miljøet. For først gang deltager Mette og jeg.
Vi starter i region Nordjylland. Maraton Danmark har fået hjælp af den lokale løber Karen Bente Holmgaard til at tegne ruten. Ruten er en rundstrækning på et kvartmaraton i den sydlige ende af Rold Skov – med start og mål i udkanten af Arden. Et væltet træ har i sidste øjeblik fået arrangørerne til at ændre ruten, så den er blevet lidt for kort. Derfor starter vi med en prolog frem og tilbage på en skovvej.
Det fleste tager det roligt fra start. Der er ingen der har lyst til at brænde det hele af på den første dag. Og i Rold Skov er der rigeligt med høp-bakker, som vi kan gå op ad.
Cirka halvvejs rundt på runden er der et depot med vand og sodavand, der bestyres af pantminister Henrik fra Maraton Danmark. Han er desværre skadet og kan ikke selv deltage i løjerne. God bedring!
Efter skovdepotet flader ruten mere ud. Vi passere Store Økssø og løb tilbage til Arden langs jernbanen.
Den ene runde tog den anden, som blev til den tredje og til den fjerde og sidste runde. Ind imellem løb jeg alene, ind imellem nød jeg David, Betina og Rickys selskab. Vi havde tilsyneladende elastik i hinanden.
En smuk start på årets Regionsløb. Håber der kommer en anden lejlighed til at løbe i Rold Skov. Skoven har tilsyneladende meget at byde på.
“På et tidspunkt var Rold Skov en del af en kæmpeskov, der dækkede det meste af Danmark. Interessant er det, at pollenanalyser fra Navn Sø viser, at Vesthimmerland var præget af en åben og lys blandingsskov af eg, hassel, lind og birk, og med en skovbund af græs og lyng. Det var et stabilt skovbillede gennem 2.000 år, indtil det ændredes med landbrugets komme. Vesthimmerland skulle siden hen blive helt skovløs, med undtagelse af nogle “frimærkeskove” som Vaar Skov, Skat Skov og lidt skov på spidsen af Lovnshalvøen.” (citat: Rold Skov – Danmarks største af Helge V. Qvistorff. Skandinavisk Bogforlag, 2001.)
Efter at foråret i langt tid har leget november, november, november var i dag endelige en løbedag der lidt lignede sommer. Har vi lov at håber der kommer mere af den slags i år?
Gentofte
Dagen tur var en omgang Maraton PopUp. Denne gang poppede det hyggelig cannonball op i Gentofte kommune – med start, depot og mål ved Skovshoved Havn.
Gentofte kommune er en forstadskommune til København. Her boer 74.500 mennesker fordelt på 25,60 km². Der er 2.912 indbyggere pr. km².
Løbere på Skovshoved Havn.
60,2% af befolkningen har en videregående uddannelse, i Ishøj kommune er det 23,9% og i Ringkøbing-Skjern 21,7%, som har gået så længe i skole.
Andelen af ejerboliger i kommunen er 64,2%. Andelen af almennyttige boliger i Gentofte er 4,1% – til sammenligning er 48,1% af boligerne i Ishøj kommune almennyttige.
Kommunen grænser op til København, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk kommune og Øresund. Siden 1934 har byens borgmester været konservativ. Partiet har absolut flertal med 13 ud af 19 pladser i kommunalbestyrelsen – og flertallet beholder de nok efter kommunalvalget i november.
Kendisser fra Gentofte: Lars Ulrich voksede op i Gentofte og digterne Dan Turéll døde nok som vesterbroer, men Turélls barndom udspillede sig i Vangede.
Løbet
Inden jeg tog hjemmefra kiggede jeg på deltagerlisten og kunne allerede der konstatere, at det blev en hyggelig dag med løbevenner fra nær og fjern. Jeg tog ikke fejl.
Vi ankom. Klokken nærmede sig otte. Henrik snakkede og snakkede – og så skulle der lige tages et gruppefoto. Klokken var blevet 08:04 inden vi blev sendt afsted fra parkeringspladsen i den nordlige ende Skovshoved Havn.
Ruten førte os først lidt rundt på havnen. Ved havnens sydlige ende løb vi ud på Kystvejen. Herfra var der en flot udsigt ind til København.
3 løbere i Charlottenlund Skov.
Ved Jægerborg Alle krydsede vi Strandvejen og løb ind i Charlottenlund Skov hvor vi løb en lille runde inden vi igen krydsede Strandvejen og løb rundt om Charlottenlund Fort ad stien nær kysten. Til slut var det lige ud ad Strandvejen/Kystvejen tilbage til depotet.
