Tag-arkiv: sten

Grundlovsstenen i Slotshaven

Grundlovsdag 1915 gik et optog gennem Hillerød. Optoget entrerede Slotshaven via Møntporten. Der var musik og op mod 3.000 mennesker deltog – kvinderne var i flertal. Anledningen til optoget var den nye Grundlov og den ændring af loven, der gjorde at kvinder og tyende fik stemmeret.

Sten med tekst
Grundlovsstenen aka Kvindestenen.

I Slotshaven ved Fredspladsen er der et minde fra Grundlovsfesten. Nord for Badstuedammen er Grundlovssten placeret. Stenen bærer følgende tekst: “REJST AF KVINDER / 5. JUNI 1915 /// MAND OG KVINDE – BEGGE LIGE – / GIVER LOV I DANMARKS RIGE.”

Det siges, at vi fik demokrati med Grundloven fra 1849. Men det var kun omtrent 14% af befolkningen, der fik mulighed for at deltage i demokratiet med deres kryds. Blandt dem der ikke fik stemmeret i 1849 var kvinder, børn, forbrydere og tyende.

Efter årtiers pres fra arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen blev Grundloven ændret, så valgret blev for de fleste – og ikke kun for velbjærgede mænd.

I Hillerød gik samtlige politiske partier og byens to kvindeforening (Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen) sammen om at afholde Grundlovsfest i Slotspavillonen i 1915.

Det var kvindeforeningerne, der lod en sten opsætte i anledningen af den nye Grundlov.

Ved afsløringen af stenen talte fru overlærer Johanne Velschou (Dansk Kvindesamfund) og frk. Camilla Petersen. Fru redaktør Hansen fremsagde et digt, skrevet i dagens anledning.

På 100-årsdagen (2015) for kvindernes stemmeret, blev der plantet en kvindeeg ved stenen.

Spiralstenen

I Gribskov finder du spiralstenen. Du skal måske lede lidt efter den, for den ligge ikke lige frem på alfarvej. Du skal lede sådan omtrent 800 meter nord for Stjernen og 175 meter vest for Stutterivej.

Spiralstenen er en stor vandreblok der kom til syne efter en stor i november 1981. Senere i 1980’erne bliver stenen dekoreret med en spiral. Ingen ved, hvem der hugget den ind i stenen. Spiralen er snoet med uret og er omkring 40-50 cm i diameter.

Spiralstenen i Gribskov.

“Skovfoged Svend Løw, der tidligere arbejdede for Naturstyrelsen Nordsjælland, kunne huske, at der ingen spiral var, da han første gang så stenen. Men da han i 1982 var ved at plante området til, opdagede han den: ” var fuldstændig nylavet, man kunne næsten stadigvæk se granitstøvet” siger Svend Løw og gætter på, at stenen er hugget ud ved hånden.”
(citat: Naturstyrelsen : Naturoplevelser. Oktober 2019).

Når nu ingen ved hvem der lavede spiralen i Gribskov, overrasker det mig, at der endnu ikke har nogle der har påstået det var grønne henner fra det ydre rum, der kom forbi med et vigtigt budskab.

Vildtbanestenen i Ishøj Dyrepark

Vildtbanestenen markere at vildtbanen (jagtområdet) ved Tranegilde var forbeholdt kongen. Stenen er sat under Christian VIIs regeringstid i 1775 og er i dag et fredet nationalt mindesmærke.

Vildtbanestenen i skoven.
Vildtbanestenen i skoven.

Den kongeligt jagt stammer tilbage fra Christian IV der i 1624 købte 4 gårde for at bruge jorden til jagt.

En vildtbane er et samlet jagtdistrikt forbeholdt kongen. Her afholdte han jagter med hovbøndere som klappere, der også måtte finde sig i at vildtet græssede på deres markerne.

Jagten på vildtbanen var forbeholdt kongen og hans gæster. Blev en adelsmand grebet i at jage uretmæssigt kom han i fængsel, mens alle andre der nedlagde kongens vildt, blev hængt.

Det er over 200 år siden konge har været på jagt ved Ishøj. Vildtbanestenen er der endnu, omend den ikke helt er på dens oprindelige placering.
I forbindelse med motorvejsbyggeriet i 1970 blev stenen flyttet en anelse mod nordvest. Det var en svært tilgængeligt placering og i 1983 blev stenen flyttet over øst for motorvejen. I dag står den i udkanten af Ishøj Dyrepark mellem træerne – helt op ad Motorring 4.

På stenen ses en krone og Christian VII’s navnetræk samt bogstaverne W.P.K.A. og årstallet 1775.

Jagthornet i Ishøj Kommunes byvåben henviser til vildtbanen ved Tranegilde.

Gem

Gem