Tag-arkiv: politisk litteratur

Overvågningskapitalismens tidsalder

Vi er alle kapitalismens råstof. Shoshana Zuboff har undersøgt hvordan den digitale kapitalisme har skabt en altomsluttende forretningmodel baseret på overvågning.

Anmeldelser og interview

Akademisk superstjerne bliver hyldet for sit 700 sider lange angreb på grådige kapitalister af Johan Moe Fejerskov på Politiken
“Den amerikanske forfatter og Harvard-professor Shoshana Zuboff har skrevet en opsigtsvækkende bog om digitale kapitalister, der gik fra at servicere brugerne til at tjene milliarder på at overvåge almindelige mennesker. Er det virkelig det samfund, vi ønsker, spørger hun.”

En skærm, der ser os af Tobias Marcus Møller på Weekendavisen
“Overvågningskapitalisme, kalder Shoshana Zuboff fænomenet i sin nye bog; et ord, som med den amerikanske professor nu er gledet ind i sproget.”

Google og Facebook har skabt en ny kapitalisme, hvor råstoffet er dit privatliv. Har du læst og accepteret brugerbetingelserne? af Otto Lerche Kristiansen på Information.
Den amerikanske professor emeritus ved Harvard Business School og forfatter Shoshana Zuboff har brugt syv år på at undersøge, hvordan Google og Facebook har forandret samfundet. I en ny bog – som netop er udkommet på dansk – beskriver hun, at de har skabt overvågningskapitalismen – en helt ny form for kapitalisme baseret på overvågning. Råstoffet er vores privatliv.

Opgør med den tech-monopoliserede fremtid af Tobias Liebetrau på Version2
“Apple, Amazon, Alphabet, Facebook og Microsoft er blandt verdens mest værdifulde virksomheder. De har løbende opkøbt konkurrenter, udbygget deres markedsandele og dermed skabt selvforstærkende former for markedsdominans. De har disrupted, som det hedder med et af tidens fetischerede modeord.”

Overvågningskapitalisme truer med at koste os menneskeligheden af Mie Oehlenschläger på Altinget
“Harvard-professor Shoshana Zuboff har skrevet en fremragende bog om overvågningskapitalisme – en altomsluttende forretningsmodel, der vil kontrollere og ændre vores adfærd.”

Interview fra Democracy Now!

Corporations have created a new kind of marketplace out of our private human experiences. That is the conclusion of an explosive new book that argues big tech platforms like Facebook and Google are elephant poachers, and our personal data is ivory tusks.

Overvågningskapitalismens tidsalder : Kampen for en en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje
Af Shoshana Zuboff. Informations Forlag, 2019. ISBN: 978-87-93773-48-6. 700 sider.

Bibliotek.dk: Overvågningskapitalismens tidsalder
Informations Forlag: Overvågningskapitalismens tidsalder

Folkesocialisten

Min gamle samfundsfagslærer har skrevet en bog. Og selv om han er SF’er, husker jeg ham som en skarp analytiker, så den må jeg hellere få læst når jeg får tid.

Aage Frendsen er som sagt medlem af SF – og har været det i mange år. Han har siddet i Folketinget som suppleant ad flere omgange, senest i 1994. Han er cand.mag. i samfundsfag og historie og jeg havde fornøjelse af hans undervisning, da jeg for længe siden tog HF på Århus Akademi. Han var en inspirerende og vidende underviser.

Aage Frandsen har tidligere udgivet bøgerne “Lovgivningsprocessen i praksis”, “Partiledelse” og “Politik i praksis”, men nu tror jeg ligefrem han har skrevet en bog jeg vil læse. Det er “Folkesocialisten” med undertitlen “SF’s historie”.

