Tag-arkiv: Succes maraton

Succes maraton

Næstved. 21. februar 2018.

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:34
  • Tempo: 05:29 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Herlufsholmruten

Jeg har løbet dette lille og hyggelige cannonballløb før, men ikke på denne rute.

Jeg har fri på en onsdag, det skal fejres med Succes maraton.
Løbets start/mål/depot er i dag ved Herlufsholm svømmehal på Herlufsholm Alle. Løbet er et basis cannonball løb, så vi har hvert sit depot, med vand, energi og hvad vi nu synes vi har brug for, for at kunne gennemføre et maraton.

Løbet starter med en prolog et stykke ud ad Fodsporet til Ring Nord og tilbage til start/mål/depot. Herefter løber vi igen ud ad Fodsporet. Løbets arrangør Morten holder mig med selskab. Det er vældig hyggeligt og så kan han holde styr på at jeg løber den rigtige vej.

De tre øvrige deltagere løber sammen – i et lidt mere moderat tempo en Morten og jeg. Vi er en lille, eksklusiv flok i dag: Harry Cilleborg, Louise Blok, Morten Blok, Pia Hansson og undertegnede.

I stedet for at vende ved Ring Nord løber vi videre til Ladbyvej hvor ruten drejer til højre og fortsætter til Ladby. Fra Ladby løber vi tilbage til Fodsporet ad en marksti. Det er tilsyneladende her det er lykkedes én løber at løbe forkert. Men Morten får mig med ad den rette sti.

På den anden runde følges jeg stadig med Morten. Det er måske meget godt da jeg er ved at fortsætte lige ud af Fodsporet ved Ladbyvej.

Efter at vi har været i depotet, følges vi også ud på tredje runde. Kort fra depotet passer vi Herlufsholm Kirkegård og vi kan se lidt af Herlufsholm kostskole. Kort herefter passere vi Herlufsholm Allé. Hele ruten er på landet og på stykket ude ved Ladby er landskabet præget af landbrugsjord.

Vi skal løbe seks runder plus prologen for at nå maratondistancen. Efter tredje runder er vi derfor lidt over halvvejs. Her fra er det slut med følgeskabet. Men selv om vi hver især holder hvert sit tempo, er det ikke fordi der kommer oceaner af afstand mellem Morten og mig.

På fjerde og femte runde skiftes vi med at ligge forrest. Jeg møder de andre tre løbere, kan jeg konstatere at de stadig følges ad. Én i den lille flok råber. “Du ser stærk ud i dag”. Tak for støtten, det var meget venligt.

På den sidste runde sætter jeg øresneglene i og høre lidt random metal. Jeg løber runden progressivt – det er jo bare med at blive færdig så jeg kan kommer hjem og få fødderne op i sofaen.

Jeg kommer i mål på en tid under fire timer. Medaljen har jeg fået på forhånd. Det er med at få det svedige tøj af inden jeg bliver kold. Jeg drikker lidt cacaomælk og gør mig klar til turen hjem. Jeg har lån eks’ens bil, så i dag skal jeg ikke på eventyr med DSB. Dejligt.

Epilog

Fodsporet er en asfaltsti, som er anlagt på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse og Næstved. Det er en flad rute uden særlige udfordringer. Er lysterne til det, kan der sagtens løbes hurtigt. Der er ikke meget trafik.

Forholdene til Succes maraton – Herlufsholmruten er simple. Der er intet toilet, men masser af træer på ruten.

Fra informationstavle tæt på start/mål/depot.


Succes maraton # 63

  • Arrangører: Morten Blok
  • Land: Danmark
  • Start: Herlufsholm svømmehal, Næstved
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, jord
  • Sko: Adidas Energy Boost
  • Deltagerantal: 5

Succes maraton

Succes maraton

Næstved. 27. juni 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:21
  • Tempo: 05:39 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 157 bpm

Løbsoversigt

I gang igen efter Copenhell – en lidt hård diæt at løbe på.


Succes maraton # 33

  • Arrangører: Morten Blok
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton
  • Start: Rugvænget, Næstved
  • Underlag: asfalt, markvej
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 12

Succes maraton

Gem

Gem

Succes maraton

Næstved. 6. april 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:06:47
  • Tempo: 05:51 min/km
  • Hastighed: 10,3 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 146 bpm

Løbsoversigt

Fire runder i Næstved

Næstved kom for alvor på maratonløbekortet i 2013 da Annette Fredskov gennemførte 366 maraton på 365 dage. Byen har da også hele tre cannonballløb (måske flere?). Annette Fredskovs Fredskov maraton, Næver run marathon arrangeret af Claus Blaabjerg og Succes maraton som i dag blev min første maratonløb i Næstved.

Det var lidt køligt til morgen, til gengæld var der ikke meget vind og solen stod flot på himlen. Jeg var ikke den eneste der var lidt i tvivl om hvor meget tøj jeg skulle løbe i. Droppede jakken men beholdt den langærmede løbetrøje.

Starten til dagen løb gik klokken ni fra Rugvænget tæt på Næstved Station. Her var også mål og deport.
Vi begav os ud på den første runde ud af fire. Via Hvedevænget løb vi bogstaveligt talt op til Øster Ringvej. Ringvejen fulgte vil til Skyttemarksvej som vi løb ned ad.
Fra skyttemarksvej løb vi en rundtur som bragte os ud til Rønnebæk. På rundturen var omgivelserne absolut værd at bemærke. Skov og natur. Nok under kraftig indvirkning af mennesker, men ikke omdannet til landbrugsørken. Tak for det.

Det meste af ruten er asfalt. Undtagelsen er en kort strækning gennem det militære skydeområde hvor vi løb på en markvej. Her var der fritgående køer og heste.

Tilbageløbet fra Skyttemarksvej var ikke den samme ud udturen. Men gadebilledet var samme danske provinsbillede med røde etagebygninger, Burger King, rundkørsler og hvad der eller høre til.

Dagens løb var et basisløb, dvs deltageren selv skulle have mad og drikke med. Jeg havde taget vand, banan, Powerade og et par energigel med. Der var en deltagerbegrænsning på 25 deltagere, så det var småt og hyggeligt.

Mit løb og tempo gider jeg ikke skrive om. Vil blot konstatere at det var årets foreløbigt langsommste maraton for mit vedkommende.


Succes maraton # 25

  • Arrangører: Morten Blok
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton
  • Start: Rugvænget, Næstved
  • Underlag: asfalt, markvej
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 13

Succes maraton

Gem