På stækningen mellem Skovshoved Havn og Charlottenlund Fort var der god mulighed for at hilse mod modløbere på de efterfølgende runder.
Runden skulle løbes seks gange for et maraton.
Fra første til sidste runde gik vi fra at være nærmest alene i området til at der var ganske mange mennesker. Først kommer morgenbaderne i den sydlige ende af Skovshoved Havn og træningsholdene på græsset og stranden ved Charlottenlund Fort. Så kom sejl-folket, motionsløberne, søndagsgåturtyperne, forælder med børn, mændene-der-gerne-ville-vise-deres-dyre-bil-frem-typerne og alle de andre.
Tilbageblik
Jeg har tidligere løbet to cannonballløb i Gentofte kommne, begge tilbage i 2012 – og begge Skodsborg maraton. Det var på to forskellige ruter.
Der var masser af aktiviteter på og ved havet.
Dengang var jeg noget af en maraton-rookie. Det ene af de to Skodsborg-løb var i Ermelunden og det var første gang jeg prøvede noget der lignede trail. På mange måder er Skodsborg maraton en klassiker som jeg ser tilbage på med glæde.
En anden erindring er poppede op på løbeturen, var de mange søndagsture med Spartas åbne maratontræning. Dem løb jeg da jeg forberedt mig på mit første maraton. Dengang blev det til en del ture nord ud af København, hvoraf mange var op langs kysten.
Dagens highlight
Dagens højdepunkt indtraf efter at jeg var færdig med at løbe. Det var da Jesper Ølsgaard kom i mål. Dagens maraton var Jespers maraton nummer 300!
Der var lyserød boblevand, kransekage og en fin tale fra Klub 100 ved David Bredo. Det var lige som det skulle være.
Jeg kender ikke meget til Fredericia. For mig er det mest en by toget kører igennem mellem Århus og København – og nogle gange er det stedet hvor jeg skal skifte tog, hvis rejsen f.eks. går til Esbjerg. I bil, er Frederecia et skilt på motorvejen der hvor Lillebæltsbroen rammer Jylland.
I dag stopper Mette og jeg i Fredericia, så vi kan få hakket kommunen af i kommunenmaratonprojektet.
Her er det den lokale løbeklub “Fredericia Løbeklub” der arrangere Randdal Cannonball. Start, depot og mål er ved deres klubhus – som ligger ved FC Fredericias hjemmebane Monjasa Park. (wtf er Monjasa)
En flok friske løbere begiver sig ud i maj måneds efterårsvejr.
Inden løbes sættes i gang er der den obligatoriske løbsbriefing og gruppefoto. Så af sted. Vi løber med uret rundt om stadion til vi er på den modsatte side af idrætsanlægget. Her drejer vi af mod jernbanen og løber op til Vestre Ringvej. Ad ringvejen passeres vi hen over rangerområdet hvor der holder masser af godsvogne.
På den anden side af jernbanen løber vi ned mellem kolonihaverne i Kobbelvænget og videre rundt om Randalhave Sø og Randdal Skov. Dejligt med en grøn rute inde i byen.
Er der ikke en skurk der hedder Randal? Måske i en Olsen Bande Film eller en anden gammel dansk film. Tankerne flyver mens jeg løber rundt i området ved Randal Skov indtil Randall fra Monsters, Inc. dukker op. Det er han der spøger i baghovedet.
To løbere ved Randalhave Sø.
Nord, syd, øst, vest. Uden helt at have fornemmelsen af at have løbet helt rundt er jeg pludselig tilbage ved Vestre Ringvej. Vi skal hen over rangerområde og samme vej tilbage til stadion som vi kom af. Ved stadion fortsætter vi med uret rundt, når vi rammer depotet er vi kommet hele vejen rundt og kan fortsætte ud på næste omgang.
Rundstrækningen er fem komma noget kilometer lang og skal gennemløbes otte gange for et maraton. Jeg vil helst have lidt længere runder og lidt færre omgange, men i dag fungere det fornuftigt. Ruten er afvekslende og der er et par småbakker, så det når ikke at blive kedeligt.
Medaljer til alle.
For et par dage siden løb jeg Juhldal Bjerrede maraton ved Køge. Det blev årets langsomste maraton. I dag var der lidt mere fart i fødderne og Randdal Cannonball blev foreløbigt årets hurtigste maraton.
I dag var min anden deltagelse til Harreskovby maraton. Første gang jeg deltog var i januar 2020 hvor Lise Friis løb sit maraton nummer 500 og Klaus Johansen løb sit maraton nummer 200.
I dag var det mig der løb mit maraton nummer 200 – og Lise Friis løb sit maraton nummer 600!