I lektørudtalelsen til bogen skriver Allan Thomsen Volhøj: “Frandsen er ikke den mest markante skikkelse i SF, men i denne bog kan man se at han er en vigtig person, som der bliver lyttet til i de svære perioder. Han fortæller indsigtsfuldt og passioneret om SF, men er også reflekterende om de forkerte beslutninger han, eller andre, var med til at træffe. Man skal have et vist kendskab til dansk politik og dansk historie for at få fuldt udbytte af bogen”

Folkesocialisten : SF’s historie
Af Aage Frandsen. Momenta, 2018. ISBN: 978-87-93622-04-3.
DK5: 32.269, Socialistisk Folkeparti

Bibliotek.dk: Folkesocialisten

Socialismens idé

Den tyske filosof Axel Honneths bog “Die Idee des Sozialismus” er udkommet i en dansk oversættelse: “Socialismens idé : forsøg på en aktualisering”.

Axel Honneth er tidligere elev af Jürgen Habermas og fører arven fra Frankfurterskolen videre. Honneth er hovedsageligt kendt for sin anerkendelsesteori som er beskrevet i “Behovet for anerkendelse” og “Kamp om anerkendelse”.

Om “Socialismens idé” skriver forlaget Hans Reitzel: “Socialismen har dannet grundlag for modstand mod kapitalismens bagsider i mere end 150 år. Men selv om vi i dag er vidne til stigende ulighed, og selv om der er udbredt utilfredshed med dele af den finansielle sektor og politisk fokus på store virksomheders skatteunddragelse, er det få, der vil fremhæve socialismen som en god løsning. Hvordan kan det være, at socialismen har mistet sin kraft? Og hvad skal der til for at forny den i det 21. århundrede?
Axel Honneth argumenterer for, at socialismen har mistet sin appel, fordi den er funderet i industrisamfundet og kun i mindre grad svarer til nutidens samfund. Hvis socialismen skal give mening i dag, er det derfor nødvendigt at reformulere den, så den svarer til vor tids samfund. Kun på den måde vil vi kunne genoplive dens grundlæggende ambition: at skabe et økonomisk system, der er foreneligt med solidaritet og frihed.”

Da Die Idee des Sozialismus udkom i 2015 brage Information artiklen “Socialismen er endnu ikke født“. Her skrev Frank Beck Lassen: “Faren ved Honneths strategi er, at socialismen bliver til filosofi. Til endnu en normativ teori på det liberale filosofimarked (’du kan også leve livet på denne måde, men kun hvis du har lyst’). Det må ifølge Honneth aldrig blive sandheden om socialismen. Skal socialismen leve op til sit navn, må den levere synlige bidrag til større social retfærdighed ved at fokusere på eksperimenter, på kommunikation og på offentligheden.”

Lektør Erik Nicolaisen Høy skriver at bogen “giver et sammenhængende bud på hvad der gik galt for socialistiske tænkere siden pionertiden. Bogen er forståelig for målgruppen, dog med en hel del fodnoter som bryder med flowet i bogen. Den fokuserer udelukkende på de filosofiske og ideologiske sider af socialismen uden at forbinde det med hvordan det udmøntedes i praksis.”

Flere omtaler af bogen

Forholder sig ikke til nutidens ulighed af Allan Vokstrup på Arbejderen
Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse (interview) af Christian Bennike på Information
Vil du være med til den nye socialisme? af Rune Lykkeberg på Politiken

Socialismens idé : Forsøg på en aktualisering
Af Axel Honneth. Hans Reitzel, 2017. ISBN: 978-87-412-6540-7. 191 sider.
DK5: 32.16

Bibliotek.dk: Socialismens idé
Hans Reitze: Socialismens idé

Gadens stemmer på tryk

Gadens stemmerI storbyen møder vi dem dagligt. Men vi hører dem nok ikke så meget – eller rettere, det eneste vi hører opfordringen til at give lidt til det næste måltid eller den næste øl, måske formuleret som et tilbud om at købe en avis.

I bogen Gadens stemmer kom seks nuværende og tidligere hjemløse til ordre. De fortæller om om kaotiske barndomme og brudte familiebånd, stofmisbrug, sociale deroute og spinkle håb.

