Søndag var der cannonball maraton i Skælskør – kaldet Solskinsbyen, men solen så vi ikke meget til.
Start/mål/depot ligger centralt i Skælskør. 5 minutters gange fra Skælskør Busterminal. I depotet var der bananer, appelsiner og vand. Alt andet skulle løberne selv medbringe, men det var kun rimeligt til et løbearrangement som kun kostede 50,- kr.
Ruten er omkring 7 km lang, så der løbes 6 omgange for et maraton. Fra start løbes der på Fodsporet i østlig retning. Da Fodsporet er et tidligere jernbanerute er den anlagt men bløde sving og lange lige stræk. Retur løbes der også lidt på Fodsporet, men mest på Ladebovej – som også er lange lige stræk eller bløde sving så den motoriserede trafik kan afvikles i god fart. Der hvor løbet vender drejer ruten rundt om en kirsebærlund. Åhh hvilke fristelse. Hver gang var jeg ved at stå af ræset for at gå på rov. Der var virkelig mange flotte kirsebær!
Det kan godt være Skælskør promoveres som Solskinsbyen. Men det så vi ikke meget til. Først regnede det. Da vi var blevet godt gennemblødte holdt regnen op. Vi løb så i gråvejr med vind fra sydvest. Temperaturen steg til en fugtig og lummer varme. Et par gange var solen lige ved at bryde igennem, men den tabte til skyerne. På det punkt skuffede Solskinsbyen!
Ø maraton er et Amagerløb knyttet til Amager Strand. Men her til sommer har løbsarrangør Henriette Lisse taget Ø maraton med over Knippelsbro til Sjælland og flyttet det knap 100 km i syd sydvestlig retning.
Godt et snes løbere mødte på til start ved Køng Gårdbutik. Har mellem drivhuse og planter var start, mål og depot på den ca. 7 km lange rundstrækning.
6 gange skulle løberne rundt på den ruten og så slutten af med en 7. runder på en afkorte rute. De første 2 kilometer blev løbet på cykelstien langs Næstvedvej. Lige ud, asfalt, kedeligt. Men da de var overstået drejede ruten skarpt til venstre og så kom variationen. Stadig asfalt, men også grus og lidt sandet skovvej. Der var sving og stigninger med efterfølgende nedløb. En fornøjeligt tur gennem Kostræde Banker.
Jeg havde ikke min bedste dag. Benene var trætte og stive fra start. Ofte bliver det bedre efter de første 10 km, men i dage blev det ikke bedre. Hjemmefra havde jeg regnet ud, at jeg kunne nå et tog hvis jeg holdt et tempo til en tid på 4 timer eller der under. Der var ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og holde tempoet hele vejen igennem. Jeg nåede toget.
Efter løbet var der grill for de der havde tid og lyst til det. Jeg sprang over for at nå toget og komme hjem til Ishøj. Men det så ellers hyggeligt ud.
Køng Kirke
Den karakteristik, gule Køng Kirke som jeg kunne se fra stationen i Lundby og cykle efter den. I 1792 begyndte en omfattende ombygning af kirken betalt af Niels Ryberg. Tårnets to gavle og saddeltag blev fjernet og erstattet af en udsigtsplatform omgivet af et jernrækværk. På platformen opførtes en firkantet skur med kuppeltag. Kirken ligger ikke på ruten. På rundstrækningen kan den vist kun ses fra toppen af Køng Møllevej. Men den fortjener et foto.
Tidligt op på morgenen efter at vi er gået over til sommertid er meget tidligt. Op kom jeg og afsted mod Odense for at løbe en maraton.
Toget kørte næsten planmæssigt. Fra Odense Station skulle jeg videre på cykel. Det lykkedes at cykle forkert to gange på vej til startstedet for dagens maraton. Første gang fordi Odense Kommune havde sparet gadenavneskiltet i den ene ende af Tværgade. Anden gang klarede jeg det helt selv.
Frem kom jeg. Fem minutter inden start. Ikke helt tid nok til at nå det hele. Fandt løberygsækken og de to tilhørende vandflasker. Glemte mp3afspilleren i rejsetasken. Gik glip af løbsbreafingen. Afsted!