Fra starten af dagen havde jeg en plan. En fin plan, men det tog ikke mange sekunder at fucke den op.
Planen var en rolig tur på fire timer og noget mere. Det var der to grunde til. 1. Ruten i til dagen løb starter og slutter med lidt byløb i Hareskovby. Størstedelen løbes i Hareskov og der er lidt bakker på den 7,1 km lange rundtur. 2. Det er ikke mange dage siden jeg var i blodbanken for at give blodplasma. Det er i sig selv ikke et problem i forhold til løb. Men da en blodansamling gjorde, at jeg ikke fik mit bold tilbage efter at plasmaet var centrifugeret fra, mistede jeg lidt blod og dermed røde blodlegemer.
En del af planen var. at jeg skulle starte roligt, løbe lidt samme med min skønne kæreste og nyde dagen. Men efter at Klaus havde taget startfoto og sat løbet i gang befandt jeg mig blandt de forreste løbere og langt væk fra Mette. Lige foran løb Adam Dickmeiss og Betina Sørensen. Det var jo meget hyggeligt så dem fulgte jeg efter de første tre fire kilometer.
Løbet er i gang og der er overraskende mange løbere bag mig. Det var ikke planen.
Efter lidt tid trak Adam og Betina fra. Dog ikke længere, end at jeg fulgte efter dem, da de løb forkert. Så jeg tjente lige en ekstra kilometer inden første omgang var overstået.
Her kunne jeg have sagt, “godt så – nu tager jeg det helt roligt og sætter tempoet lidt ned” til mig selv. Men en ide om en sub-fire sluttid havde sneget sig ind og i stedet tænke jeg: “Nu må jeg løbe lidt hurtigere for at rammen en tid under de fire timer”. Så meget for planlægning.
Af sted gik det. Ind i mellem konstaterede jeg, at måtte trække lidt luft ind end vanligt. Det er prisen for at reducere mængden af røde blodlegemer.
Bakkerne var helt klart flere af på de sidste to runder. De var også blevet større. Desuden blæste helt sikker også mere på de sidste 10 km ende det gjorde om morgenen.
Lækker lagkage.
I mål kom jeg. Og nu tror jeg, at jeg vil citerer lidt fra den tale David Bredo holdt senere, da størstedelen af løberne var kommet i mål:
“Hvis man ser, at Sune står på startlisten, kan man under normale omstændigheder være ganske sikker på, at have en hare til en tid lige under 4 timer. Fra nr. 100-199 tæller jeg 18 gange på dit fine ark [maraton cv], at du har løbet 3:58 eller 3:59. Jeg har mange statistikker, men jeg ved dog ikke, om der er flere i Klub 100, der kan præstere at have så mange lige under inden for et spænd af 100 løb. Medregner man ned t.o.m. 3:55 er der yderligere 27 løb, altså i alt 45 af dine seneste 99 løb er mellem 3:55:00 og 3:59:59.
Talen var en del af arrangementet efter løbet, hvor arrangøren have lavet en lækker lasagne og hvor Lise Friis havde bagt helt fantastiske lagkager. Jeg blev begavet med lidt til ganen, noget til maven og et gavekort til sommerløbetøj. Tak for alle de dejlige gave og tak til alle der var med til at gøre mit maraton nummer 200 til en dejligt dag.
Strengt taget er der ikke den store forskel på at løbe maraton nummer 197 og 200. Og alligevel. De runde jubilæer er noget specielt. En milepæl og en anledning til at fejre at vi stadig synes det er sjovt at løbe godt 42 kilometer gennem landskabet.
Tillykke til Lise Friis med de 600 maraton. Hun er en af de lidt ekstra seje.
Som de fleste københavnere ved, at så er 2500 postnummeret i en stor del af Valby. Det er nok derfor postnummeret er puttet ind i løbets navn. Løbet har start, mål og depot i Valbyparken nær Rosenhaven. Men skal ret være ret, så er postnummeret her 2450 – og det postnummer dækker hele ruten, der er ud over Valbyparken, bringer deltagerne en tur ud på Sydhavnstippen og forbi Fiskerhavnen.
Dagens løbetur
Start er klokken 08:00, selvom Valbyparken ikke er langt hjemmefra, synes jeg vækkeuret ringer alt for tidligt.
Müsli og morgenkaffe. S-tog og cykel til Rosenhaven i Valbyparken.. Aneste uddeleler medaljer efterhånden som deltagerne ankommer. Klokken lidt i otte byder Aneste officielt velkommen og tager et gruppefoto med god afstand – så afsted.