Lektør Kirstine Hagen Thomasen skriver om bogen: “De seks livsberetninger er stærke og meget smukt og sammenhængende fortalt. Det er ikke til at sige, hvor meget Malene Ravn har redigeret i sin genfortælling, men dén og anonymiseringen gør, at bogen fungerer som generel tankevækker og øjenåbner snarere end som præsentation af seks individer.”

I Lad gadens stemmer fortælle (29. juni 2016) på Vesterbro Bladet er Sami, som er én af de seks nuværende og tidligere hjemløse interviewet. Interviewet er efterfulgt af et lille uddrag fra bogen.

Forfatteren til Gadens Stemmer Malene Ravn har lavet tv, radio og været freelance skribent. Hun har to romaner på samvittigheden og kan kalde sig cand.mag. Bogen er udgivet af Saxo og pengene fra salget af bogen går til den sociale virksomhed Gadens Stemmer.

Gadens stemmer : Her kommer skravlet som rejser sig op : Fortællinger
Af Malene Ravn. Saxo, 2016. ISBN: 978-87-93412-27-9. 168 sider.
DK5: 30.1628

Bibliotek.dk: Gadens stemmer
Saxo: Gadens stemmer

En skarp pen i oceanet af støj

Arundhati Roy, der blev verdenskendt for romanen De små tings Gud og modtog Bookerprisen for sammen, skriver med en skarp pen og med poesien som passager. Hendes stil og sproglige dygtighed gør et bogen er en fornøjelse at læse. Det de dystre fakta til trods.

Vi er alle – verdens befolkning – fanget mellem den Internationale Valutafond IMF’s checkhæfte og USA’s krydsermissiler. Det mærkes ikke så meget her i Danmark, da vi er så heldige, at vi har fået lov at være Kejser Bush’s logrende skødehund – og da vores regering er mere en villig til at føre neoliberalismen politik ud i livet. I velfærdsstatens navn, betyder det et langsomt, men sikkert, farvel til velfærdsstaten.

Nok om det. Nok om Danmark. Forlaget People’sPress har udgivet Arundhati Roy samlede essays på dansk. Tekstsamlingen har titlen Menigmands guide til Imperiet.
Var det ikke for hendes insisterende opfordringer til handling og håb for en anden mulighed, end den fremtid som markedets globalisering tegner for verden befolkning, ville læsning af bogen være en lang vandring i elendighed og trældom.
Læseren tager på vandring med Indiens kasteløs og naturfolk, der ofres (og det i bogstavelig form) på fremskridtets alter og i liberalismens navn. Vi ser, hvordan Ghandis arv til det indiske folk trækkes ned i sølet af hindu-nationalister, der massakrer 2.000 muslimer i provinsen Gujarat. Alt mens de men den anden hånd, solgte landets værdier til de multinationale koncerner.

Fra Indien problemer går en rød tråd til resten af verden. Hvor de første essays fra 1998 til 2000 meget omhandler Indiske problemer, herunder konflikten med Pakistan og deres indbyrdes atomkapløb, bliver Arundhati Roy til stadighed mere og mere globalt fokuseret. Globaliseringskritikken og kritikken af den amerikanske regering udenrigspolitik og IMF m.v., fylder mere og mere.

I en avis læste jeg en anmeldelse, hvor skribenten ikke så nogen grund til, at vi danskere læste essays fra en indisk debat om opførslen af vanddæmninger i Indien. Han har ikke læst essayene ordentligt, eller også lever han i en lille nationale osteklokke. Menigmands guide til Imperiet anskueliggør at udviklingen i Indien hænger sammen med udviklingen i Euroap – og resten af verden. Vi i vesten bære et medansvar for udviklingen på Jorden. Det er os, eller retter eliten i Vesten, der presser liberalismen ned over hovedet på alle andre. Det er IMF, Verdensbanken, USA, NATO og EU er i en uskøn alliance forstærker modsætningerne mellem fattige og rige.

