Tag-arkiv: Strandparken

Skinnermaraton : Efter Oure

Strandparken. 22. juli 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:35
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt

Efter en uge på familiekursus på Oure Højskole var det rart med en formiddag i eget selskab og i ro. Ikke at det ikke var dejligt med en uge sammen med den ene eks og de to mindste børn. Det var også sjovt at træne lidt anderledes og prøve et par nye discipliner. Men et maraton i Strandparken kan noget andet – og det er også noget godt.

Træningsmæssigt og mentalt omkring løb, fik jeg ikke noget med fra Oure. Men nu var det også skolens sommerfamiliekursus jeg var på, så det var måske også for meget at håbe på. Løbetræningen var god, alsidig og ikke mindst hyggelig. Den bød på en sjov leg inspireret af skiskydning en dejlig trailtur i ådalen ved Vejstrup Å.
Børnene var godt underhold på Oure. Prøv det.

Løbet i dag. Det gik egentlig fint frem til de 30 kilometer, men så kom krisen. Det var jo ikke 30° varmt til formiddag, så varmen kan jeg ikke bruge som undskyldning. For lidt væske, måske. Høj luftfugtighed – i den grad. Det var ikke til at komme af med noget som helst og løbetøjet var som en uopvredet klud. Splat.
Jeg fik trods alt sneget den ind under de fire timer.

God 60 løbere var mødt op i Strandparken for at løbe Skinnermaraton.
Min seje søn var taget med og løb et par runder (14+ km).


Skinnermaraton # 116

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 69
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Skinnermaraton

Skinnermaraton

Hundige Havn. 1. juli 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:57
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Unik medalje skab af Ulla Svane Skov.


Skinnermaraton # 111

  • Arrangører: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Deltagerantal: 25
  • Sko: Adidas Energy Boost

Skinnermaraton

Maraton PopUp : …men hvor er bukserne

Strandparken. 20. juni 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:17
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

Strandparken er en slags hjemmebane. Her har jeg løbet mange ture med løbevognen når den yngste arving skal sove middagssøvn. Og i den sydlige del er det blevet til en del ture i sandet på stranden mellem Hundige Havn og Ishøj Havn. I dag indbød Maraton PopUp til fyraftensmaraton i den anden ende af Strandparken på stierne mellem Vallensbæk Havn og Brøndby Havn.

Jeg pakkede løbetaske i morges. Jeg huskede mp3afspilleren, et par GU-gel, vand, saltpiller, løbesko og compressionsrør. Jeg  huskede en Matilde kakao til efter løbet og jeg huskede mit løbeur. Men løbebukserne. De nåede ikke længere end spisebordet!

Så er gode råd dyre og da jeg ikke har nogle kontanter med, er der ingen gode råd. Jeg beslutter, at løbe første runde i mine bomuldsbukser. Jeg har trods alt husket at tage løbeunderbukser på om morgenen og tænker at skridtet nok overlever uden alvorlige slidskader.

En runde til Maraton PopUp i Strandparken er 7 kilometer. Det bliver ikke mere fladt end her. Skal der måles op kan det ikke gøres i højdemeter, det skal gøres i højdecentimeter.

Med start, mål og depot ved Vallensbæk Havn løbes der på asfaltstien mellem Ringebæk Sø og havet. Vi fortsætter over broen mellem Ringebæk Sø og Stubbe Sø og videre i retning mod Brøndby Havn på indersiden af Stubbe Sø, Maglebæk Sø og Holmesø.

For enden af Holmsø løbes vi højre om på diget og drejen igen ind på Svingelstien. Underlaget skrifter fra asfalt til grus. Vi løber på grus indtil vi rammer asfaltstykket mellem Ringebæk Sø og havet hvor vi også løb i starten af runden. Vi nærmere os depotet.

Tilbage til bukserne. Skridtet har det fint. Men indersiden af lårene er udfordret. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg fortsætter ender jeg med nogle meget ømme slidskader. Jeg beslutter at være anstændig en anden dag og smider bomuldsbukserne i depotet. Resten af løbet gennemføres i løbeunderbukser og jeg undgår alvorlige slidskader.

Jeg beklager overfor alle jeg har blændet med mine alt for blege lår.

En løber på vej over diget for enden af Holmesø


Maraton PopUp # 20 – Vallensbæk Strand

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Parkeringspladsen ved Vallensbæk Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 27
  • Sko: Adidas Ultra Boost LTD

Maraton PopUp

Sydkystløbet

Strandparken. 15. oktober 2017.

Resultat

  • Startnr.: 4207
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 58 af 72
  • Placering mænd: 49 af 58
  • Nettotid: 04:12:42
  • Bruttotid: 04:12:51
  • Tempo: 05:59 min/km
  • Hastighed: 10 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 156 bpm

Løbsoversigt


Sydkystløbet # 43 – Efterår

  • Arrangør: Greve Trim
  • Land: Danmark
  • Start: Hjelmestien, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 1.237

Sydkystløbet

Skinnermaraton

Hundige Havn. 30. juli 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:53:57
  • Tempo: 05:33 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 154 bpm

Løbsoversigt

Dansk sommer.


Skinnermaraton # 104

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 48

Skinnermaraton

Sydkystløbet : På tur med Týr

Strandparken. 16. oktober 2016.

Resultat

  • Startnr.: 3091
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 44
  • Placering mænd: 39
  • Tid: 03:44:37
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

På en fugtig, blæsend gråvejrssøndag blev det tid til det lokale maraton: Sydkystløbet.  Strandparken lagde stier til maraton, halvmaraton, kvartmaraton – samt et børneløb på 3,9 km.