Ned ad Poppel-alléen mod vandet. Til venstre mod Sydhavnstippen. Luften er kølige. Der er nærmest ingen vind og solen varmer.
Løbet er i gang og feltet bliver stille og roligt splittet op.
Fårene får en morgenslapper i skyggen. Der er stille på Sydhavnstippen, videre ad Sejlklubvej. Rundt om Stejlepladsen.
Stejlepladsen er et stort grønt areal ved den gamle Fiskerhavn. En stejleplads er der hvor fiskerne hænger deres garn på pæle, så det kan tørre – og så de kan rense og reparere garnet.
stejle Betydninger 1. opretstående pæl som bar et vandret liggende hjul hvorpå man lagde en radbrækket eller henrettet persons krop – også om hele indretningen 2. hver af de nedrammede pæle som man, især tidligere, hængte fiskenet op imellem for at tørre, rense eller bøde dem (citat: Den Danske Ordbog)
Fra Stejlepladsen tilbage til Valbyparken via Sydhavnstippen. Forbi H/F Musikbyen og H/F Kalvebod. Ned af Poppel-alléen fra den anden ende. Tilbage ved start er der lille runde rundt om discgolf banen og Rosenhaven. Tilbage til start – igen. Det er syv kilometer – lige godt og vel. Seks gange rundt og så er der kilometer nok til at kalde det et maraton – mit nummer 198.
Nye blade.
Ruten er flad og seværdig. For hver omgang bliver Valbyparken lidt grønnere. Det er forår og nogle af træerne har valgt i dag, som den dag der skal springes ud. Den helt rigtige dag til min debut til Fredskov 2500 basis. I’ll be back!
MaratonDanmark på tur: Efter et godt arrangement i Ebeltoft i går, inviterede MaratonDanmark i dag til løb i Vesthimmerland kommune. En kommune med 36.727 (2020) indbyggere og som dækker et areal på 769,80 km2.
Blæsten går frisk over Limfjordens vande, Rusker dem op til vågen flugt, Jager dem mellem de favnede starnde, Fylder med toner hver en bugt. Og sømanden synger bag sit rat På krydstogt fra Nordsø til Kattegat. (citat: Erik Bertelsen)
Løbets start, depot og mål lå ved Pakhuset på havnen i Hvalpsund. En hyggelig lille færgeby med 631 indbyggere (2020).
Vi startede med at løbe langs Limfjorden i byens havnemiljø med færgeleje. Færgen til Sundsøre sejlede ihærdigt frem og tilbage over vandet. På strækket langs vandet fik vi lov at mærke vinde der havde fri passage fra fjorden.
Ved byens udkant løb ind ind i landet via et sommerhusområde. Vi kom ud på landet og passerede to gravhøj der lå nær Ovenskovvej. Herefter løb vi lidt på cykelsiten ved en landevej hvorfra der var udsyn til den lokale golfbane. Tilbage til Hvalpsund – ud af byen igen og ind i byen igen. Forbi Hvalpsund Familie Camping og retur til depotet der stod ved Pakhuset med energi til næste runde.
Tre løbere med tilsammen mere end 1.700 maraton i benene.
Hvalpsund bød på flotte view over fjorden, skønne fjordlandskaber og et hyggeligt havnemiljø. Ifølge Wikipedia er der også en Dagli’ Brugsen og en hæveautomat, men det så vi ikke noget til på ruten.
Ud over vind bød ruten også på lidt højdemeter. Ruten var godt syv km, så jeg måtte 6 gange rundt for at ramme maratondistancen.
En hyggelig boble
I Ebeltoft var vi syv løbere. Tilfældes ville at vi havde fundet samme overnatningssted lidt uden for Hvalpsund. Det blev en dejligt aften i det nordjyske, inden vi skulle i gang med løberiet igen. Til løbet i Hvalpsund var vi de samme syv løbere plus en enkelt der havde taget turen i bil fra Roskildeegnen.
Vesthimmerland kommune var et forholdsvis corona-sikkert sted, med 20 corona-tilfælde og en incidensrate på 54,6 pr. 100.000. Lidt noget andet end hjemme i Ishøj hvor dagens tal er 89 tilfælde og en incidensrate på 389,3. Som inden jeg entrerede løbeboblen snupper jeg en coronatest, her tilbage på Vestegnen.
Nu har jeg gennemført et maraton i Vesthimmerland kommune – det er den første kommune i region Nordjylland jeg kan hakker af.
MaratonDanmark på tur: Efter en lang coronapause er der igen kommet gang i connonball-løbene. I dag fik jeg løbet maraton i en ny kommune for første gang i år, så er der gang i kommune-projektet igen. Det var MaratonDanmark der inviterede til løb i Syddjurs kommune.