Arundhati Roy formår at kæde de store politiker samme med almindelige mennesker liv. Hun skærer igennem mediernes flimmer og anskueliggør virkeligheden bag den fries presses og spin doktorernes slør. Hun repræsenter et alternativ til markedets globalisering, nemlig menneskelig globalisering. Arundhati Roy vedkender sig ikke nogen ideologi, og er på den måde tidstypisk for mange af deltagerne i bevægelserne som går mod markedets globalisering.

Roy, Arundhati
Menigmands guide til Imperiet : Essays. Peolpe’sPress, 2005. 305 sider. ISBN: 87-91518-52-0.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. August 2006, nr. 3.

USAs kristne højre

Egon Clausen, der normalt er kendt som journalist på Danmarks Radios P1, har været en tur omkring bibelbæltet i USA. Efter rejsen til Guds eget land, har han skrevet bogen Øje for Øje : En beretning fra det modernes bagside.

Øje for ØjeI bogen møder vi Michael Brenneisen fra byen Nacogdoches. En lille søvnig by i Texas, hvor beboerne er gudsfrygtige. Byen er ejet af hvide og styres af hvide. Afroamerikanerne lever i deres egen fattige bydel.
Som så mange andre på de kanter, er Michael Brenneisen en glad kristen fundamentalist. Han er dog vred, fordi mennesket i det moderne samfund ikke lever efter Guds ord, men lever efter menneskeskabte love. Han afventer dommedag, hvor alle skal dømmes af den almægtige Gud. Han ser mange tegn på at dommedag er nær, gode tegn som oprettelsen af Israel og dårlige tegn som grundlæggelsen af FN – et redskab for Antikrist.
Michael Brenneisen har tidligere været nævning i en retssag, hvor en ung mand blev dømt til døden. En retssag hvor Biblen spillede en vigtig rolle.

Mike DeGeirin, en anden af personerne i Øje for Øje, var forsvarer for den mand, der blev anklaget for mordet. I Nacogdoches er han en upopulær mand. Den mordanklagede hedder Khristian Oliver og er sort. Mike DeGeirin er fra Houston. Selv om han henviser til Biblen i hans forsvar af Khristian Oliver, er han ikke så bibelsikker som fundamentalisterne i Nacogdoches. Og så tillader han sig at anvende naturvidenskaben i hans forsvar.

Endvidere portrætteres enkelte stridsmænd og -kvinder fra det kristenfundamentalistiske miljø. Blandt andet Kim Weir der betragter blodsudgydelserne i Israel som fødselsveer for den nye verden og Jesu genkomst; og Patrick Buchanan, der er manden bag bogen Compassionate Conservatism. En bog hvor George W. Bush i forordet skriver: “i hver eneste sag, hvor min regering ser det som en opgave at hjælpe folk, der har brug for det, vil vi først og fremmest søge efter troende organisationer, der har vist deres evne til at redde og forandre liv”. En bog hvor medlidenhed er budskabet om omvendelse og hvor fattigdomsbekæmpelse er prædiken.

Bogens har udelukkende sin berettigelse i anden del Fundamentalismen, hvor det kristne højres ideologi og dens talsmænd sættes i ord. Det er et fundamentalistisk miljø, der som andre religiøse fundamentalistiske miljøer fornægter videnskab. Man skal tro, ikke vide.
Det er herfra det ideologiske bagland for krigen mod Irak skal findes. Som læser erfarer man, at byttes ordene Allah ud med Gud/Kristus og Koranen ud med Biblen, er kristenfundamentalister og islamfundamentalister to alen af samme stykke. Afstanden mellem bin Laden og George W. Bush bliver skræmmende kort.

“Snart vil der blive født en lydefri, gensplejset kalv med den rette røde farve i Israel og så står verden ikke længere” Det menes der blandt kristenfundamentalisterne. Koen er varslingen af dommedag, som fører til Jesu genkomst og regime på Jord. Hvordan kan man tage sådanne mennesker seriøst. Bogen giver for så vidt svaret. De er det politiske og ideologiske bagland for lederen af Jordens mægtigste rige – imperiet USA.

