Tag-arkiv: oldtidsminder

Historie

Af oldtidsminderne i Brødeskov

Skriv en kommentar

Brødeskov er en lille, hyggelig skov syd for Hillerød – øst for Nørre Herlev. I skoven er der flere gravhøje fra oldtiden, hvoraf nogle er seværdige.

Pughøj

Pughøj er en velbevaret og flot rundhøj. Højen har givet navn til den nærliggende Pughøjvej. Højen er ikke udgravet, men er formentlig fra bronzealderen.

“Puge” er et gammeldansk ord for overnaturlige væsner. Ifølge lokal overtro bor en nisse i højen.

Gravhøj i sneklædt skov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj. Mellem træerne i baggrunden stråler solen.
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Dysse i skoven

Lige udenfor indhegningen til Brødeskov Kaserne ved Lundsbjergvej ligger en rundhøj med en smuk dysse. Anlægget er dateret til stenalderen.

Skovvej og en dysse til venstre for vejen.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med en stor dæksten.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med synligt kammer.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med rille i dæksten.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

I den store dæksten er der en øst-vest-vendt rille.

Inde i skoven

Imellem Pughøj og dyssen ved kaserne findes tre fine rundhøje.

Nord for Holtevej ligger en halvanden meter høj rundhøj med en lavning i top.

Oldtidshøj mellem skovens træer
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov. Bag træerne ses solen.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Nær t-krydset hvor Mosevej rammer Holtevej findes en rundhøj med en stor sten på toppen.

Sneklædt rundhøj med sten på toppen.
Dateret: 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret: 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sneklædt sten på toppen af rundhøj.
Dateret: 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ved Mosevej står en to meter høj rundhøj. Højen har et større gravet hul i den ene side.

Sneklædt rundhøj med udgravning i siden.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sneklædt skov med rundhøj og lavt hængende sol.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ved Hestehavevej

Vest for Hestehavevej findes en rundhøj. Den er ikke stor, men rager omtrent et meter op over terrænet. Højen er synlig fra vejen.

Lav rundhøj i skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sten ved rundhøj.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ved Brødeskovvej

Hvor Mosevej møder Brødeskovvej ligger en klejn rundhøj. Højen raver knap en meter op og synes ikke at så meget.
Google Maps: 55°53’36.6″N 12°18’12.5″Ø

Lav rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Lav rundhøj i skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sneklædt rundhøj.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ikke langt derfra, men på modsatte side af Brødeskovvej ligger en sløjfet stengrav med spredte sten.

Forhøjning i skoven med spredte sten.
Dateret 3950 – 501 f.v.t.
Sten i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 501 f.v.t.
Sten i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 501 f.v.t.
Historie

Oldtidshøje i Freerslev Hegn

Skriv en kommentar

I Freerslev Hegn vest for Hillerød er en en rund høj og to langhøje. Den ene er et besøg værd.

Tæt ved t-krydset hvor Mellemkysevej rammer Brændevej ligger en seværdige langhøj med flere store randsten.

Længere mod syd i Snævret findes en rundhøj og langhøj. Rundhøjen er knap synlig i landskabet mens langhøjen er nemmere at lokalisere, da der er nogle spredte randsten.
Google Maps (rundhøjen): 55°54’27.6″N 12°12’56.8″Ø

Langhøj med synlige randsten.
To randsten.
To rækker af randsten.
Langhøj med to rækker af randsten.
Randsten.
Dæksten.
Langhøj med spredte randsten. Ikke særlige synlig i landskabet.
Randsten.
Rundhøj. Anes kun som en svag stigning i landskabet.

De to langhøje er fra stenalderen, mens rundhøjen blot er dateret til engang i oldtiden.

Historie

Kongedyssen

Skriv en kommentar

To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.

Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.

I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.

Landhøj med rendsten.
Langhøj med masser af randsten.
Randsten ved langhøj. På højen ses to dysser
To dysser på langhøj.
Dysse bag randsten.
Den store, at de to dysser på langhøjen
Dysse bag randsten.
Indgravering på randsten.
LD indgraveret i sten.

“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.”
(citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)

Historie

3 runesten i Jægerspris

Skriv en kommentar

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Runesten på græsplæne i park.
Runesten, dateret 700 – 800.
Nærbillede af runesten med enkelte runer.
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten foran gravhøj.
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten med teksten Roulv sis
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten på græsplæne i park.
Runesten, dateret 700 – 1100.
Nærbillede af runesten.
Runesten, dateret 700 – 1100.

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten

Historie

Rundkørselsrundhøj

2 kommentarer

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Rundhøj i rundkørsel, foran højen ses hajtænder og vejskilte.
Udsigt fra gravhøj. I den ene side ses en boligblok og en blind vej. På den anden side ses en høstet mark.
Ujævn trappe bygget af marksten. Trappen fører op at gravhøjens side.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Historie

Dyssekamre i Dyreborg Skov

Skriv en kommentar

I det vestlige hjørne af Dyreborg Skov står et fin lille dyssekammer. På en mark får hundrede meter nord for skoven findes et anden dyssekammer, som ligge lidt gemt under et egetræ.

Lille dysse bag et træ.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse i en skov.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Kammeret i en lille dysse.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Det er ren højromantik med dyssekammeret i udkanten af skoven.

Forhøjning på en mark. Under et egetræ kan der ses en dysse
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse bag grene med blade.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Blik gennem kammeret i dysse - i baggrunden ses himlen.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Romantikken følger med ud på marken hvor et dyssekammer ligger skjult under et egetræ.

Historie

Knoldsborgjættestuerne

Skriv en kommentar

Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.

Stor jættestue med små juletræer i baggrunden
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Stor jættestue med små juletræer i baggrunden
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Kig gennem jættestuen kammer
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Jættestuen længst om vest er ca 7,5 x 7.5 meter og er sat af otte bæresten med tre dæksten.

Dysse på lav høj
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Blotlagt jættestue.
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Blotlagt jættestue men havet i baggrunden.
Jættestue , dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.

Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.

Historie

Jættestuefuser

Skriv en kommentar

Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.

Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”.
Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.

Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.

Træpæl med udskæring der indikere at her er et oldtidsminde
Rundhøj med to små træer
Adgang forbudt skildt ved indgang til jættestue

Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.

Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.

Højen og jættestuen blev restaureret i 1943.

Historie

3 oldtidsminder på Møn

Skriv en kommentar

På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.

Klekkendehøj

Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.

Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.

Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.

Rundhøj med indgang. Højen ligger på en mark, i baggrunden ses træer
Inde i jættesteun ses tre af de bærende sten, samt lidt af loftet.
Land gang der fører ind i jættestuen.

Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.

Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.

Kong Askers Høj

Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.

Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.

Gravhøj på græsmark. I baggrunden ses havet og Sjællands kyst
Rundhøj med indgang til en jættestue.
Detalje af stensætning ved indgangeen.
Indgang med jerngitter.
Detaljer af stensætning inde i jættestuen.
Edderkop i jættestuen

“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder.
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Sprovedyssen

Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.

Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.

Randsten og dysse i et åbent landskab.
Randsten og indgang til dysse/jættestue
Randsten og dysse.

“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.”
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Video

Historie

Underdyssen

Skriv en kommentar

Langhøj med dysse og to blottede dyssekamre ved Kalundborg.

Dysse ses for enden af langhøj
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Randsten foran dysse.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Randsten og dysse i modlys
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med stor og tung dæksten
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dyssekammer uden dæksten
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dyssekammer uden dæksten
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere.
I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”