Det var tanken, at start, depot og mål skulle været på parkeringspladsen ved Ebeltoft Strand Camping, men da receptionisten var overbevist om at verden ville bryde sammen hvis 3 biler holdt parkeret i længere tid, måtte depot rykkes et par hundrede meter.
Dagen bød på en sen start da vi skulle have et par deltagere med som kom med færgen ved 11 tiden. Så omtrent 11:15 startede vi vores løbeure og begav os ud på ruten. Søren Kuhlmann der var ruteansvarlig satte røde markeringsflag op på første runde. Der var ikke nogle hurtige gazeller der stak afsted på de første 7 km.
Efter først omgang sprede feltet sig. Jeg løbe en kilometers penge i selskab med Betina fra Maraton PopUp, dereffra var det sololøb resten af dagen. Heldigvis havde Søren sat en ganske seværdig rute sammen. Først løb vi rundt om førnævnte campingplads og fulgte herfra stranden ind om Ebeltoft.
Med knap 7.500 indbyggere er Ebeltoft er den størst by i Syddjurs Kommune. Byen ligger på halvøen Hasnæs. Det formodes at byen er anlagt i omtrent 1200. Ebeltoft er kendt for sin gamle bydel og er i dag en en ferieby. Siden 1960 har Fregatten Jylland lagt i Ebeltofts havn.
I Ebeltoft kom forbi fregatten Jylland, Ebeltoft Glasmuseum, en hel del hyggelig havnemiljø, et åbent toilet og et Covid-testcenter. På den anden side af Ebeltoft vendte vi om og løb retur via Søndre Strandvej, Strandvejen og Ndr. Strandvej.
Ruten var ganske flad. Der var lidt modvind når vi løb retur mod depotet. For hver omgang blev vinden en my mere træls.
Det er næsten ikke til at huske hvordan det var før corona. Dengang vi kunne give knus til alle vi havde lyst til. Vi kunne mødes i store forsamlinger og løbe en tur, høre en koncert eller råbe vores lunger ud til en fodboldkamp.
Jeg synes det har været en lang vinter. En lidt ensom vinter. Det er blevet tydeligt hvor meget vi betyder for hinanden. Kollegerne på arbejde. De gode venner og den nære familie – men også de mange bekendtskaber. Et liv med begrænsninger på menneskelige kontakt er et fattigt liv.
Det er godt at være i gang igen med cannonball-løb. Ikke fordi vi er mange, men det, lige at mødes nogle stykke og sige “godmorgen og god tur” inden start. Det er bemærkelsesværdigt at så lidt kan betyde så meget.
Rundt på Amager
I dag var det Maraton PopUp der invitere til løb på Amager med start, depot og mål ved Amager Ressourcecenter. Ruten var godt otte kilometer lang, så det var 5 gange rundt for et maraton – og så en bonustur op og ned ad Amager Bakke til at slutte af på.
Der blev lagt ud i et gevaldigt tempo og jeg befandt mig i hurtigt i gruppetto’en. Fra Amager Ressourcecenter løb vi ud på Holmen hvor vi passerede Under Kronen og Ubåden Sælen.
Christiania.
Herfra bevægede vi om til Christmas Møllers Plads via Norddyssen, Midtdyssen og Syddysen på Christiania. Løbet startede klokken otte, på de første omgang var der ikke mange mennesker. Senere kom flere ud på siten og en duft af cannabis bredt sig her og der på fristaden.
Ved Christmass Møllers Plads vendte vi rundt og løb retur mod Amager Ressourcecenter ad Kløvermarksvej. De sidste par kilometer på rundturen var de mindst interessante på en ellers seværdig rute. Til gengæld var der medvind.
Bakken
Efter 5 runder, hvor et af de seriøse toiletbesøg bag en busk, satte lidt pres på min plan om at løbe på under fire timer, var det tid til en tur op og ned ad Amager Bakke.
For dem der ikke kender Amager Bakke, så er det en kunstig bakke anlagt på Amager Ressourcecenters nye forbrændingsanlæg – tegnet af Bjarke Ingels. Skibakken er omtrent 370 meter lang og tilbyder 80 højdemeter.
Amager Bakke.
Trinene på trappen er uregelmæssige og jeg kom gennem ganske mange taktarter på vej op ad bakken. På toppen var der en imponerende udsigt over København og Amager. Men det havde jeg ikke tid til at nyde. Nedad igen. Lidt rundt på parkeringspladsen. Færdig – men en margin på 10 sekunder til de fire timer.
Tak til Betina og Henrik for en fin rute og et dejligt arrangement.