Bogens omdrejningspunktet er retssagen mod Khristian Oliver. Men hver gang sagen beskrives, falder bogens kvalitet. Dele af bogen minder mest om en billig og dårligt skrevet kriminalroman. Forskelle er blot, at det er virkelighed og en afroamerikaner dømmes til døden.
Det eneste teksten om retssagen kan bruges til, er en case study af et uretfærdigt retssystemet. Et retssystem uden retssikkerhed, hvor Gud hersker via valgte dommere. Retssagen mod Khristian Oliver støjer for meget i en ellers relevant bog om George W. Bush’s politiske bagland.

Bogen afrundes med et afsnit om kristenfundamentalister i Danmark. Blandt de mest kende her er Søren Krarup (DF), og andre kristne organiserede omkring tidsskriftet Tidehverv. Hvad forfatteren har tænkt med dette afsnit er uvis. Men er det at fortælle at kristenfundamentalister findes i Danmark, er det ikke en nyhed der kan komme bag på mange. Er det at give et indblik i disse kredse og en analyse af dem, er afsnittet for kort.

Egon Clausen. Øje for Øje : En beretning fra det modernes bagside. Gyldendal. 248 sider. Vejledende pris 248 kr.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. Maj 2003, nr. 2.

Den røde pille

Virkelighedens ØrkenI filmen The Matrix får hovedpersonen, Thomas A. Anderson/Neo, valget mellem en rød og en blå pille. Han vælger den røde og havner i Virkelighedens Ørken, hvor magtens og afledningsindustriens koreografi er væk.

Efter 11. september fremførte magthaverne, aflednings- og meningsindustrien budskabet at verden grundlæggende var forandret. Med spørgsmål som, hvad nu hvis det er helt forkert? hvad nu hvis der intet epokegørende er forandret? har Slavoj Zizek sammensat en rød pille og kaldt den Velkommen til Virkelighedens Ørken : Essays om verden efter den 11. september.

Slavoj Zizek afdækker den maskerade der opføres i de vestlige liberalistiske demokratier, hvor “vi mangler selve sproget til at formulere vores ufrihed”. De paroler der bruges til at betegne tiden konflikt, “menneskerettigheder”, “krig mod terror” og “demokrati og frihed” er falske udtryk. Et tema som også findes i George Orwells 1984, hvor sandhedsministeriet udsender paroler som “krig er fred”, “frihed er slaveri” og “uvidenhed er styrke”. Parolerne fra Orwells Oceanien passer ikke alle til vores virkelighed, men metoden er den sammen; krig er blevet fred.

Terroraktionen mod World Trade Center, (11. september 2001), sættes ind i senkapitalismes virkelighed. En virkelighed hvor underholdningsindustrien bruges i “kampen mod terror” og Hollywood fungere som et ideologisk startapparat, der er medvirkende til at fastholde sløret. Velkommen til Virkelighedens Ørken er et brækjern, der nedbryder det slør den reelle virkelighed er skjult bag. Et slør der opdeler verden i godt og ondt.

11. september er blevet udlagt som et “sammenstød mellem civilisationer”. Frem for at understøtte denne tese og analysere islam, mener Slavoj Zizek, at vi i igen skal “fokusere opmærksomheden på konfliktens økonomiske baggrund”. Selv i de mest fjerne konflikter og afsides kampe mellem religiøse grupper findes andre interesser bag konflikterne.