Løbets start, depot og mål lå i et villakvarter i udkanten af Odense S. Efter et kort stykke på fortov fortsatte ruten ad en velasfalteret cykelsti, der igen blev afløst af en lang, lige markvej. Herefter blev det lidt sjovere. Ind i skoven. Singelspor, skovvej og et kort stykke på græs. Forbi Hollufgård. Mere sti for så at komme tilbage til cykelstien og det korte stykke på fortov i et villakvarter i Odense S. 10,5 km. Det gøres fire gange.
Det var et par meget tunge stænger jeg havde med hjemmefra. Da jeg var ved at være færdig med den første omgang tænkte jeg, at dette kunne ende som årets langsomste maraton.
Jeg må have set slidt ud, for da jeg satte i gang på anden omgang fik jeg en bemærkning fra en medløber: “Du kommer ikke under fire timer i dag!” Jeg var tilbøjeligt til at give ham ret. Hvis jeg fortsatte i samme tempo ville jeg ende på en tid på fire timer og fem minutter. Og det var hvis jeg holdt tempoet hele vejen.
Videre kom jeg. Benene blev aldrig rigtig gode, men det blev lidt lettere at holde de i gang efterhånden som jeg nærmede mig halvmaratondistancen.
Med en omgang tilbage kunne jeg se, at jeg kunne nå en tid på under fire timer hvis jeg gav den lidt ekstra og satte tempoet lidt op. Mp3afspilleren lå i tasken, så jeg havde ingen troldkraft. Det var et spørgsmål om at tage sig sammen i den begyndende regn.
Fremad. Ad cykelstien, markvejen, gennem skoven, forbi Hollufgård. Tilbage mod villakvarteret i Odense S.
Mål. Sub fire. En kop kaffe, tak!
Hollufgård. En gammel hovedgård. Nævnt første gang i 1487.
Skærtorsdag var der arrangeret Gåsetårn maraton i Vordingborg. Efter en togtur og en kort cykeltur fra Vordingborg Station til Sydhavnen var jeg klar til start.
Solen skinnede fra pletvis skyet himmel. Det var ikke så koldt som jeg havde frygtet og stemningen var god, da løbsarrangør Søren Jeppesen bød velkommen og informerede om ruten, regler og andet relevant. Faktisk var stemningen så god, at det var svært at høre hvad han sagde. Men af sted kom vi.
Ruten var lagt i udkanten af byen. Den første del af ruten går forbi lidt blandet beboelse, småindustri og nogle klassiske kolonihaver. Størstedelen af ruten løbes i smukke omgivelser på Oringepynten, omkring Oringe Sindsygehospital. Fra østsiden af Oringepynten er der kig hen over Vordingborg Nordhavn til Gåsetårnet. Tårnet står tilbage som det eneste af den engang mægtige borg. Den gamle kongeborg var hjemsted for tre Valdemar-konger.
Med otte omgange for et maraton er løbet i hamsterhjul-klassen, men det er et skønt hamsterhjul med masser af variation og kik ud over vandet. Første del er næsten flad, mens den sidste del er mere kuperet og byder på et par småbakker. Undervej kunne der opleves fuglekvidder fra en solrig himmel. Foråret er kommet!
Depotet, som var placeret ved start/mål, var velforsynet med slik, nødder, vand, sodavand, banan med mere. Efter løbet var der god, varm suppe. Det var god plads under de opstillede pavilloner og for de trængende var en toiletvogn.
Cannonball de lux.
Træning
Jeg løber for tiden en del kilometer som forberedelse til Hammer Trail. De mange kilometer sætter sig i benene og benene er tungere end vanligt. Når først jeg er kommet i gang med at løbe forsvinder ømhed og benene bliver lettere. Men jeg har aldrig skullet løbe så mange kilometer før jeg kommer dertil hvor musklerne løsner og trætheden forsvinder.
Jeg glæder mig til de sidste par uger inden Hammer Trail, hvor afstandene jeg løber bliver kortere og intensitet i træningen bliver lidt mindre, og hvor jeg kommer til at opleve hvordan kroppen optimeres og fyldes med overskud.
