Tag-arkiv: Maceration

A Serenade of Agony

Maceration. Gammel, dansk død – og det er ikke så ringe endda.

To og et halv minut inde i “A Serenade Of Agony” rammer en umiskendelige 90’er moshpit-stemning. Jeg missede Maceration dengang i 1990’erne, men musikken hensætter mig alligevel til det festlige årti gange på gang. Det er død-tempo-smadre som det kun blev lavet i 90’erne.

Maceration var tidligt ude og blev dannet i slutningen af 1980’erne i Esbjerg. Besætningen bestod blandt andet af et par musikere fra Invocator.

Maceration udsendte “A Serenade Of Agony” i 1992. Det gør albummet til den første danske death metal-udgivelse.

CD-cover

Denne version af “A Serenade Of Agony” er en genudgivelse og der er en del bonusnumre. Bonusnumrene på genudgivelsen er hentet fra demoen “The Rehearsal Tape 1990” krydret med et par liveoptagelser fra 1992 og 1993.

Maceration
cd: A Serenade of Agony. Emanzipation Productions. 1992 (2022). EMZ64CD.
Producer: Søren Fabian og Lars Lindum
Day Disyraah (Dan Swanö), vokal, keyborads. Jacob Hansen, trommer, guitar. Jakob Schultz, bas, guitar. Lars Bangsholt, guitar.

  • Intro / Silent Lay The Gentle Lamb
  • A Serenade Of Agony
  • Transmogrified
  • Pain And Pleasure Incarnate
  • The Watcher
  • The Mind Rampant
  • Reincarnation / Time Flies
  • The Forgotten

Bonus

  • Hideous Disfigurements
  • Incombustible Remains
  • Total Obstipation
  • Time Flies
  • Slowly We Rot (Obituary Cover)
  • Suffocation (Obituary cover)
  • Godly Beings (Obituary cover)
  • Incombustible Remains
  • Hideous Disfigurements
  • Silent Lay The Gentle Lamb (live)
  • The Mind Rampant (live)

Discogs: A Serenade Of Agony

En niche af en niche i metalhistorien

Forfatter og cand.mag. i dansk og filosof, Benni Bødker, har begået en bog om metal i Esbjerg anno 1990. Titlen på bogen er “Incombustible remains” med den sigende undertitel “Dengang Darkthrone spillede koncert i Esbjerg i 1990”.

I forordet beretter Michael H. Andersen hvordan han drømt om at læse artiklen “Da Darkthrone spillede på Tobakken i Esbjerg”. Han satte sin gamle ven Benni Bødker i gang med at skrive den. Resultatet af Bennis skriblerier var til mere en artikel. Derfor denne bog.

Bogen er, det er lidt en kliche, trykt i 666 eksemplar. Syntes ellers lige jeg har læst at dyrets tal er 616. Det hæver en flok britiske forskere, som har studeret over 400.000 papyrusfragmenter fra omkring år 300.
Bogen er nummereret. Desværre har jeg ikke fået nummer 616, men nummer 257.

Bøger

Bennis brødtekst suppleres af interviewcitater med Jacob Hansen (Invocator/Maceration), Jakob Schultz (Invocator/Maceration), Lars Bagsholt (Maceration), Gylve Nagell (Darkthrone) og Dag Nilsen (Darkthrone). Alle folk der var med den dag da dødsmetallen kom til Vestjylland.

Det er en underholdende og hurtigt læst bog. En underholdende beretning om dengang dødsmetallen var ny, og dengang Darkthrone var et dødsmetalband! og dengang de spillede live i Esbjerg med Maceration som opvarmning. Et band der vist nok hed Tri-China og som måske var fra Århus, var vist også en del at aftenens program – dengang på Tobakken.

Bødker, Benni
Incombustible remains : Dengang Darkthrone spillede koncert i Esbjerg i 1990. Emanzipation, 2021. ISBN: 978-87-94264-00-6.

Med bogen følge Maceration-cd’en “Live disfigurements”.