11. september er ikke det nye i verdens konflikter. Det er derimod den virtuelle krig som vi er på vej mod. En krig hvor våbnene er usynlige. Soldaterne er langt fra det sted hvor deres våben dræber. Europæiske og amerikanske byer er ikke truet af bomber der eksploderer, men af gasser og virus.
Statsmagternes aktioner holdes skjult og de informationer der når frem, er nøje tilrettelagt af militæret. Terroristerne som der føres krig mod, tager ikke ansvaret for deres handlinger.
WTO’s strukturtilpasning har frygtelige konsekvenser i tredje verdens lande, men “forbindelsen mellem disse “strukturelle” beslutninger og millioner af menneskers smertefulde virkelighed er afbrudt.”
I teksten refererer Slavoj Zizek til Hollywood film. Bogen er skrevet med lune og er en fornøjelse at læse.
Efter 11. september 2001 var der flere måder at reagere på. Mange danske politikere og meningsdannere valgte at stille sig op i den uendelige række af offentlighedspersoner, som repeterede magtens og elitens paroler om “krig mod terror”, “dem og os” og placerede verden i en sort/hvid undtagelsestilstand. En anden måde at reagere på, var at tænke selv og forsøge at se hvad der egentlig skete – og hvad der er den virkelige baggrund for massemordene i New York og den Tredje Verden.

Slavoj Zizek valgte at tænke selv efter 11. september. Det kom der Velkommen til Virkelighedens Ørken ud af. Bogen er ikke den store afsløring eller fornyelse. Bogen mangler en dybere imperialismeanalyse. Velkommen til Virkelighedens Ørken er et udmærket afsæt for videre refleksion af begivenheden 11. september og de modsvar som er kommet fra USA og Vesten.
En spændende bog hvor mange står for skud, også venstrefløjen. En bog som har relevans når man ser nyheder i tv.

Slavoj Zizek Velkommen til Virkelighedens Ørken : Essays om verden efter den 11. september. Informations Forlag. 174 sider. ISBN: 87-7514-079-9. Boget er forsynet med noter, hvor de mest ualmindelige ord forklares og med kildehenvisninger.
198 kroner hos den lokale bogpusher eller 30 dage gratis til låns fra det lokale bibliotek.

Slavoj Zizek
Født i 1949. Zizek (udtales jijæk). Slovensk filosof, sociolog, psykoanalytiker, forfatter og seniorforsker ved Institut for Filosofi i Ljubljana.
Han er blevet kaldt en ny kulturskikkelse blandt intellektuelle og politiske engageret med trang til at udfordre de herskende verdensbilleder. Slavoj Zizek er blevet sammenlignet med Sartre, men modsat denne, pointerer Slavoj Zizek, at det progressive ligger i aldrig at forfalde til konstruktion af virtuelle realiteter eller mentale beskyttelsesrum af ideologisk beton. Han er talsmand for et nyt venstreorienteret og antikapitalistisk projekt.

Bibliography of Slavoj Zizek‘s works published in English.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. Marts 2003, nr. 1.

Danskernes forførere

Pia Kjærsgaard (PK) og Søren Espersen har tegnet et billede af Dansk Folkeparti (DF) som den danske nations redningsmænd og kvinder. I bogen “Danskerne Først! : En historie om Dansk Folkeparti” giver David Trads et andet billede af partiet.

Danskerne Først! tager sin begyndelse i valget november 2001, hvor resultatet førte til, at Venstre og De Konservative dannede regering med DF som støtteparti. Ved valget fik DF 22 mandater og 12,0% af stemmerne. Ved valget i 1998 fik DF 7,4% (13 mandater).

De internationale reaktioner på valget var afstandstagende, som tidligere set, når det yderste højre bliver regeringsbærende. F.eks. da Jörg Haiders Frihedsparti gik med i en borgerlig regeringskoalition i Østrig. Dagens Nyheter (svensk) kommenterede det danske resultat på følgende måde: “Hvis det er svært at pege på valgets vindere, er det så meget des lettere at udpege valgets tabere. Det er alle med en mørkere hudfarve. Det er humanismen. Og det er anstændigheden. Godnat Danmark.”

Bogens mål er “dels at give et samlet indblik i den politik, partiet fører, og at beskrive den ideologi, der ligger bag – og ikke mindst at forklare de effektive metoder, som bruges til at maksimere tilslutningen. Dels at give en kritisk analyse og kommentar til den politik, som Kjærsgaard ifølge sit partiprogram agter at gennemføre, hvis hun får endnu større indflydelse.” (Citat s. 9).