– og så glæder jeg mig til jeg har løbet 158 af godt 160 kilometer på Bornholm hvor jeg kan fyre op for Finntrolls Solsagan på mp3-afspilleren og kravle det sidste stykker til mål.
For mine kollegaer på biblioteket er jeg ham der løber lidt længere og mere end de fleste. Så da et gammel foto med nogle løbere dukkede op under en oprydning, endte billedet hos mig.
Billedet – eller retter billederne – forestiller fem løbere der er ved at løbe fra feltet.
Der er tale om to næsten ens foto side om side. Havde jeg de rette briller fra Raumbild-Verlag Otto Schönstein, ville jeg kunne få et 3d-effekt ud af at se billederne med brillerne på, monteret i den rette afstand fra øjnene.
På bagsiden afslører teksten at fotoet er fra starten af maratonløbet afholdt ved OL i Tyskland 1936.
De olympiske Sommerlege 1936 var de elvte moderne Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Berlin fra den 1 august til den 16 august 1936. Maratonløbet blev løbet den 9. august.
Olympianden havde stor propagandaeffekt for de nazistiek magthavere der isenesatte legenede på en helt ny måde. Et eksempel herpå er Leni Riefenstahls dokumentarfilm “Olympia” som i to dele 1. “Fest der Völker” og 2. “Fest der Schönheit”. Det var den første film der anvendte avancerede filmteknik med usædvanlige kameravinkler, ekstreme close-ups og andre teknikker som senere indgik i filmproduktionen som en del af de værktøjer instruktørerne kunne gribe til.
Som en del af iscenesættelsen blev en fakkel med den olympiske ild for første gang bragt fra Olympia i Grækenland til olympiadearrangementet i Berlin.
Maratonløbet ved OL 1936 havde start og mål på det Olympiske Stadion. Ruten gik omkring Grunewald hvor løberne løb et halvmaraton ud til et vendepunkt, vendte og løb samme vej. Starten gik fra 100 meter startlinjen på det Olympiske Stadion.
Løbet blev vundet af koreanske Sohn Kee-chung, mens britten Ernest Harper kom ind på andenpladsen. Deres tider var 02:29:19 og 02:31:23. Korea var på dette tidspunkt besat af Japan. Vinderen Sohn Kee-chung står derfor opført som japaner og under det japanske navn Son Kitei.
In the Marathon race, Zabala, the Los Angeles victor, was forced to withdraw before the first part of the course had been covered. Son (Japan) and the Englishman, Harper, ran side by side for a considerable distance, but after 35 kilometres the Japanese runner left Harper behind and continued alone to win the event in 2:29:3 hours. The second place went to Harper, who was followed by the Japanese runner, Nan. (citat: The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport, side 606)
Da den japanske nationalmelodi blev spillet ved sejrsceremonien bøjede Sohn Kee-chung hovedet i skam over at han måtte stille op som løber for besættelsesmagten.
Danmark havde en løber med, Anders Jakob Hartington Andersen. Han kom i mål som nummer 25 i tiden 02:56:31.
Tilbage til billedet som kollegerne fandt under oprydning. Bag på billedet er lidt tekst. Først en overskrift: “Die Olympischen Spiele 1936” efterfulgt af billedets titel “49. Berlin, Wettkämpfe: Marathonläufer kurz nach dem Start”, altså er det maratonløbere kort efter starten. “49” antyder at billedet har været en del af en serie af 3d-fotos.
Blandt de øvrige information på bagsiden er udgiverens navn: Raumbild-Verlag Otto Schönstein. Forlaget gjorde sig i historiske fotos, men forlaget var også en integreret af det 3. Rige og udgav fotoserier der forherligede det nazistiske Tyskland.
For det historienørdede er her et link til den officelle olympiske rapport The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport : Volume I (pdf), side 6-637. – Volume II (pdf), side 642-1223. Ruten, fotos, resultater og mellemtider fra maratonløbet s. 644-647 Indholdsfortegnelse side 1221-1223