Løbet startede i sydenden af Strandparken nær Lynghuse. I start- og målområdet var der også depot hvor vi kunne forsynes sig med vand, energidrik, banan m.m. Fra start løb vi i modvind ad Hjelmestien, rundt om ARKEN og videre ad Skovvej.
Vi, der løb det et helt maraton, startede tidligere end halv og kvartmaraton løberne, men vi løbe alle på samme kvartmaratonrute.

De tidligere år har løberne løbet frem og tilbage ad Nældestien mellem Ishøj Havn og Vallensbæk Havn. I år løb vi kun halvvejs fra Ishøj Havn hvor vi drejede fra Nældestien og løb op til Ishøj Strandvej. Der vi løb langs fodboldbanerne og retur til Strandparken via Strandparkstien.

Vi løb ad stierne til Strandvangen hvorefter den anden ruteændring kom. Som noget nyt fortsatte vi videre ad Søvangen. Det var sjovt som det nærmest var vindstille på hvor vi ellers havde medvind.
Vi kom igen i ud Ishøj Strandvej, hvorfra vi løb tilbage til Strandparken ad Hundige Havnevej og videre til start- og målområdet.

5 km og 3,9 km løbene blev afviklet på egne korte rundstrækninger omkring Lille Vejlesø.

På ruten og i depotet var der som altid superflink betjening og god opbakning fra de frivillige fra Greve Trim.

Sønnen, Andreas, satte distancerekord og løb et kvartmaraton. På forhånd var målet at holdt et tempo på 6:00. Han løb 05:49 min/km så det er absolut godkendt.

I øret

På et maraton har jeg gerne musik i ørerne på de sidste 10 km, også i dag. De seneste måneder har jeg foretrukket finske Finntroll mp3-afpillerne. I dag løb jeg i stedet med det færøske metalband Týr i høretelefonerne.

Týr spiller en god gang heavy metal med inspiration fra nordisk folkemusik og med referencer til nordisk mytologi.

Organisationen Sea Shepherd Conservation Society ledet af Paul Watson har fokus på bandet og forsøger at få koncertarrangørere til at aflyse deres show.
Hvorfor det? Det er såmænd fordi Heri Joensen har deltaget i det traditionelle færøske grindefangst.

Som lang flertallet af mine medmennesker er jeg kødspiser. For at spise kød må vi slå dyr ihjel – og her er grindefangst intet mod det der sker på vores industrielle slagtehuse.
Grindefangst er ikke kommercielt. Det ser nok dramatisk ud når hvalerne blod farver havet rødt.

Grindefangst er reguleret og det er kun fangere med en officiel tilladelse der står for fangsten af hvalerne og som slår dyrene ihjel.

Skulle du sidde og være bekymret om dyrene i havets velfærd og naturressourcer, er det mere oplagt at kigge på industriel overfiskeri og plastikforurening af havnen. Her er nogle seriøse problemer.

Spørg du mig, er Sea Shepherd Conservation Society og lignede organisationer mest af alt udtryk fra en forkælet, urban middelklasse der er alt for distanceret fra naturen og den mad vi alle spiser.

Måske var det fugtige gråvejr, blæsten og den færøske metal der gik op en højere enhed. Lige meget hvad, så fungerede Týr  godt om mentalt boost på de sidste kilometer.
De gæve færinger komme helt sikker med på mp3-afspilleren på flere løbeture.

Sydkystløbet
Sydkystløbet
Sydkystløbet logo


Sydkystløbet # 41 – Efterår

  • Arrangører: Greve Trim
  • Land: Danmark
  • Start: Hjelmestien, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 5 km
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 1030

Sydkystløbet

Rytterstatuen ved Arken

I februar fik Arken et nyt vartegn. En lidt speciel rytterstatue.

Rytterstatuen

Efter et ophold på 18 måneder på Trafalgar Square i London blev dansk/norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset moderne fortolkning af rytterstatue flyttet til Ishøj. Skulpturen blev indviet lørdag den 20. februar 2016 og er nu er den kunstmuseet ARKENs vartegn.

Skulpturen, Powerless Structures, Fig. 101, forestiller en dreng på en gyngehest. Den måler 3,92 meter i højden og 4,2 meter i bredden. Motivet hylder barnets spontanitet, leg og fantasi og er blottet for krigerisk stemning.

Michael Elmgreen (f. 1961, København) og Ingar Dragset (født 1969, Trondheim, Norge) har arbejdet sammen som kunstnerduo siden 1995. De har opnået stor international anerkendelse for deres humoristiske og ofte paradoksale værker, der udforsker forholdet mellem kunst, arkitektur og design. Elmgreen & Dragsets Powerless Structures er en serie installationer og skulpturer, hvor de to kunstnere undersøger rumlige og sociale relationer.

I forbindelse med skulpturens ankomst til Ishøj, udtalt ARKENs direktør, Christian Gether: “Elmgreen og Dragsets ukonventionelle rytterskulptur “Powerless Structures, fig. 101″ sætter en ny og fantastisk dimension på ARKEN. Den uhøjtidelige og ironiske skulptur hilser publikum velkommen og inviterer den besøgende til at tænke på kunsten og traditionen på nye måder.”

At Arken endte med at besidder skulpturen, skyldes en donation fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde.

Gem

Skinnermaraton

Hundige Havn, 12. juli 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:44:06
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 64

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,18 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 23

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 12.07. 2015