PK er født 23. februar 1947 i København. Hun startede sit politiske liv, da Glistrup fremviste sit skattekort med en trækprocent på 0 i tv. Hendes familiebaggrund skitseres.
PK er vigtig for DF. Men en dybere analyse af den politiske tendens, er mere relevant end hendes barndom på Østerbro og hendes liv før hun blev politiker. Man kan ikke forklare nazismens gennembrud i Tyskland ved at psykoanalysere A. Hitler.
At hun deler en angst for fremtiden sammen med hendes vælgere er dog relevant. Og de strategiske positioner som PK bruger er interessante. En del af beskrivelsen af PK giver et indblik i, hvorfor det lige blev hende, der blev frontperson i bevægelsen. En bevægelse der frygter alt fremmed og sætter danskheden op på en piedestal.

Ved DFs første pressemøde, præsenteres partiets hovedlinjer: Stop EU, stop indvandringen. Desuden præsenteres partiet som “et socialt ansvarligt parti” og PK forsøger at skabe distance til den ultraliberalisme hun kæmpede for i Fremskridtspartiet. Om dette sociale ansvar er reelt eller ej besvarer bogen i afsnittet om DFs økonomiske politik. Omkring EU-politikken er det bemærkelsesværdigt, at DFs ledende kræfter var EU-tilhængere indtil Edinburgaftalen. Partiets EU-modstand er bl.a. et forsøg på at styrke påstanden om, at alt der kommer udefra, er af det onde.

DF beskrives som et topstyret parti, ledet af “politbureauet”, som består af PK, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Søren Espersen. Det er forkert at kalde det Dansk Folkeparti. Det er ikke folket (medlemmerne) der bestemmer, men Pia Kjærsgaard. Alle der er uenige med hende, må holder kæft eller skride. Bogen har flere eksempler på eksklusioner fra DF af folk, der har modsagt den ubestridte fører.

David Trads gennemgang af partiets økonomiske politik bygger både på DFs gamle partiprogram og det nye “Fælles værdier – fælles ansvar”. Han benytter det gamle program, da partiet har renset det nye for mange detaljer og formuleret det nye program i runde og uforpligtende vendinger. Men det er stadig ingen hemmelighed, at DFs udgifts- og indtægtspolitik ikke hænger sammen. I bogen opsummeres det således: “Masser af skattelettelser til alle, men især til de mest velhavende. De ældre skal modtage store gaver. Regningen sendes med al sandsynlighed videre til tre grupper: “Dels flygtninge og ulande, som skal have så lidt som overhovedet muligt. Dels danske børnefamilier, som skal betale mere for at få passet deres børn. Dels danske lønmodtagere, der fremover selv skal betale langt mere i forsikring mod ledighed og sygdom.” (Citat s. 106). DF har ikke forladt liberalismen fra Fremskridtspartiet, kun sløret den i en social forsvarlig retorik.

Danskerne Først! er en god analyse af DF og deres ideologiske gods. Der er ikke så meget nyt i historien om DF, men bogen bidrager med dokumentation og en samlet oversigt, som hidtil har manglet i debatten om DF. Den fokuserer meget på personerne i DF, i særdeleshed på PK. Det er naturligt, da hendes lederskab og karisma er vigtig for DF. Der mangler en analyse af DFs placering i forhold til det øvrige ekstreme højre i Europa. Men for alle der vil have en kik ind bag facaden på DF, kan bogen anbefales.

David Trads. Danskerne Først! : En historie om Dansk Folkeparti. Gyldendal, 2002, (132 sider). 169 kr hos boghandleren eller til låns på det lokale bibliotek.
David Trads har en baggrund som journalist, har arbejdet for Jyllands-Posten, Radioavisen, MetroXpress, Orientering (P1), Politiken og er nu chefredaktør på Information.

Kilde: Solidaritet : Venstresocialistisk Tidsskrift for Analyse og Debat. September 2002, nr. 3.